“The Girl Who Soared over Fairyland and Cut the Moon in Two” Af Catherynne M. Valente

Posted by on maj 7, 2016 in 4 Stjerner, Børnelitteratur, Fantasy, Fiction, Young Adult | 2 comments

PSX_20160507_105508

“The Girl Who Soared over Fairyland and Cut the Moon in Two” Af Catherynne M. Valente, fra forlaget Corsair, udgivet 2014 (Org. udgivet 2013), 4/5 Stjener

September er nu 14 år, og hun længes efter endnu en tur til Fairyland. Hun har ikke set sine venner siden hendes sidste besøg, og hun begynder at frygte, at hun ganske enkelt bare er blevet for gammel til at besøge det magiske og fantasifulde drømmeland. Heldigvis tager hun fejl, for ved hjælp af en blå vind, bliver hun bragt til Fairyland, hvor alle de genkendelige væsner byder hende velkommen. Som sædvanligt står September dog også overfor en stor og skræmmende opgave, som kun hun kan løse. En ondskabsfuld Yeti destruerer Månen, og hvis September ikke stopper den, kan det få alvorlige konsekvenser for Fairyland.

September beslutter sig for, at hun vil tage imod opgaven med oprejst pande. Selvom hun stadig tvivler på sig selv og sin værdighed over for Fairyland, begiver hun sig ud på en farlig rejse mod Månen, hvor hun har i sinde at besejre den hurtige og altødelæggende Yeti. På rejsen genforenes hun også endelig med  sine bedste venner, biblioteksdragen Ell og drengen Saturday. Ligesom September selv, er også hendes venner vokset, og sammen udgør de et meget stærkt hold. Den hurtige Yeti har dog også sine egne våben, og er ikke bange for at benytte sig af Septembers tvivl på sig selv. Yeti’en stopper dog ikke her, og pludselig begynder de tre venner også at tvivle på hinanden.

“That’s just the first part. What others call you, you become. It’s a terrible magic that everyone can do — so do it. Call yourself what you wish to become.”

Det var ligesom at vende hjem efter en lang rejse, da jeg åbnede bogen og påbegyndte det første kapitel. Catherynne M. Valente har en så speciel skrivestil, at man ikke kan undgå at trække på smilebåndet og smile genkendeligt, når man læser de første ord. Hun starter nemlig alle tre bøger på den samme måde, og straks ved vi, at vi har påbegyndt en helt fantastisk læseoplevelse. Jeg vil ikke sige, at denne bog er min favorit mellem de tre, men det er i hvert fald tæt på. Jeg kunne virkelig god lide, at September har fået lov til at vokse i serien, og at hun nu portrætteres som en ung kvinde. Det ændrer nemlig ikke ved Septembers personlighed, at hun er blevet ældre. Hun er stadig den samme betænksomme pige, der er fuld af tvivl, men alligevel er modig nok til at tage selv den sværeste udfordring op.

I takt med, at September er blevet ældre, har selve skrivestilen og plottet også ændret sig en smule. Der er ikke så mange besynderlige fantasivæsner at finde, og det hele er blevet mere enkelt og roligt. Dermed ikke mere kedeligt, for det er tydeligt, at September og hendes venner stadig er de samme – deres mission er bare i centrum på en anden måde end før. Universet er ligeledes stadig det samme, det er bare blevet ældre og mere voksent, ligesom September er det. Denne bog er den sidste i rækken om September, og selvom, der er bygget videre på universet i en anden serie, kan jeg ikke lade være med at blive en smule trist. Fordi vi netop har fulgt September siden hun var lille, føles det ekstra sørgmodigt at sige farvel til hende.

“There is no such thing as a people who are all wicked or even all good. Everyone chooses. But even they, even they looked at people and saw only tools. No one is a cup for another to drink from.”

Fairyland serien er egentlig en børneserie. Det er slet ikke meningen, at vokse mennesker som mig skal blive så forgabt i en serie med drager og talende vinde. Det er dog umuligt ikke at falde pladask for September, for hun repræsenterer nemlig et budskab, der gælder for vokse såvel som børn – at man skal tro på sig selv.

PSX_20160507_105330

2 Comments

  1. Jeg kunne rigtig godt lide den her, i forhold til bog nummer 2, som ikke helt levede op til mine forventninger for bog 1.
    Men at det er den sidste i serien, er det ikke lidt forkert? Der er da to bøger mere i serien, det kan være det er den sidste med September i fokus. 🙂

  2. Ja, som jeg skriver, så er der bygget videre på universet i en anden serie, men denne bog er den sidste i serien med September i fokus. Så vidt, jeg har forstået 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *