Tema #48 – Forberedelser til Read-A-Thon

Posted by on okt 16, 2015 in Events, Tema | 5 comments

PSX_20151016_123650

I morgen er det endnu en gang tid til Deweys halvårlige Read-A-Thon. Denne gang, er vi igen midt i efteråret, og jeg har derfor samlet en lille stak uhyggelige og mystiske bøger, som jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med at læse. Udover det, har jeg forberedt en lille liste med lækkerier, som jeg også skal have købt inden i morgen. Det er tredje jeg jeg deltager, så jeg er efterhånden klar over, at jeg på ingen måde kan overleve et helt døgn uden snacks. Min indkøbsliste består bl.a. af sodavand, mandler og nødder, slik og frugt. Jeg regner med, at jeg igen vil tage en lille lur omkring midnat, og i de tidlige morgentimer. Jeg har dog også overvejet at forsøge at holde mig vågen, og håbe på at trætheden af sig selv vil vende til energi, så jeg kan få læst så mange af mine bøger som muligt. Denne gang har jeg nemlig planlagt en bunke på hele 1674 sider. Sidste år læste jeg 1224 sider, så jeg regner ikke med at nå at læse mere end det, men jeg kunne simpelthen ikke vælge hvilke bøger, jeg skulle læse.

Som I kan se, har jeg igen fundet et fantastisk udvalg af både korte, lange, danske og engelske bøger.

“Frankenstein” Af Mary Shelly

“Perfume” Af Patrick Süskind

“The Birds” Af Daphne Du Maurier

“Logbog fra et Livsforlis” Af Erik Valeur

“Ghost Story” Af Peter Straub

“Frankenstein” er helt klart den bog, jeg har tænkt mig at læse først. Det er flere år siden, jeg sidst læste den, og den er en af mine favoritklassikere indenfor horrorgenren. Jeg har virkelig måtte holde mig selv tilbage for ikke at påbegynde denne smukke udgave fra Barnes and Noble. Derefter tror jeg, at jeg vil læse “Perfume”. Egentlig havde jeg planlagt at læse den til sidste efterårs Read-A-Thon, men jeg nåede det ikke. Af en eller anden grund, har jeg heller ikke fået læst den efterfølgende, så nu skal det være. “The Birds” er en fin lille novellesamling af Daphne Du Maurier, som jeg tror vil holde mine øjne åbne, når jeg begynder at blive lidt træt. Derefter vil jeg gå i gang med en dansk bog, som jeg modtog fra Politikkens Forlag for et par uger siden. Den lyder utrolig spændende, og så er en dansk bog også god at have, når koncentrationen ikke står på det højeste. Hvis jeg har mere tid, når jeg er færdig med den, vil jeg begynde på en anden horror favorit. “Ghost Story” af Peter Straub er så fantastisk en bog, at jeg ikke kan lade være med at genlæse den igen og igen. Det er en af de bøger, hvor man kan blive ved med at opdage flere og flere detaljer, for hver gang man læser den.

Jeg glæder mig helt sindsygt til at se, hvad I andre har fundet på at læse. Jeg glæder mig desuden til at tilbringe endnu 24 timer sammen med jer allesammen, det er simpelthen noget af det hyggeligste jeg ved.

PSX_20151016_123532

5 Comments

  1. Readathon er det bedste! Jeg deltager også selv for 3. gang, og jeg glæder mig simpelthen så meget. Føler nærmest, at jeg har brugt hele ugen på at “varme op”, eftersom jeg har været fuldstændigt opslugt af en helt fantastisk bog. Skønt!

    Søvnen er altid det værste, men jeg har lært mig selv ikke at sætte for høje forventninger. Det er okay at sove undervejs, men man er nødt til at tage det som det kommer. Hvem ved om i morgen på magisk vis ender med at blive dagen, hvor vi uden besvær kan holde de forrædderiske øjne åbne til marathonets ende?

    Glæder mig til også at læse med herinde. God læselyst! 🙂
    // http://www.moonlitmadness.dk

  2. Sikken fin stak du har fået sammensat – Fyldt med efterårsstemning og rigtig Oktoberhygge. 🙂

  3. Sikke en skøn bunke – nu er der ikke længe til! Jeg glæder mig til at læse om din læsning i morgen D

  4. Det bliver simpelthen SÅ hyggeligt! 😀

  5. ‘Frankenstein’ håber jeg virkelig på at få læst snart også! Og så er den altså bare herre flot i den læderindbundne udgave! 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *