“The Little Stranger” Af Sarah Waters

Posted by on nov 29, 2015 in 4 Stjerner, Fiction, Horror, Mysterie, Spænding | 4 comments

PSX_20151129_143442

“The Little Stranger” Af Sarah Waters, fra forlaget Virago, udgivet 2010 (Org. udgivet 2009), 4/5 Stjerner

Da Dr. Faraday en dag bliver kaldt ud for at undersøge en tjenestepige, der egentlig slet ikke er syg, får han et indblik i en meget speciel families liv. Familien består en af traumeramt bror, en forsigtig mor og en søster, der vil gøre alt for at holde sammen på familien. I over to århundredere har familien Ayres boet på Hundreds Hall, og selvom det store hus engang var magtfuldt og overdådigt, er det nu, ligesom familien, ved at falde fuldstændig fra hinanden.

Da Dr. Faraday ender med at takke ja til en kop kaffe efter lægebesøget, bliver et stort venskab skabt. Han lærer hver i sær familiemedlemmerne at kende, og begynder endda at indlede et romantisk forhold til den klodsede søster, Caroline. Mens han hjælper alle familiens medlemmer på hver sin måde, begynder der dog at ske mærkelige ting i det gamle hus. Ting flytter sig af sig selv om natten, mørke pletter på loftet optræder på besynderlig vis, husets stille hund bliver bidsk og møbler bryder i brænd. Der er et eller andet, der bestemt ikke er som det skal være, og familien ser en mulig hjælp i Dr. Faraday.

Da han ikke selv er vidne til mange af de mistænkelige begivenheder, tror Dr. Faraday dog først, at der er tale om mentale sammenbrud i den lille familie. Krigens oplevelser er ikke fjerne, og presset har været mere end hårdt. Der går dog ikke længe før, at selv den fornuftige læge må tage en anden mulighed i betragtning – at der kan være tale om et spøgelse.

“And perhaps there is a limit to the grieving that the human heart can do. As when one adds salt to a tumbler of water, there comes a point where simply no more will be absorbed.”

Sarah Waters er én af de forfattere, jeg længe gerne har ville læse mere af. Jeg har kun læst en enkelt af hendes bøger udover denne, og lige som nu, var jeg fuldstændig blæst omkuld. Der er noget ved Sarah Waters sprog og skrivestil der er så fangende, at man ikke har lyst at stoppe med at læse, før den sidste side er vendt. “The little stranger” er en bog om tab, sorg og måden at håndtere menneskelige følelser på. Huset Hundreds Hall i alt dets forfaldenhed repræsenterer, hvad der er tilbage, af en ellers magtfuld familie – sammenbrud og slitage.  Det er en bog, der viser livets mest skrøbelige sider, og menneskets måde at takle dem på.

Der er så mange fantastiske aspekter ved Sarah Waters forfatterskab og ved dette værk, og derfor er det næsten umuligt at nå at komme ind på dem alle sammen i en enkelt anmeldelse, og uden at spoile for meget af handlingen. Karaktererne er beskrevet så godt, at man til sidst ved, hvad de vil tænke og sige på forhånd, men samtidig bevares mystikken lige indtil sidste side, hvor en åben slutning for alvor sætter tankerne igang. Det er én af de bøger, der er tæt på umulig at læse, uden at blive påvirket på den ene eller den anden måde.

“We see what a punishing business it is, simply being alive. Just being alive, not to mention having wars and whatnot thrown at one, and estates and farms to run . . . Most people, you know, seem to muddle through all right in the end . . .”

På samme tid sidste år, svor jeg  ved mig selv, at jeg skulle læse mere af Sarah Waters i det kommende år. Jeg har kun fået læst denne enkelte bog mere af hende, men denne gang er jeg til gengæld også sikker på, at det er et nytårsfortsæt, jeg nu gang vil holde.

PSX_20151129_143302

4 Comments

  1. Jeg havde ingen ide om hvad jeg gik ind til, da jeg startede med at læse Den lille fremmede og jeg synes den var lidt langsom i starten. Men så kom uhyggen lige så stille glidende og det var helt fantastisk. Jeg er ikke sikker på at jeg vil læse mere Sarah Waters, men jeg er helt enig, dette var en rigtig god læseoplevelse 🙂

  2. Ja, det tager lige lidt tid at komme ind i bogen, men jeg synes virkelig mystikken er i top. Jeg er glad for, at du er enig 🙂

  3. Du fangede mig for alvor med ordene om, at man ikke kan læse bogen uden på en eller anden måde at blive påvirket, for netop dét trænger jeg for alvor til. Afsluttede netop en bog i dag, som jeg virkelig havde set frem til, men desværre endte jeg ud med oplevelsen af en bog, som aldrig rigtigt kom i gang, og som aldrig rigtigt rørte mig, så en bog som The Little Stranger lyder som lige præcis, hvad jeg trænger til 🙂

    // http://www.moonlitmadness.dk

  4. Det lyder som om, at “The little stranger” er lige hvad du har brug for! Jeg kan klar anbefale den! 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *