Posts made in april, 2016

“Hypnotisørens Kærlighed” Af Liane Moriarty

Posted by on apr 29, 2016 in 4 Stjerner, Chick-lit, Fiction, Kærlighed | 2 comments

PSX_20160429_161356

“Hypnotisørens Kærlighed” Af Liane Moriarty, anmeldereksemplar fra Politikkens forlag, udgivet 2015, 4/5 Stjerner

Ellen O’Farrell er ikke helt ung længere, og derfor er hun heller ikke sikker på, at hun kan tillade sig at være alt for kræsen, når det kommer til det der med at date. Heldigvis møder hun dog en mand, der indfrier alle hendes behov. Patrick er sød, charmerende, intelligent og så er han også en utrolig flot mand. Der er bare lige et lille bitte ‘men’ når det kommer til Patrick. Han har en stalker. Hans ekskæreste Saskia er aldrig kommet sig over bruddet med ham, og stalker ham på daglig basis. Nu stalker hun endda også Ellen, og selvom Ellen synes, at stalkeren er et spændende krydderi til deres forhold, så ændrer hun snart mening.

Efterhånden som forholdet mellem Patrick og Ellen bliver mere og mere seriøst, så bliver de uhyggelige episoder med Patricks stalker også flere og flere. Hun er i deres hjem, hun er i deres indkøbscenter, og så er hun endda taget med på deres romantiske ferie. Ellen er hypnotisør, og hun er sikker på, at hun ville kunne trænge igennem til Saskia, hvis hun bare fik chancen. Indtil videre, har Saskia ikke gjort nogen noget ondt. Hun kan bare ikke slippe drømmen om et forhold til Patrick. Da Ellen for første gang møder Saskia, bliver hun dog i tvivl og hendes intentioner. Hun har nemlig allerede mødt Saskia. Ja, faktisk kender de hinanden ret godt.

“De kommer faktisk til at leve det liv, tænkte jeg. Se, det sker faktisk for nogle mennesker.”

Ja, det kommer jo ikke som nogen overraskelse, når jeg siger, at jeg virkelig elsker Liane Moriarty. “Hypnotisørens Kærlighed” er den fjerde bog af hende, som jeg har læst, og jeg elsker den ligeså højt, som de tre andre. Jeg havde ikke gjort mig nogle forventninger om, hvad bogen handlede om, men jeg blev dog ikke overrasket over at finde ud af, at vi igen skulle følge to vidt forskellige kvinder. Moriartys kendetræk er nemlig, at hun præsenterer os for mange sider af samme sag, og dermed får vi et meget varieret indtryk af den situation, som bogen er centreret omkring. Denne gang følger vi dermed også ’skurken’ i historien. Vi springer frem og tilbage mellem Ellen og Saskia, og de mange digressioner gør hele romanen enormt interessant. Saskia er nemlig meget mere, end blot en stalker. Hun er en kvinde, der har fået sit hjerte knust så voldsomt, at hun har svært ved at finde sin egen vej igen.

Ellen er en virkelig god hovedperson, men hvis jeg skal være ærlig, så kan jeg faktisk bedst lide Saskia. Omend, hun er stalker. Det er hjerteskærende at se, hvor desperat og frustreret hun er i starten af bogen. Hun har ikke kontrol over sig selv og sine handlinger, og hun kan ikke finde ud af, hvad hun skal gøre med sit liv. Hun udvikler sig dog igennem bogen, og hendes tanker og følelser undervejs rørte mig utrolig meget. Jeg kunne ikke undgå at lade være med at heppe på hende, samtidig med, at jeg heller ikke kunne lade være med at heppe på Ellen og hendes forhold til Patrick. Bogen handler nemlig ikke blot om to kvinder, der vil have den samme mand, men om meget mere. Den handler om, hvordan man rejser sig selv på trods af stor sorg, og hvordan man bedst muligt kommer videre med sit liv.

“Det føltes meget personligt, som om de gjorde det for at såre mig, som om hele bygningen kun var ude på at såre mig.”

“Hypnotisørens kærlighed” er en enormt spændende bog, og samtidig er den både hjerteskærende og rørende smuk. Jeg kan kun anbefale den.

PSX_20160429_161501

Read More

“Fangirl” Af Rainbow Rowell

Posted by on apr 26, 2016 in 4 Stjerner, Chick-lit, Fiction, Kærlighed, Young Adult | 6 comments

PSX_20160426_182545

PSX_20160426_182736

“Fangirl” Af Rainbow Rowell, fra forlaget Macmillan, udgivet 2014 (Org. udgivet 2013), 4/5 Stjerner

Cath og Wren er identiske tvillinger, og har altid været meget tætte. De bor på samme værelse, og har altid lavet alt sammen. Selvom de nu er ved at være voksne og er meget forskellige, har de alligevel formået at holde den stærke forbindelse. Noget er dog ved at ændre sig nu. Pigerne skal på universitetet, og Wren, som er den sprudlende og udadvendte søster, vil ikke længere dele værelse med Cath. Dette tvinger Cath til at komme ud af sin skal, og det begynder langsomt at gå op for hende, at hun ikke rigtig passer ind på den nye skole. Faktisk passer hun kun ind ét sted – på hendes fanfiction site ‘Carry On’, hvor hun skriver fanfiction om sine yndlingskarakterer Simon og Bas.

Caths roommate Reagan er hendes åbenlyse modsætning. Hun er altid ude og slå sig løs, hun siger hvad der falder hende ind, og så har hun meget erfaring med kærligheden. Reagans ekskæreste Levi besøger ofte deres værelse, og for at undgå pinlig tavshed, bliver Cath nødt til at kommunikere med ham. Hun åbner langsomt mere og mere op for venskabet til Levi, og samtidig begynder hun også at se mere positivt på hendes nye tilværelse. Selvom hun aldrig vil kunne glemme sin kærlighed til fanfiction, ved hun også, at der er meget mere til livet, og for første gang nogensinde, vil hun faktisk gerne opleve det.

“In new situations, all the trickiest rules are the ones nobody bothers to explain to you. (And the ones you can’t Google.)”

“Fangirl” er én af de bøger, jeg med vilje har ventet et godt stykke tid med at læse. Jeg har haft bogen stående i halvandet år, men fordi, at den endte med at blive så hypet (ligesom alle Rainbow Rowells bøger), så kunne jeg ikke få mig selv til at læse den. Jeg var bange for, at jeg ville danne mig et for stort indtryk af bogen, allerede før jeg havde læst den. Derfor valgte jeg at ignorere alle anmeldelserne og anbefalingerne i noget tid, for at få det hele lidt på afstand. Nu har jeg læst den, og jeg kan sagtens se, hvorfor bogen er så hypet, som den er. Samtidig var der dog også nogle småting, der irriterede mig. Cath er en fantastisk hovedperson, men selvom jeg elsker hende for hendes nørdede side og hendes kærlighed til litteraturen, så blev jeg også en lille smule frustreret til tider. Jeg var træt af, at hun ikke bare kunne åbne munden og sige, hvad hun inderst inde følte. Og at hun absolut skulle trække nej-hatten så langt ned over hovedet, at den næsten var umulig at få af hende igen. Generelt set synes jeg faktisk, at Rainbow Rowells kvindelige hovedpersoner er en smule ynkelige. Ligesom fx Eleanor i “Eleanor & Park”. Hvorfor skal de absolut fokusere så meget på alt det negative hele tiden?

Når det så er sagt, så synes jeg faktisk at bogen er ret så fantastisk. Plottet er intet mindre et formidabelt, og jeg blev virkelig overrasket over, hvor godt hele universet var bygget op. Til tider glemte jeg nærmest, at bogen var fiktion, da alt føltes så livligt og virkeligt. Karakterene er så velbeskrevet, at man føler, at man kender dem. Det er nok derfor, at jeg blev så frustreret over Cath. Et eller andet sted føltes hun som en veninde, jeg havde lyst til at ruske noget energi og gåpåmod ind i. Kontrasten til især Wren og Reagan gjorde bogen mere spændende, og jeg nød virkelig at følge dem alle sammen. Deres udvikling hver især er ikke til at tage fejl af. Sproget er som altid helt perfekt, og bogen er fuld af gode citater og budskaber, der karakteriserer Rowells skrivestil.

“To really be a nerd, she’d decided, you had to prefer fictional worlds to the real one.”

Jeg er meget begejstret for “Fangirl, selvom jeg havde et love/hate relationship til Cath”. Det er sjældent, at jeg har oplevet karakterer, der føltes så virkelige, som de gør i denne roman. Det er samtidig en hyldest til nørderne, og alene af den grund, er den værd at læse.

PSX_20160426_182435

Read More

Read-A-Thon – En løbende opdatering

Posted by on apr 23, 2016 in Events | 37 comments

PSX_20160423_131133

PSX_20160423_171631

Så er dagen endelig kommet! I dag er det tid til Read-A-Thon, og jeg glæder mig så meget til at læse en masse bøger, og til at følge jer allesammen! Jeg opdaterer dette indlæg løbende, så I også kan følge med mig.

Rigtig god læselyst!

13:26: Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal lave i den næste halve time. Jeg vil ikke starte med at læse før klokken slår 14,00, så lige nu går jeg bare rundt og gør diverse snacks klar. Er I ved at være klar til at læse ?

14:00: SÅ er vi i gang! Jeg starter med at læse “The Girl Who Soared Over Fairyland And Cut The Moon In Two” af Catherynne M. Valente, og jeg glæder mig til at gense søde September og hendes venner i Fairyland.

16:04: Vi er nu to timer inde i Read-A-Thon, og jeg er 250 sider inde i min første bog. Indtil videre går det rigtig godt, bortset fra, at jeg får spist alt for meget slik. Hvordan går det med jeres første bog ?

17:18: Jeg er færdig med min første bog, og selvom jeg synes den havde en lidt mærkværdig slutning, så var den virkelig også god! Jeg har taget hul på min store pose bland-selv-slik, og nu vil jeg gå i gang med den næste bog i rækken, som er en lille håndfuld noveller i Asylum serien. Jeg er virkelig spændt på at se, om de har noget at gøre med den oprigtige serie. Jeg har nu læst 351 sider.

20:10: Aftenmaden er spist, og hunden er luftet. Jeg er halvt inde i min anden bog, og jeg synes virkelig, at det er nogle gode noveller. Det er dog også lidt trist, at jeg så er færdig med Asylum serien. Sådan helt færdig. Øv! Nu er det også ved at være tid til at gå ombord i slikket igen!

21:21: Jeg har færdiglæst min anden bog længe før tid, for hold nu op, hvor var den god. Novellerne i “Asylum Novellas” er ligeså dystre og spændende, som de andre tre bøger i serien. Det var sjovt at læse nogle noveller, der var centreret omkring de personer, der kun havde små roller i trilogien. Jeg havde regnet med, at jeg skulle påbegynde Stephen Kings “Efter Midnat” da klokken havde slået 24:00, men da jeg stadig synes, at det er for tidligt til en lur, har jeg valgt at fortsætte med den første historie i samlingen. Hvordan går det hos jer ? Jeg har nu læst 688 sider.

23:52: Jeg er virkelig begyndt at mærke søvnen, så jeg tror, at jeg vil tage mig en lur. Forhåbentlig kan jeg få mig selv op efter nogle timers søvn, så jeg kan bruge de tidlige morgentimer på at læse igen. Jeg er 1/4 inde i min Stephen King novellesamling, og jeg har nu læst 863 sider.

04:20: Så er jeg atter oppe, og når jeg har spist lidt morgenmad er det tid til at fortsætte læsningen med “Hr. Penumbras døgnåbne bogbutik”

09:04: Jeg mangler 100 sider i min fjerde bog, og så har jeg slået min rekord fra sidste read-a-thon. Det betyder, at jeg igen kan fordybe mig i Stephen Kings noveller. Lige nu, er jeg dog spændt på at se, hvad der sker med Hr. Penumbra.

09:58: Jeg har vendt den sidste side i “Hr. Penumbras døgnåbne bogbutik”, og jeg synes, det var en ufattelig fin og sjov fortælling. Perfekt til de tidlige morgentimer. Nu har jeg lavet mig en lækker iskaffe, og så vil jeg atter gå ombord i Stephen Kings novellesamling. “Efter Midnat”. Jeg har nu læst 1157 sider.

12:06: Der er to timer tilbage, og nu træder vi ind i slutspurten. Jeg er lidt over halvejs igennem min Stephen King bog, og jeg regner med, at kunne nå at læse den novelle, jeg er i gang med nu, færdig. Den varer 100 sider mere, så jeg tror ikke, jeg når meget mere end det. Jeg håber I alle sammen får en rigtig god slutspurt!

14:00: Så er dette forårs Read-A-Thon slut. Jeg er næsten færdig med min Stephen King novellesamling, og jeg har derfor fået læst meget mere, end jeg havde regnet med. Alt i alt har alle mine bøger været virkelig gode, og jeg er midt i en meget spændende afslutning hos Stephen King, så jeg tror endda, at jeg vil læse resten af bogen færdig i dag. Nu vil jeg dog slappe lidt af, og nyde alle de fantastiske læseoplevelse, jeg har haft de sidste 24 timer. Jeg har i alt fået læst 1447 sider.

Det har som altid været skønt at følge med jer andre, og jeg håber, at I kom godt i gennem slutspurten!

PSX_20160423_171405

PSX_20160423_200935

PSX_20160424_095711

Read More

Tema# 55 – Forberedelser til Read-A-Thon

Posted by on apr 21, 2016 in Events, Tema | 12 comments

PSX_20160420_160914

På lørdag er det atter tid til Deweys halvårlige Read-A-Thon, og jeg glæder mig allerede. Faktisk har jeg glædet mig lige siden det sidste Read-A-Thon, som var i oktober sidste år. Der er en helt speciel stemning i bogbloggerland, når der afholdes Read-A-Thon. De fleste af os sidder limet til sofaen med en bunke bøger og bjerge af lækre snacks. Vi deler vores døgn med hinanden, og det er simpelthen så hyggeligt. Til på lørdag har jeg forberedt en lille bunke bøger, som jeg virkelig glæder mig til at læse.

“Asylum Novellas” af Madeleine Roux,

“Hr. Penumbras Døgnåbne Bogbutik” af Robin Sloan,

“The Girl who soared over Fairyland and cut the moon in two” af Catherynne M. Valente

“Efter Midnat” af Stephen King.

Alt i alt en læseliste på 1568 sider. Jeg plejer at læse mellem 1100 og 1200 sider, så jeg regner bestemt ikke med at læse alle bøgerne færdige. Jeg vil dog gerne op på minimum 1200 sider, så jeg kan slå min egen rekord fra sidste gang på 1116 sider. Samtidig har jeg planer om at slå mig løs i min lokale bland-selv-slik butik, så jeg er sikker på, at jeg ikke går sukkerkold undervejs. Jeg tror, at jeg vil starte med at læse “The Girl who Soared over Fairyland and cut the moon in two”. Jeg synes Valentes serie er så sød, og jeg glæder mig til gense September når klokken slår 14:00. Derefter vil jeg læse “Asylum Novellas”. Jeg knuselsker Asylum serien, og jeg har virkelig taget fat i min egen krave et par gange, da jeg virkelig gerne ville vente med at læse bogen til Read-A-Thon. Denne bog er nemlig den sidste lille bonusbog i serien, og når jeg er færdig med den, har jeg læst dem alle sammen. Jeg håber dog, at Stephen King kan opmuntre mig lidt, for jeg har nemlig tænkt mig at læse den første novelle i “Efter Midnat” når mørket træder frem, og klokken har slået 24:00. Det kan kun være passende. Jeg ved ikke, om jeg vil læse alle novellerne på én gang, men jeg regner med, at jeg vil læse “Hr. Penumbras Døgnåbne Bogbutik” på et eller andet tidspunkt om søndagen.

I kan følge mig her på bloggen på lørdag, hvor jeg vil opdatere bloggen løbende.

I kan ligeledes følge mig på Instagram under @miakrone og på Twitter under @readerswall

Skriv gerne i kommentarfelten herunder, hvor jeg vil kunne følge jer. Jeg glæder mig til at dele mit løsedøgn med jer!

PSX_20160420_160747

Read More

“Hold Me Closer – Tiny Coopers Historie” Af David Levithan

Posted by on apr 19, 2016 in 3 Stjerner, Drama, Fiction, Young Adult | 0 comments

PSX_20160419_171412

“Hold Me Closer – Tiny Coopers Historie” Af David Levithan, anmeldereksemplar fra politikkens forlag, udgivet 2015, 3/5 Stjerner

Læsere af bogen “Will Grayson, will grayson” vil helt sikkert kunne huske Tiny Cooper. Bogen var skrevet både af John Green og David Levithan, og den famøse Tiny Cooper var en vigtig biperson i David Levithans kapitler. Faktisk endte han næsten med at blive en ligeså stor del af historien, som de to hovedpersoner. Der er ingen tvivl om, at han er en karakter, man ikke kan undgå at lægge mærke til. Han er homoseksuel med stort H, og samtidig er han også stor i sin fysiske form – han måler næsten to meter og er tilsvarende bred. Netop derfor, har Tiny Cooper også delt vandene. Enten kunne man virkelig godt lide ham, ellers så kunne man ikke.

Jeg hørte nok til den del, der ikke var særlig begejstret for Tiny Cooper. Jeg synes, han var den største kliché, man kunne finde med sine yderst feminine tilbøjeligheder og sin store kærlighed til musicals. Hans meget frembrusende karakter gjorde mig en smule irriteret, da jeg syntes, det var unødvendigt. Jeg kunne ikke se, hvorfor han absolut skulle være en karikatur for alle homoseksuelle mænd, og jeg synes, at bogen endte med at gøre sig selv utrolig useriøs. Til gengæld, kunne jeg rigtig godt lide det budskab, som den den syngende Tiny Cooper forsøgte at bringe frem – nemlig, at man ikke skal tage sig af alle andres meninger, og at man skal huske altid at være sig selv.

“TINY: It’s always easy to blame other people for holding you back. But sometimes, the only person holding you back is … well … you.”

Da jeg så modtog denne historie om Tiny Cooper i musical form, kunne jeg ikke lade være med at grine. Hold nu op, hvor var det bare Tiny Cooper agtigt at skrive om sit eget liv i en musical. Med fokus på de mange ekskærester selvfølgelig. Jeg var næsten sikker på, at jeg aldrig ville læse bogen, da den fremstod som én stor og meget højlydt kliché. Alligevel kunne jeg dog ikke lade være med at være en smule nysgerrig. Selv nu, hvor det næsten er et år siden, at den blev udgivet, ser jeg stadig en anmeldelse i ny og næ. Og de fleste af dem er positive. Da bogen så ud til at være meget hurtigt læst, besluttede jeg mig for at give den et forsøg. På den ene side blev jeg ekstremt overrakset og på den anden side, blev jeg overhovedet ikke overrasket.

Jeg forventede en meget homoseksuel musical om forliste forhold og knuste drømme, og det var præcis, hvad jeg fik. Til gengæld fik jeg også en meget special læseoplevelse, der viste sig at være fuld af både humor og alvor. Tiny Cooper fortæller historien om, hvordan han fandt ud af, at han var homoseksuel og de mange udfordringer, det medbragte. Han fortæller om sine forældres reaktion, og hvordan han hele tiden måtte kæmpe ekstra hårdt for at passe ind. Samtidig fortæller han om sine oplevelser med kærligheden, og hvor mange gange, han efterhånden har fået sit hjerte knust. Bogen er skrevet i musicalform og indeholder derfor også sange og rollelister, der gør hele oplevelsen mere speciel.

“The thing about a spotlight is that you have to step into it. You have to get onto that stage. I haven’t been ready for a lot of things, but from early on, I was ready for this.”

“Hold Me Closer” er en bog, man skal læse, hvis man kan lide musicals. Den formår at være både sjov og alvorlig, og budskabet med bogen er også rigtig godt. Man skal dog være forberedt på, at bogen er fuld af klicheer, så hvis man forventer noget helt unikt, bliver man nok en smule skuffet.

PSX_20160419_171512

Read More

“The Tenant of Wildfell Hall” Af Anne Brontë

Posted by on apr 14, 2016 in 3 Stjerner, Classics, Fiction, Kærlighed | 0 comments

PSX_20160414_190101

“The Tenant of Wildfell Hall” Af Anne Brontë, fra forlaget Wordsworth Editions, udgivet 2001, (Org. udgivet 1848), 3,5 /5 Stjerner

Romanen tager udgangspunkt i en række breve, som Gilbert Markham skriver til sin ven og senere hen svoger.  En mystisk kvinde flytter sammen med sin søn til Wildfell Hall, der ligger tæt op af Gilberts egen ejendom. Da hun ikke har nogen mand og sjældent træder uden for sine trygge omgivelser i huset, bliver hun offer for en del sladder. Gilbert kan dog ikke lade være med at føle sig tiltrukket af denne mystiske kvinde, og begynder at besøge hende med jævne mellemrum. Han finder ud af, at den mystiske kvinde går under navnet Helen Graham, og da han nægter at tro på nogle af de rygter, der bredes om hende i lokalsamfundet, beslutter han sig for, at han vil forsøge at afsløre Helens sande identitet.

I form af hendes dagbøger bliver det klart, at Helen ikke blot er alene med sin søn. Hun er også på flugt. Det der startede som et godt og lykkeligt ægteskab mellem hende og hendes mand, er blevet erstattet af vrede, desperation og sorg. Hendes alkoholiske mand vil ikke lade hende skilles, og derfor har hun søgt tilflugt på Wildfell Hall. Gilbert erklærer sin kærlighed til Helen, men da hun ikke er en fri kvinde, beder hun ham om at glemme sin forelskelse og lade hende være i fred. Omstændighederne ændres dog pludseligt, da Helens mand bliver alvorligt syg.

“But smiles and tears are so alike with me, they are neither of them confined to any particular feelings: I often cry when I am happy, and smile when I am sad.”

Jeg knuselsker Brontë søstrene, og selvom Charlotte og Jane Eyre altid vil være min favorit, så er jeg virkelig også begejstret for både Charlotte og Annes værker. “The Tenant of Wildfell Hall” er en utrolig interessant bog, da den siges at være en af de grundlæggende romaner i den feministiske litteratur. Da Helen undslipper sin mand og sit giftige ægteskab, bryder hun ikke blot de strenge konventioner, men  også den engelske lov. Helen gøres til heltinde, og jeg kan kun sige, at jeg er enig i måden hun portrætteres  på. Hun er enormt stærk i sin karakter, og mystikken omkring hende får læseren til at vende side efter side i håb om at finde ud af, hvad hendes historie er.

Jeg kunne også enormt godt lide Gilbert. Hans viljestyrke og modstand over for de mange rygter om Helen gjorde mig ret begejstret for ham, og samtidig accepterede han også Helens beslutning om, at han skulle lade hende være. Jeg kan heller ikke rigtig skrive en anmeldelse uden at nævne sproget, for det er simpelthen noget af det smukkeste, der findes. Der er ingen tvivl om, at denne roman har fortjent sin plads som klassiker. Når det så er sagt, så må jeg også indrømme, at  bogen føltes en smule langtrukken til tider. Nogle af passagerne føltes ligegyldige, og jeg kunne ikke rigtig fastholde koncentrationen hele vejen igennem. Til gengæld varede disse ligegyldige passager heller aldrig længere end et par kapitler, så plottet kom hurtig på rette kurs igen.

“My heart is too thoroughly dried to be broken in a hurry, and I mean to live as long as I can.”

“The Tenant of Wildfell Hall” er helt sikkert et rigtig godt valg, hvis man gerne vil give sig i kast med en god klassiker. Den er nem at læse, den er romantisk og så er det også en byggesten i den feministiske litteratur.

PSX_20160414_185914

Read More

“Geralds farlige leg” af Stephen King

Posted by on apr 10, 2016 in 2 Stjerner, Fiction, Horror, Spænding | 2 comments

PSX_20160410_192539

“Geralds farlige leg” af Stephen King, fra forlaget Egmont, udgivet 1994, (Org. udgivet 1992), 2/5 Stjerner

Jessie og hendes mand Gerald er taget på en romantisk weekendtur til et lille sommerhus, de har nær naturomgivelser og en hyggelig lille sø. Egentlig har Jessie slet ikke lyst til at være sammen med sin mand, da hun ved, hvad planen med det lille get-away er. Gerald vil bruge weekenden på at indfrie sin nye bondage fetish, og før Jessie ved af det, er hun pludselig lænket fast til sengen med håndjern. Da legen så småt er ved at gå i gang, beslutter Jessie sig endeligt for, at hun ikke er klar til den nye tilføjelse til deres sexliv, og forsøger at sige fra. Gerald er dog allerede så tændt, at han vælger at overhøre Jessies befaling, og dét der skulle have været en uskyldig leg, udvikler sig i stedet til en voldtægt mellem mand og kone. Jessie sparker fra sig, og rammer Gerald så hårdt, at han vælter ned fra sengen i et hårdt fald. Han rejser sig aldrig igen.

Der går ikke længe før, at Jessie begynder at gå i voldsom panik. For det første har hun lige dræbt sin egen mand, og for det andet, er hun lænket til en seng i et sommerhus langt væk fra byen. Med andre ord, er hun fuldstændig alene, og chancen for at blive reddet er meget lille. I takt med, at panikken spreder sig mere og mere, lader Jessie stemmerne i sit hoved tage over. Hun er dehydreret og desorienteret, og pludselig begynder hun at se skygger i alle værelses mørke hjørner. Fortrængte minder og rædsler bliver vækket til live, og til sidst kan Jessie ikke længere kende forskel på virkelighed og drøm. Måske endda nærmere virkelighed og mareridt.

“Et øjeblik havde hun næsten det hele og forstod, at hun kunne have det hele, hvis hun virkelig ville. Hemmeligheden om den dag var aldrig helt sunket ned i hendes underbevidsthed, sådan som den slags hemmeligheder gjorde i tv’s sæbeoperaer og filmmelodramaerne, den havde været begravet i en snæver grav, allerhøjst.”

Jeg havde ikke undersøgt ret meget om denne bog, før jeg besluttede mig for at læse den. Jeg fandt den på et loppemarked sidste år, og da jeg synes forsiden så spændende ud, besluttede jeg mig for at købe den. Når det kommer til Stephen Kings tidligere værker, er det enten knald eller fald for mit vedkommende. Denne bog blev jeg desværre aldrig fan af. Jeg kunne virkelig ikke lide hovedpersonen, Jessie. Det irriterede mig, at hun brugte så langt tid på at brokke sig over, at hun egentlig ikke havde lyst til at være i den situation, hun selv havde sat sig i, i stedet for bare at sige fra. Hun virkede meget svag, og hvis der er noget, jeg ikke kan lide, så er det svage kvindelige hovedpersoner!

Noget andet, jeg ikke brød mig særlig meget om, var de lange passager om Jessies forhold til sin pædofile far. Jeg havde på ingen måde forberedt mig på, at det var dét, bogen ville handle om, og derfor blev jeg både forvirret og skuffet. Misforstå mig ikke – selvfølgelig er det vigtig at belyse temaer som misbrug og pædofili, men når man tror, at man skal til at læse en uhyggelig spændingsroman, så er det måske ikke lige det, man har lyst til at læse om. Samtidig var der også nogle væsentlige fejl i plottet, som gjorde mig irriteret. Fx får Jessie, som febrilsk forsøger at kommer ud af sine håndjern, fat i en bøtte creme og vælger at smide den væk. Ligeledes har hun et halvt glas vand og senere et helt fyldt glas. Jeg går ikke ud fra, at hun lige er smuttet ud til vasken, og så tilbage i håndjernene. Det giver ikke rigtig mening. Sproget i bogen var til gengæld ganske godt, og jeg kunne sagtens genkende Kings specielle skrivestil, selvom bogen efterhånden er gammel. Den danske oversættelse var dog ikke helt i top, og jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet ved sætninger som: “Er du rede til det?”.

“Jeg ved, at du er villig til at foretage dig noget, der vil gøre ondt, men du bliver også nødt til at tænke tanker, der gør ondt. Er du rede til dét?”

Stephen King er én af mine yndlingsforfattere, og det tror jeg aldrig vil ændre sig. Han er fantastisk fordi, han tør at tage chancer og udforske alle små ideer. Nogle gange bliver resultatet virkelig godt, men en sjældent gang imellem går det også galt.

PSX_20160410_192413

Read More

Tema# 54 – Operation læs flere tykke bøger!

Posted by on apr 6, 2016 in Projekter, Tema | 12 comments

PSX_20160406_134149

Jeg har, som jeg har nævnt på bloggen før, inddelt alle mine bøger i flyttekasser med læste og ulæste mærkater. På denne måde har jeg virkelig fået syn på sagen, når det kommer til, hvor mange ulæste bøger, jeg egentlig har liggende. Samtidig er det tydeligt, at der danner sig et fin lille mønster i alle mine ulæste bøger. Dem jeg har haft stående i længst tid er alle de tykke murstensbøger. Både de engelske og de danske. Og alle de bøger, jeg har købt på loppemarkeder igennem de seneste par år. Jeg er åbenbart ret overfladisk, når det kommer til mine læsevalg, for det er mange af de gamle og ikke-så-pæne paperbacks, der ligger under alle murstensbøgerne. De må blive mit næste projekt. Nu gælder det nemlig først og fremmest de meget tunge og meget lange bøger.

Jeg har lavet en lille plan for, hvordan jeg vil forsøge at læse mig igennem mine tykke bøger. Faktisk vil jeg mene, at jeg allerede er godt i gang, for i marts færdiglæste jeg “Nos-4R2” af Joe Hill, som jeg havde haft liggende ulæst i over et år. Og så er jeg allerede i gang med min første Charles Dickens roman i form af “Bleak House”. Jeg håber virkelig på, at jeg kan holde denne lille plan bare nogenlunde i de næste par måneder, og for at give mig selv lidt mere motivation, har jeg forberedt en lille checkliste til mig selv.

I april vil jeg gerne læse “Efter Midnat” af Stephen King.

Jeg fandt denne besynderlige bog på et loppemarked sidste år, og selvom jeg var ret ked af den misfarvede bogryg, valgte jeg at købe den alligevel. Jeg kunne nemlig læse mig frem til, at bogen var en samling over en masse små King noveller, og det kunne jeg alligevel ikke stå for. Jeg tror, at originaltitlen er “Four Past Midnight”, og jeg tror, jeg vil læse en novelle i ny og næ under det kommende Read-A-Thon, og så forhåbentlig nå at læse den færdig i slutningen af måneden.

I maj vi jeg læse “Stillidsen” af Donna Tartt.

Nu er det altså virkelig snart på tide, at jeg får læst den sidste bog af fantastiske Donna Tartt. Jeg modtog bogen som anmeldereksemplar, da jeg oprettede min blog, og jeg har endnu ikke fået den læst. Det er faktisk en smule pinligt.

I juni vil jeg læse “Middlemarch” af George Elliot.

“Middlemarch” er en af de bøger, jeg virkelig skal tage tilløb til at læse. Jeg har hørt så mange fantastiske ting om den på mit studie, og jeg vil så gerne elske den. Jeg er bare virkelig bange for, at jeg ikke kommer til det. Den lyder utrolig kompliceret og detaljeret, så jeg er en smule bange for, at jeg vil finde den for besværlig. Jeg vil i hvert fald give den et forsøg under alle omstændigheder.

I juli vil jeg læse “Great Tales of Horror” af H.P. Lovecraft. 

Bogen er vist nok en samlet roman over Lovecrafts noveller og fortællinger, og jeg glæder mig så ufattelig meget til at læse dem alle. Selvom Lovecraft er en meget stor del af horror kulturen, har jeg nemlig aldrig læst et eneste værk af ham. Jeg har altid troet, at det ville være lidt for sci-fi til min smag. Det må komme an på en prøve!

Jeg er virkelig spændt på, om jeg kommer til at overholde denne fine læseliste. Jeg vil så gerne! Hvordan har I det med tykke bøger? Får I dem  nogensinde læst?

PSX_20160406_134049

Read More

Opsummering: Marts

Posted by on apr 1, 2016 in Månedlig opsummering | 4 comments

PSX_20160401_174538

I marts har jeg fået læst en del bøger. Både studierelateret bøger, men i den grad også selvvalgte bøger. Jeg har fået læst nogle af de bøger, som jeg har haft liggende rigtig længe, og det er virkelig en rar følelse. Jeg glæder mig til, jeg har læst alle mine ulæste bøger, så jeg kan købe nye. Indtil videre er købetrangen dog til at klare, da den bliver erstattet af den af den fantastiske følelse, jeg får, når jeg streger endnu en ulæst bog ud på min liste. I marts har jeg fået læst 11 bøger, og jeg er efterhånden ved at have en lille smule tillid til, at jeg nok skal nå mit mål om at læse 200 bøger, inden året atter er omme.

Den første bog jeg læste i marts var “A Room of Ones Own” af Virginia Woolf. Jeg har læst bogen et par gange før, både i gymnasiet og på universitet. Teksten er uden tvivl en vigtig del af den feministiske litteratur, men jeg må indrømme, at jeg ikke er særlig begejstret for den. Jeg synes den er en smule selvmodsigende og langtrukken. Faktisk har jeg indtil videre ikke været særlig begejstret for noget af det, jeg har læst af Virginia Woolf. Måske jeg snart skal give det en chance mere. Den næste bog jeg læste, var endnu en studierelateret bog. “Cranford” af Elizabeth Gaskell er en lille fin bog om et bysamfund, der er domineret af kvinder og ubrydelige traditioner. Den er en lille smule fjollet, men humoren i den fangede mig desværre aldrig rigtig. Til gengæld blev jeg mere end fanget af “Historien om øjet” af Goerges Bataille. Desvære blev jeg også enormt frastødt. Historien er så utrolig pervers og grænseoverskridende, at jeg flere gange var ved at lægge bogen fra mig. Emner som incest, voldtægt og kropsvæsker i massevis gennemsyrer teksten, og det er svært at vide, hvad man skal føle, når man læser den. Det er en bog der gerne vil gøre indtryk, og det må man sige, at den gør. Egentlig havde jeg tænkt mig at skrive en anmeldelse af den, men jeg ved ærlig talt ikke, hvor jeg skal starte eller slutte.

Den næste bog jeg læste, var “Catacomb” af Madeleine Roux. Bogen er den sidste del af “Asylum”trilogien, og jeg synes, at det var en ganske glimrende afslutning på en virkelig god serie. Jeg kunne godt have brugt et ekstra lille plottwist, men alt i alt, var jeg virklig begejstret for serien. Det er helt klart en trilogi, jeg kan anbefale. “Det hun glemte” af Liane Moriarty er ligeledes en bog, der er en anbefalelse værdig. Faktisk kan jeg anbefale alt, hvad jeg har læst af hende. Hun skriver utrolig medrivende, og så er hendes målgruppe meget bred. Jeg er ved at anskaffe mig alle hendes romaner, og jeg glæder mig til at læse dem, jeg endnu har til gode. “Passing” af Nella Larsen blev den næste roman jeg læste. Vi læste den på mit studie, og da jeg har delte meninger om det fag, vi skulle bruge den i, forventede jeg også, at jeg nok ikke ville være helt vildt begejstret for bogen. Jeg endte dog med at blive ret vild med den lille roman og dens mange små finurligheder. Det er en rigtig god bog at læse, hvis man vil beskæftige sig med race og køn. Den næste bog jeg læste, var en bog, jeg virkelig havde set frem til at komme i gang med længe. “Doctor Sleep” er en efterfølger der er skrevet og udgivet over 30 år efter dens forgænger, så jeg viste virkelig ikke, hvad jeg skulle forvente. I starten havde jeg delte meninger om hovedpersonen Dan. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor han blev skildret som han gjorde, men jeg lærte alligevel at holde af ham.

“Nos-4R2” af Joe Hill, var ligeledes en af de bøger, jeg virkelig havde set frem til at læse. Joe Hill er søn af Stephen King, så jeg kunne ikke lade være med at påbegynde bogen efter at have færdiglæst “Doctor Sleep”. Jeg fandt mange ligheder mellem de to, men jeg må indrømme, at jeg virkelig er imponeret over Joe Hill. Han skaber et fuldstændigt unikt og detaljeret univers i bogen, og samtidig er sproget virkelig godt. Jeg skal helt sikkert have læst mere af ham, for med denne bog, kan kan nemt måle sig med sin far, som jeg altid har været stor fan af. Da jeg havde læst den, fortsatte jeg i samme boldgade, og tog hul på endnu en Stephen King bog. Jeg ville se, om Joe Hill havde mere tilfælles med sin fars begyndende forfatterskab, og jeg valgte derfor at læse “Geralds farlige leg”, som er en af Stephen Kings første romaner. Desværre brød jeg mig virkelig ikke om den. Mere om det, i den kommende anmeldelse. Da jeg havde læst en masse gys, havde jeg lyst til at læse noget lidt mere lyserødt, og gav mig derfor til at læse “The Tenant at Wildfell Hall” af Anne Brontë. Jeg synes romanen var en smule langtrukken, men i det store hele kunne jeg rigtig godt lide den. Jeg er stadig mest til Emily Brontë, men hendes to søstre begynder efterhånden at være ret god konkurrence. Den sidste bog jeg læste i marts var “Hold Me Closer” af David Levithan. Jeg læste “Will Grayson, will grayson” sidste år, hvor vi første gang støder på Tiny Cooper, som i “Hold Me Closer” er hovedpersonen. Jeg brød mig ikke om ham til at starte med, og jeg bryder mig bestemt heller ikke om ham nu. Jeg vil forsøge at forklare mig mere omfattende, når jeg anmelder bogen.

Har I fået læst nogle gode bøger her i marts?

PSX_20160401_174705

Read More