“Dominic #2 -Magtens Pris” Af Pernille Vørs

Posted by on jan 5, 2016 in 2 Stjerner, Erotik, Fiction | 8 comments

PSX_20160104_212357

“Dominic #2 -Magtens Pris” Af Pernille Vørs, anmeldereksemplar fra forlaget mellemgaard, udgivet 2015, 2/5 stjerner

Catharina prøver stadig at komme sig over bruddet med Ian. Hun prøver at glemme ham, men det er en umulig opgave. Fordi, hun er så stædig og trodsig som hun er, lykkedes det hende at lade være med at kontakte ham, men det fjerner ikke hans konstante tilstedeværelse i hendes tanker. Da hun endelig møder ham igen, må hun for alvor indse, at hun ikke kan leve videre uden ham. Ønsket om et normalt forhold til Ian bliver også pludselig en del tættere, da Ian også erkender, at han ikke kan fungere uden Catharina.

Alt ser ud til at fungere perfekt i starten af deres genoptaget forhold, men Catharina må igen indse, at den mystiske Ian Dominic måske gemmer på flere hemmeligheder, end hun egentlig er klar til at acceptere. Ian nægter at indblande hende, så i stedet vælger hun endnu en gang at trodse ham, og forsøger at finde svar på sine mange spørgsmål bag Ians ryg. Hun fortryder dog med det samme. En ukendt trussel er konstant ved at ødelægge deres forhold, og Catharina har ingen anelser om, hvor alvorligt det er, før det er for sent.

I takt med, at Ian og Catharina forsøger at identificere den ukendte trussel, bliver Catharina draget længere og længere ind i Ians magtfulde univers. Hun ved at han holder af hende, men hun vil stadig gøre alt for, at høre det fra hans egen mund. Sex er stadig den eneste måde hun kan opnå nærhed med ham, og hun tvinges igen til at overveje, om hun kan leve med hans dystre bagage.

“Men hvordan får jeg dit hjerte?” Min stemme er så lav, at jeg selv dårligt nok kan høre den. Jeg fortryder oderne med det samme. Ian elsker ikke.”

Da jeg læste den første bog i denne trilogi sidste år, var jeg ret imponeret. I hvert fald over selve historien. Jeg havde ikke læst særlig meget andet erotisk litteratur, og genren var generelt en stor joke i mine øjne. Set i bakspejlet, tror jeg derfor også, at jeg blev begejstret en smule for hurtigt. Jeg har netop færdiglæst alle bøgerne i “50 Shades of Grey” trilogien, og jeg kan næsten ikke komme mig over, hvor mange ligheder der mellem de to serier. Faktisk tror jeg aldrig, jeg har været fristet til at kalde en bog en direkte efterligning før nu. For at nævne bare nogle af dem, så bruger Catharina hele tiden betegnelsen ‘min indre kriger’ for sin underbevisthed. Anastacia i “50 Shades of Grey”siger konstant ‘min indre gudinde’. Problematikken i parforholdet er også identisk. Ian har haft en hård barndom med svigt og sorg, og er derfor blevet en dyster og magtfuld mand med BDSM tendenser, ligesom Christian i “50 Shades of Grey”. Ingen af mændene synes de fortjener deres kvinder, men alligevel kan de ikke holde sig væk fra dem. Catharina har til vane at bide sig selv i kinden, ligesom Anastacia bider sig selv i læben. Catharinas bedste veninde bliver kærester med Ians bror, ligesom Anastacias bedste veninde bliver kærester med Christians bror. Ian skal konstant redde Catharina fra en farlig trussel, ligesom Christian konstant skal redde Anastacia. Ian køber en ny bil til Catharina. Christian køber en ny bil til Anastacia. The list goes on and on.. Vendingen ‘I dont make love, I fuck’ fra “50 Shades of Grey” bruges endda også i denne serie, og jeg kan bare ikke undgå at synes, at det er en smule komisk og usmageligt at skrive en roman, der minder så meget om en allerede kendt og elsket bestseller. Come on, det kan du altså gøre bedre Vørs!

Udover, at jeg er blevet utrolig skuffet over de mange ligheder i bogen, synes jeg også, at selve handlingen blev en smule for sær og plat til mig. Sætninger som “Malk min pik, min engel” hører ingen steder hjemme i en vellykket roman. Heller ikke selvom, det er en erotisk en af slagsen. Så er der det med bogens design. Den sidste bog var så spækket med stavefejl, at jeg havde lyst til at sidde med en rød kuglepen i hånden hele tiden. Denne gang er stavefejlene ikke så slemme, men til gengæld er forsiden direkte kedelig. Og så passer designet desuden ikke sammen med den første bog. Det er da den første regel, der skal overholdes, når man skriver en serie med flere bøger! Egentlig er jeg ked af, at der er så mange faktorer der trækker bedømmelsen af denne bog ned, for historien er i sig selv egentlig rigtig god. Jeg kan godt lide Catharina og Ians personligheder, og måden de komplimenterer hinanden på. Handlingen er spændende, trods det, at den dog er en smule forudsigelig. Der er mange gentagelser i handlingsforløbet, og derfor bliver man aldrig rigtig overrasket over udfaldet. Jeg har dog stadig lyst til at læse den tredje bog i serien, så et eller andet har jo fungeret for mig. Nu håber jeg dog bare ikke, at de bliver gift og får børn ligesom Anastacia og Christian!

“Jeg bliver varm helt ind til hjertet. Min mand, min psykotiske mand.”

Kort sagt, så synes jeg bogen er spændende og velskrevet. Det er dog også de eneste to ting, jeg bryder mig om. Lighederne til “50 Shades of Grey”, er så mange, at det ødelægger resten af bogen for mig.

PSX_20160104_212218

8 Comments

  1. Wauw, jeg er så vandt til at læse anmeldelser af fantasy og horror herinde, at der altså lige gik et øjeblik før jeg indså, at vi havde at gøre med en helt anden genre her. Desværre var min første tanke, men jeg læste din beskrivelse af historien at “det her har jeg læst før”, og ganske som du selv siger – den lægger sig ubehageligt tæt op af 50. Egentligt skørt, hvordan man kan blive ved med at tjene penge på kopier? Denne er en kopi af 50, som er en kopi af Twiligt, som er en kopi af Romeo og Julie, haha.

    Ærgerligt, at en branche som har fået så meget vind i sejlene ikke kan diske op med noget mere opfindsomt…

    // http://www.moonlitmadness.dk

  2. Hahaha, du har skrevet “problematikken i PATforholdet er også identisk” i stedet for parforholdet 😀 😀 😀 Undskyld, jeg plejer at være helt og aldeles ligeglad med tastefejl, men den her er altså for sjov – bogen taget i betragtning 😀

    Men for lige at være lidt seriøs, så undrer det mig, at man faktisk kan udgive en bog, der minder så meget om en bestseller. Men da denne serie er væsentlig bedre skrevet, er det vel den man skal læse? Og ikke den originale? 🙂 Selvom det måske er lidt unfair…

  3. Lisbeth – ja, jeg undrer mig også over, at man ikke bare skriver noget mere originalt 🙂 Det er jo ikke kun en enkelt lighed, men mange!

  4. Carina – Haha, gud hvor sjovt! Den stavefejl kunne ikke passe bedre til bogen 😀 Den er dog rettet nu. Andet ville være en smule upassende 😀 Tjaa, altså rent sprogligt er denne her serie en del bedre end originalen. 🙂

  5. Det er næsten ærgerligt, at du har rettet det 😀 😀

    Måske har Vørs netop tænkt om 50 Shades: “God og saftig handling, men den er elendig skrevet. Det kan jeg gøre bedre!”. Men ligegyldig hvad, så kan jeg desværre ikke tage en bog seriøst, der bruger udtrykket “min indre kriger” eller “my inner goddess”. Jeg får lyst til at rive siderne ud!…

  6. Haha, det var virkelig en tastefejl i verdensklasse 😀 Hmm, ja, og det er jo ærgerligt, for jeg er ikke i tvivl om, at hun er en dygtig forfatter. Jeg synes bare det er så trist, at man skriver noget, der åbenlyst er taget fra andre værker. Hvis man opstiller handlingsforløbene i de to første 50 Shades og hendes to første bøger, er det præcist det samme der sker. Det skulle ikke undre mig, hvis hun gav den samme slutning også 😀 Og du har ret! Det er simpelthen for plat og useriøst. Derfor kan jeg heller ikke tage den erotiske genre seriøst. Der er jo intet af det, der rent faktisk er realistisk 😀

  7. Jamen, du har helt ret! Det er virkelig ærgerligt, at en ellers dygtig forfatter, vælger at kopiere. Det undrer mig især, når det handler om en bestseller – altså, på et eller andet tidspunkt vil enhver læser vel opdage, at ideerne måske ikke er hendes egne? Det er spøjst, at man vælge at “snyde” så åbenlyst 🙂

    Jeg synes det er forfriskende, om man så må sige, med erotisk litteratur 😀 Jeg har ikke noget i mod at det er urealistisk, så længe det bare ikke får mig til at klukke af grin eller kradse mine øjne ud. Og desværre synes jeg, at der er en tendens til, at mange erotiske bøger bliver skrevet ud fra samme devise som pornofilm: handlingen er total ligegyldigt og det er kun sexdelen, der har interesse. Men det synes jeg egentlig ikke er særlig interessant.

    Undskyld for spam i kommentarsporet, men jeg skulle lige have det sidste med 🙂

  8. Haha, du er velkommen til at spamme!
    Jeg er enig med dig i, at det er en lidt underlig måde at ’snyde’ på, for det er netop det jeg mener forfatteren her gør. Og ALLE der har interesse i de erotiske bøger, har vel læst 50 Shades of Grey. Jeg kunne forstå, hvis det var nogle få ting, der gik igen, men det er virkelig mange ting, jeg kan overføre direkte til 50 Shades. Derfor skulle det heller ikke undre mig, hvis den sidste bog slutter på samme måde, som den sidste bog i 50 Shades of Grey. Og hvis der er noget jeg ikke kan lide, er det forudsigelige bøger. En ting jeg dog vil rose denne bog for, er faktisk at den ikke er helt så urealistisk som 50 Shades. Altså sexscenerne. De er stadig en smule usmagelige, men meget mere realistiske. 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *