“Catacomb” Af Madeleine Roux (Asylum #3)

Posted by on mar 18, 2016 in 4 Stjerner, Fiction, Horror, Young Adult | 0 comments

PSX_20160318_122419

“Catacomb” Af Madeleine Roux (Asylum #3), fra forlaget Harper, udgivet 2015, 4/5 Stjerner

Dans, Abbys og Jordans senior år på high school er næsten overstået, og de tre venner beslutter sig for at tage på roadtrip sammen, inden de for alvor skal til at være voksne og ansvarlige. Da Jordan skal bo hos sin onkel i New Orleans efter sommeren, beslutter de sig for at besøge byen sammen, så de er sikre på, at Jordan kan falde ordentlig til. På vejen opdager de dog hurtigt, at der er nogen der følger efter dem. Ligeledes begynder Dan at modtage beskeder på sin telefon fra en person, der ikke burde kontakte ham. Personen døde nemlig forrige år, til Halloween. Abby er fast besluttet på at finde hoved og hale i alle de billeder, de tre venner i gennem de sidste år har modtaget. Hun spørger tilfældige mennesker de møder, og deres ansigtsudtryk er ikke til at tage fejl af. De har absolutte ikke lyst til at snakke om Abbys medbragte billeder.

Da de besynderlige oplevelser begynder at eskalere må de tre venner, og her især Dan, indse, at alt hvad de har oplevet siden deres første besøg på Brookline ikke har været tilfældigheder , men skæbne. En skæbne, der binder de tre venner sammen med et forfærdeligt sindssygehospital og en bande, der forsøger at efterligne nogle af de skrækkelige ting, der fandt sted på hospitalet, længe bør de tre venner blev født. Så godt som vennerne tror, at de endelig har regnet mysteriet ud, tvinges de også til at indse, at de måske har stolet på nogle forkerte mennesker hele vejen igennem. Målet er nu ikke at bestå high school, men at nå hjem fra New Orleans i live.

“She left me. All this time she was gone, I didn’t know if she was dead or just didn’t want me. But now it doesn’t matter. I choose my new parents and I choose my friends. I choose the family I made. I choose me.”

Jeg har glædet mig så ufattelig meget til at få en afslutning på denne serie. Jeg blev med det samme opslugt af handlingen og karaktererne, og selvom jeg er lidt ærgerlig over, at jeg ikke skal følge de tre venner mere, så synes jeg det er enormt rart, at jeg har fået en god ende på historien. Undervejs havde jeg nået at gætte mig frem til mange forskellige slutninger, men der var ingen af dem, der endte med at være den rigtige. Selvom jeg synes, at der er nogle få ting, der virker lidt besynderlige ved seriens slutning, er jeg egentlig rigtig godt tilfreds. Jeg lærte aldrig at holde af Jordan, men til gengæld er jeg virkelig glad for måden Dan og Abbys forhold udviklede sig på.

En af de ting, jeg holder aller mest af ved denne serie, er dens brug af billeder. Som jeg nævnte i den første anmeldelse, minder bøgerne en lille smule om “Miss Peregrines Home for Peculiar Children” af Ransom Riggs. Og så alligevel ikke. I seriens første bind “Asylum” er billederne man ser i bogen de samme, som de billeder, de tre venner finder på det gamle sindssygehospital. I seriens andet bind “Sanctum” er billederne der ses i bogen de billeder, som de tre venner får tilsendt på mystisk vis. Her i den sidste bog, er de billeder der ses i bogen, de billeder, som Abby selv tager igennem historien, samt nogle af de billeder, hun har medbragt fra sin faster, der engang var indlagt på hospitalet. På denne måde er også billederne en historie i sig selv, og jeg kan enormt godt lide de forskellige måder, de bliver brugt på. Det kan dog også godt ærgre mig lidt, at vi aldrig ser et billede af de tre venner.

“My way of life is objectively better because mine has Wi-Fi and Netflix.”

“Asylum” trilogien er helt sikkert en af de bedste serier, jeg har læst. Jeg var fuldstændigt opslugt hele vejen igennem, og jeg er kan virkelig ikke anbefale den nok.

PSX_20160318_122538

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *