Posts made in december, 2015

Et overraskende år – både på det personlige og på det litterære plan

Posted by on dec 31, 2015 in Højtider | 18 comments

PSX_20151231_150819

Så er endnu et år gået, og det er derfor også blevet tid til at reflektere over nogle af de mange bøger, jeg har læst i 2015. Året viste sig at være et meget overraskende et af slagsen. Både på det private plan, og på det litterære plan. I juni gik min kæreste og jeg fra hinanden, og vores hus blev sat til salg. Jeg flyttede hjem til min veninde, og bor her endnu, da vores hus endnu ikke er blevet solgt. Det er ikke noget, jeg har skrevet så meget om her på bloggen, da det har fyldt rigeligt i min hverdag i forvejen. Alt gik i kaos, og det betyder også, at alle mine elskede bøger stadig i dag er pakket ned i flyttekasser. Det har faktisk nok været en af de sværeste ting ved hele situationen, selvom det måske lyder lidt hårdt. Samtidig har jeg derfor heller ikke fået læst nær så meget i dette år, som jeg havde planlagt, og det ærgrer mig enormt meget. Jeg håber på, at det hele falder nogenlunde på plads i 2016.

Jeg vil, traditionen tro, fortælle lidt om de mest specielle læseoplevelser jeg har haft i 2015.

Den bedste bog jeg har læst i 2015:

Jeg har læst en del klassiske værker i 2015, og derfor bliver jeg også nødt til at nævne nogle af mine favoritter under denne kategori. “Dracula”, “Persuasion” og “Frankenstein” fortjener alle 5 stjerner i mine øjne, og jeg holder enormt meget af alle tre værker. Derudover mindes jeg stadig “Bad girls dont die” trilogien, og “Alkymisten”. Det er helt sikkert også nogle af de bedste bøger, jeg har læst i dette år.

Den bog i 2015, jeg var mest spændt på, men endte med at skuffe mig mest:

Den bog der skuffede mig mest, har nok været “The Winter Ghosts” af Kate Mosse. Hun skulle være en helt fantastisk forfatter, og alt lige fra bogens design og bagsidetekst var helt perfekt. Bogen var dog virkelig skuffende, og jeg gav den kun 2 stjerner.

Den bog der overraskede mig mest på en god måde:

Den bog der overraskede mig mest i 2015, var “Danse Macabre” af Stephen King. Normalt læser jeg ikke så meget non-fiction, men denne bog var virkelig fantastisk. Jeg bliver nødt til at læse noget mere af Stephen King i 2016.

Den bedste serie jeg opdagede i 2015:

Igen må jeg sige “Bad girls dont die”. Jeg ELSKER virkelig den serie.

Mine nye favoritforfattere:

Det må nok være Kate Alender, Lois Lowry og Paulo Coelho.

Den smukkeste bog jeg læste i 2015:

Da jeg har læst mange klassiske værker, har jeg også læst en del fra min smukke Barnes and Noble leatherbound samling. Det er nogle af de smukkeste bøger der findes, så dem bliver jeg nødt til at nævne igen. Samtidig har jeg været ret glad for min “The Giver Quartet” bog, af Lois Lowry. Jeg synes virkelig den er smuk og genial.

Korteste og længste bog læste i 2015:

Den længste bog jeg har læst i 2015 har været en kritisk udgave af “Moby Dick”. Jeg bliver nok aldrig fan af den bog. Den korteste har været en lille fin novellesamling af Steen Langstrup. Jeg læste den på en enkelt time.

 

Jeg håber, at jeres år har været bedre end mit, og at I har fået læst en masse gode bøger. Samtidig vil jeg ønske jeg alle sammen et godt nytår, og jeg glæder mig til at læse mange flere bøger med jer i 2016. 

PSX_20141230_165227

Read More

“Dæmonherskerens arving #2 – Skæbnens kald” Af H.W. Klaris

Posted by on dec 22, 2015 in 2 Stjerner, Fantasy, Fiction, Young Adult | 0 comments

PSX_20151222_114247

“Skæbnens kald” Af H.W. Klaris, anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup, udgivet 2015, 2/5 Stjerner

Efter et voldsomt opgør i kirken, vågner Ally om morgenen, og er helt alene i den store skov. Det tror hun i hvert fald. Kort efter hun er vågnet, kommer en mystisk mand til undsætning, og han hjælper hende med at finde ud af, hvad hun dog laver alene i skoven. Hun kan ikke rigtig huske, hvad der er sket, udover, at en meget uhyggelig dæmon greb fat i hende. Hun finder sin veninde Susannah, men desværre er det ikke hele kredsen der er i sikkerhed. Jay, Louise og William er forsvundet.

Ally har fundet et hul i et hemmeligt rum under kirken, og hun er overbevist om, at det kan være en portal til en anden verden. Hendes venner kan dog ikke se noget besynderligt ved hullet, og Ally må tage alene tilbage til kirken for at finde ud af, hvad der er sket. Her finder hun pludselig sig selv i store problemer, da det ser ud til, at hendes fortid indebærer meget mere, end hun selv gik og troede.

Ally skal træffe nogle store og svære valg i dette andet bind af Dæmonherskerens arving. Nogle valg, der kommer til at sætte præg på hendes fortid, nutid og fremtid, hvis hun ikke passer på.

Ordene fik det til at løbe koldt ned af ryggen. Hvad talte de om? Og hvorfor lød ordet ‘menneske’ som et skældsord?”

I min læsning af den første bog i denne serie, faldt jeg over en del ting, der generede mig. Bl.a. var der næsten ingen kommaer i bogen, og jeg må indrømme, at tegnsætningen i denne efterfølger er næsten ligeså slem. Der er ikke decideret stavefejl, men sætningstrukturen er way off. Samtidig undrede jeg mig igen over de mange amerikaniserede navne. Ikke nok med, at alle egenavnene er en besynderlig blanding af engelsk og dansk, så er der også flere steder brugt ord som ‘laptop’. Hvorfor ikke bare skrive bærbar, når nu det er en dansk bog? Det kan godt være, det bare er mig, der lader mig gå på af små detaljer, men jeg synes altså. det er en smule irriterende. Ligeledes er der, ligesom i den første bog, et lille trekantsdrama mellem to af drengene og hovedpersonen Ally. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor det er nødvendigt.

Sproget er ligesom i den første bog meget simpelt, og på grænsen til det intetsigende. Det meste af bogen består af indirekte tale, og det minder mig meget, om de stile jeg skrev, da jeg gik i 9. klasse. Når der endelig kommer nogle forholdsvis spændende passager, bliver de ødelagt af platte og intetsigende beskrivelser, der gør det svært at lade være med at trække på smilebåndet. Bl.a. kunne jeg ikke lade være med at grine over nogle meget urealistiske og besynderlige beskrivelser af en dæmon, og selvom netop denne passage skulle være den mest uhyggelige i bogen, blev den simpelthen for komisk på grund af sproget. Når det så er sagt, er der også nogle fine elementer i bogen. Jeg kan godt lide ungdomsbøger man lærer noget af, og i denne bog må hovedpersonen træffe et svært, men uselvisk valg.

“Selvom jeg godt vidste at jeg var i sikkerhed, var det endnu ikke gået op for min krop. Hjertet slog så hurtigt at jeg blev stakåndet.”

Jeg er ikke helt klar over, om denne serie er en form for let-læsning, eller hvilken aldergruppe den henvender sig til. I hvert fald er det en meget simpel serie, og samtidig skal man heller ikke frygte, at bøgerne vil blive for uhyggelige, selvom de lover ‘paranormale kræfter’ og ‘dark fantasy’. Det er desværre ikke tilfældet.

PSX_20151222_114122

Read More

“Skyggesider” Af Christina Bonde

Posted by on dec 11, 2015 in 3 Stjerner, Fantasy, Fiction | 0 comments

PSX_20151211_163403

“Skyggesider” Af Christina Bonde, anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup, udgivet 2015, 3/5 Stjerner

Tricia bor sammen med sin mand Steven, og deres fælles søn, Silas. Steven har mange dyre vaner, og derfor må Tricia arbejde to jobs for at få det til at hænge sammen, på et kontor og i en café. Tricias tilværelse er præget af ting hun bliver nødt til at gøre, i stedet for ting, hun har lyst til at gøre, og derfor trøster hun også sig selv med at fantasere om en flot og omsorgsfuld mand. Da fantasierne langsomt begynder at udvikle sig til drømme, bliver Tricia dog nervøs. Er der noget galt  med hende, eller er det bare hendes fantasi, der spiller hende et puds?

Tricia bliver mere og mere forvirret over sine mystiske drømme, da en lille flaske pludselig dukker op. Flasken lover hende et liv med velvære og glæde, og Tricia trækkes længere og længere ind i en verden, hun troede, hun selv havde opfundet. Hendes årlange spiseforstryrrelse er pludselige forsvundet, og tanken om den mystiske perfekte mand synes mere og mere virkelig.

Samtidig med, at Tricia trækkes længere og længere ind i en parallel opfattelse af virkeligheden, sker der også mystiske ting omkring hende. Flere unge kvinder begår selvmord, og Tricia bliver tvunget til at overveje, om kvindernes død har noget at gøre med hende søster, der for flere år tilbage også tog sit eget liv.

“Tricia var ængstelig. Hun var ikke længere tyg ved at være efterladt alene med Silas. Alt hun ønskede var at beskytte ham. Men fra hvad? Fra hvem? Hende selv?”

Jeg var ret begejstret, da jeg modtog Christina Bondes nye bog som et anmeldereksemplar fra Tellerup. Jeg var vild med hendes “Nattens Sanger” trilogi, og denne bog skulle eftersigende være meget bedre. I hvert fald, har de fleste anmeldere og bloggere, som har læst den, rost den til skyerne. Da jeg så bogen, blev jeg ligeledes meget forventningsfuld. Designet er virkelig flot og magisk, og på én af bogens første sider ses der en liste over de syv dødssynder og de tilhørende navngivne dæmoner i kristen mytologi. For en horrorfan som mig, er dette en rigtig god start. Jeg må dog indrømme, at historien skuffede mig en smule. Jeg synes egentlig, at ideen er god nok, og jeg var især positivt overrasket over beskrivelserne af Tricia. Generelt set er bogen også meget velskrevet, og det var svært at udpege de bedste citater fra bogen, da der var så mange gode.

Når det så er sagt, må jeg desværre også indrømme, at bogen ikke rigtig fangede mig. Jeg havde lidt svært ved at finde rundt i, hvad der var virkelighed og fantasi, og selvom denne oplevelse så fint afspejler Tricias sind, blev det en smule irriterende. De lange passager med kursivskrift forvirrede mig mere end de gavnede, og jeg tabte derfor tråden et par gange. Samtidig var slutningen ikke just uforudsigelig. Jeg havde håbet på et bedre plottwist, men da bagsidebeskrivelsen af bogen er meget afslørende, var det svært for mig at blive rigtig overrasket. Jeg var underholdt, men heller ikke mere end det, desværre.

“Du kan stole på mig,” hviskede han og tog flasken ud af hendes hånd mens euforien indtog kroppen og gjorde hende uovervindelig for en stund. “Tricia, du skal stole på følelsen indeni.”

“Skyggesider” er en fin fortælling om virkelighed og fantasi, og til tider byder den på nærmest magiske beskrivelser af uforklarlige fænomener. Det er en underholdende og velskrevet bog, men mere end det, skal man nok heller ikke forvente.

PSX_20151211_163602

Read More

“Dæmoner” Af Carina Evytt

Posted by on dec 7, 2015 in 3 Stjerner, Fiction, Horror | 4 comments

PSX_20151207_165952

PSX_20151207_165713

“Dæmoner” Af Carina Evytt, fra forlaget Tellerup, udgivet 2013, 3,5/5 Stjerner

Izzy og hendes veninde Rikke er to klare modsætninger. Rikke har forholdsvis styr på sit liv, mens Izzy lider af flere former for psykiske lidelser, og desuden lever i et både fysisk og mentalt voldeligt forhold. Da den bekymrede Rikke hjælper Izzy med at flytte fra sin kæreste i hemmelighed, ser det derfor også ud til, at det vil blive starten på et nyt kapitel for de to veninder. I det lille lokalsamfund, går der dog rygter om, at Izzys nye hus spøger. En familiefar skulle efter sigende have forsøgt at slå sin familie ihjel i kælderen, men da Izzy ikke selv har lagt mærke til noget usædvanligt endnu, tager hun rygterne med et gran salt.

Det hele bliver dog vendt på hovedet, da det går op for Izzy, at hun konstant bliver iagttaget af landsbytossen ‘Ravnen’. Det er hans far, rygterne drejer sig om, og han er overbevist om, at huset er besat af en altødelæggende dæmon. Han er ligeledes nu overbevist om, at dæmonen vil forsøge at overtage Izzy, og han prøver desperat at få hende ud af huset. Desværre er denne opgave ikke helt lige til, for lokalsamfundet er imod ham, og Izzy bliver i tvivl, om han virkelig taler sandt, eller om han, ligesom sin far, er psykisk syg og ikke ved, hvad han taler om.

Samtidig med, at Izzy forsøger at finde hoved og hale i det hele, begynder hun selv at sætte spørgsmålstegn til sin nye tilværelse. Hvorfor tegner hun hele tiden billeder af flagermus, og hvorfor er hun pludselig blevet så kold og kynisk over for sine omgivelser ?

“Izzys hovedbund trak sig sammen, og hun rystede da et gys løb gennem hende og efterlod gåsehud overalt hvor det kom frem. Ruden så om muligt endnu mere dramatisk ud i sollys, end den havde gjort aftenen før. Blodet var nu tørret ind, så det nogle steder sad i mørke, fjerklistrede kager og andre steder lignede rustrød maling, der var stænket på glasset med en pensel.”

Da jeg mødte Carina Evytt til efterårets bogbloggertræf, var jeg slet ikke klar over, at jeg stod overfor en horrorforfatter. Jeg havde indtil da udelukkede kædet hende samme med hendes nyere romaner, og derfor blev jeg også overraket over, at hun faktisk havde udgivet op til flere horrorromaner. Hun fortalte om sin store passion for gys, og jeg var ikke i tvivl om, at vi havde mange ting tilfælles. Derfor besluttede jeg også på stedet, at jeg skulle give hendes anmelderroste ‘Dæmoner’ en chance. Dæmoner er et af de fænomener, jeg finder virkelig skræmmende i gyserfilm, så jeg tænkte, at jeg garanteret ville finde det ligeså skræmmende på skrift. Hvis ikke mere. Desværre viste det sig ikke helt at være tilfældet.

Jeg må hellere starte med at sige, at romanen er utrolig velskrevet, og at ideen bag bogen er virkelig god. Karaktererne er velbeskrevet og realistiske, og de psykologiske undertoner er helt fantastiske. Spændingen bliver konstant opretholdt, og da flere af karakterene lider af psykiske lidelser, må man som læsere hele tiden sætte spørgsmålstegn til begivenhederne. Er dæmonerne virkelige, eller er karakterernes indre dæmoner det, bogen i virkeligheden skildrer? Desværre må jeg også indrømme, at jeg synes plottet er en smule uoriginalt. En hemmelig kælder, et hus der bliver hjemsøgt af dæmoner, uforklarlige mængder døde dyr og en landsbytosse, som ingen tror på ? Det er alt sammen noget, jeg har set før. Samtidig blev det hele en smule bisart og plat til tider, og jeg blev aldrig rigtig skræmt.

“Det mest uhyggelige var dog at Izzy også her syntes at kunne fornemme en bevidsthed i det tilsyneladende kaos.”

Der er ingen tvivl om, at “Dæmoner” er en god roman, og jeg fortryder på ingen måder, at jeg valgte at læse den. Den var underholdende og spændende, men samtidig tror jeg bare, at jeg har læst og set så meget horror, at jeg har svært ved at blive rigtig begejstret. Det er rigtig svært at skille sig ud fra mængden, når det kommer til horror, og dette er ‘Dæmoner’ desværre et bevis på.

PSX_20151207_165828

Read More

Opsummering: November

Posted by on dec 3, 2015 in Månedlig opsummering | 2 comments

PSX_20151203_153325

November har for mit vedkommende båret præg af begyndende julehygge og eksamensstanker. To ting, der desværre altid hænger sammen for mig. Eksaminerne ender altid med at tage alt min opmærksomhed i december, og derfor når jeg kun at føle en snært af julestemningen i de sidste dage af november. Og så selvfølgelige juleaften, hvor det næsten er umuligt ikke at være i julestemning. Dette år, har julehyggen dog været endnu mindre end normalt, da en af mine skriftlige opgaver allerede nu ligger som en mørk og fortvivlende sky over hovedet på mig. Jeg er ikke helt sikker på, hvad det egentlig er jeg vil i min opgave, og jeg glæder mig virkelig til, at der dukker en rød tråd op. Hvilket der forhåbentlig gør, når jeg kommer bedre i gang. De tidlige eksaminer har dog heldigvis ikke frarøvet mig min fritidslæsning helt, og derfor har jeg i november fået læst fire bøger. Fire bøger, der samlet set har været rigtig gode, trods det, at den ene af dem egentlig er opgaverelateret.

Den første bog jeg læste i november var min elskede fortælling om “Dracula” af Bram Stokers. Jeg elsker den bog helt op til månen og tilbage igen, og selvom jeg har så mange andre bøger, jeg ikke har fået læst endnu, får jeg altid presset en genlæsning ind i de mørke og kolde vintermåneder. Det er en af de fortællinger, jeg virkelig nyder at læse med en varm kop te i hånden og et stort uldtæppe om benene. På denne måde er de kolde og mørke dage heller aldrig helt umulige for mig. Der er så meget god litteratur, der passer perfekt til den dystre og stormfulde stemning. En andet eksempel på dette, er den næste bog, jeg valgte at læse i november. “The little stranger” af Sarah Waters viste sig at være en af de mest uhyggelige og stemningsfulde bøger, jeg nogensinde har læst. Mystikken breder sig fra første til sidste side, og jeg havde virkelig svært ved ikke at lade mig påvirke af stemningen. Alt fra karakterene til sprog passede mig perfekt, og den åbne slutning gjorde bogen uglemmelig. Der er nogle spørgsmål jeg ikke helt fik besvaret, men alt i alt, var det en virkelig fantastisk bog.

Den tredje bog, jeg læste i november var “Dæmoner” af danske Carina Evytt. Jeg fik bogen foræret til efterårets bogbloggertræf, og da jeg hørte forfatteren tale om den, vidste jeg straks, at jeg måtte læse den. Dæmoner er et af de fænomener, jeg finder utrolig uhyggelige når det kommer til gyserfilm, og jeg håbede, at det ville være det samme i litteraturen. Desværre var bogen ikke helt, hvad jeg havde forventet. Trods det, at den er virkelig velskrevet og opfindsom, synes jeg til tider det hele blev en smule plat og bisart. Men mere om det, i den kommende anmeldelse. Den sidste bog, jeg har læst i november, er en bog, jeg skal bruge til en af mine eksamensopgaver. “Viljen til Viden” af Michel Foucault er en teoretisk bog, der tager udgangspunkt i forfatterens forskning i seksualitet og magtinstanser. Det er en bog, der er svær at forstå, men samtidig finder jeg emnet utrolig interessant.

Har I fået læst nogle gode bøger i november, og er I begyndt at mærke julestemningen ?

PSX_20151203_153436

Read More