Posts made in maj, 2016

Opsummering: Maj

Posted by on maj 31, 2016 in Månedlig opsummering | 4 comments

PSX_20160530_194822

I maj har jeg i alt læst 12 bøger, et antal jeg er ret overrasket over, da jeg ikke troede, jeg ville få læst mere end 7, 8 stykker, da jeg var ufattelig lang tid om at læse den første, og desuden skulle forberede mig til mine skriftlige eksamener i juni. Jeg har fået læst en del af de bøger, der har været gemt væk i noget tid, og jeg er overrasket over, hvor mange gode bøger, jeg egentlig stadig har stående ulæst. Jeg håber på at få læst alle mine ulæste bøger i 2016, så jeg er spændt på at se, hvad der gemmer sig aller nederst i de tunge flyttekasser.

Den første bog jeg læste var “Stillidsen” af Donna Tartt. Jeg har haft bogen liggende i over et år, men på grund af det skræmmende sideantal, har jeg ikke helt kunne affinde med med et passende tidspunkt. Jeg har dog lavet et lille projekt med at få læst nogle flere tykke bøger, og i maj måned var det denne fantastiske bog, der blev prioriteret højest på læslisten. Det tog mig næsten 12 dage at læse den, men den var uden tvivl også tiden værd. Den næste bog jeg læste var “Ved Vejen” af Herman Bang. En bog vi skulle læse på mit studie, og som jeg egentlig havde set frem til at læse. Jeg fandt bogen på Mofibo, men fandt hurtigt ud af, at bogen ikke rigtig var noget for mig. Den var simpelthen for speciel til min smag. Den næste bog jeg læste, var endnu en bog til studiet. Jeg havde glædet mig rigtig meget til at læse “The Road” af Cormac Mccarthy. Heldigvis, endte jeg også med at være rigtig tilfreds med den. Det er en af de slags bøger, der er uhyggelige på den der dystoptiske og alt for realistiske dommedags-måde. Og så er er det umuligt ikke at knibe en lille tåre i slutningen. Den næste bog jeg læste, var endnu en bog til mit studie, og da jeg har læst den før i gymnasiet, vidste jeg, hvad jeg skulle forvente. “Den kroniske udskyld” af Klaus Rifbjerg er en dansk klassiker, som jeg holder meget af. Den har så mange undertoner, at man aldrig bliver færdig med at fortolke den.

Den næste bog jeg læste, var måneden første Stephen King roman. “Dolores Clairborne” er en af de romaner, jeg har haft liggende i rigtig lang tid, fordi den er skrevet i en periode, hvor King i følge mig ikke udgav speciel interessante bøger. Jeg endte også med at være lidt utilfreds med den, men samtidig kunne jeg rigtig godt lide historien og hovedpersonen Dolores. Den næste bog jeg læste var “Chokolade” af Joanne Harris. Jeg har altid troet, at det var en julebog, men da jeg fandt ud af, at den faktisk foregik i påsken besluttede jeg mig for at læse den med det samme. Det er en utrolig hyggelig og fin fortælling, præcis, som jeg havde forestillet mig. Den næste bog jeg læste, var knap så hyggelig. “Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet” af Bjørn Rasmussen er en meget seksuel og voldsom dagbogslignende roman om en ung homoseksuel dreng, der har et ulykkeligt forhold til sin ridelærer. Egentlig synes jeg, bogen er ekstrem interessant og god, men jeg må indrømme, at jeg også blev en smule overrumplet af de meget voldsomme sexscener og beskrivelser. Den næste bog jeg læste var en lille fin novellesamling af F. Scott Fitzgerald, som jeg også har glædet mig rigtig meget til at læse. “Tales of the Jazz age” er en fortryllende og samtidig mystisk lille samling, der bl.a. indeholder den kendte fortælling om Benjamin Botton, der blev født som gammel og døde som baby. Den var nok også min favorit i samlingen. Den næste bog jeg læste, var en lidt mere dyster en af slagsen. Om ikke andet, er det en af de bedste bøger, jeg har læst i denne måned. “Rebecca” af Daphne du Maurier er nemlig ligeså fantastisk, som alt det andet, jeg har læst af hende, og jeg glæder mig til at udforske endnu mere af hendes forfatterskab i fremtiden.

Den næste bog i rækken, var en bog, jeg egentlig havde stiftet bekendtskab med før. Da jeg skulle skrive bacheloropgave om det uhyggelige i litteraturen, købte jeg “The New Uncanny” af Ra Page mf., men endte med at gemme den væk igen. Nu har jeg læst den igen, og jeg er stadig ikke helt så begejstret for den lille novellesamling, selvom jeg virkelig ville ønske jeg var. Jeg vil så gerne synes om den nymoderne undergrundshorror, men det sker bare ikke rigtig. Efter skuffelsen besluttede jeg mig for at gå tilbage til min favoritforfatter inden for horror, men desværre endte “Regulatorerne” af Stepen King også med at skuffe mig ret grusomt. Jeg tror, jeg skal i gang med at læse nogle af hans nyere udgivelser, for den periode, jeg er ved at læse mig igennem lige nu, har ikke just været fantastisk i min optik. Den sidste bog jeg læste var endnu en genlæsning. På en eller anden måde er “Agnes Grey” af Anne Brontë endt i min papkasse med ulæste bøger, og da det gik op for mig, at jeg aldrig har fået den anmeldt på bloggen, besluttede jeg mig for at læse den igen. Jeg har stadig ambivalente følelser omkring den, men jeg nød nu alligevel af genlæse den specielle fortælling.

Har I fået læst nogle gode bøger i de varme maj-dage? 
PSX_20160530_195008

Read More

“Dolores Clairborne” Af Stephen King

Posted by on maj 28, 2016 in 3 Stjerner, Fiction, Spænding | 2 comments

PSX_20160528_153912

“Dolores Clairborne” Af Stephen King, fra forlaget Bogsamleren, udgivet 1994 (Org. udgivet 1992), 3/5 Stjerner

Dolores Clairborne bliver anklaget for et mord, hun ikke har begået. Til gengæld, vil hun gerne tilstå et andet mord, og de forvirrede politibetjente spidser ører, mens Dolores begynder sin historie. Det er nemlig vigtigt for Dolores, at hun får alle detaljer med, og at betjentene lytter godt efter. Det er ikke bare hvilken som helst historie, hun skal til at fortælle, og selvom Dolores ved, at hun højst savnsynligt kommer i fængsel for denne besynderlige tilståelse, så er historien om ikke andet, vigtig for hende at få fortalt. Sandhenden skal frem, selvom denne sandhed er utrolig forfærdelig og på grænsen til det utrolige.

Da Dolores var ung og nybagt mor, blev hun af økonomiske grunde nødt til at finde sig et arbejde. Dette arbejde fik hun hos Vera Donovan, der havde brug for hjælp til personlig pleje og rengøring. Vera var intet mindre end umulig at arbejde for, og de to havde et meget specielt forhold til hinanden. Vera forsøgte altid at komme på tværs, men da Dolores havde to børn og en alkoholisk mand at passe derhjemme, var det aldrig en mulighed for hende at sige op. En dag sker der dog en ændring i deres forhold. Vera tilstår nemlig, at hun en gang har slået en anden person ihjel. Da Dolores finder ud af, at hendes teenagedatter bliver seksuelt misbrugt, kan hun ikke smide tanken fra sig igen. Hun ser ikke andre muligheder end at begå et mord. I mange år slipper hun fra det, men på Veras dødsdag får Dolores sig en ubehagelig overraskelse.

“Sometimes you have to be a high riding bitch to survive, sometimes, being a bitch is all a woman has to hang on to.”

Jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg synes om denne bog. Jeg tror faktisk aldrig, at jeg har haft så svært ved at vurdere en bog før. På den ene side synes jeg, at historien er virkelig fantastisk. Jeg elsker Dolores som karakter, og jeg kunne ikke lade være med at grine over de mange utrolig sjove episoder mellem hende og Vera. Samtidig er Dolores en stærk kvindelig karakter, og da Stephen Kings hovedpersoner tit er af den mandlige slags, så er jeg virkelig begejstret for Dolores. Plottet var dog til tider også ret kedeligt, og det var ikke svært at forudse, hvad der ville ske. Slutningen overraskede mig lidt, men udover det, fandt jeg historien en smule langtrukken og svær at komme igennem.

En anden ting, jeg havde det lidt svært med, var det pludselige temaskift. Endnu engang får Stephen King sporet historien ind på seksuelt misbrug af børn, og jeg må indrømme, at jeg er ved at være godt og grundigt træt af det. Det samme skete nemlig i “Geralds farlige leg” og novellen “Biblioteksbetjenten”, som jeg begge har læst for nyligt. Hvorfor Stephen King holder sig meget af at skrive om seksuelt misbrug af børn, ved jeg ikke, men jeg synes ikke det er rart at blive overrumplet med så alvorligt et tema, når jeg mindst venter det. Jeg læser Stephen King for at læse en uhyggelig og spændende fortælling, og ikke for at læse historier om børn og unge, der bliver udsat for den ene seksuelle krænkelse efter den anden. Hvis jeg skal læse om sådan noget, vil jeg vide det inden jeg påbegynder fortællingen.

“I understood something else, too – that one kiss didn’t change a thing. Anyone can give a kiss, after all; a kiss was how Judas Iscariot showed the Romans which one was Jesus.”

“Dolores Clairborne” er en bog, man skal læse, hvis man er af den forståelse, at Stephen King ikke skriver stærke kvindelige roller. Dolores er en fantastisk karakter, og bogen er værd at læse alene for hendes skyld. Historien er dog ikke helt vildt spændende, så man skal ikke forvente de helt store plottwists.

PSX_20160528_154012

 

Read More

“The Road” Af Cormac McCarthy

Posted by on maj 25, 2016 in 3 Stjerner, Fiction | 4 comments

PSX_20160525_211219

“The Road” Af Cormac McCarthy, fra forlaget Vintage, udgivet 2006, 3,5/5 Stjerner

En far og hans søn går alene rundt i det, der engang var Amerika. Landet har lidt under en dommedag lignende katastrofe, og kun meget få mennesker har overlevet. Kulden bider sig igennem mag og ben, og der er kun den mad, man selv kan fange. Deres mål er at nå frem til kysten i håb om, at ødelæggelserne ikke har været ligeså voldsomme der. Med næsten ingen mad, er det dog svært at holde sig kørende, og den bekymrede far får svært ved at holde motivationen oppe. Både hos sin søn og hos sig selv. De kan klare sig på dåsemad og døde menneskers levnelser lidt endnu, men de ved begge to, at tiden er knap. Hvis de ikke finder hjælp snart, ender de med at dø midt på den vej, der er deres sidste håb.

På deres rejse gennem det brændte Amerika, møder de andre sjæle, der ligesom dem, er desperate for at overleve. Små børn sidder grædende og efterladte og  venter på deres døde forældre, og sultne hunde og katte farer alene rundt i gaderne, indtil også de bliver dræbt, som konsekvens af overlevelsens desperation. I en verden som denne, hvor det er alle mod én, er det dog umuligt at stole på nogen, og vores hovedpersoner må gang på gang gå imod sine egne humane følelser. Der er kun én ting at gøre, og det er at forsøge at holde sig selv kørende indtil næste gang, man er heldig at finde noget spiseligt.

“People were always getting ready for tomorrow. I didn’t believe in that. Tomorrow wasn’t getting ready for them. It didn’t even know they were there.”

Vi læste denne bog på mit studie, hvor vi i et af fagene fokuserer på ‘det onde’ i litteraturen. Et fag, jeg som horrorfan, er ret begejstret for. Jeg læste bagsideteksten inden jeg gik i gang med bogen, men jeg havde på ingen måde regnet med, at jeg ville blive så overvældet som jeg gjorde. Bogen er fuld af grusomme og hjerteskærende beskrivelser, som er meget svære at glemme igen. Det er en meget realistisk fortælling om, hvor kynisk og aggressivt et menneske kan blive under sult og desperation. Det er svært at forestille sig, hvordan man selv ville agere, hvis man skulle kæmpe for sit liv hvert eneste minut. I denne fortælling er der nemlig ingen tid at spilde, for hvis du kigger væk bare ét sekund, risikerer du at blive et andet menneskes næste måltid.

En af de ting, jeg synes er mest interessant ved dette værk, er forholdet mellem faren og sønnen. Moren har valgt at tage sit eget liv i stedet for at kæmpe med dem, og alt de har tilbage er hinanden. Bogstaveligt talt. Udover, at de hele tiden skal forsøge at holde sig i live på bedst mulig vis, skal de også hele tiden holde hinandens motivation og gejst oppe. Ordet ‘Okay’ bliver brugt så tit, at det bliver et form for motto for de to hovedpersoner – ‘Vi er okay’ siger de konstant til hinanden, og som læser håber man virkelig på, at de klarer den. Det SKAL de gøre.

“What’s the bravest thing you ever did? He spat in the road a bloody phlegm. Getting up this morning, he said.”

“The Road” er en af de mest forfærdelige romaner, jeg nogensinde har læst. Samtidig er fortællingen så utrolig smuk, at man ikke kan lade være med at blive rørt. Det er en barsk historie, men den er virkelig tårene værd.

PSX_20160525_211355

Read More

“Stillidsen” Af Donna Tartt

Posted by on maj 21, 2016 in 5 Stjerner, Fiction | 6 comments

PSX_20160521_112253

“Stillidsen” Af Donna Tartt, anmeldereksemplar fra forlaget Lindhardt & Ringhof, udgivet 2014 (Org. udgivet 2013), 5/5 Stjerner

13 årige Theo Decker er sammen med sin mor taget på kunstudstilling på et stort museum i New York. Sammen står de og betragter det kendte maleri ‘Stillidsen’, da en eksplosion pludselig lægger museet i ruiner. Theo overlever mirakuløst eksplosionen, mens hans mor omkommer i den tragiske ulykke. Under ulykken lykkedes det Theo at smugle det berømte billede af ‘Stillidsen’ med ud af ruinerne, og billedet følger ham igennem hele hans ungdom. Efter at hans mor er død, har Theo nemlig ikke andre muligheder, end at flytte hjem til sin far i Las Vegas, selvom han ikke har set ham siden, at han forlod Theo og hans mor flere år tidligere. Her bliver han venner med Boris, der ligesom ham, har en del problemer på hjemmefronten. Sammen udforsker de ungdommens mange fristelser, og tilbringer de fleste dage i en rus af alkohol og stoffer.

Da Theo senere flytter tilbage til New York, har han stadig det berømte maleri med sig. Han opbevarer det et sikkert sted, men da der efterhånden bliver opklaret flere og flere sager med stjålne kunstgenstande, bliver Theo paranoid. Politiet leder stadig aktivt efter maleriet, og Theo ved, at hans liv vil blive ødelagt, hvis han ikke snart sørger for, at maleriet kommer tilbage, hvor det hører til. Dette er dog ikke helt lige til, for maleriet er måske ikke så godt skjult, som han hidtil har troet. Samtidig kæmper Theo stadig med sin voldsomme forelske i Pippa, en ung pige, der ligesom ham, overlevede eksplosionen på museet. Pippa har en kæreste, og Theo forsøger at finde sin lykke på en anden måde.  Faktisk er det lige præcis dét, som Theo bruger sin sene ungdom på  – at gøre alt godt igen. En mission, der går hånd i hånd med hans forhold til det stjålne maleri.

“Der er ingen der nogen sinde vil kunne overtale mig til at synes at livet er en formidabel, indbringende nydelse. Fordi, her kommer sandheden: Livet er en katastrofe.”

Jeg modtog bogen som anmeldereksemplar kort efter, at den danske udgave blev udgivet. Alligevel har jeg ikke fået den læst før nu. Dette skyldes, at jeg gerne ville læse Tartts tidlige værker først, og at bogen desuden er over 800 sider lang. Det er ikke en bog, man lige hiver frem i bussen, men jeg kan garantere, at den er slæbet værd. Jeg er fuldstændig målløs over Tartts talent. Jeg har tidligere haft et ambivalent forhold til hendes forfatterskab, men man kan ikke komme uden om, at “Stillidsen” i sandhed er et mesterværk. Hver sætning er perfekt udført og hele plottet er gennemtænkt ned til mindste detalje. Det er lige præcis sådan, man kan karakterisere Donna Tartt og hendes arbejde i “Stillidsen” – Perfekt.

Theo er dog langt fra en perfekt karakter. Vi følger ham igennem hele hans ungdom, der for det meste er præget af mørke og tågede oplevelser. Han gennemgår en form for dannelsesrejse, og vi er med ham hele vejen, fra overklassen i New York, til en omtåget periode i Las Vegas og tilbage i en lille møbelforretning, igen i New York. Han er absolut ikke perfekt, og det forsøger han heller ikke at være. Theo er ligesom den kunst, han ofte beundrer – han er rå, ærlig og levende. Donna Tartt har med sine smukke ord skabt en historie, der vil sidde fast i din hukommelse for evigt. I hvert fald i min. Det tog mig 10 dage at læse romanen, og selvom den var lang at komme igennem, var den heller ikke rigtig lang nok. Selvom historien fik sin afslutning, kan jeg ikke rigtig slippe Theo og Stillidsen. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde kommer til det.

“At holde for meget af genstande kan ødelægge en. Men – hvis man holder tilstrækkeligt meget af en ting, får den sit eget liv, ikke? Og er hele pointen ved ting – smukke ting – ikke at de forbinder en med en form for større skønhed?”

Donna Tartt er ikke en af de forfattere der udgiver en bog om året. Faktisk har der tidligere gået næsten 10 år mellem hendes værker. Derfor bliver hele den litterære verden også sat på pause, når der udkommer noget nyt fra hendes talentfulde hænder. Alle, der har læst hendes ord ved nemlig, at man ikke kan undgå at blive tryllebundet. Det er hele ventetiden værd.

PSX_20160521_112138

Read More

“Efter Midnat” Af Stephen King

Posted by on maj 18, 2016 in 3 Stjerner, Fiction, Horror, Novelle | 0 comments

PSX_20160518_091821

“Efter Midnat” Af Stephen King, fra forlaget Artia, udgivet 1992 (Org. udgivet 1990), 3/5 Stjerner

Da jeg stødte på denne sjove bog på et loppemarked sidste år, var jeg ikke sikker på, om jeg ville købe den eller ej. Bogen er ikke i helt vild god stand, da farven på ryggen er falmet ret meget. Jeg havde dog aldrig set titlen før, og læste mig hurtigt frem til, at bogen var en samling over Stephen King noveller. Det kunne jeg alligevel ikke sige nej til, så jeg endte med at købe bogen for den nette sum af 10 kr. Jeg havde den stående på hylden i noget tid, og da jeg skulle forberede min Read-A-Thon bunke i sidste måned, besluttede jeg, at bogen ville være perfekt til timerne efter midnat. Planen var egentlig, at jeg ville læse en novelle i ny og næ igennem hele læsedøgnet, men da jeg fandt ud af, at bogen faktisk kun indeholdte tre meget lange noveller, faldt den plan lidt til vasken. Jeg læste de to første om natten, og den sidste novelle, som det aller sidste værk i hele læsedøgnet.

Den første novelle jeg læste, var jeg ret begejstret for. Vi følger en forfatter, der netop er blevet fraskilt og derfor er flyttet op i sit sommerhus. Hans liv er så kaotisk, som det kan være, og han ved derfor ikke, hvad han skal gøre af sig selv, da en skør gammel mand kommer og hævder, at han har stjålet hans historie og udgivet den som sin egen. Der er ingen tvivl om, at de to historier minder utrolig meget om hinanden, men samtidig er det også umuligt, at historien er stjålet et andet sted fra. Historien beretter nemlig om meget personlige oplevelser, og alt imens, at denne vrede mand gør livet mere og mere surt for vores forvirrede hovedperson, må han forsøge at samle alle brikkerne i et puslespil, der hele tiden bevæger sig ind og ud af realitet og virkelighed.

“Han var faldet i søvn med hovedet hvilende mod et af vinduerne, men der var ikke fred i hans ansigt, han lignede en mand, der lider under en dyb, personlig sorg.”

Den næste novelle i samlingen, havde jeg et lidt ambivalent forhold til. På den ene side, kunne jeg virkelig godt lide den, og på den anden side, synes jeg også, at den var ekstremt irriterende og frustrerende at læse. Novellen handler om Sam, der låner en gammel bog på byens bibliotek, og da han tilfældigvis falder i snak med sin kæreste, kan hun ikke lade være med grine af ham. Sam må helt sikkert lave sjov med hende, for den sure kvindelige bibliotekar, han snakker om, døde for mange år siden, og det samme gjorde biblioteksbetjenten, hun truede med at pusse på Sam, hvis han ikke afleverede sine bøger i tide. Sam er sikker på, at han ikke tog fejl, og vil derfor vende tilbage til biblioteket. I midlertidigt er de bøger, han har lånt dog forsvundet, og han må indstille sig på at betale den straf, det koster, når man mister sine bøger. Pludselig vender hele Sams verden dog på hovedet, og en masse forfærdelige og fortrængte barndomsoplevelser på byens bibliotek kommer langsomt op til overfladen.

Den sidste novelle i bogen mindede mig rigtig meget om en af mine yndlingsbøger i ‘Gåsehud’ serien af R.L. Stine. “Sig appelsin og dø” handler nemlig ligesom “Foto med en hund” af King, om et kamera, der ikke opfører sig helt normalt. Kameraet i denne fortælling tager udelukkende billeder af det, der ligner en meget vred hund. Når man kigger nærmere på billederne, kan man samtidig se, at bogen bevæger sig tættere og tættere på linsen, for hvert billede, man tager med kameraet. Kevin og hans far tager kameraet med til en gammel mand, der normalt kan fikse alt. Desværre kan kameraet dog ikke laves, for det, det fejler er ikke blot en fejl, men noget langt værre. En forbandelse har lagt sig over kameraet og dens ejer, og Kevin må indse, at han ikke kan undslippe dens brutale konsekvenser.

Jeg er ked af det, Sam… men jeg kan ikke vække dig. Ikke nu. Lige nu tror jeg, du er, hvor du bør være. Jeg er ked af det, men du må drømme videre. Og når du vågner, så husk, hvad du drømte. Husk det. Husk det.

Alt i alt, kunne jeg gode lide samlingen. Jeg havde nok foretrækket, hvis bogen var en samling over flere små noveller, og ikke tre store. Det eneste, der ud over dét trækker min bedømmelse af bogen ned, er den anden novelle i samlingen. Selvom den er virkelig spændende, blev min begejstring ødelagt af et pludselig og dramatisk emneskift i historien. Temaer som misbrug af små børn dominerer de sidste kapitler i novellen, og jeg var ikke forberedt på det. Når jeg skal læse om så forfærdelige ting, vil jeg gerne være forberedt på det. Ellers ødelægger det hele min læseoplevelse.

PSX_20160518_091959

Read More

“Hr. Penumbras døgnåbne bogbutik” Af Robin Sloan

Posted by on maj 15, 2016 in 3 Stjerner, Fiction | 0 comments

PSX_20160515_163400

“Hr. Penumbras døgnåbne bogbutik” Af Robin Sloan, anmeldereksemplar fra forlaget Iris, udgivet 2014 (Org. udgivet 2012), 3,5/5 Stjerner

Da Clay Jannon mister sit arbejder som webdesigner under den store økonomiske krise, er han lige ved at tabe modet. Det er tæt på umuligt at finde et nyt arbejde. En dag går han dog forbi en besynderlig gammel bogbutik, og lykken vender, da han bliver ansat som nattevagt. Det er nemlig en bogbutik, der har åbent døgnet rundt. Clay har ikke just travlt på sit nye arbejde, for kunderne er få, især om natten. Ligeledes lægger Clay mærke til, at kunderne passer sammen med bogbutikken på en eller anden finurlig måde – de er sære og excentriske. Hr. Penumbra er samtidig også en meget spøjs type, og selvom Clay kun møder ham, når han skal overtage hans vagt, er det tydeligt, at der foregår et eller andet ubeskriveligt i Hr. Penumbras lille butik.

Clay beslutter sig for at bruge nogle af sine computerevner til at forsøge at skabe et mønster over kundernes adfærd. Det er nemlig sjældent at de faktisk køber bøgerne. De nøjes som regel med at låne dem, og vender kort efter tilbage for at låne en ny bog. Der er en lille klub af mystiske læsere, der primært låner bøgerne, og selvom Clay har fået at vide, at han ikke må grave i nogle detaljer og desuden ikke engang må åbne bøgerne for at kigge i dem, kommer han en dag til at bryde reglerne, og gør sig en stor opdagelse. Bøgerne er nemlig ikke helt almindelige bøger. Han får hjælp af sine venner og sin nye kæreste til at opklare mysteriet, og Hr. Penumbra begynder selv at åbne op for de mange hemmeligheder, der er forbundet med butikken. Pludselig forsvinder Hr. Penumbra dog, og Clay og hans venner får endnu et mysterie at opklare.

“Penumbras kunder er faktisk præcis den type, man ser sidde på cafeer og arbejde sig igennem en skakrunde eller den store lørdagskrydsogtværs i avisen med blå kuglepen.”

For et par år siden så jeg denne bog alle steder. Alle bogbloggere og anmeldere læste den, og butikkernes hylder bunede  med eksemplarer af den lille grønne bog. Bogen har vundet flere priser, og landede hurtigt på alle de store bestseller lister. Jeg ville ikke selv læse den på daværende tidspunkt, da jeg foretrækker at vente, til hypen har lagt sig. Da jeg så var til bogbloggertræf sidste år, fandt jeg den lille grønne bog i min ‘bookiebag’, og jeg indså, at jeg faktisk havde glemt alt om bogen. Jeg gemte den til Read-A-Thon, hvor jeg læste den i de tidlige morgentimer søndag morgen. Bogen er en utrolig fin historie, der ikke kan undgå at gøre en i godt humør, og derfor er jeg rigtig glad for, at jeg gemte den til Read-A-Thon.

At læse om andres kærlighed til bøger, er egentlig noget, der altid kan gøre mig i godt humør. Selvom der er tale om fiktionære karakterer, føler jeg, at jeg har en masse tilfælles med dem. Dette var også tilfældet i denne bog. I hvert fald til at starte med. Jeg synes Hr. Penumbra og de mystiske kunder virkede som nogle virkelig sjove og skæve karakterer, og jeg nød at læse om der loyalitet overfor den gamle bogbutik. På et eller andet tidspunkt, ændrede jeg dog holdning omkring Hr. Penumbra. Han gik fra at være en hyggelig gammel nissefar til en falsk kujon lignende skurk, jeg slet ikke brød mig om. Hr. Penumbra var egentlig aldrig en skurk i bogen, men jeg havde alligevel et eller andet i mod ham, som aldrig helt forsvandt igen. De øvrige karakterer var jeg ellevild med, og Clay var især fantastisk at følge.

“Skuffelsen skærer mig i hjertet. Bolden er på hendes banehalvdel, og hun håndterer det fint med et slag, der er let at ramme, men jeg kan intet stille op.”

“Hr. Penumbras døgnåbne bogbutik” er en utrolig hyggelig lille bog, som hurtigt er læst. Den er sød og underholdende, og ud over Hr. Penumbra, kan man ikke undgå at holde af de sjove karakterer.

PSX_20160515_163252

Read More

Tema #56 – På min sommer-læseliste

Posted by on maj 12, 2016 in Currently reading, Projekter, Tema | 8 comments

PSX_20160511_200759

I de sidste par dage har det danske vejr været helt utrolig godt, og man skulle næsten tro, at det allerede var sommer. Det er det dog ikke helt endnu, og vejret skulle blive koldere igen, allerede fra weekenden af. Det gode vejr har dog boostet min læselyst utrolig meget, og jeg har tænkt lidt over, hvilke bøger, jeg gerne vil have læst her i løbet af sommeren. Jeg har fundet nogle bøger frem, som jeg samtidig tror, vil passe perfekt ind i mit gode sommerhumør. Samtidig har jeg fyldt mit Mofibo bibliotek med en masse spændende e-bøger og lydbøger, jeg kan tage brug af, når jeg er på farten eller ikke har plads til de tunge bøger. Det kan kun blive en god sommer!

“Alice’s adventures in Wonderland & Through the Looking Glass” af Lewis Carroll

– Jeg knuselsker mit smukke eksemplar fra Barnes & Noble, og da det efterhånden er ved at være en uendelighed siden, at jeg sidst har læst bøgerne, kan en genlæsning kun være på sin plads. Samtidig er der et par nye genfortolkninger af eventyret om Alice, som jeg gerne vil læse, når jeg har fået genopfrisket historien.

“Sense and Sensibility” af Jane Austen

– Endnu et utrolig smukt eksemplar fra Barnes & Noble. “Sense and Sensibility” er én af de Austen bøger, jeg endnu ikke har fået læst. Jeg har set filmen et par gange, men vi ved jo alle, at det er umuligt at leve op til Austens ord. Jeg glæder mig til at læse den i de varme dage.

“The Professor” af Charlotte Brontë

– Jeg elsker Charlotte Brontë, og jeg vil derfor gerne læse alt, hvad hun har skrevet. Jeg har ikke læst den lille fine bog endnu, så jeg glæder mig til at se, om den kan leve op til min yndlingsroman “Jane Eyre”. Jeg har ved vilje udskudt min læsning af bogen, da jeg nødig vil skuffes, men nu skal det altså være.

“Silas Marner” af George Eliot

– I juli skal jeg læse “Middlemarch” af samme forfatter, og jeg er meget spændt på at se, hvad jeg vil synes om den tunge klassiker. Jeg ved ikke, om jeg måske vil læse denne lille bog først, så jeg kan vende mig en smule til den famøse skrivestil, før jeg går i gang med det store værk.

“North and South” af Elizabeth Gaskell

– Vi har netop læst “Cranford” af samme forfatter på mit studie, og jeg syntes, at historien var virkelig fin og interessant. Jeg har dog ikke læst “North and South” endnu, og jeg tror den berømte kærlighedshistorie vil være et fremragende bud på en komplet sommerroman.

“Different Seasons” af Stephen King

– Ingen læseliste uden en smule King! “Different Seasons” er en samling af fire noveller, og da jeg så bogen på en liste over Kings mest uhyggelige udgivelser, vidste jeg, at jeg blev nødt til at læse den. Måske i løbet af de lune sommeraftener.

“Puls” af Stephen King

– Endnu en King bog, jeg har været meget spændt på at læse. Jeg så for nogle år siden en gyserfilm, der vist var inspireret af denne roman, så jeg glæder mig til at se, om bogen kan skræmme mig ligeså meget. Samtidig er bogen en lille fin pocketudgave, som vil passe perfekt i strandtasken.

Har I læst nogle af ovenstående bøger, og har I selv tænkt lidt over, hvilke bøger, I vil have læst i løbet af sommeren ?

PSX_20160511_200920

Read More

“The Asylum Novellas” Af Madeleine Roux

Posted by on maj 9, 2016 in 4 Stjerner, 5 Stjerner, Fiction, Horror, Novelle, Young Adult | 0 comments

PSX_20160508_214114

“The Asylum Novellas” Af Madeleine Roux, fra forlaget Harper, udgivet 2016, 4,5/5 Stjerner

Denne lille samling indeholder tre noveller; “The Scarlets”, “The Bone Artits” og “The Warden”. De er udgivet imellem bøgerne i serien, og er efterfølgende blevet samlet i ét værk med nye billeder tilknyttet. Jeg må indrømme, at jeg kom til at udbryde et lille hyl af ren og skær glæde, da jeg en dag på vejen hjem i bussen sad og scrollede lidt rundt på Goodreads og så, at der var blevet udgivet en bog mere, foruden de tre hovedværker i serien. Jeg var nemlig allerede godt i gang med seriens anden bog, og kunne slet ikke holde ud at tænke på, at jeg kun havde en enkelt bog tilbage i serien. Jeg har virkelig svært ved at blive rigtig begejstret for horror og især YA horror, da jeg efterhånden har læst så meget, at jeg er blevet rigtig svær at imponere. Madeleine Roux har dog virkelig imponeret mig med denne serie, og selvom jeg nu er hel færdig med serien, så jeg er ovenud lykkelig for, at hun pustede liv i nogle af de sidehistorier, vi bliver præsenteret for i hovedplottet.

Den novelle, jeg synes bedst om, er uden tvivl den sidste novelle i samlingen; “The Warden”. Vi følger sygeplejersken Jocelyn, der i tresserne får et eftertragtet arbejde på det hospital, hvor den omtalte Warden Crawford arbejder. I starten ser hun meget op til sin nye chef, og de udvikler et tæt og professionelt forhold til hinanden. Jocelyn begynder dog at være uenig i Crawfords arbejdsmetoder, og bliver meget chokeret, da hun finder ud af, at han vil udføre eksperimenter på de indsatte. Især er hun nervøs for den lille pige Lucy. Hun er nemlig sikker på, at hun kan hjælpe hende med metoder, der ikke involverer at bore huller i hendes kranium. Hun beslutter sig for at forsøge at hjælpe Lucy ud af hospitalet, men Warden Crawford har allerede regnet hendes plan ud.

“Meddlesome girls can find themselves poking into dark corners where they don’t belong. Like this one. Such girls might, say, fall down a rotted staircase. Get lost. Disappear.”

Egentlig kunne jeg rigtig godt lide alle novellerne. Jeg læste bogen som min anden bog under sidste månedes Read-A-Thon, og til det var bogen helt perfekt. Den var nem at komme igennem, og så gør billederne i bogen bare hele oplevelsen mere spændende. Selvom novellerne egentlig er rigeligt spændende i forvejen. Ligeledes ligger novellerne også rigtig godt på uhygge-skalaen. De er ikke alt for uhyggelige (er bøger nogensinde det?), men samtidig er det heller ikke sådan, at man griner, når der står ‘uhyggelig’ i beskrivelsen. Man får nok mest ud af novellerne, hvis man er bekendt med seriens tre bøger, men man kan også sagtens læse dem separat.

En anden ting, jeg rigtig godt kan lide ved denne samling er nemlig, at vi bliver præsenteret for bipersonernes historier. Da jeg læste de tre bøger i serien, tog jeg flere gange mig selv i, at ærgre mig over, at vi ikke hørte mere til nogle af de personer, vi mødte i plottet. De var interessante, men de var kun bipersoner. Den oprindelige historie var centreret omkring Abby, Dan og Jordan. I disse noveller er de tre venner ingen steder at finde, og selvom jeg i starten blev lidt trist over denne opdagelse, så synes jeg faktisk, at det er rigtig fedt at få en ny vinkel på historien. Vi kommer nemlig i dybden med alle detaljerne, og pludselig giver hele historien mere mening. De spørgsmål, jeg havde tilbage, da jeg havde færdiglæst serien er i denne novellesamling blevet besvaret, og novellerne binder derfor en fin sløjfe rundt om serien som helhed.

This isn’t a place for the faint of heart.”

“Asylum” serien er helt klart en serie, jeg kan anbefale. Faktisk tror jeg allerede, jeg har anbefalet den til alle, jeg kender. Man kan også sagtens nøjes med at læse “Asylum Novellas”, men det giver uden tvivl bedst mening, hvis man kender til serien i forvejen.

PSX_20160508_214227

Read More

“The Girl Who Soared over Fairyland and Cut the Moon in Two” Af Catherynne M. Valente

Posted by on maj 7, 2016 in 4 Stjerner, Børnelitteratur, Fantasy, Fiction, Young Adult | 2 comments

PSX_20160507_105508

“The Girl Who Soared over Fairyland and Cut the Moon in Two” Af Catherynne M. Valente, fra forlaget Corsair, udgivet 2014 (Org. udgivet 2013), 4/5 Stjener

September er nu 14 år, og hun længes efter endnu en tur til Fairyland. Hun har ikke set sine venner siden hendes sidste besøg, og hun begynder at frygte, at hun ganske enkelt bare er blevet for gammel til at besøge det magiske og fantasifulde drømmeland. Heldigvis tager hun fejl, for ved hjælp af en blå vind, bliver hun bragt til Fairyland, hvor alle de genkendelige væsner byder hende velkommen. Som sædvanligt står September dog også overfor en stor og skræmmende opgave, som kun hun kan løse. En ondskabsfuld Yeti destruerer Månen, og hvis September ikke stopper den, kan det få alvorlige konsekvenser for Fairyland.

September beslutter sig for, at hun vil tage imod opgaven med oprejst pande. Selvom hun stadig tvivler på sig selv og sin værdighed over for Fairyland, begiver hun sig ud på en farlig rejse mod Månen, hvor hun har i sinde at besejre den hurtige og altødelæggende Yeti. På rejsen genforenes hun også endelig med  sine bedste venner, biblioteksdragen Ell og drengen Saturday. Ligesom September selv, er også hendes venner vokset, og sammen udgør de et meget stærkt hold. Den hurtige Yeti har dog også sine egne våben, og er ikke bange for at benytte sig af Septembers tvivl på sig selv. Yeti’en stopper dog ikke her, og pludselig begynder de tre venner også at tvivle på hinanden.

“That’s just the first part. What others call you, you become. It’s a terrible magic that everyone can do — so do it. Call yourself what you wish to become.”

Det var ligesom at vende hjem efter en lang rejse, da jeg åbnede bogen og påbegyndte det første kapitel. Catherynne M. Valente har en så speciel skrivestil, at man ikke kan undgå at trække på smilebåndet og smile genkendeligt, når man læser de første ord. Hun starter nemlig alle tre bøger på den samme måde, og straks ved vi, at vi har påbegyndt en helt fantastisk læseoplevelse. Jeg vil ikke sige, at denne bog er min favorit mellem de tre, men det er i hvert fald tæt på. Jeg kunne virkelig god lide, at September har fået lov til at vokse i serien, og at hun nu portrætteres som en ung kvinde. Det ændrer nemlig ikke ved Septembers personlighed, at hun er blevet ældre. Hun er stadig den samme betænksomme pige, der er fuld af tvivl, men alligevel er modig nok til at tage selv den sværeste udfordring op.

I takt med, at September er blevet ældre, har selve skrivestilen og plottet også ændret sig en smule. Der er ikke så mange besynderlige fantasivæsner at finde, og det hele er blevet mere enkelt og roligt. Dermed ikke mere kedeligt, for det er tydeligt, at September og hendes venner stadig er de samme – deres mission er bare i centrum på en anden måde end før. Universet er ligeledes stadig det samme, det er bare blevet ældre og mere voksent, ligesom September er det. Denne bog er den sidste i rækken om September, og selvom, der er bygget videre på universet i en anden serie, kan jeg ikke lade være med at blive en smule trist. Fordi vi netop har fulgt September siden hun var lille, føles det ekstra sørgmodigt at sige farvel til hende.

“There is no such thing as a people who are all wicked or even all good. Everyone chooses. But even they, even they looked at people and saw only tools. No one is a cup for another to drink from.”

Fairyland serien er egentlig en børneserie. Det er slet ikke meningen, at vokse mennesker som mig skal blive så forgabt i en serie med drager og talende vinde. Det er dog umuligt ikke at falde pladask for September, for hun repræsenterer nemlig et budskab, der gælder for vokse såvel som børn – at man skal tro på sig selv.

PSX_20160507_105330

Read More

“American Psycho” Af Bret Easton Ellis

Posted by on maj 4, 2016 in 4 Stjerner, Fiction, Horror | 2 comments

PSX_20160504_094149

“American Psycho” Af Bret Easton Ellis, fra forlaget Picador, udgivet 2011, (Org. udgivet 1991), 4/5 Stjerner

Patrick Bateman er en 26 årig New Yorker med stort N. Han arbejder i en succesfuld virksomhed på Wall Street, og høster godt af sin egen succes. Han spiser på alle de dyre restaurater, handler i de dyre designerbutikker og mænger sig kun med de smukkeste modeller i byen. Han er ligeledes meget opsat på, at alle han omgås er med til at opretholde dette image. Hver gang Patrick møder en ny person, hvad enten det er en kvinde eller en mand, scanner han dem fra top til tå, og rapporterer for læseren, hvilke mærker denne person er iklædt. Ud fra personens tøj og udseende bedømmer han, om han har lyst til at være i selskab med dem.

Selvom Patrick ligner mange andre unge beboere i storbyen på dette punkt, så er der også en væsentlig forskel, der gør, at han skiller sig ud fra mængden. Han er nemlig psykopat. Han charmerer sig ind på tilfældige unge kvinder, tager dem med hjem til sin lejlighed, hvorefter han typisk torturerer dem i et par timer, før han til sidst slår dem ihjel. Dette er en ‘hobby’ han udfører et par gange om måneden, og oftere, når han er stresset. Når man er iskold seriemorder i New York, skal man dog også hele tiden sørge for at slette alle sine spor. På et eller andet tidspunkt, vil der nemlig være nogen, der får færden af noget.

“I laugh maniacally, then take a deep breath and touch my chest- expecting a heart to be thumping quickly, impatiently, but there’s nothing there, not even a beat”

Jeg var omkring 13 år, da jeg læste “American Psycho” for første gang. Jeg havde lånt den på biblioteket, og jeg kan huske, at jeg spurgte en bibliotekar, om hun kunne anbefale mig en virkelig uhyggelig bog. Hun nikkede ivrigt, og gav mig et slidt eksemplar af bogen i hånden. Jeg tog den med hjem, og blev en smule overrasket, da jeg begyndte at læse den. Jeg var alt for ung til at forstå den gennemskærende politiske og økonomiske ironi i bogen, og blev i stedet irriteret over, at vi hele tiden skulle høre om, hvad for nogle mærkevarer, de forskellige personer havde på. Faktisk kan jeg huske, at jeg begyndte at springe disse lange ‘ligegyldige’ passager over, indtil vi igen kom frem til de uhyggelige. Jeg har efterfølgende læst bogen igen, og nu for tredje gang, da vi skal bruge den på mit studie. For hver gang jeg læser den, bliver jeg mere og mere bevidst om, hvor uhyggelig den egentlig er. På mere end bare én måde.

Det, der umiddelbart er det mest uhyggelige, er uden tvivl de scener, hvor hovedpersonen i mange detaljer beskriver, hvordan han torturerer unge kvinder, og derefter parterer og myrder dem. Jeg har stadig indre mareridt om sømpistoler og motorsave. Det er virkelig nogle beskrivelser, man skal forberede sig mentalt på, for der bliver virkelig ikke lagt fingre imellem. Derimod er ironien og sarkasmen i bogen dog også ekstremt vigtig. Ud fra hovedpersonens beskrivelser af byen og indbyggerne, får vi et billede af et samfund, hvor dét at være seriemorder ikke er et problem, hvis bare man har penge nok. Er det måske i virkeligheden ikke dét, der er det mest skræmmende ved denne bog ?

“And though the coldness I have always felt leaves me, the numbness doesn’t and probably never will. this relationship will probably lead to nothing… this didn’t change anything. I imagine her smelling clean, like tea…”

“American Psycho” er en fantastisk roman, og en moderne klassiker i horrorgenren. Man skal være forberedt på nogle meget voldsomme scener, men hvis man kan kapere dette, er man også garanteret en læseoplevelse, der virkelig ændrer ens syn på samfundet.

PSX_20160504_093937

Read More