Tema #56 – På min sommer-læseliste

Posted by on maj 12, 2016 in Currently reading, Projekter, Tema | 8 comments

PSX_20160511_200759

I de sidste par dage har det danske vejr været helt utrolig godt, og man skulle næsten tro, at det allerede var sommer. Det er det dog ikke helt endnu, og vejret skulle blive koldere igen, allerede fra weekenden af. Det gode vejr har dog boostet min læselyst utrolig meget, og jeg har tænkt lidt over, hvilke bøger, jeg gerne vil have læst her i løbet af sommeren. Jeg har fundet nogle bøger frem, som jeg samtidig tror, vil passe perfekt ind i mit gode sommerhumør. Samtidig har jeg fyldt mit Mofibo bibliotek med en masse spændende e-bøger og lydbøger, jeg kan tage brug af, når jeg er på farten eller ikke har plads til de tunge bøger. Det kan kun blive en god sommer!

“Alice’s adventures in Wonderland & Through the Looking Glass” af Lewis Carroll

– Jeg knuselsker mit smukke eksemplar fra Barnes & Noble, og da det efterhånden er ved at være en uendelighed siden, at jeg sidst har læst bøgerne, kan en genlæsning kun være på sin plads. Samtidig er der et par nye genfortolkninger af eventyret om Alice, som jeg gerne vil læse, når jeg har fået genopfrisket historien.

“Sense and Sensibility” af Jane Austen

– Endnu et utrolig smukt eksemplar fra Barnes & Noble. “Sense and Sensibility” er én af de Austen bøger, jeg endnu ikke har fået læst. Jeg har set filmen et par gange, men vi ved jo alle, at det er umuligt at leve op til Austens ord. Jeg glæder mig til at læse den i de varme dage.

“The Professor” af Charlotte Brontë

– Jeg elsker Charlotte Brontë, og jeg vil derfor gerne læse alt, hvad hun har skrevet. Jeg har ikke læst den lille fine bog endnu, så jeg glæder mig til at se, om den kan leve op til min yndlingsroman “Jane Eyre”. Jeg har ved vilje udskudt min læsning af bogen, da jeg nødig vil skuffes, men nu skal det altså være.

“Silas Marner” af George Eliot

– I juli skal jeg læse “Middlemarch” af samme forfatter, og jeg er meget spændt på at se, hvad jeg vil synes om den tunge klassiker. Jeg ved ikke, om jeg måske vil læse denne lille bog først, så jeg kan vende mig en smule til den famøse skrivestil, før jeg går i gang med det store værk.

“North and South” af Elizabeth Gaskell

– Vi har netop læst “Cranford” af samme forfatter på mit studie, og jeg syntes, at historien var virkelig fin og interessant. Jeg har dog ikke læst “North and South” endnu, og jeg tror den berømte kærlighedshistorie vil være et fremragende bud på en komplet sommerroman.

“Different Seasons” af Stephen King

– Ingen læseliste uden en smule King! “Different Seasons” er en samling af fire noveller, og da jeg så bogen på en liste over Kings mest uhyggelige udgivelser, vidste jeg, at jeg blev nødt til at læse den. Måske i løbet af de lune sommeraftener.

“Puls” af Stephen King

– Endnu en King bog, jeg har været meget spændt på at læse. Jeg så for nogle år siden en gyserfilm, der vist var inspireret af denne roman, så jeg glæder mig til at se, om bogen kan skræmme mig ligeså meget. Samtidig er bogen en lille fin pocketudgave, som vil passe perfekt i strandtasken.

Har I læst nogle af ovenstående bøger, og har I selv tænkt lidt over, hvilke bøger, I vil have læst i løbet af sommeren ?

PSX_20160511_200920

8 Comments

  1. Jeg ville også rigtig gerne læse “The Professor” af Charlotte Brontë – ser frem til at høre, hvad du synes om den. Har lige læst North and South af Gaskell 🙂

  2. Jeg håber virkelig, at den kan måle sig bare en smule med “Jane Eyre”! Hvad syntes du om “North and South” så ? Jeg er virkelig også spændt på at læse den!

  3. Spændende blanding af klassikere og Stephen King. Jeg har endnu ikke, på trods af alle gode intentioner, fået læst mere end Joyland af Stephen King, som jeg synes var okay, men ikke noget særligt. Så jeg er meget interesseret i at læse dine anmeldelser af hans to bøger, når du har fået læst dem 🙂

    God sommer. Vi må krydse fingre for at det fortsætter med det her fantastiske gode vejr 🙂

  4. Dejlige billeder – åh, hvor jeg håber, at sommeren bliver læs-i-haven-vejr 🙂

    Fin blanding af klassikere og Stephen King – fedt mix 😀

  5. Bach – Jeg er så glad for Stephen King, så jeg er næsten sikker på, at jeg vil kunne lide de to bøger. God sommer til sig også, lad os håbe, at vejret fortsætter ja 🙂

  6. Den lille bogblog – Det gør jeg virklig også! Ja, jeg synes også, at jeg har fundet lidt at hvert frem 🙂

  7. Glæder mig til at høre hvad du siger til ‘The Professor’! Den står nemlig også på min hylde 🙂

  8. Den glæder jeg mig også ret meget til at læse! Jeg håber virkelig, at den vil være god 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *