“Geralds farlige leg” af Stephen King

Posted by on apr 10, 2016 in 2 Stjerner, Fiction, Horror, Spænding | 2 comments

PSX_20160410_192539

“Geralds farlige leg” af Stephen King, fra forlaget Egmont, udgivet 1994, (Org. udgivet 1992), 2/5 Stjerner

Jessie og hendes mand Gerald er taget på en romantisk weekendtur til et lille sommerhus, de har nær naturomgivelser og en hyggelig lille sø. Egentlig har Jessie slet ikke lyst til at være sammen med sin mand, da hun ved, hvad planen med det lille get-away er. Gerald vil bruge weekenden på at indfrie sin nye bondage fetish, og før Jessie ved af det, er hun pludselig lænket fast til sengen med håndjern. Da legen så småt er ved at gå i gang, beslutter Jessie sig endeligt for, at hun ikke er klar til den nye tilføjelse til deres sexliv, og forsøger at sige fra. Gerald er dog allerede så tændt, at han vælger at overhøre Jessies befaling, og dét der skulle have været en uskyldig leg, udvikler sig i stedet til en voldtægt mellem mand og kone. Jessie sparker fra sig, og rammer Gerald så hårdt, at han vælter ned fra sengen i et hårdt fald. Han rejser sig aldrig igen.

Der går ikke længe før, at Jessie begynder at gå i voldsom panik. For det første har hun lige dræbt sin egen mand, og for det andet, er hun lænket til en seng i et sommerhus langt væk fra byen. Med andre ord, er hun fuldstændig alene, og chancen for at blive reddet er meget lille. I takt med, at panikken spreder sig mere og mere, lader Jessie stemmerne i sit hoved tage over. Hun er dehydreret og desorienteret, og pludselig begynder hun at se skygger i alle værelses mørke hjørner. Fortrængte minder og rædsler bliver vækket til live, og til sidst kan Jessie ikke længere kende forskel på virkelighed og drøm. Måske endda nærmere virkelighed og mareridt.

“Et øjeblik havde hun næsten det hele og forstod, at hun kunne have det hele, hvis hun virkelig ville. Hemmeligheden om den dag var aldrig helt sunket ned i hendes underbevidsthed, sådan som den slags hemmeligheder gjorde i tv’s sæbeoperaer og filmmelodramaerne, den havde været begravet i en snæver grav, allerhøjst.”

Jeg havde ikke undersøgt ret meget om denne bog, før jeg besluttede mig for at læse den. Jeg fandt den på et loppemarked sidste år, og da jeg synes forsiden så spændende ud, besluttede jeg mig for at købe den. Når det kommer til Stephen Kings tidligere værker, er det enten knald eller fald for mit vedkommende. Denne bog blev jeg desværre aldrig fan af. Jeg kunne virkelig ikke lide hovedpersonen, Jessie. Det irriterede mig, at hun brugte så langt tid på at brokke sig over, at hun egentlig ikke havde lyst til at være i den situation, hun selv havde sat sig i, i stedet for bare at sige fra. Hun virkede meget svag, og hvis der er noget, jeg ikke kan lide, så er det svage kvindelige hovedpersoner!

Noget andet, jeg ikke brød mig særlig meget om, var de lange passager om Jessies forhold til sin pædofile far. Jeg havde på ingen måde forberedt mig på, at det var dét, bogen ville handle om, og derfor blev jeg både forvirret og skuffet. Misforstå mig ikke – selvfølgelig er det vigtig at belyse temaer som misbrug og pædofili, men når man tror, at man skal til at læse en uhyggelig spændingsroman, så er det måske ikke lige det, man har lyst til at læse om. Samtidig var der også nogle væsentlige fejl i plottet, som gjorde mig irriteret. Fx får Jessie, som febrilsk forsøger at kommer ud af sine håndjern, fat i en bøtte creme og vælger at smide den væk. Ligeledes har hun et halvt glas vand og senere et helt fyldt glas. Jeg går ikke ud fra, at hun lige er smuttet ud til vasken, og så tilbage i håndjernene. Det giver ikke rigtig mening. Sproget i bogen var til gengæld ganske godt, og jeg kunne sagtens genkende Kings specielle skrivestil, selvom bogen efterhånden er gammel. Den danske oversættelse var dog ikke helt i top, og jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet ved sætninger som: “Er du rede til det?”.

“Jeg ved, at du er villig til at foretage dig noget, der vil gøre ondt, men du bliver også nødt til at tænke tanker, der gør ondt. Er du rede til dét?”

Stephen King er én af mine yndlingsforfattere, og det tror jeg aldrig vil ændre sig. Han er fantastisk fordi, han tør at tage chancer og udforske alle små ideer. Nogle gange bliver resultatet virkelig godt, men en sjældent gang imellem går det også galt.

PSX_20160410_192413

2 Comments

  1. Det er lidt sjovt med de gamle oversættelser. Det er absolut ikke alle Stephen King bøger, der er lige gode, men man kan også tænke om nogle fejl simpelthen kan skyldes en sløset oversætter.

  2. I det er tilfælde tror jeg, at det er en blanding af en sløset oversætter og en gammel bog. Man snakkede (og skrev) jo bare anderledes den gang, bogen blev udgivet. I dag ser nogle af ordvalgene dog lidt spøjse ud 😀

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *