“The Secret History” Af Donna Tartt

Posted by on jan 25, 2016 in 4 Stjerner, Fiction, Spænding | 2 comments

PSX_20160121_152254

“The Secret History” Af Donna Tartt, fra forlaget penguin, udgivet 1992, 4/5 stjerner

Richard forlader sin lille kedelige hjemby, for at læse videre på et dyrt universitet i Vermont. Her er hans største ønske at læse græsk på højt niveau, men underviseren, Julian Morrow, nægter ham adgang til faget. Han håndplukker selv en nøje udvalgt lille gruppe mennesker, og Richard er ganske enkelt ikke god nok. Richard bliver besat af denne lille gruppe, og iagttager dem nøje. Da han hjælper dem med at løse en problematisk gåde, former han et venskab med dem alle, og får til sidst lov at deltage i undervisningen. De andre i gruppen kommer dog fra en anden baggrund end Richard, og han ser sig nødsaget til at lyve sig til en mere luksuriøs og spændende baggrund.

Gruppen består af Francis, tvillingerne Camilla og Charles, Henry og Bunny. Især bliver det mystiske venskab mellem Henry og Bunny interessant for Ricahrd. Han observerer dem på afstand, og da han finder ud af, at de har tilbragt vinterferien sammen i Italien, bliver han mistænkelig. I starten tror han, at det drejer sig om et homoseksuelt forhold mellem de to, men som han lærer dem bedre at kende, bliver det tydeligt, at der foregår noget sært. Henry har en stor hemmelighed, og Bunny truer med at afsløre den, hvis Henry ikke indfrier alle hans behov. Henry er dog ikke den eneste med hemmeligheder. Som historien skrider frem, bliver alle karakterene viklet ind i et spind af løgne og bedrag, og Ricahrd står lige i midten af det hele.

“Does such a thing as ‘the fatal flaw,’ that showy dark crack running down the middle of a life, exist outside literature? I used to think it didn’t. Now I think it does. And I think that mine is this: a morbid longing for the picturesque at all costs.”

Jeg har altid haft en idé om, at jeg ville elske alt, hvad Donna Tartt skrev. Alle de anmeldere og bloggere, som jeg normalt er enige med, har rost alle hendes værker til skyerne. Derfor blev jeg også en smule forvirret, da jeg sidste år læste “The little friend” Jeg var ikke så begejstret for den, som jeg troede, jeg ville være. Den var god, men Tartts smukke sprog vejede højere end selve fortællingen. Nu har jeg også læst “The Secret History” og denne gang, er jeg langt mere begejstret. Historien var god og med undtagelse af få passager, var den også virkelig spændende. Jeg kunne på ingen måde forudse, hvad der ville ske, og samtidig sidder de mange psykologiske undertoner lige i øjet.

Karaktererne har jeg dog et lidt ambivalent forholdt til. Faktisk kunne jeg ikke lide en eneste af dem. Heller ikke hovedpersonen, Richard. Tvillingerne var hemmelighedsfulde og spekulative på en frastødende måde. Henry var indbegebet af en push-over, trods hans høje intelligens. Francis virkede en smule overflødig til tider, og når han endelig tog del i fortællingen, var han ikke til at udstå. Den manipulerende Bunny var forfærdlig på alle tænkelige måder, og den løgnagtige hovedperson, Richard, var så betaget af alle disse mennesker, at han intet gjorde for at stoppe deres forfærdelige gerninger. For en gangs skyld, kan jeg dog sagtens se, hvorfor karaktererne er beskrevet, som de er. Det hele giver mening, og deres skæve personligheder får handlingen og det psykologiske grundlag til at gå op i en højere enhed.

“I suppose at one time in my life I might have had any number of stories, but now there is no other. This is the only story I will ever be able to tell.”

“The Secret History” er en af de bøger, man bliver nødt til at læse på et eller andet tidspunkt i sit liv. Det er en bog, der er svær at begribe, og jeg tror helt sikkert også, at jeg bliver nødt til at genlæse den igen om noget tid. Det er en smuk fortælling, og jeg glæder mig til at læse mere af Donna Tartt.

PSX_20160121_152040

2 Comments

  1. Donna Tarrt virker efterhånden som et farligt bekendtskab, for som du selv skriver, så bliver hun rost til skyerne i én uendelighed, hvilket i sig selv gør det frygtindgydende at nærme sig hendes forfatterskab. Selv er jeg kun stødt på hende i den populære The Goldfinch, som jeg desværre blev slemt skuffet over, og som for mig føltes som en utroligt lang fortælling om ikke ret meget. Jovist skriver hun da smukt, men det nytter bare ikke så meget, når man ikke få noget ud af selve historien, vil jeg mene. Jeg er dog opsat på at læse mere af hende, før jeg “afskriver” hende helt, og The Secret History lyder som et godt og spændende bud! 🙂

    // http://www.moonlitmadness.dk

  2. Jeg troede virkelig også, at jeg ville elske “The little Friend”, men som du skriver, virkede også den, som en lang bog om ikke ret meget. Jeg er spændt på at se, hvad jeg kommer til at synes om “The GoldFinch”. 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *