Posts made in marts, 2016

“NOS – 4R2” Af Joe Hill

Posted by on mar 30, 2016 in 4 Stjerner, Fantasy, Fiction, Horror | 2 comments

PSX_20160330_185745

“NOS – 4R2” Af Joe Hill, fra forlaget Orion Books, udgivet 2013, 4,5/5 Stjerner

Den unge Victoria McQueen har en besynderlig evne. Hun kan finde forsvundne ting, som fx sin mors armbånd og et dyrebart fotografi. Hun finder dem dog ikke ved at lede efter dem, men ved at cykle over en imaginær bro, og så ender hun dér, hvor den forsvundne ting kan findes. Selv, hvis det er flere tusinde kilometer væk. Victoria fortæller ikke noget om sin evne til nogle andre mennesker, for inderst inde ved hun godt, at hendes evne ikke er helt normal. En dag finder Victoria dog ud af, at der findes andre mennesker med meget specielle evner. Fx. Charles Manx, som tilbyder små børn en køretur i hans antikke Rolls Royes fra 1938. Ligeså snart børnene har sat sig ind i bilen, kan de nemlig ikke komme ud igen, før de har nået deres endelige destination – et imaginært sted, kaldt Christmasland. Når de er nået frem, har Charles Manx  frarøvet dem deres familie og venner, og selv deres menneskelighed.

På en rejse over sin imaginære bro, støder Victoria tilfældigt ind i en anden imaginær verden, nemlig Christmasland. Hun undslipper med nød og næppe Charles Manx, men flere år senere må hun indse den uhyggelige sandhed – Charles Manx har aldrig glemt hende. Nu er Victoria selv mor til en lille dreng, og selvom hun forsøger at beskytte sit barn, lykkedes det alligevel Charles Manx at få ham med sig i sin bil. Victoria ved, at alt håb vil være ude, hvis de når at ankomme til Christmasland, så hun må stoppe ham inden det når at ske. Problemet er bare, at bilen ikke kører på helt almindelige veje, men imaginære veje, som kun Charles Manx og Victoria har adgang til.

“Was there any human urge more pitiful-or more intense- than wanting another chance at something?”

Jeg var virkelig spændt på at læse denne bog. Jeg elsker Stephen King, og da jeg fandt ud af, at Joe Hill var hans søn, skyndte jeg mig at bestille en af hans bøger. Valget faldt på denne, da den lød utrolig kompliceret, men samtidig meget spændende. Og det er ligenøjagtig hvad den er – kompliceret og spændende. Det er virkelig længe siden, at jeg har læst en bog, der er så godt bygget op som denne. Plottet er intet mindre end spektakulært og karaktererne er endnu bedre. Jeg elsker, at vi følger Victoria fra hun er en lille pige, og til hun selv bliver mor. Vi er vidne til alle de store ting der sker i hendes liv, og det er utrolig spændende at se, hvordan hendes personlighed bliver skabt og formet igennem hendes oplevelser. Hun er en fantastisk hovedperson både som lille og voksen, og jeg er ikke i tvivl om, at Joe Hill har lagt virkelig meget arbejde i at gøre hende så perfekt som overhovedet mulig.

Noget andet jeg virkelig godt kan lide ved bogen er, at der er fokuseret så meget på detaljerne som der er. Alt er fuldstændig gennemtænkt og universet er helt unikt. Når det så er sagt, må jeg også nævne den eneste negative ting, jeg kan finde ved bogen. Den imaginære bro, som Victoria skal cykle hen over på sin gamle børnecykel. Det bliver en smule plat og åndsvagt at læse om, og jeg kunne finde mange andre måder, at skabe et parallelt univers på, som ville fungere bedre end dette.  Det hænger dog fint sammen med resten af bogen, og selv om det er en smule plat, så fungerer det i det store hele, og det er jo det, som er det vigtigste.

“She’d thought love had something to do with happiness, but it turned out they were not even vaguely related. Love was closer to a need, no different from the need to eat, to breathe”.

Jeg har læst stort set alt, hvad Stephen King har udgivet, og jeg tror, jeg bliver nødt til at gøre det samme med Joe Hill. Indtil videre, er jeg meget imponeret.

PSX_20160330_185636

Read More

“Doctor Sleep” Af Stephen King

Posted by on mar 26, 2016 in 4 Stjerner, Fiction, Horror | 4 comments

PSX_20160326_105732

“Doctor Sleep” Af Stephen King, fra forlaget Hodder, udgivet 2014 (Org. udgivet 2013), 4/5 Stjerner

Danny Torrance lider stadig af mareridt og søvnløshed efter de oplevelser, han som barn havde på ‘The Overlook Hotel’. Han får stadig glimt af ‘The shining’ og billeder af døde mennesker engang i mellem, og har derfor også udviklet et stort alkoholproblem igennem årene. Endelig ser det dog ud til, at den nu middelaldrende Dan er ved at få fodfæste igen. Han bruger nu  sin evne til at hjælpe ældre mennesker med at komme over ‘på den anden side’, og nyder hans nye arbejde på et plejehjem. Det er sjældent, han støder på andre mennesker med samme evne, som ham selv, og derfor bliver han også meget overrasket, da han møder Abra Stone. Den lille pige har det stærkeste tilfælde af ‘The Shining’, som Dan nogensinde har set, og han hjælper både hende og hendes forældre med at håndtere den skræmmende evne.

Abra lærer at vokse op med sin evne, og der er ikke mange udover hendes familie og Dan, de kender hendes lille hemmelighed. Da Abra er teenager, støder hun dog første gang på nogle problemer, hun ikke selv kan løse. Via sin evne ser hun en lille dreng blive tortureret og dræbt, og ser derfor også, hvem der står bag gerningen. Problemet er bare, at gerningsmændende selv har en form for ‘The Shining’ og derfor også ved, at Abra har set hende. Det viser sig, at det ikke er helt almindelige mennesker, Abra nu har med at gøre, og hun henvender sig derfor til Dan. En gruppe vampyrlignende skikkelser suger ’steam’ fra børn med Abras evner, og der er ingen tvivl om, hvem de går efter næste gang. Dan må nu forsøge at gøre alt hvad han kan, for at holde Abra i sikkerhed.

“There came a time when you realized that moving on was pointless. That you took yourself with you wherever you went.”

Jeg læste “The Shining” første gang da jeg var omkring 15 år, og genlæste den igen sidste år. Det er en af Stephen Kings første romaner, og også en af hans mest kendte. Mange synes endda også, at det er den bedste. Derfor har der været mange efterspørgsler til en efterfølger siden bogen blev udgivet i 1980. Jeg må dog indrømme, at jeg blev noget overrasket, da jeg fandt ud af, at Stephen King faktisk havde lyttet til sine mange fans. I flere af de  interviews, jeg har set med ham, har han nemlig givet udtryk for, at han ikke ville skrive mere på lille Dannys historie, da “The Shining” var blevet en kultklassiker, han ikke ville ‘ødelægge’ med en efterfølger. Forvirringen blev dog næsten øjeblikkeligt overtaget af begejstring, og jeg har ventet på det helt rigtige øjeblik til at læse denne allerede kendte efterfølger. Heldigvis blev jeg heller ikke skuffet.

Det første jeg blev begejstret over var, at Stephen King turde at udfordre sine mange fans med at give lille søde Danny en lidt sørgelig skæbne. I hvert fald i starten af romanen. Vi møder en middelaldrende alkoholisk enspænder, der har svært ved at få selv de mest simple ting i livet til at fungere. Jeg er sikker på, at det ikke helt var sådan, at Kings mange fans havde håbet på at gense den lille uskyldige dreng. Om ikke andet synes jeg, det var et virkelig godt move, og jeg kom hurtigt til at holde af den voksne Dan. Ligeledes blev jeg med det samme forelsket i Abra, der er historiens egentlige helt. Hun er modig, intelligent og samtidig er hun enormt skrøbelig og følsom. Historien er virklig godt bygget op, og selvom jeg i starten var lidt skeptisk over de vampyrlignende trusler, endte jeg alligevel med at blive glad for deres del i plottet. Det eneste jeg kunne ønske var, at vi havde hørt lidt mere om Dans egen fremtid, i stedet for, at der blev fokuseret så meget på Abra.

“She thought that things could not get worse . . . but they always can, and often do.”

Hvis man ligesom jeg er helt med med “The Shining” eller “Ondskabens Hotel”, som den hedder på dansk, kan jeg kun anbefale “Doctor Sleep”. Der er altid et eller andet magisk ved efterfølgere der udkommer så lang tid efter den oprindelige roman, fordi man ved, at der virkelig er lagt meget arbejde og eftertanke i produktet. “Doctor Sleep” er ingen undtagelse.

PSX_20160326_105624

Read More

“Det hun glemte” Af Liane Moriarty

Posted by on mar 21, 2016 in 4 Stjerner, Chick-lit, Fiction, Spænding | 2 comments

PSX_20160318_200959

“Det hun glemte” Af Liane Moriarty, anmeldereksemplar fra Politikkens forlag, udgivet 2015, 4/5 Stjerner

29 årige Alice kunne ikke være lykkeligere. Hun er smaskforelsket i sin mand, de er i gang med at renovere deres drømmehus, og Alice har netop fundet ud af, at hun også er gravid. Alt er perfekt. Perfekt er dog ikke det ord, der først dukker op i Alice’ hukommelse, da hun vågner efter at være besvimet til en hård time i træningscenteret. Pludselig er hun nemlig ikke 29 længere, men 39. Hun har tabt 10 år af sit liv i sin hukommelse. Ligeledes er alt på hjemmefronten ikke nært så lykkeligt længere. Hun har nu tre børn, hun ikke kan huske at have fået, og hun er blevet separeret fra sin mand. Samtidig er hendes tætte forhold til sin elskede storesøster gledet ud i sandet, og Alice må kæmpe for huske, hvad der skete med det liv, hun på fantastisk vis havde opbygget for 10 år siden.

Igennem samtaler med sine veninder og sin søster går det op for Alice, at hun slet ikke kan genkende sig selv længere. Hun har aldrig gået så meget op i sit udseende og materialistiske ting, som den 39 årige Alice åbenbart gør. Der er ikke noget at sige til, at hendes nærmeste ikke længere kan holde ud at tilbringe tid sammen med hende. Hun beslutter sig for, at hun vil glemme alt om denne uudholdelige Alice,  og forsøge at få styr på sit liv igen. Hun vil redde sit ægteskab, genopbygge forholdet til sin søster og lære sine børn, at der er andet i livet end penge og sure pligter. Og det er også lige ved at lykkedes. Lige indtil Alice pludselige begynder at huske, hvorfor hun blev, som hun blev.

“Måske er mit gamle jeg blevet sendt fra fortiden for at forhindre skilsmissen.” sagde Alice, halvt i spøg. “Måske får jeg ikke min hukommelse tilbage, før jeg har gjort det.”

Jeg er efterhånden ved at være godt og grundigt forelsket i Liane Moriarty. I hvert fald litterært forelsket. Alt, jeg har læst af hende indtil videre, har taget mig med storm. Måske fordi jeg virkelig ikke forventede særlig meget, da jeg begyndte at udforske hendes forfatterskab. “Min Mands Hemmelighed” og “Store Små Løgne” var bøger, jeg ikke havde regnet med at blive særlig begejstret for, men endte med at elske. Jeg havde lidt højere forventninger til “Det hun glemte”, fordi, jeg nu var så glad for de to første bøger. Alligevel kunne jeg ikke lade være med at blive positivt overrasket. Bogen er, ligesom de to andre, bygget op omkring virkelig mange små digressioner og detaljer. Alle karaktererne er så virkelige og levende, at det næsten er svært at acceptere, at bogen er fiktion.

En af de ting, jeg bedst kan lide ved Moriartys romaner er, at de kan læses af en virkelig stor målgruppe. Bøgerne henvender sig til kvinder i alle aldre, fordi de ofte portrætterer så mange forskellige aldre og typer. Derfor er det ofte Liane Moriartys bøger, jeg først kommer i tanke om, hvis jeg skal give nogen en god anbefaling. Mange af mine veninder elsker hendes bøger ligeså højt som jeg, og jeg har sendt endnu en anbefaling videre til min mor, som ellers udelukkende læser krimier. Jeg ved bare, at hun også vil elske Moriaty.

“Det havde ikke været meningen, at hun nogensinde igen skulle have det sådan. Det var meningen, at den slags brud var noget, der hørte til i hendes ungdom. Smertelige erindringer. Nej, faktisk ikke smertelige, for på en måde var det rart at se tilbage på sit yngre jeg og tænke: Åh, din dumme lille pige – at du virkelig græder over det fjols.”

Jeg er langt fra den eneste, der i besat af Liane Moriaty. Jeg ser hendes farvestrålende bøger overalt, hvor jeg bevæger mig hen, og jeg tør derfor næsten garantere, at hendes navn vil blive en stor del af den nyere litteratur i mange år i frem.

PSX_20160318_201106

Read More

“Catacomb” Af Madeleine Roux (Asylum #3)

Posted by on mar 18, 2016 in 4 Stjerner, Fiction, Horror, Young Adult | 0 comments

PSX_20160318_122419

“Catacomb” Af Madeleine Roux (Asylum #3), fra forlaget Harper, udgivet 2015, 4/5 Stjerner

Dans, Abbys og Jordans senior år på high school er næsten overstået, og de tre venner beslutter sig for at tage på roadtrip sammen, inden de for alvor skal til at være voksne og ansvarlige. Da Jordan skal bo hos sin onkel i New Orleans efter sommeren, beslutter de sig for at besøge byen sammen, så de er sikre på, at Jordan kan falde ordentlig til. På vejen opdager de dog hurtigt, at der er nogen der følger efter dem. Ligeledes begynder Dan at modtage beskeder på sin telefon fra en person, der ikke burde kontakte ham. Personen døde nemlig forrige år, til Halloween. Abby er fast besluttet på at finde hoved og hale i alle de billeder, de tre venner i gennem de sidste år har modtaget. Hun spørger tilfældige mennesker de møder, og deres ansigtsudtryk er ikke til at tage fejl af. De har absolutte ikke lyst til at snakke om Abbys medbragte billeder.

Da de besynderlige oplevelser begynder at eskalere må de tre venner, og her især Dan, indse, at alt hvad de har oplevet siden deres første besøg på Brookline ikke har været tilfældigheder , men skæbne. En skæbne, der binder de tre venner sammen med et forfærdeligt sindssygehospital og en bande, der forsøger at efterligne nogle af de skrækkelige ting, der fandt sted på hospitalet, længe bør de tre venner blev født. Så godt som vennerne tror, at de endelig har regnet mysteriet ud, tvinges de også til at indse, at de måske har stolet på nogle forkerte mennesker hele vejen igennem. Målet er nu ikke at bestå high school, men at nå hjem fra New Orleans i live.

“She left me. All this time she was gone, I didn’t know if she was dead or just didn’t want me. But now it doesn’t matter. I choose my new parents and I choose my friends. I choose the family I made. I choose me.”

Jeg har glædet mig så ufattelig meget til at få en afslutning på denne serie. Jeg blev med det samme opslugt af handlingen og karaktererne, og selvom jeg er lidt ærgerlig over, at jeg ikke skal følge de tre venner mere, så synes jeg det er enormt rart, at jeg har fået en god ende på historien. Undervejs havde jeg nået at gætte mig frem til mange forskellige slutninger, men der var ingen af dem, der endte med at være den rigtige. Selvom jeg synes, at der er nogle få ting, der virker lidt besynderlige ved seriens slutning, er jeg egentlig rigtig godt tilfreds. Jeg lærte aldrig at holde af Jordan, men til gengæld er jeg virkelig glad for måden Dan og Abbys forhold udviklede sig på.

En af de ting, jeg holder aller mest af ved denne serie, er dens brug af billeder. Som jeg nævnte i den første anmeldelse, minder bøgerne en lille smule om “Miss Peregrines Home for Peculiar Children” af Ransom Riggs. Og så alligevel ikke. I seriens første bind “Asylum” er billederne man ser i bogen de samme, som de billeder, de tre venner finder på det gamle sindssygehospital. I seriens andet bind “Sanctum” er billederne der ses i bogen de billeder, som de tre venner får tilsendt på mystisk vis. Her i den sidste bog, er de billeder der ses i bogen, de billeder, som Abby selv tager igennem historien, samt nogle af de billeder, hun har medbragt fra sin faster, der engang var indlagt på hospitalet. På denne måde er også billederne en historie i sig selv, og jeg kan enormt godt lide de forskellige måder, de bliver brugt på. Det kan dog også godt ærgre mig lidt, at vi aldrig ser et billede af de tre venner.

“My way of life is objectively better because mine has Wi-Fi and Netflix.”

“Asylum” trilogien er helt sikkert en af de bedste serier, jeg har læst. Jeg var fuldstændigt opslugt hele vejen igennem, og jeg er kan virkelig ikke anbefale den nok.

PSX_20160318_122538

Read More

Tema #53 – Nyt på Bogreolen #10

Posted by on mar 16, 2016 in Nyt på bogreolen, Tema | 6 comments

PSX_20160316_084656

Jeg har ikke lavet et ‘Nyt på bogreolen’ indlæg siden juli sidste år. Dette skyldes, at jeg ganske enkelt ikke har købt nye bøger. I hvert fald ikke ud over de obligatoriske, jeg skulle bruge til studiet. Da jeg skulle flytte hjem til mine forældre igen, inddelte jeg alle mine bøger i flyttekasser, alt efter om de var læste, ulæste eller skolebøger. Jeg fandt ud af, at jeg havde en hel flyttekasse (af den store slags) med ulæste bøger, og jeg besluttede mig derfor for at holde et nødvendigt bogkøbestop. Det har ikke været svært at overholde, da jeg har fået tilsendt en masse dejlige anmeldereksemplarer fra diverse forlag, og samtidig har det været rigtig rart at se den store bunke med ulæste bøger blive mindre og mindre. I løbet af de sidste par måneder er det dog lykkedes mig at samle en lille fin bunke med nye bøger sammen, og dem vil jeg selvfølgelig ikke snyde jer for at se.

“Catacomb” af Madeleine Roux

– Jeg har læst de første to bøger i serien, og jeg er vild med dem begge. Jeg blev derfor også nødt til at købe denne sidste del af trilogien, selvom jeg også synes, at det er en anelse sørgeligt, at serien snart er slut for mig.

“Asylum Novellas” af Madeleine Roux

– Ord kan ikke beskrive hvor lykkelig jeg var, da jeg fandt ud af, at der også var udgivet en lille samling noveller til denne serie. Jeg slugte de to første bøger råt, og jeg er derfor rigtig spændt på at se, om disse noveller har noget med den originale historie at gøre. På Goodreads ser det nemlig ud som om, at novellerne er udgivet ind i mellem seriens tre bøger, hvilket jeg synes virker lidt bisart. Jeg håber, det giver mening, når jeg læser dem.

“Det hun glemte” af Liane Moriarty

– Liane Moriarty er en af de forfattere, der virkelig har taget fusen på mig. Jeg troede hun skrev en form for middelmådig og meningsløs spændingsroman, men da jeg læste “Min mands hemmelighed” sidste år, var jeg solgt med det samme. Jeg er spændt på at læse mere af hende.

“Hypnotisørens kærlighed” af Liane Moriarty

– Endnu en af de bøger, jeg ser allermest frem til at læse her i foråret. Jeg er så glad for at have alle de danske udgaver af Moriartys bøger stående på hylden, og jeg holder skarpt øje med, hvornår der kommer mere fra hendes talentfulde hånd.

“Cranford” af Elisabeth Gaskell

– Jeg har ikke læst ret meget af Elisabeth Gaskell, men har længe haft hendes bøger stående. “Cranford” er en bog vi skulle bruge på min studie, og desværre må jeg indrømme, at jeg ikke er særlig imponeret. Jeg håber på at blive en smule mere begejstret, når jeg inden længe skal læse “North and South”.

“American Psycho” af Bret Easton Ellis

– Dette er en af de klassiske romaner når man har med horror og uhygge at gøre. Vi skal bruge den til et fag å mit stude, hvor vi har med den uhyggelige genre at gøre. Det er utrolig længe siden, jeg sidst har læst den, så jeg glæder mig virkelig til at få romanen opfrisket.

“De sorte hæfter – Heidegger og jøderne” af Martin Heidegger 

– I løbet af mine næsten fire år på litteraturvidenskab er jeg stødt på Heideggers navn et utal af gange. Både i sammenhæng ed litteraturteori og mere basal videnskabsteori. Jeg synes mange af hans teoretiske tekster har været enormt interessante, og kunne derfor ikke lade være med at rynke en smule på panden, da jeg fandt ud af, at han skulle have skrevet en tekst, der gav udtryk for jødehad. Jeg tror lige jeg skal tage et lille tilløb, før jeg går i gang med at læse denne tekst, men samtidig glæder jeg mig også til at se denne ukendte side af filosoffen.

Har I købt bøger på det seneste ? Og hvor mange bøger har i stående på jeres hylder, som I ikke har fået læst endnu ?

PSX_20160316_084503

Read More

“Cranford” Af Elizabeth Gaskell

Posted by on mar 10, 2016 in 3 Stjerner, Classics, Fiction | 4 comments

PSX_20160309_190745

“Cranford” Af Elizabeth Gaskell, fra forlaget Penguin English Library, udgivet 2012 (Org. Udgivet 1853), 3/5 Stjerner

Igennem fortælleren, Mary Smith, som ofte besøger byen Cranford, bliver vi introduceret til byens atmosfære og indbyggere. Den lille by er ledet næsten udelukkende af en håndfuld meget forskellige kvinder, og igennem fortælleren, bliver vi præsenteret for deres stærke holdninger og deres forhold til hinanden på må og få. Selvom byens indbyggere er meget forskellige, er de alle sammen enige om én ting – de vil ikke underkastes nymoderne forandringer, og de forsøger derfor alle sammen at vedligeholde de gamle normer og ordninger.

I løbet af bogens mange små dele bliver byen og dens indbyggere udfordret mange gange. Der skal ikke meget til for, at en person falder uden for de stramme regler og normer, og derfor er det heller ikke alle personer, der er lige vellidt. Som eksempel bliver Captain Brown ikke taget lige godt imod af alle indbyggerne, da han sammen med sine døtre flytter til byen. Han udfordrer kvindernes syn på skik, da han åbent indrømmer, at han ikke har særlig mange penge. Ligeledes foretrækker han Charles Dickens forfatterskab frem for den nærmest guddommelige Dr. Johnson, og også dette bliver indbyggerne stødt over.  Han får med tiden vundet de andre indbyggeres hjerter, og indbyggerne begynder stille og roligt at åbne op for forskelligheder. Byens stædighed bliver dog fortsat udfordret, da ung kærlighed bliver skabt, gammel kærlighed blusser op på ny, og en forsvundet bror melder sin ankomst.

“I’ll not listen to reason…Reason always means what some one else has got to say.”

“Cranford” er en sær roman. For det første, kan det diskuteres, om der overhovedet er tale om en roman. Historien er nemlig fuldstændig plotløs, og består af små dele, der er mere usammenhængende end de er sammenhængende. Der er ikke tale om kapitler i kendt forstand, men i stedet om små episoder, der ikke indeholder nogen form for rød tråd. På mit studie, har vi i øjeblikket et fag, der beskæftiger sig med netop denne form for roman. ‘The Victorian Serial Novel’ hedder det, og en af de bøger vi snakker om, er denne. Det har været en smule svært for mig at acceptere, at der ikke er noget plot. Der er mange ting, der ikke rigtig giver mening i mit hoved, og jeg mangler en form for ramme. Samtidig synes jeg dog også, at konceptet er virkelig interessant. Jeg kan godt lide tanken om, at man i 1800 tallet har ventet spændt på en ny bid af historien hver uge.

Jeg har ikke læst særlig meget af Elizabeth Gaskell i forvejen, og har endda stadig den berømte “North and South” til gode. Jeg har haft rigtig mange forhåbninger til en forfatter, der skulle have været banebrydende i den romantiske genre, og som også er blevet sammenlignet med selveste Jane Austen. Desværre må jeg indrømme, at jeg ikke var synderlig begejstret for “Cranford”. Jeg synes mange af karakterne var utrolig overfladiske, og selvom jeg godt ved, at det selvfølgelig er en vigtig del af historien, at de netop skal opleves på den måde, så irriterede det mig alligevel. Ligeledes kunne jeg heller ikke rigtig finde en dybere mening med bogen. Mange af episoderne virkede ret meningsløse.

“A little credulity helps one on through life very smoothly — better than always doubting and doubting and seeing difficulties and disagreeables in everything”

“Cranford” er en interessant bog på mange områder. Den er virelig smukt skrevet, og den er et glimrende eksempel på en viktoriansk seriefortælling, der er udgivet i flere dele. Man skal nok bare forberede sig selv på, at der ikke er noget plot eller nogen rød tråd i fortællingen.

PSX_20160309_191048

Read More

“Mercedesmanden” Af Stephen King

Posted by on mar 6, 2016 in Uncategorised | 4 comments

PSX_20160306_135815

“Mercedesmanden” Af Stephen King, anmeldereksemplar fra forlaget Hr. Ferdinand, udgivet 2016, (Org. udgivet 2014) 4/5 Stjerner

En kold forårsmorgen står flere hundrede arbejdsløse i kø for at vente på, at en ny jobbørs med nye muligheder skal åbne. De mange mennesker står som sild i en tønde, og kan derfor heller intet fortage sig, da en Mercedes pludselig kommer stormende i mod dem med så høj hastighed, at den slår mange af dem ihjel. Det lykkedes aldrig politiet fange ‘Mercedesmanden’, og politimanden Bill Hodges kæmper stadig dagligt for at acceptere, at gerningsmanden stadig er på fri fod.

Der sker en pludselig ændring i sagen, da Bill går på pension. Han modtager et hånende brev fra Mercedesmanden, og da han ikke længere er tilknyttet politiet, beslutter hans sig for at tage sagen i egen hånd. Mercedesmanden er ikke færdig med at myrde, og Bill kan ikke længere sætte sig tilbage og gøre ingenting. Sammen med sin bedste ven, computergeniet Jerome, og sin nye kæreste, går han alt ind for at stoppe Mercedesmanden. På chatsitet ‘Den blå paraply’ tager han kontakt til Mercedesmanden, og forsøger at provokere ham nok til, at han opgiver nogle flere spor. Desværre opnår han ikke kun provokation, men også ren og skær vrede og desperation hos Mercedesmanden, og ingen er længere sikre. Spørgsmålet er ikke om Mercedesmanden vil hævne sig igen, men hvornår.

“Han er lige ved at få ondt af dem. Sådanne mennesker har ingen visioner, de er lige så tåbelige som myrer der kravler rundt i en tue.”

Det var ved at være alt for længe siden, at jeg sidst havde fordybet mig i Stephen Kings ord, og derfor blev jeg også ovenud begejstret, da jeg så, at “Mercedesmanden” var blevet udgivet på dansk. Jeg var meget spændt på at læse bogen, da den bevæger sig meget over i krimigenren, som jeg jo normalt forsøger at holde mig langt væk fra. Der var nogle ting, jeg synes var lidt for uoriginale, som fx den pensionerede og deprimerede politimand, men ud over det, kunne jeg faktisk rigtig godt lide denne form for krimi. Noget andet jeg virkelig også godt kunne lide, var, at man tydeligt kunne genkende Stephen Kings skrivestil. Han har udgivet så mange bøger, at det burde være svært at holde den samme form for genkendelighed kørende, men man kan allerede fra første side mærke, at man har med King at gøre.

Karaktererne var som i de fleste tilfælde hos King, virkelig godt bygget op. Som nævnt, synes jeg, den pensionerede politimand er lidt for stereotypisk i krimigenren, og jeg kunne godt have ønsket, at der var fundet på en lidt mere unik løsning. De yderligere karakterer var dog fantastiske, og i sær blev jeg en lille smule forelsket i medhjælperen Jerome. Hans karakter var i stor kontrast med politimandens, og de udgjorde derfor det perfekte makkerpar. Ligeledes var jeg begejstret for Mercedesmanden. I hvert fald, den måde han blev beskrevet på. Vi får så mange uhyggelige og grænseoverskridende ting at vide om ham, og dette medvirker til, at der også blev tilføjet et tilpas snært af horror i bogen. Generelt er der bare ikke sparet på detaljerne, og jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig.

“Da jeg så i avisen, at et af mine ofre var et spædbarn, blev jeg helt overstadig! At tage et så ungt liv!”

“Mercedesmanden” er krimiroman med Stephen Kings uhyggelige undertoner drysset hen over, og alt i alt, kunne jeg virkelig godt lide bogen.

PSX_20160306_135630

Read More

Opsummering: Februar

Posted by on mar 1, 2016 in Månedlig opsummering | 8 comments

PSX_20160228_173425

I februar har jeg fået læst en god blanding af studierelateret og selvvalgte bøger. Jeg har i alt læst 10 bøger, hvilket er dobbelt så meget som sidste måned, så jeg kan virkelig mærke, at eksaminerne er overstået. Den første bog jeg læste var “Breadcrumbs” af Anne Ursu. Det var en bog jeg havde købt, fordi jeg kunne fornemme, at det var en slags nymoderne tolkning af eventyret om Hans og Grete, og jeg er virkelig stor fan af eventyr og forskellige fortolkninger af dem. Heldigvis blev jeg positivt overrasket over, at bogen faktisk berørte mange flere end kun det ene eventyr, og bortset fra det bratte afslutning, var bogen virkelig god og hjertevarm. Den næste bog jeg læste i februar var “Den røde tråd” af Vicki Pedersen. Jeg modtog bogen som et anmeldereksemplar fra forlaget Dreamlitt, og jeg endte med at være meget begejstret for det lille hæfte. Bogen indeholder en fin samling noveller, og selvom de var meget grænseoverskridende at læse, synes jeg, de alle vedrørte nogle emner, som flere forfattere burde tage fat i.

Den næste bog jeg læste var “Fra mand til kvinde” af Lily Elbe. Bogen omhandler Lily Elbes beretninger om sin kønsskifteoperation, og om, hvordan operationen både blev starten og slutningen på et helt nyt liv. Lily Elbe var den første der nogensinde gennemgik en kønsskifteoperation, og den aktuelle film “The Danish Girl” tager ligeledes udgangspunkt i denne historie. Jeg synes det er en virkelig smuk fortælling, og jeg synes bestemt også, at filmen er værd at se. Den næste bog i rækken blev “Vanity Fair” af William Thackeray, som virkelig var svært at komme igennem. Det er en bog vi læser på mit studie, og selvom jeg egentlig synes, at historien er god, så kan jeg ikke komme uden om, at den er en smule svær at læse. Det er én af de bøger, man nok skal læse to eller måske endda tre gange, for at få det hele med.

Den næste bog jeg læste var “Asylum” af Madeleine Roux. Jeg faldt pladask for forsiden, da jeg tilfældigvis fandt den på Amazon, og jeg skyndte mig at købe både den og dens efterfølger. Selvom jeg virkelig har glædet mig til at læse bøgerne, har jeg alligevel haft dem begge liggende i over et år. Jeg ville læse dem på det rette tidspunkt. Februar viste sig at være perfekt til lejligheden, og da jeg havde læst “Asylum” var jeg endnu mere solgt. Den var ikke så uhyggelig som forsiden gav udtryk for, men historien er helt unik og så elsker jeg de gamle billeder, der er med til at få historien til at gå op i en højere enhed. “Sanctum”, der er efterfølgeren er lige så god, og jeg glæder mig til at læse den afsluttende bog, så jeg kan få en ordentlig slutning på serien. Yderligere har jeg fundet ud af, at der også hører en novellesamling med til serien, som jeg virkelig også glæder mig til at læse.

De tre næste bøger jeg fik læst, var alle til studiet. “Candide” af Voltaire viste sig at være noget af en overraskende bog, da jeg slet ikke havde forventet, at handlingen ville udspille sig, som den gjorde. Jeg havde forventet en mere filosofisk og tør tekst, men fortællingen var i stedet ganske god og underholdende. Samtidig er bogen dog stadig et enormt vigtigt værk i litteraturhistorien, og der er mange skjulte meninger og budskaber at finde i teksten. “Sexual/Textual Politics” af Toril Moi er en teoretisk bog, der opridser hvad mange kendte feminister står for. Det er en vigtig bog at have i mente, hvis man beskæftiger sig med feminisme, som vi i øjeblikket gør på mit studie, så jeg er glad for at have den stående på hylden. “Justine” af Marquis de Sade er ligeledes en vigtig bog i litteraturhistorien. Det er en af de bøger, jeg er stødt på flere gange som studerende på litteraturvidenskab, men aldrig har fået læst før nu. Det er helt sikkert heller ikke en roman for sarte sjæle, og derfor kan jeg også sagtens forstå, at man skal tage til et lille tilløb for at få den læst. Bogen omhandler en ung kvinde, som i sit korte liv bliver udsat for det ene seksuelle overgreb efter det næste. Der skal meget til, at jeg finder en tekst grænseoverskridende, men denne bog var så svær at komme igennem, at jeg måtte tage den i små bider, og læse noget andet ind i mellem.

Den sidste bog jeg fik læst i februar blev “Mercedesmanden” af Stephen King. Det er ved at være alt for længe siden, jeg har læst noget af ham, så jeg var begyndt at få en smule abstinenser. Jeg fik tilsendt bogen som anmeldereksemplar, og besluttede mig for at læse den med det samme. Det er en utrolig spændende bog med en fin balance mellem uhygge og krimi, og selvom det bestemt ikke er hans bedste bog, er den helt sikkert en læsning værd.

Har I fået læst nogle gode bøger i februar ?

PSX_20160228_171820

Read More