“Chokolade” Af Joanne Harris

Posted by on jun 5, 2016 in 4 Stjerner, Fiction | 2 comments

PSX_20160605_153914

“Chokolade” Af Joanne Harris, fra forlaget Samlerens Paperbacks, udgivet 1999, 4/5 Stjerner

Vianne Rocher flytter sammen med sin datter Anouk til en lille landsby ved navn Lansquenet i det sydvestlige Frankrig. Da de ankommer er der karneval i byen, og de glædes straks ved den farvestrålende og glade stemning. Det er nemlig ikke alle byer, der har taget godt imod dem, og derfor er de vant til at flytte meget rundt. De beslutter sig for at blive, og Vianne åbner en lille chokoladeforretning med en tilhørende lille café. Denne butik bliver taget godt imod af de fleste i byen, for chokolade er langt fra noget, de er vant til at spise. Slet ikke på det tidspunkt, hvor Vianne åbne sin forretning.

Da Vianne åbner sin chokoladeforretning midt under en religiøs fasteperiode, kommer hun i store problemer med byens præst. Han afskyer hende og hendes brud på byens faste traditioner og moraler. Da landsbyens indbyggere stille og roligt begynder at falde i chokolade fristelsen, ser præsten nu Vianne som synden selv, og gør alt hvad han kan, for at få hende ud af byen. Vianne er da heller ikke nogen helt normal kvinde, da hun sammen med sin datter besidder nogle meget dyrbarer hekselignende evner. Disse evner bruger hun til andet end at fremstille den perfekte chokolade, og snart liver hun fortrolig med samtlige af byens indbyggere – også dem, som ingen andre vil tale med.

“Men i dette øjeblik følte jeg, at hvis noget sted nogen sinde havde trængt til lidt magi… En gammel hund glemmer ikke sine kunster. Og når man én gang har været i branchen for ønskeopfyldelse, forlader tilskyndelsen aldrig én helt.”

“Chokolade” er en af de bøger, jeg er stødt på rigtig mange gange som litteraturstuderende. Egentlig kan man vel ikke rigtig kalde den en klassiker, men alligevel har den med sit stærke budskab formået at blive en stor del af især den franske litteraturhistorie. Jeg har haft bogen liggende siden jeg spottede den på et loppemarked forrige år, fordi, jeg faktisk troede, at det var en julebog. Det er den dog ikke, og da jeg fandt ud af, at den foregik over påske og pinse, besluttede jeg mig for at læse den på netop dette tidpunkt. Bogen er utrolig hyggelig at læse, og jeg nød at følge Vianne og Anouk på deres lille rejse. Samtidig er bogen interessant på rigtig mange områder, da den også afspejler de mange fordomme, der finder sted på de små religiøse forstader – også idag.

Ud over, at jeg rigtig godt kunne lide karaktererne og plottet i bogen, var jeg også ret begejstret for det overnaturlige twist. Jeg havde ingen anelse om, at Vianne og Anouk var hekse, da jeg begyndte at læse bogen, så jeg blev positivt overrasket. Det sideløbende plot omkring kvinderne i Viannes familie, og den flugt, de altid var på, var virkelig spændende, og det gav en rigtig god kontrast til det mere alvorlige og religiøse tema.  Samtidig skabte denne kontrast også en uundgåelig humor og ironi, jeg ikke kunne lade være med at trække på smilebåndet af.

“Den sorte Mand har mange ansigter, og de er alle sammen uden tilgivelse, hårde og mærkelige misundelige. Løb, Vianne. Løb Anouk. Glem jeres små, søde drømme og løb.”

“Chokolade” er en bog, som er spændende og interessant på rigtig mange områder. Det er samtidig en utrolig hyggelig og hjertevarm historie, som man ikke kan undgå at falde pladask for. Og så er det også næsten umuligt at læse den, uden at få en overvældende trang til kakao og chokolade.

PSX_20160605_153807

2 Comments

  1. Åh jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har set filmen, og bogen er blevet genlæst et par gange også 😀 Det er så fin en historie (og man er fuldt ud undskyldt at guffe chokolade undervejs!)

  2. Haha, jeg er helt enig! Især med chokoladen 😉

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *