“Rebecca” Af Daphne du Maurier

Posted by on jun 7, 2016 in 4 Stjerner, Classics, Fiction | 4 comments

PSX_20160605_211352

“Rebecca” Af Daphne du Maurier, fra forlaget VMC, udgivet 2003 (Org. udgivet 1938), 4/5 Stjerner

Den unge heltinde i ‘Rebecca’ kommer til at arbejde som en meget special dames evige kompagnon, og bliver straks sat på plads. Hun har absolut intet at skulle have sagt. Hendes fremtid ser alt anden end lys ud, men da hun på en rejse til det sydlige Frankrig støder på Max de Winter tændes et nyt lys. De to bliver straks glade for hinanden, og inden hun får set sig om, sidder Max på knæ foran hende, og spørger om hun vil tilbringe resten af sit liv med ham. Med en hurtig accept fra hendes chef, siger hun ja, og hun flytter fra det glamourøse Monte Carlo til det knap så glamourøse Manderley, for at være sammen med sin nye mand.

Da den unge kvinde er kommet på plads i sit nye hjem begynder der dog at gå skår i glæden. Hun er nemlig ikke den eneste kvinde, der har været gift med Max, og den afdøde Mrs de Winter spøger stadig på mere end én måde. De ansatte på Manderley sammenligner konstant de to kvinder med hinanden, og der går ikke en eneste dag, hvor den unge kvinde ikke skal høre på sætningen “Den tidligere Mrs de Winter plejede…”. Samtidig har Max ændret opførsel, siden de flyttede til Manderley, og den unge kvinde begynder at tvivle på, om det overhovedet var en god idé at gifte sig med Max.

“If only there could be an invention that bottled up a memory, like scent. And it never faded, and it never got stale. And then, when one wanted it, the bottle could be uncorked, and it would be like living the moment all over again.”

Jeg har elsket alt, hvad jeg indtil videre har læst ad Daphne du Maurier, så jeg var ikke et sekund i tvivl om, at jeg også ville elske denne bog. “Rebecca” havde lige fra starten den dystre og gotiske stemning, som jeg glædeligt forbinder med Daphne du Mauriers bøger, og jeg vendte side efter side, indtil bogen til sidst var slut. Jeg kunne rigtig godt lide vores kvindelige hovedperson, og jeg kunne ikke lade være med at have medfølelse med hende, hver gang hun mod sin vilje blev fejet til side til fordel for en afdød kvindes minde. Samtidig er jeg som altid en sucker for en god spøgelseshistorie, og det må man sige at “Rebecca” er.

Ligesom i du Mauriers andre værker, er der også mere en bare en god historie at finde hos “Rebecca”. Bogen handler nemlig også ligeså meget om at finde sig selv, som den handler om at finde kærligheden. Det er bemærkelsesværdigt, at vores hovedperson ikke bliver givet et navn, før hun bliver gift, og bliver Mrs de Winters. Det er først da hun bliver ‘ejet’ af en mand, at hun får lov at få en identitet, og du Mauriers spydende ironi er svær at ignorere. Vores hovedperson er nemlig alt andet end en identitetsløs kvinde, og man kan ikke lade være med at heppe på hende fra sidelinjen, i takt med, at hun vinder den ene kamp efter den anden.

“I am glad it cannot happen twice, the fever of first love. For it is a fever, and a burden, too, whog atever the poets may say.”

“Rebecca” er en spøgelseshistorie i verdensklasse, og man kan straks genkende du Mauriers mørke stemning. Samtidig er det en fantastisk roman, der sætter fokus på kvinderne i du Mauries samtid.

PSX_20160605_211250

4 Comments

  1. du Maurier skrev nogle vidunderlige historier! Selvom “Rebecca” er i verdensklasse, så kan jeg også varmt anbefale “My Cousin Rachel” og “Jamacia Inn”.

  2. “My Cousin Rachel” har jeg også læst, og den var også virkelig god ja! “Jamacia Inn” har jeg dog stadig til gode 🙂

  3. Jeg skal læse den til efteråret med en gruppe på Goodreads – glæder mig!

  4. Det kan jeg godt forstå, den er virkelig god! 🙂 Og hvor lyder det hyggeligt med en læsegruppe på Goodreads 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *