Read-A-Thon – En løbende opdatering

Posted by on apr 23, 2016 in Events | 37 comments

PSX_20160423_131133

PSX_20160423_171631

Så er dagen endelig kommet! I dag er det tid til Read-A-Thon, og jeg glæder mig så meget til at læse en masse bøger, og til at følge jer allesammen! Jeg opdaterer dette indlæg løbende, så I også kan følge med mig.

Rigtig god læselyst!

13:26: Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal lave i den næste halve time. Jeg vil ikke starte med at læse før klokken slår 14,00, så lige nu går jeg bare rundt og gør diverse snacks klar. Er I ved at være klar til at læse ?

14:00: SÅ er vi i gang! Jeg starter med at læse “The Girl Who Soared Over Fairyland And Cut The Moon In Two” af Catherynne M. Valente, og jeg glæder mig til at gense søde September og hendes venner i Fairyland.

16:04: Vi er nu to timer inde i Read-A-Thon, og jeg er 250 sider inde i min første bog. Indtil videre går det rigtig godt, bortset fra, at jeg får spist alt for meget slik. Hvordan går det med jeres første bog ?

17:18: Jeg er færdig med min første bog, og selvom jeg synes den havde en lidt mærkværdig slutning, så var den virkelig også god! Jeg har taget hul på min store pose bland-selv-slik, og nu vil jeg gå i gang med den næste bog i rækken, som er en lille håndfuld noveller i Asylum serien. Jeg er virkelig spændt på at se, om de har noget at gøre med den oprigtige serie. Jeg har nu læst 351 sider.

20:10: Aftenmaden er spist, og hunden er luftet. Jeg er halvt inde i min anden bog, og jeg synes virkelig, at det er nogle gode noveller. Det er dog også lidt trist, at jeg så er færdig med Asylum serien. Sådan helt færdig. Øv! Nu er det også ved at være tid til at gå ombord i slikket igen!

21:21: Jeg har færdiglæst min anden bog længe før tid, for hold nu op, hvor var den god. Novellerne i “Asylum Novellas” er ligeså dystre og spændende, som de andre tre bøger i serien. Det var sjovt at læse nogle noveller, der var centreret omkring de personer, der kun havde små roller i trilogien. Jeg havde regnet med, at jeg skulle påbegynde Stephen Kings “Efter Midnat” da klokken havde slået 24:00, men da jeg stadig synes, at det er for tidligt til en lur, har jeg valgt at fortsætte med den første historie i samlingen. Hvordan går det hos jer ? Jeg har nu læst 688 sider.

23:52: Jeg er virkelig begyndt at mærke søvnen, så jeg tror, at jeg vil tage mig en lur. Forhåbentlig kan jeg få mig selv op efter nogle timers søvn, så jeg kan bruge de tidlige morgentimer på at læse igen. Jeg er 1/4 inde i min Stephen King novellesamling, og jeg har nu læst 863 sider.

04:20: Så er jeg atter oppe, og når jeg har spist lidt morgenmad er det tid til at fortsætte læsningen med “Hr. Penumbras døgnåbne bogbutik”

09:04: Jeg mangler 100 sider i min fjerde bog, og så har jeg slået min rekord fra sidste read-a-thon. Det betyder, at jeg igen kan fordybe mig i Stephen Kings noveller. Lige nu, er jeg dog spændt på at se, hvad der sker med Hr. Penumbra.

09:58: Jeg har vendt den sidste side i “Hr. Penumbras døgnåbne bogbutik”, og jeg synes, det var en ufattelig fin og sjov fortælling. Perfekt til de tidlige morgentimer. Nu har jeg lavet mig en lækker iskaffe, og så vil jeg atter gå ombord i Stephen Kings novellesamling. “Efter Midnat”. Jeg har nu læst 1157 sider.

12:06: Der er to timer tilbage, og nu træder vi ind i slutspurten. Jeg er lidt over halvejs igennem min Stephen King bog, og jeg regner med, at kunne nå at læse den novelle, jeg er i gang med nu, færdig. Den varer 100 sider mere, så jeg tror ikke, jeg når meget mere end det. Jeg håber I alle sammen får en rigtig god slutspurt!

14:00: Så er dette forårs Read-A-Thon slut. Jeg er næsten færdig med min Stephen King novellesamling, og jeg har derfor fået læst meget mere, end jeg havde regnet med. Alt i alt har alle mine bøger været virkelig gode, og jeg er midt i en meget spændende afslutning hos Stephen King, så jeg tror endda, at jeg vil læse resten af bogen færdig i dag. Nu vil jeg dog slappe lidt af, og nyde alle de fantastiske læseoplevelse, jeg har haft de sidste 24 timer. Jeg har i alt fået læst 1447 sider.

Det har som altid været skønt at følge med jer andre, og jeg håber, at I kom godt i gennem slutspurten!

PSX_20160423_171405

PSX_20160423_200935

PSX_20160424_095711

37 Comments

  1. Jeg er SÅ klar, og tæller nu de sidste minutter til start. Jeg glæder mig til at følge med i dit læsedøgn 🙂

  2. Jeg er også bare klar nu! Ihh det er så hyggeligt!

  3. Jeg gik også rundt og ventede… Nu er det til gengæld en halv time siden det startede og jeg er stadigvæk ikke gået igang. Suk!
    Rigtig god fornøjelse med dit læsedøgn. <3

  4. Glædeligt læsedøgn, Mia! Jeg glæder mig til at se, hvad du synes om Fairyland-bogen – den er så vidunderlig!

  5. Malene – Jeg er godt i gang, og nyder det allerede. Desværre kan jeg se på det hele, at jeg ikke har købt snacks nok, så jeg skal nok have fat i nogle flere 😀

  6. Anne Nikoline – Jeg elsker virkelig den serie. Jeg er 2/3 dele inde i bogen, og kan næsten ikke vente med at se, hvad slutningen byder på 🙂

  7. Damn du læser hurtigt 😀

    Jeg er færdig med første bog (en lille sag på 140 sider) og skal snart i gang med næste bog.

  8. Jeg synes også altid, at det er svært at holde igen med slikket, når det først er fundet frem, så nu har jeg selv sat det væk og erstattet det med jordbær og vindruer, så jeg har slikket til de sene nattetimer. Jeg får altid mavepine til readathon!

  9. Ihh, det er altid farligt med det slik, for man kan jo næsten ikke undgå at spise for meget, når det nu ligger i skålen og gør sig til hele dagen 😉 God læselyst!

  10. Åh, fantastisk at starte med Fairyland. De bøger er så fantastiske. Det gør næsten ondt mit hjerte, at jeg lige har færdiglæst serien. Det er en den slags bøger, man drømmer om mere af <3

    Og ellers – glædelig læsedag! Jeg glæder mig til at følge dit døgn 🙂

  11. Den lille bogblog – Ja det er virkelig en god ting at læse hurtigt, når man holder Read-A-Thon. I sær når man er konkurrencemenneske som mig, og gerne vil slå sin egen rekord 😀

  12. Anne Nikoline – Jeg prøver virkelig at holde igen med slikket, men det går ikke så godt 😀

  13. Louise H – Det er SÅ svært ikke at spise slik. Nu er det dog snart aftenmads tid, så jeg tror jeg prøver at holde lidt igen 🙂

  14. Rikke – Jeg er også rigtig spændt på at læse de sidste bøger i serien. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal forvente. Rigtig god læsedag! 🙂

  15. Rigtig godt gået med de mange sider – så hurtigt læser jeg desværre ikke på engelsk. Til gengæld er jeg godt tilfreds med den bog, jeg pt. er i gang med 🙂

  16. WoW – bliver helt sliksulten af dine billeder! 🙂 Rigtig god fornøjelse med læseoplevelserne!

  17. Jeg læser også Fairyland og er en fjerdedel inde i den. Jeg ved dog ikke om jeg når at blive færdig med den, for jeg deltager kun halvt i readathon, men fedt at det går så godt for dig. 🙂

  18. Hvor ser det super hyggeligt ud! Håber at din anden bog er super god:0)

  19. Den lille bogblog – Spændende! Jeg glæder mig til at se, hvad du synes om dine bøger 🙂

  20. Nena – Haha! Jeg har virkelig også prøvet at finde nogle gode snacks 😀

  21. Jeg tror heller ikke at det er meningen, at man skal holde igen med slikket til readathon! Ud og hente mere søde Mia! 😀
    Jeg fortryder i hvert fald, at jeg ikke anskaffede mig bland-selv slik, for hvor ser det bare lækkert ud! <3

  22. Michelle – Det er en virkelig god serie! Jeg er faktisk ret overrasket over, hvor godt jeg synes om den, når der er så meget fantasy indblandet 🙂

  23. Karina – Det er også super hyggeligt, og hvor er det dejligt, at dig og din datter læser sammen! 🙂

  24. Malene – Nu er jeg færdig med aftenmaden, så nu er jeg om bord i slikket igen 😀

  25. Jeg er pludselig blevet søvnig, så jeg smutter snart i seng. Men jeg nupper da lige Saga 4 med, så jeg kan læse lidt mere inden drømmeland 😉

  26. Det er også blevet sengetid for mig nu kan jeg mærke. Sov godt 🙂

  27. Åh, sejt du kan fungere med så lidt søvn! Hvad mener du om ‘Hr. Penumbra’ indtil videre? Jeg husker den som vildt sjov!

  28. Wow, du har fået læst en masse og sovet meget lidt 🙂 Jeg synes, det var hårdt at stå op til her morgen efter de sene nattetimer. God læsning her de sidste timer! 🙂

  29. Godt du fik lidt søvn – så er du klar til slutspurten! 😀 God fornøjelse!

  30. Rikke – Jeg er helt vild med Penumbra! Det er virkelig en fin fortælling, og jeg glæder mig meget til at se, hvordan den slutter 🙂

  31. Ida – jeg har efterhånden også svært ved at koncentrere mig. Godt, der findes kaffe! 🙂

  32. Malene – Jeg er SÅ klar! 🙂

  33. God slutsspurt!

  34. Nu går jeg og overvejer, om ikke jeg skal genlæse den Stephen King-samling ved lejlighed… 🙂

    Dejligt at følge dig endnu en gang 🙂

  35. Hold da op, hvor har du fået læst meget! Sådan! 😀
    Jeg tror også, at jeg læser lidt videre, når der er kommet styr på lejligheden igen. 😛
    Tak for ’selskab’ under readathon! <3

  36. Sikke et fint læsedøgn! Jeg læste også Penumbra til et af de forrige readathons, og den var bare helt perfekt til sådan en dag 😀

  37. Det lyder som et skønt læsedøgn – og lækkert snoller udvalg 😉

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *