“Agnes Grey” Af Anne Brontë

Posted by on jun 14, 2016 in 2 Stjerner, 3 Stjerner, Classics, Fiction | 0 comments

PSX_20160614_195013

“Agnes Grey” Af Anne Brontë, fra forlaget Wordsworth Classics, udgivet 1999 (Org. Udgivet 1847) 2,5/5 Stjerner

Agnes Greys familie har altid været en lykkelig familie. Forældrene har giftet sig udelukkende på baggrund af kærlighed, og Agnes og hendes søstre har aldrig manglet noget. Hendes mor forlod dog en velhavende baggrund, da hun valgte at gifte sig med Agnes’ far, og derfor har hendes far altid haft dårlig samvittighed på det økonomiske plan. Pengene bliver mindre og mindre og for at hjælpe til, og samtidig bevise sit værd i de voksnes rækker, beslutter Agnes sig for at søge om et job som guvernante. Hun rejser til Wellwood for at arbejde for Bloomfields familien, men må hurtigt erkende, at arbejdet er langt hårdere, end hun havde regnet med.  Børnene er ondskabsfulde, moderen er naiv og faren skælder altid Agnes ud.

Agnes bliver opsagt efter kun et år, og rejser igen hjem til sin familie. Her begynder hun igen at kede sig, og får hurtigt et nyt job, som guvernante. Denne gang for familien Murray, hvor hun skal tage sig af de to yngste piger – en evigt flirtende ung dame og en drengepige, der sjældent er medgørlig. Hun bliver ofte brugt i de to pigers narrestreger, men er dog alligevel lykkeligere, end hos sit gamle job. Endnu lykkeligere bliver hun, da hun tilfældigvis støder på Edward Weston.

“I was sorry for her; I was amazed, disgusted at her heartless vanity; I wondered why so much beauty should be given to those who made so bad a use of it, and denied to some who would make it a benefit to both themselves and others.”

Jeg læste denne bog første gang til Read-A-Thon sidste år, og på en eller anden måde lykkedes det mig helt at glemme, at jeg havde læst den. Måske fordi, at jeg læste den som den sidste bog om søndagen, og mine øjne var derfor både tunge og trætte. Bogen havnede i hvert fald i flyttekassen med ulæste bøger, og da jeg heller aldrig havde fået den anmeldt på bloggen, besluttede jeg mig for at læse den igen. Jeg er dog stadig ikke synderlig begejstret, og jeg må indrømme, at historien bare er ret nem at glemme igen. Der sker ikke rigtig det store i historien, og det er som om, at plottet er monotomt og intetsigende hele vejen igennem. Selvom bogen er forholdsvis kort, tog det mig temmelig lang tid at komme igennem den, og jeg måtte kæmpe for at opretholde interessen et par gange.

En ting jeg godt kan lide ved bogen, er dog sproget. Ligesom sine søstre, skriver Anne Brontë helt fortryllende. Jeg fandt flere citater i teksten, jeg stadig mindes tydeligt, og derfor kan jeg heller ikke give bogen en helt dårlig karakter. Samtidig må jeg også indrømme, at jeg var ret glad for Agnes som karakter. Hun er viljestærk, modig og selvstændig og det kunne jeg utrolig godt lide. Samtidig var hun fast besluttet på at hjælpe sin familie igennem en krise, i stedet for bare at gå derhjemme og vente på en velhavende mand, ligesom de fleste andre unge kvinder i hendes tid ville have gjort.

“It is foolish to wish for beauty. Sensible people never either desire it for themselves or care about it in others. If the mind be but well cultivated, and the heart well disposed, no one ever cares for the exterior.”

“Agnes Grey” er ikke en af de historier, der sidder fast i hjertet for altid. I hvert fald ikke for mit vedkommende. Den var hyggelig og velskrevet, men heller ikke mere end det.

PSX_20160614_194903

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *