Posts made in februar, 2016

“Sanctum” Af Madeleine Roux (Asylum #2)

Posted by on feb 26, 2016 in 4 Stjerner, Fiction, Horror, Mysterie, Young Adult | 0 comments

PSX_20160226_154833

PSX_20160226_154640

“Sanctum” Af Madeleine Roux (Asylum #2), fra forlaget Harper Collins, udgivet 2014, 4/5 Stjerner

Dan, Abby og Jordan er stadig meget chokeret efter deres besøg på Brooklines sommerprogram for unge studerende. De fandt ud af, at de alle havde en tilknyttelse til det nedlagte sindssygehospital og at Dan i sær var udsat. Den tidligere leder på hospitalet stod bag en masse forfærdelige eksperimenter og mord, og bærer nøjagtigt samme navn som Dan – Daniel Crawford. Spørgsmålet er nu, om dette er et tilfælde eller ikke. Efter sommerens uhyggelige opdagelser har de alle dog brug for at komme videre, og er derfor hver især startet på et nyt skoleår. De kommunikerer via nettet, og selvom ingen af dem har lyst til at genopleve sommerens hendelser, kan Dan ikke lade være med at spekulere på, om der er noget de har overset. Inden længe er gruppen dog tvunget til at revurdere deres beslutning om at holde sig væk fra Brookline, da de på mystisk vis bliver trukket tilbage til det nedlagte sindssygehospital.

Nogen sender mystiske og uhyggelige fotografier til den lille gruppe, og Dan kan ikke lade være med at tænke på, om dette har noget at gøre med de forfærdelige hendelser på hospitalet. Det er som om, at de ikke kan slippe væk før mysteriet er løst, og derfor beslutter de tre venner sig for at tage tilbage til Brookline. De bliver nødt til at få mysteriet afklaret en gang for alle. Under deres ophold indser de dog hurtigt, at det ikke er en nem opgave de har for sig. Der er flere involveret end de først havde regnet med, og den lille gruppe ved allerede meget mere end hvad sikkert er.

“Curiosities lurked around every corner. A man belched flames from a podium. The scent of fried cakes and popcorn hung sweet and heavy on the air, tantalizing until it became sickening.”

Jeg var virkelig glad for “Asylum” og jeg besluttede mig derfor for, at jeg blev nødt til at forsætte med serien med det samme, når nu jeg også havde efterfølgeren liggende klar. Aldrig har jeg været så glad for at have brudt mine egne regler, for normalt starter jeg altid kun med at købe den første bog i en serie, så jeg kan se, om jeg har lyst til at læse resten. “Sanctum” viste sig dog heldigvis at være ligeså god som dens forgænger, og jeg synes virkelig, at historien har udviklet sig på en spændende måde. Der er allerede nu nogle ting der har været en smule forudsigelige, så jeg er også samtidig spændt på at se, hvad der kommer til at ske i slutningen.

Jeg er stadig enormt stor fan af Dan. Dog må jeg også sige, at han til tider kan virke en smule needy, og det irriterer mig lidt. Én ting er, at han ikke rigtig har nogle venner – en anden ting er, at han så ikke kan lade være med at tænke på, om dem han har, så overhovedet kan lide ham. Det blev en smule anstrengende at læse, men alt i alt, er han stadig en virkelig god hovedperson. Samtidig er jeg også ret imponeret over billedematerialet i denne bog. Det er virkelig nogle uhyggelige billeder, og de passer perfekt ind i historien. Jeg er virkelig spændt på at se, hvordan det hele ender, og jeg venter spændt på, at postmanden kommer med den sidste bog i rækken.

“You can’t do over what’s already been done, but you sure can undo it. Not easy, but you can undo it.”

“Sanctum” er lige så god som sin forgænger, og indtil videre er jeg meget begejstret for serien. Den er ikke helt så uhyggelig, som jeg havde håbet på, men det gør ikke så meget, når resten af historien er virkelig god.

PSX_20160226_155008

Read More

“Asylum” Af Madeleine Roux

Posted by on feb 21, 2016 in 4 Stjerner, Fiction, Horror, Mysterie, Young Adult | 2 comments

PSX_20160221_113727

PSX_20160221_113909

“Asylum” Af Madeleine Roux, fra forlaget Harper, udgivet 2013, 4/5 Stjerner

Den 16-årige Dan er klassens nørdede dreng, og venner har han derfor aldrig haft særlig mange af. Derfor er ‘ The New Hampshire College Prep program’ også en fantastisk mulighed for ham. Her kan kan møde unge med de samme interesser som ham selv, og så kan han desuden finde ud af, om skolen kan indfrie hans fremtidsdrømme. Da han ankommer er det normale skolehjem blevet lukket, og alle gæsterne må i stedet bo på ‘Brookline Dorm’, et tidligere sindsygehospital. Selvom Dan synes, at skolen er utrolig mærkværdig, bliver det hele meget bedre, da han falder i snak med Abby og Jordan, der også finder det gamle hospital mærkværdigt. De beslutter sig for at undersøge deres nye skolehjem, men fortryder hurtigt deres irrationelle beslutning.

I skolens aflåste kæler finder de uhyggelige opdagelser og beviser for, hvad der virkelig fandt sted på hospitalet. Billeder af tvangsindlagte patienter og hemmelige journaler hjemsøger de tre venner, og inden længe går det også op for dem, at de hver især er knyttet til hospitalet på en eller anden måde. Der foregår noget mærkeligt, og det bliver tydeligt, at det hele tiden har været meningen, at de tre venner skulle mødes netop denne sommer. På netop denne skole. Nu er et bare op til de tre venner at finde ud af, hvad det egentlig er der foregår. En opgave der bliver mere alvorlig, da de andre gæster på skolen begynder at bliver angrebet af en uidentificerbar trussel.

“It was a house for those who could not take care of themselves, for those who heard voices, who had strange thoughts and did strange things. The house was meant to keep them in. Once they came, they never left.”

Jeg stødte tilfældigvis på “Asylum” en varm sommerdag for længe siden. Jeg havde bestilt en bog på Amazon, og siden viste mig automatisk, hvilke bøger, jeg også kunne være interesseret i. “Asylum” og “Sanctum” stod som de første muligheder, og selvom jeg normalt aldrig køber to bøger i en serie på samme tid, så kunne jeg ikke lade være. De dystre forsider kaldte mit navn, og inden jeg havde set mig om, havde jeg klikket dem begge hjem. Jeg blev dog enig med mig selv om, at de skulle læses når det var mørkt og koldt uden for, og februars kolde og våde vejr var den perfekte mulighed. Nu har jeg læst begge to, og jeg er virkelig begejstret. Med de mange fotografier i sort/hvid minder de lidt om “Miss Peregrines Home for Peculiar Children” serien, men historien er helt sin egen. Det er en fortælling om venskab og hemmeligheder, og måden den bliver leveret på, er virkelig uhyggelig og gruopvækkende.

Jeg kan enormt godt lide karakterne i bogen. Måske til undtagelse for Jordan. Han er en smule negativ og arrogant at høre på, og det er bestemt ikke en type, jeg normalt selv ville vælge at tilbringe tid med. Dan og Abby er dog helt fantastiske, og jeg kunne ikke lade være med at klappe i mine små hænder, da der begyndte at udvikle sig romantiske følelser imellem dem. De er det perfekte par, og selvom det er lidt klassisk, at der selvfølgelig også skal være kærlighed med i uhyggelig fortælling, så synes jeg egentlig, det var en rigtig god detalje i fortællingen. Samtidig synes jeg virkelig den var spændende, og jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig igen. Det er en sand pageturner, og den åbne slutning gjorde det umuligt ikke at fortsætte med den næste bog med det samme. Der er stadig et par få ting, der virker lidt sære, men jeg håber at få svar på mine spørgsmål senere i serien.

“If someone tells you you’re crazy enough times, eventually it becomes true. It’s that old psychiatrist’s joke: insanity’s all in your head.”

“Asylum” er en virkelig god og gotisk fortælling. Den er ikke så uhyggelig, som forsiden giver udtryk for, men den er enormt spændende og underholdende. Jeg kan kun anbefale den.

PSX_20160221_114030 (1)

 

Read More

Tema# 52 – Litteraturvidenskab – vil du så skrive din egen bog ?

Posted by on feb 17, 2016 in Tema | 14 comments

PSX_20160217_093030

Der er ikke særlig mange mennesker der ved, hvad litteraturvidenskab er, og hvad man skal bruge uddannelsen til, når man er færdig. Normalt plejer jeg at fortælle, at vi læser en masse bøger ud fra forskellige vinkler, og at jeg gerne vil arbejde på et forlag eller et reklamebureau. Dog har jeg lagt mærke til, at enormt mange tror, at man bliver ‘bibliotekar’ eller ‘forfatter’ når man studerer litteraturvidenskab. Dertil følger spørgsmålet, om jeg så vil skrive min egen bog. For det meste svarer jeg nej uden at tøve, fordi et dybere svar er meget mere omstændigt end hvad en normal small-talk samtale fører med sig. Sandheden er nemlig, at jeg tit har tænkt på at skrive en bog. Faktisk har jeg flere ideer og drømme liggende i små kasser i mit baghoved, men samtidig er jeg næsten sikker på, at det aldrig vil blive til mere end netop ideer og drømme.

Når man læser litteraturvidenskab og generelt set holder meget af litteratur, så får man også læst en masse bøger. Både gode og dårlige. De dårlige læseoplevelser glemmer jeg oftest hurtigt igen, men de virkelig gode sidder fast for evigt. Jeg glemmer aldrig den første gang jeg læste “Jane Eyre” som er min yndlingsklassiker, eller da jeg sidste år stiftede bekendtskab med Kate Forsyth og Catherynne Valente. Oplevelserne sidder simpelthen fast, og smukke citater og vendinger kommer væltende frem fra det skjulte, når jeg tænker tilbage på dem. Det er litteratur i verdensklasse og selvom en læseoplevelse selvfølgelig altid vil være subjektiv, så er det sjældent, at ord virkelig kan gøre noget ved en, og måske endda ændre ens syn på livet. Jeg har læst så meget fantastisk litteratur, at jeg er blevet bange for at skrive min egen. Jeg vil ikke skrive noget middelmådigt, som hurtigt går i glemmebogen. Hvis jeg skal skrive litteratur, vil jeg også skrive den slags, som kan få folk til at huske præcist, hvordan de havde det, da jeg færdiglæste det.  Præcis som jeg selv har det, når jeg har læst en fantastisk bog.

Jeg ved godt, at det måske er en lille smule fjollet at have det på denne måde. Der er ingen der siger, at en bog ikke kan være virkelig god, selvom det ikke er en ny klassiker. Og som sagt er læseoplevelser altid subjektive. En bog kan betyde noget helt særligt for en person, mens en anden ikke engang vil færdiglæse den. Vi er alle forskellige, det ved jeg godt. Jeg tror også at én af de største grunde til, at jeg egentlig ikke har lyst til at skive en bog, er fordi, jeg ganske enkelt bedre kan lide at læse end at skrive. Jeg elsker at læse bøger, og jeg tror aldrig, at jeg vil blive lige så glad for at skrive, som jeg er for at læse. En anden grund er måske også, at jeg bare ikke har fundet noget virkeligt meningsfuldt at skrive om. Mange forfattere fortæller, at de havde en drøm eller en form for åbenbaring om deres fortælling, og jeg har aldrig selv oplevet sådan noget. Det kunne uden tvivl være sjovt at prøve at skrive en bog, hvis jeg fik ideen, men som det ser ud nu, vil jeg meget hellere læse end jeg vil skrive.

Hvad med Jer? Har I tænkt på at skrive jeres egen bog ? Har I nogle gode ideer liggende i baghovedet?

PSX_20160217_093714

Read More

“Breadcrumbs” Af Anne Ursu

Posted by on feb 11, 2016 in 4 Stjerner, Børnelitteratur, Eventyr, Fiction, Young Adult | 4 comments

PSX_20160211_133316

PSX_20160211_133204

“Breadcrumbs” Af Anne Ursu, fra forlaget Walden Pond Press, udgivet 2011, 3,5/5 Stjerner

Jack og Hazel er har været bedste venner siden de var helt små. De bor ved siden af hinanden og går på samme skole, så de ser hinanden hver dag. De passer sammen som pot og pande, og selvom alle de andre børn synes, at det er mærkeligt, at en dreng og en pige er bedste venner og ikke kærester, så er Hazel og Jack ligeglade. De passer nemlig ikke ind andre steder, så de finder ro og trøst i hinandens små særheder. En dag bliver det hele dog anderledes. Jack har fået en snebold i øjet, og pludselig vil han ikke have noget med Hazel at gøre mere. Han vil hverken lege med hende eller sidde ved siden af hende i bussen, og selvom hendes mor siger, at det er en helt normal opførsel for en dreng på Jacks alder, så bliver Hazel alligevel bekymret. Jack kunne aldrig finde på at svigte hende.

Hazel får ret. Jack er ikke bare ved at blive teenager, hans hjerte er ganske enkelt blevet frosset til af snebolden, der landede i hans øje. Da Hazel vil finde Jack, går det op for hende, at han er forsvundet. Hans forældre lyver om, hvor han er henne, men heldigvis kan en anden dreng fra skolen hjælpe hende. Han fortæller, at en ond snedronning har taget Jack med sig til sit slot af is langt inde i skoven. Hazel vil gøre alt for at redde Jack, og følger derfor efter ham ind i skoven. Skoven er dog lang fra, som hun havde regnet med, og hun møder mange udfordringer på sin vej. Hun må tænke sig godt om, før hun træffer nogle beslutninger, for hun kan ikke risikere at miste Jack for evigt.

It’s all going to be okay. She would like to hear that now, even if it was a lie. Because some lies are beautiful. Stories do not tell you that.”

Jeg har svært ved at få hænderne ned af begejstring, når jeg støder på en nyfortolkning af mine yndlingseventyr. “Breadcrumbs” er inspireret af H.C. Andersens “Snedronningen”, og derfor kan man også se mange ligheder til filmen Frozen. Dette alene fik mig til at bestille bogen hjem, og selvom jeg efterhånden har haft den liggende på hylden i noget tid, er jeg virkelig glad for, at jeg valgte at købe den. Det er en utrolig smuk bog med mange vigtige budskaber og nogle utrolig modige karakterer. På denne måde minder den mig meget om Neil Gaimans “Coraline”, og der er faktisk også et par referencer til den i bogen. Der er ingen tvivl om, at Anne Ursu har ladet sig inspirere af de bedste børnefortællinger, og resultatet er virkelig, virkelig godt.

Den ting, jeg dog bedst kan lide ved bogen, er dog, at der er gemt så mange små referencer til en del andre eventyr og folkefortællinger i teksten. Man skal nok have læst mange eventyr for finde dem alle sammen, men der er ingen tvivl om, at Anne Ursu er stor fan af H.C. Andersen og Brødrene Grimm. “Nattergalen”, “Hans & Grete” og “Den lille pige med svovlstikkerne” er blot få af de eventyr, der arbejder tæt sammen med “Snedronningen” i denne fine bog, og selvom de mange referencer til andre fortællinger egentlig burde irritere mig, så er der på ingen måde tale om en efterligning. Fortællingen er helt sin egen, og det er virkelig sjovt at se, hvordan man kan sammenflette en masse små fortællinger og derved skabe en helt ny.

“I believe that the world isn’t always what we can see…I believe there are secrets in the woods. And I believe that goodness wins out…So, if someone’s changed overnight – by witch curse or poison apple or were-turtle – you have to show them what’s good. You show them love. That works a surprising amount of the time.”

Fortællingen er helt fantastisk, og derfor må jeg også indrømme, at jeg blev en smule skuffet over slutningen. Det er som om, at Anne Ursu har haft virkelig travlt, da hun skrev det sidste kapitel, for alt virker utrolig rushed og og mærkværdigt. Pludselig skal alt bare afsluttes så hurtigt som muligt, og jeg sidder tilbage med en følelse af, at være snydt for et kapitel eller to. Det er ærgerligt, at en så utrolig god bog skal slutte så brat og sært, og derfor trækker det min bedømmelse lidt ned.

PSX_20160211_133446

Read More

“Den Røde Tråd” Af Vicki Pedersen

Posted by on feb 6, 2016 in 4 Stjerner, Fiction, Horror, Novelle | 6 comments

PSX_20160206_155034

PSX_20160206_154724

“Den Røde Tråd” Af Vicki Pedersen, anmeldereksemplar fra forlaget DreamLitt, udgivet 2016, 4/5 Stjerner

Da jeg tilfældigvis så et opslag på facebook om, at DreamLitt søgte anmeldere til en ny novellesamling, blev jeg straks nysgerrig. Den dystre og uhyggelige forside er jo svær at ignorere for en horrorfan som mig. Jeg havde ikke gjort mig så mange forestillinger om, hvor godt jeg ville kunne lide den lille samling, da novellesamlinger plejer at være en pose meget blandede bolsjer for mit vedkommende. Derfor må jeg også indrømme, at jeg er virkelig begejstret for den lille samling, der udover at indeholde horror, også indeholder en skarp blanding af socialrealistisk humor og alvor. Det er svært at gøre mig helt tilfreds med en novellesamling, men Vicki Pedersen kommer virkelig tæt på med “Den Røde Tråd”.

De to første noveller jeg læste, var dem, der gjorde størst indtryk på mig. Ikke fordi, det nødvendigvis er dem, der er de bedste, men fordi, at jeg blev revet så brutalt og hurtigt ind i en stemning, jeg sjældent oplever i dansk litteratur. “Lille luder” som er den første novelle i samlingen er virkelig fantastisk skrevet. Det er altid svært at skrive om noget så alvorligt som prostitution, misbrug og alvorlige sygdomme, men novellen skildrer emnerne på en måde, der gør det spændende at læse om. “Fornemmelser for jul” er samlingens anden novelle, og følesen af overraskelse og angst sidder stadig i kroppen på mig. Det er en af de bedste danske noveller, jeg nogen sinde  har læst, og jeg tror ikke, at jeg kommer til at glemme den lige foreløbig.

“Stille åbner hun for oven, og bliver mødt af et lag krøllet avispapir og en underlig sødlig lugt.”

Det slog mig ret hurtigt, at Vicki Pedersens skrivestil minder mig meget om Steen Langstrups, som en min absolutte yndlingsforfatter inden for dansk litteratur. De to har mange ting til fælles, og selvom Vicki Pedersen ikke helt er på niveau med Langstrup rent sprogligt endnu, så kunne mange af novellerne godt være noget, han havde udgivet. Jeg kan godt lide stemningen i novellerne, og den brutale ærlighed der går igen i allesammen. Novellerne er ikke så lange, men budskabene behøver heller ikke mere plads. Faktisk er det næsten forfriskende at læse danske noveller, der ikke bruger uendelig lang tid på unødvendige detaljer og beskrivelse. Vicki Pedersen skærer helt ind til benet, og jeg elsker det.

En anden ting, jeg virkelig godt kan lide ved samlingen er, at der rent faktisk er en rød tråd i fortællingerne. Nogle af karaktererne går igen i flere af novellerne, og med et finurligt villakvarter som omdrejningspunkt, skifter vi synspunkt mellem beboerne i de nærliggende huse. Det er interessant at se, hvordan de forskellige karakterer opfatter deres naboer, og hvilke hemmeligheder de hver især gemmer på. Én ting er i hvert fald sikkert. Der er ingen af beboerne på denne vej, der er perfekte. Selvom novellerne skildrer mange alvorlige emner, formår Vicki Pedersen også at frembringe budskabet på en humoristisk måde. De fleste karakterer er typer, vi alle sammen kender, og derfor bliver det også en karikatur af de stereotyper, man bare ikke helt kan komme uden om, når man bor i et villakvarter. Novellerne leger med spørgsmålet om, hvor godt man virkelig kender sine naboer, og jeg havde svært ved beslutte, om jeg skulle grine eller græde, da jeg havde læst den lille bog færdig.

“Selvom han ikke har beviser, så er han ret sikker på, at der bor flere vindueskiggere på vejen. Især dem med puddelhunde.”

“Den Røde Tråd” er en novellesamling, man skal tage tilløb til at læse. Ikke fordi, den ikke er god, for egentlig er den ret fantastisk. Samtidig er det dog nogle virkelig grove og dystre noveller den indeholder, og mange af dem er bestemt ikke for sarte sjæle. Jeg er dog virkelig positivt overrasket, og jeg glæder mig til at læse mere af Vicki Pedersen.

PSX_20160206_154511

Read More

“Sort Is” Af Becca Fitzpatrick

Posted by on feb 3, 2016 in 3 Stjerner, Fiction, Kærlighed, Young Adult | 2 comments

PSX_20160129_110824

“Sort Is” Af Becca Fitzpatrick, anmeldereksemplar fra forleget Tellerup, udgivet 2016, 3/5 Stjerner

Britt har lokket sin veninde Korbie med på en vandretur i Teton-bjergene, og selvom Korbie ikke er ellevild med sne og is, så er de begge sikre på, at de nok skal få en hyggelig ferie. Britt har for nylig slået op med sin kæreste, som desuden er Korbies storebror, og selvom hun håber at møde ham tilfældigt, så ved hun også, at det er bedst, at hun forsøger at glemme ham helt. De når dog ikke at komme så langt, da de pludselig bliver overvældet af en meget kraftig snestorm. Efter en times hård vandring finder de endelig en hytte i bjergene, og heldigvis er der nogle hjemme.

Da Britt og Korbie ser, at der står to søde fyre i døren, bliver de lykkelige. De skal ikke dø i nat alligevel. Der er dog noget ved fyrene, der gør Britt urolig. Hun har tidligere mødt den ene på en tankstation, og nu er han en helt anden. Han lader som om, han ikke kender hende, og for at gøre ham jaloux, begynder hun nu at flirte med hans betagende kammerat. Det går dog hurtigt op for Britt, at der er noget helt galt. Fyrene er ikke venner, og hun begynder at tvivle på, hvad de laver sammen alene i bjergene. Samtidig bliver hun også pludselig urolig for, om de har noget med de seneste mord på tre unge piger at gøre.

“Hvis jeg ikke var stukket af, ville han være blevet hos mig til det sidste. Det var jeg sikker på.”

Jeg blev meget nysgerrig, da jeg så den flotte forside på Tellerups liste og nye udgivelser. Bagsideteksten lovede samtidig gys og spænding, og der var derfor ikke langt fra tanke til handling, da jeg bestilte den med håbet om en uhyggelig læseoplevelse. Da jeg modtog bogen blev jeg endnu en gang begejstret. Bogen er virkelig smuk og enkel, og der er virkelig kælet for detaljerne. Historien var såmænd også god nok. Jeg kunne rigtig godt lide Britt som hovedperson, selvom hun var en smule naiv og ignorant til tider. Korbie irriterede mig grænseløst, men jeg tror nu, at det er meningen, for på denne måde blev kontrasten til den søde Britt endnu større. Sproget var udmærket, men heller ikke mere end det.

Det der irriterede mig mest ved bogen, var, at den skulle være så langtrukken. Mange af de lange passager var fuldstændig overflødige, og selvom plottet egentlig var spændende, blev bogen er smule kedelig. Samtidig syntes jeg heller ikke, at den blev rigtig uhyggelig på noget tidspunkt. Jeg var ikke i tvivl om, at den ville få en lykkelig slutning, og derfor blev jeg heller ikke overrasket. Der var dog også mange ting ved slutningen, jeg virkelig godt kunne lide. Plottet blev vendt fuldstændig på hovedet, og jeg blev ret imponeret over forfatterens måde at bygge et plottwist op på. Der var virkelig fedt, og hvis epilogen ikke havde været med, havde det været den perfekte slutning.

“Du er præcis den type som fyre som ham lever af. Og han er et rovdyr. Han fornemmer svagheder og inkompetence på samme måde som en haj kan lugte  en enkelt dråbe blod på en hel kilometers afstand.”

Kort sagt, er “Sort Is” en rigtig fin fortælling om kærlighed, venskab og tillid. Den er spændende på mange områder, og den er nem at komme igennem. Samtidig skal man dog ikke forvente en særlig uhyggelig fortælling, for selvom slutningen vender op og ned på det hele, så er det ikke uhyggen, men kærligheden, der i denne bog fokuseres på.

PSX_20160129_110946

Read More