Posts made in oktober, 2015

Tema #49 – Halloween Top 5

Posted by on okt 31, 2015 in Højtider, Tema | 0 comments

PSX_20151031_162532

For de fleste er efteråret en sæson forbundet med kulde, mørke aftener og begyndende vinterdepressioner. Efteråret har dog altid været noget særligt for mig. Det er nemlig i oktober, at Halloween finder sted, og det betyder horror og spænding alle vegne, og i sær i bogbranchen. En masse uhyggelige bøger bliver udgivet, og samtidig giver de mørke og stormfulde aftener rig mulighed for at få genlæst en masse kendte horror klassikere. I dag er det officielt Halloween, og derfor har jeg valgt at lave en lille top 5 over de uhyggelige bøger, jeg har læst og skal genlæse i denne oktober.

5: “Perfume – The story of a Murderer” af Patrick Süskind var en god bog på mange punkter, og jeg kan sagtens se hvorfor, at den er blevet så kendt, som den er. Den er brutal, makaber og ikke mindst uhyggelig, men for mig var det kun starten og slutningen af bogen, der gjorde den interessant. En stor del af historien var langtrukken og virkede en smule ligegyldig. Hvis man er til spænding og ikke har noget imod de lidt klamme fortællinger, er det dog en god halloween bog.

4: “The Birds and other Stories” af Daphne Du Maurier er en af hendes mest kendte novellesamlinger. Dette skyldes nok mest, at “The Birds” er filmatiseret, og desuden kåret, som en af de mest uhyggelige gyserfilm nogensinde. De andre noveller i samlingen er dog ligeså interessante, og uhyggelige på hver deres måde. Hvis man ikke er til lange fortællinger, og desuden godt kan lide forskellige former for mystik og uhygge, er det helt klart en samling, man burde kigge nærmere på.

3: “Frankenstein” af Mary Shelley er en kendt og elsket klassiker. Det er der flere grunde til. Det er nemt at forestille sig, at den i 1818, hvor den først blev udgivet, blev opfattet som meget uhyggelig. En videnskabsmand der skaber et monster ud af menneskedele, har nok ikke været noget, man nemt kunne toppe. I dag er det dog ikke en særlig uhyggelig fortælling, men derimod er det mere det symbolske plan, der gør bogen interessant. Samtidig er det en helt utrolig velskrevet bog, og alene af den grund, kan jeg ikke lade være med at genlæse den år efter år. Det er ligeledes også en forholdsvis kort bog, så hvis man ikke er så meget til de tunge klassikere, vil jeg helt klart anbefale “Frankenstein”.

2: “Ghost Story” af Peter Straub er en af de mest detaljeret og velopbyggede bøger, jeg nogensinde har læst. Karaktererne i bogen spiller sammen på flere forskellige måder, og man kan ikke lade være med at gætte sig igennem hele bogen. Heldigvis er slutningen dog på ingen måde forudsigelig. Samtidig kan man ikke komme udenom, at det er en virkelig uhyggelig fortælling. Fortiden opsøger hele tiden karakterene, og ånder og mystiske begivenheder holder læseren vågen og koncentreret. Det er en lang bog, og man skal holde tungen lige i munden. Hvis man er klar over på det, er det en roman der er værd at læse.

1: “Dracula” af Bram Stoker er ligeledes en meget kendt klassiker, og så er det desuden en af mine yndlingsbøger. Det er vampyrfortællingen og alle vampyrfortællinger, og det er derfor også den, der ligger til grunde for nogle af de mest kendte bøger i dag, som fx “Twilight” og “The Vampire Diaries”. Den er stadig uhyggelig den dag i dag, og samtidig er kreativiteten på sit højeste. Jeg bliver overrasket hver gang jeg læser den, og bogen er for mit vedkommende ensbetydende med horror og halloween. Ord kan ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig til at genlæse den i november.

Har I læst nogle gode og uhyggelige bøger i Oktober? Hvilken horror fortælling er jeres favorit?

PSX_20151031_162718

Read More

“The Birds & other stories” Af Daphne Du Maurier

Posted by on okt 29, 2015 in 4 Stjerner, Fiction, Horror, Novelle | 0 comments

PSX_20151029_094403

“The Birds & other stories” Af Daphne Du Maurier, fra forlaget Virago, udgivet 2011 (Org. udgivet 1952), 4/5 Stjerner

Jeg tror vi alle sammen enten har set eller hørt om Hitchcocks famøse horrorfilm “The Birds”. Jeg kan huske, at min mor engang fortalte mig, at det var den mest uhyggelige film, hun nogensinde havde set. Før jeg læste novellen og selv så filmen, synes jeg ikke ideen om en masse fugle var særlig uhyggelig. Det er nok mest stemningen, der gør lige netop denne novelle uhyggelig, og den har Du Maurier som altid også fanget helt perfekt. En landsby bliver en nat angrebet af aggressive fugle, der flyver ind af vinduerne og angriber børnene. De går selvfølgelig efter øjnene. Dagene efter bliver det værre og værre, og til sidst må familien flygte, og kan kun håbe på, at de når at slippe væk, inden tusindvis af fugle spiser dem levende. En mere forfærdelig død, er næsten svær at forestille sig.

“The Birds” var helt klar grunden til, at jeg valgte at købe denne samling noveller. Og egentlig ikke alligevel, for jeg har i sinde af anskaffe mig alle Du Mauriers bøger på et tidspunkt. Jeg havde dog ikke gjort mig ret mange tanker om, hvad de andre noveller handlede om, og derfor blev jeg også enormt glad, da det gik op for mig, at jeg faktisk kunne lide alle sammen. Som jeg har skrevet i tidligere anmeldelser, finder jeg det nemlig ofte enormt svært at bedømme en novellesamling, fordi jeg netop altid kun kan lide nogle af dem. Jeg havde dog lidt forventet, at alle novellerne ville være uhyggelige på samme måde som “The Birds”. Det er bestemt ikke tilfældet, selvom de selvfølgelig allesammen indeholder Du Mauriers berømte mystik og derfor også er meget dystre og gotiske.

“When she smiled it was as though she embraced the world”

“Monte Verità” er anden novelle i samlingen, og det tog mig lang tid at finde ud af, hvad jeg egentlig syntes om den. Det er en af de lidt længere noveller, og derfor har Du Maurier også givet sig lang tid til at opbygge karakterne, hvilket virkelig kan mærkes. Jeg har læst mange romaner på over 500 sider, der på ingen måde formår at beskrive karakterer så godt, som det er gjort i denne lille fortælling. Plottet er meget mystisk og en anelse besynderligt. Du Maurier er lidt på afveje i forhold til, hvad hun ellers skriver om, for novellen tager nemlig udgangspunkt i et skjult stammesamfund på et bjerg. Én af karakterenes koner forsvinder, og en af de ældste indbyggere forklarer, at der ikke er noget de kan gøre for at få hende tilbage. Hvert år forsvinder kvinder, såvel som små piger, de bliver simpelthen ‘taget’ af bjerget. Slutningen forklarer ikke ret meget, men det er heller ikke meningen. Det er en smuk og gotisk fortælling, netop fordi den er så mystisk.

“The Little photographer” er ligeledes en smule anderledes, i forhold til de andre noveller i samlingen. Det uhyggelige ved den, er nemlig ikke mystisk eller noget aggressivt, men nærmere noget menneskeligt. En rigmandskone indleder en affære til byens fotograf, og som de fleste nok kan gætte, tager han nogle risikable billeder af hende. Som de fleste nok også kan gætte, bliver hun træt af sit nye ‘legetøj’, og forsøger derfor at ’skaffe sig af med ham’. Desværre er de to ikke de eneste, der kender til billederne, og den frustrerede kvinde må gå til yderligheder for at bevare sin hemmelighed. Novellen tager fat i menneskets inderste og mørkeste dæmoner.

“Looking from the window at the fantastic light and colour of my glittering fairy-world of fact that holds no tenderness, no quietude, I long suddenly for peace, for understanding.”

Jeg har sagt det før, men jeg siger det igen, fordi jeg oprigtigt mener det. Jeg kan virkelig ikke få nok af Daphne Du Maurier. Som horrorfan har hendes navn altid frembragt ærefrygt og respekt hos mig, for hun kan virkelig formå at udtrykke en dyster og utrolig mørk stemning i sine tekster, på et plan, hvor meget få forfattere kan følge med.

PSX_20151029_094228

Read More

“Perfume – The story of a Murderer” Af Patrick Süskind

Posted by on okt 25, 2015 in 3 Stjerner, Classics, Fiction, Horror, Spænding | 2 comments

PSX_20151025_121332

“Perfume – The story of a Murderer” Af Patrick Süskin, fra forlaget Penguin, udgivet 2010, (Org. udgivet 1985), 3,5/5 Stjerner

I 18oo tallets Paris, føder en kvinde en lille søn. Hun mistænker ham for at være dødsfødt ligesom sine førfødte børn, men Grenouille overlever og kommer i plejefamilie. Han når dog ikke at blive særlig gammel, før hans første plejemor mistænker noget ondt i ham. Barnet har nemlig ingen kropslugt, og det kan kun betyde én ting – han må være barn af selveste djævelen. Som han bliver ældre, spotter også hans senere plejefamilie og børnehjem noget besynderligt ved barnet. Han har ikke selv har nogen kropslugt, men han har til gengæld en lugtesans, der kan overgå selv den skarpeste sporhund. Ligeledes kan han fornemme, hvad der vil ske i fremtiden, og hans omgangskreds begynder for alvor at tage afstand fra ham.

Grenouille flytter til Paris, hvor han lærer hver eneste duft at kende. Byen er fuld af sygdom og rådenskab, og derfor har han også svært ved at skjule sin begejstring, da han en aften støder på en ny duft så frisk og sød, at han ikke kan holde sig væk. Han opdager, at duften tilhøre en ung jomfruelig kvinde, og da hun bliver forskrækket over hans tilstedeværelse, slår han hende ihjel, og nyder duften af hende, så længe den varer. For at kunne ‘gemme’ dufte som denne unge kvindes i fremtiden, får han et arbejde hos et lille parfumeri, og lærer her hvordan man skaber en helt perfekt parfume. Da han senere finder ud af, at folk kan lide ham bedre når han har sin egen kropslugt, sætter han sig derfor også for, at skabe en parfume, der kan gøre ham guddommelig i samfundet.

For at skabe en parfume så perfekt, er det dog ikke længere nok med mindet om den unge kvindes duft. Han har bruge for flere dufte, og denne gang skal han bruge så meget af den, at han aldrig vil løbe tør. En mission, der kommer til at koste endnu flere kvinder livet.

“Odors have a power of persuasion stronger than that of words, appearances, emotions, or will. The persuasive power of an odor cannot be fended off, it enters into us like breath into our lungs, it fills us up, imbues us totally. There is no remedy for it.”

“Perfume” var den anden bog i min Read-A-Thon bunke, og jeg havde høje forventninger. Historien startede utrolig godt ud, og jeg var blæst omkuld af både sproget og plottet. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg havde en ganske speciel historie i vente, og jeg kan huske, at jeg tænke, at jeg garanteret ville ende med at give romanen 5 / 5 stjerner. Desværre skete der noget besynderligt, da jeg kom ca. halvejs ind i bogen. Historien begyndte at kede mig. Pludselig vendte jeg side efter side i håb om, at spændingskurven snart ville stige en smule igen, men sandheden er, at jeg fandt midten af bogen langtrukken og kedelig.

Heldigvis blev historien dog igen spændende mod slutningen, og jeg begyndte igen at forstå, hvorfor bogen er blevet så kendt og populær. På den ene side er flere af passagerne i bogen så makabre, er de er på grænsen til at være direkte ulækre. På den anden side, er det også lige præcis disse passager, der gør Süskinds historie mindeværdig. Som titlen lover, er det nemlig en fortælling om en morder, og det i sig selv er spændende for en horrorfan som mig. Udførelsen af plottet er fantastisk på mange punkter, men desværre fandt jeg en tredjedel af bogen intetsigende og uinteressant. Jeg kan dog ikke komme uden om, at Süskind er en fantastisk forfatter, og jeg har allerede tilføjet flere af hans bøger på min TBR liste.

“She was indeed a girl of exquisite beauty. She was one of those languid women made of dark honey smooth and sweet and terribly sticky.”

“Perfume – the story og a murderer” er en perfekt bog at læse i Oktober, hvor Halloween stemningen er på sit højeste. Den er uhyggelig, grotesk og spændende – i hvert fald det meste af tiden.

PSX_20151017_181614

Read More

“Frankenstein” Af Mary Shelley

Posted by on okt 22, 2015 in 5 Stjerner, Classics, Fiction, Horror | 4 comments

PSX_20151022_101055

“Frankenstein” Af Mary Shelly, fra forlaget Barnes and Noble, udgivet 2012 (Org. udgivet 1818), 5/5 Stjerner

Videnskabsmanden Victor Frankenstein bliver så vemodig over sin mors død, at han beslutter sig for at prøve at gøre døde mennesker levende igen. Ved at sammensætte legemsdele fra døde mennesker i sit laboratorium, skaber han et levende væsen, der dog langt fra ligner et menneske. Frankenstein bliver straks så frastødt af sin skabelse, at det stikker af, og derefter hører han ikke til det i meget lang tid. Hans frygt indtræder dog igen, da hans egen nevø bliver brutalt myrdet. En ung kvinde bliver dømt til døden for mordet, men Frankenstein må indse sin største frygt. Han har skabt et monster, der ikke alene er klog nok til at slå et menneske ihjel, men også klog nok til at give et andet menneske skylden.

Frankenstein ved nu, at han er nødt til at opsøge det væsen, han forbander så meget. Her får vi dog også et andet syn på sagen. Ved at lytte til og iagttage landsbyens beboere, har monstret udviklet humane følelser. Ligesom alle andre mennesker, har også han brug for kærlighed og omsorg, og bliver derfor utrolig ulykkelig, da det eneste han bliver modtaget med, er rædsel og skrig.

Monstret tigger Frankenstein om at skabe et væsen ligesom ham, så de kan stikke af sammen, og bosætte sig et sted langt væk fra alle mennesker. Frankenstein går i gang med eksperimentet for at undgå mere ødelæggelse, men indser, at han ikke tør risikere, at de to skabninger så vil kunne formere sig. Han lader sine instrumenter synke til bunds på havets bund, og efterlader derfor sin skabning til evig ensomhed. En beslutning, der kommer til at koste langt mere død og ødelæggelse, end han nogen sinde havde forestillet sig.

“Nothing is so painful to the human mind as a great and sudden change.”

“Frankenstein” er en af de vigtigste bøger under betegnelsen horror. Det er af de aller ældste, og derfor betragtes værket også i dag, som en klassiker. Jeg tror, at jeg har været omkring 18, da jeg læste bogen første gang. Jeg havde købt den i en slidt paperbackudgave på et loppemarked, og da jeg allerede den gang var meget begejstret for horror, vidste jeg også, at jeg blev nødt til at læse den. Jeg elskede den dog ikke lige med det samme. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor det var en horrorklassiker, da den jo slet ikke var uhyggelig. Jeg læste den igen et par år efter, og skrev også en opgave om den, da jeg gik i gymnasiet. I dag betyder romanen utrolig meget for mig. Ikke fordi, det er en horrorroman, men fordi det er gået langsomt op for mig, hvad der egentlig gør den fantastisk. I virkeligheden er det ikke monstret der er synderen, men Frankenstein. Han skaber et væsen af kød og blod, og efterlader det herefter til evig sorg og ulykke. Er det i virkeligheden ikke det, der er tragedien?

Udover, at “Frankenstein” er en kendt horrorklassiker, er der også mange andre vigtige aspekter, jeg tror, at der har medvirket til dens mange årige popularitet. Der er religiøse faktorer der spiller ind, i form af, at Frankenstein ‘leger gud’ og derefter bliver straffet, men samtidig er det også en fortælling om identitetssøgning, skyld og fremmedgørelse. Netop derfor, er det en udødelig klassiker.

“Beware; for I am fearless, and therefore powerful.”

Jeg tror aldrig, at jeg vil blive træt af at læse “Frankenstein”. Da jeg har skrevet en opgave om den, kender jeg efterhånden bogen så godt, at jeg kan huske hvilke sidetal de forskellige passager finder sted på. Alligevel, sker der noget inden i mig for hver læsning, og det er jeg bogen evigt taknemmelig for.

PSX_20151022_100938

Read More

“Seks år” Af Harlan Coben

Posted by on okt 19, 2015 in 3 Stjerner, Fiction, Spænding | 2 comments

PSX_20151019_142101 (2)

“Seks år” Af Harlan Coben, anmeldereksemplar fra Gads forlag, udgivet 2015 (Org udgivet 2013), 3,5/5 Stjerner

Jake og Natalie forelskede sig hovedkulds i hinanden, men blot få måneder efter den stormende forelskelse, skete der noget altændrende. Natalie giftede sig med en tidligere kæreste, og bad Jake om at holde sig lang væk fra hende. Et løfte, Jake trods stor forvirring og sorg, valgte at holde. Seks år senere, spotter Jake dog en dødsannonce i avisen. Natalies ægtemand er død, og selvom han ved han burde holde sig væk, dukker han alligevel op til begravelsen.

Da Jake får et glimt af den sørgende enke, bliver han dog atter forvirret. Kvinden er ikke Natalie. Han sætter alt i gang for at finde ud af, hvorfor Natalie valgte at fake sit eget bryllup, og det betyder, at han må rejse tilbage i tiden. Problemerne opstår dog på stribe, da ingen vil indrømme, at de kender til hverken Jake eller Natalie. Ligeledes, kan præsten ikke huske at have viet Natalie.

Samtidig med, at Jake bliver viklet ind i et kæmpemæssigt spind af løgne og bedrag, skal han også finde ud af, hvem han egentlig kan stole på. Bevæbnede mænd kidnapper ham, og hans bedste ven og kollega ser ud til, at have noget med sagen at gøre. Jake er dog ikke så let at kaste af sporet, for selvom det kan koste ham livet, er han nødt til at finde ud af, hvad der skete med Natalie.

“Man skal passe på med, hvad man siger. Man kan ikke æde sine ord i sig igen.”

Der er langt imellem spændingsromanerne og krimibøgerne på min bogreol. Jeg læser dem sjældent, og det er egentlig kun af den simple årsag, at jeg synes de minder for meget om hinanden. Derfor plejer jeg at gætte slutningen, inden jeg er nået halvejs ind i bogen. Min mor har dog forelsket sig i Harlan Coben, og jeg har lyttet til hendes rosende ord om ham i flere måneder nu. Derfor tøvede jeg også, da jeg blev tilbudt at anmelde denne bog af Gads Forlag. Jeg endte med at takke ja til tilbuddet, og modtog bogen med et løfte om, at jeg ikke ville have let ved at falde i søvn. Det var lige nøjagtigt det der skete, da min mor i første omgang læste bogen. Hun kunne ikke lægge den fra sig, og af ren nysgerrighed begyndte jeg en sen aften min læsning. Inden jeg havde set mig om, havde jeg læst næsten hele bogen, og derfor kan jeg kun give min mor ret i, at det er en utrolig spændende roman.

Når det så er sagt, skal man heller ikke forvente ret meget mere af fortællingen. Plottet var ganske rigtig utrolig velskrevet og spændende. En sand pageturner, om man vil. Men ud over det, var der ikke noget ved den, der gjorde den speciel. Plottwistene var forudsigelige, og slutningen overraskede mig derfor ikke på nogen måde. Det var længe klart, hvordan de forskellige karakterer skulle sammenkobles, og derfor havde jeg også håbet på en mere overraskende slutning.

“Uanset hvad hun havde gjort eller ikke gjort. Jeg har stadig ikke givet slip på hende.”

Jeg vil ikke sige, at jeg er skuffet over bogen, da jeg i forvejen ikke havde de helt store forventninger. “Seks år” er en af de slags bøger, man skal læse, hvis man gerne vil underholdes, og hvis man gerne vil læse en bog, der kan holde ens øjne åbne i de sene nattetimer. Man skal nok bare heller ikke forvente andet end netop det.

PSX_20151019_142220

Read More

Read-A-Thon – En løbende opdatering

Posted by on okt 17, 2015 in Events | 52 comments

PSX_20151017_135226

PSX_20151017_181614

13:55 Så er det nu det sker, allesammen! Det er endnu en gang blevet tid til det halvårlige Read-A-Thon, og jeg er så meget klar til at læse i de næste 24 timer. Traditionen tro i bogbloggerland, har jeg endnu en gang valgt at lave en løbende opdatering, hvor jeg de næste 24 timer vil beskrive mine læseoplevelser. God læselyst!

17:04: Der er nu gået tre timer, og jeg er næsten færdigmed med “Frankenstein”. Jeg har dog lige løsrevet mig fra den fantastiske bog, så jeg lige kan nå at følge lidt med hos jer andre. Kan I lide jeres første bog? 🙂

18:17: Jeg har vendt den sidste side i “Frankenstein”. Jeg bliver virkelig aldrig træt af den bog, og jeg nød mit gensyn med den. Det er så sjovt at tænke på, hvad der blev opfattet som uhyggeligt i dens samtid, og hvad der bliver opfattet som uhyggeligt nu. Nu vil jeg gå i gang med “Perfume”, som nok er den bog, jeg har glædet mig mest til at læse! Jeg har nu læst 207 sider.

20:12: Aftenmaden er spist, og hunden er luftet. Jeg er nu klar til at fortsætte min læsning af “Perfume”. Indtil videre synes jeg virkelig, at det er en fantastisk bog, selvom den er på grænsen til decideret klam. Helt perfekt er den dog, til en kold og våd efterårsdag som denne, og så passer den jo perfekt ind i mit Halloween tema!

22:55: Jeg har læst “Perfume” færdig, og jeg må indrømme, at jeg havde regnet med, at jeg ville være mere begejstret. Den startede ud så perfekt, men jeg synes den blev enormt langtrukken, og det ødelagde det ellers formidable plot ret meget. Jeg har dog stadig i sinde at se filmatiseringen snarrest. Nu vil jeg spise mig en lille Halloween kage (Ja, de findes), og så vil jeg påbegynde min læsning af Du Mauriers “The Birds and other stories”. Jeg har tårnhøje forventninger, så er spændt på at se, hvad jeg ender med at synes om den. Jeg har nu læst 470 sider.

02:00: Jeg er næsten færdig med min tredje bog, men mine øjne er nu så trætte, at jeg bliver nødt til at tage en lille lur. Vi ses igen, om et par timer!

06:53: Så er jeg igen i gang med at læse. Jeg er færdig med min tredje bog lige om lidt, og så er den tid til morgenmad! Hvordan går det hos jer? Sover I? 🙂

08:35: Så er den sidste side i “The Birds and other stories” vendt, og jeg er virkelig begejstret. Det var den perfekte bog til de trætte timer, og jeg nød at læse hver enkelt novelle i den lille samling. Jeg må dog indrømme, at jeg generelt var ret forvirret over slutningen i de forskellige noveller. På den måde passede de fint sammen alle smamen, og med Du Mauriers kendte twist af uhygge og mystik, var det endnu en perfekt Halloween bog. Jeg vil straks gå i gang med den næste bog i rækken, som er “Logbog fra et Livsforlis” af Erik Valeur. Jeg har nu læst 712 sider.

12:57: Vi er nu på vej ind i den sidste time, og jeg tvivler lidt på, at jeg når at læse min fjerde bog færdig. “Logbog fra et livsforlis” er dog utrolig spændende, så jeg læser den nok færdig i dag alligevel. Hvordan går det med jer? 🙂

14:00: Så er det slut for denne gang. Jeg er 35 sider fra at være færdig med min fjerde bog, og 108 sider fra at slå min egen rekord. Det er en smule ærgerligt, men det er der ikke noget at gøre ved. Jeg håber i alle sammen har haft et lige så fantastisk døgn som mig, og jeg glæder mig til at læse med jer igen til foråret! Nu vil jeg have mig en tiltrængt lur. Jeg fik i alt læst 1116 sider. 

PSX_20151017_201045

PSX_20151017_225036

PSX_20151018_140014

Read More

Tema #48 – Forberedelser til Read-A-Thon

Posted by on okt 16, 2015 in Events, Tema | 5 comments

PSX_20151016_123650

I morgen er det endnu en gang tid til Deweys halvårlige Read-A-Thon. Denne gang, er vi igen midt i efteråret, og jeg har derfor samlet en lille stak uhyggelige og mystiske bøger, som jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med at læse. Udover det, har jeg forberedt en lille liste med lækkerier, som jeg også skal have købt inden i morgen. Det er tredje jeg jeg deltager, så jeg er efterhånden klar over, at jeg på ingen måde kan overleve et helt døgn uden snacks. Min indkøbsliste består bl.a. af sodavand, mandler og nødder, slik og frugt. Jeg regner med, at jeg igen vil tage en lille lur omkring midnat, og i de tidlige morgentimer. Jeg har dog også overvejet at forsøge at holde mig vågen, og håbe på at trætheden af sig selv vil vende til energi, så jeg kan få læst så mange af mine bøger som muligt. Denne gang har jeg nemlig planlagt en bunke på hele 1674 sider. Sidste år læste jeg 1224 sider, så jeg regner ikke med at nå at læse mere end det, men jeg kunne simpelthen ikke vælge hvilke bøger, jeg skulle læse.

Som I kan se, har jeg igen fundet et fantastisk udvalg af både korte, lange, danske og engelske bøger.

“Frankenstein” Af Mary Shelly

“Perfume” Af Patrick Süskind

“The Birds” Af Daphne Du Maurier

“Logbog fra et Livsforlis” Af Erik Valeur

“Ghost Story” Af Peter Straub

“Frankenstein” er helt klart den bog, jeg har tænkt mig at læse først. Det er flere år siden, jeg sidst læste den, og den er en af mine favoritklassikere indenfor horrorgenren. Jeg har virkelig måtte holde mig selv tilbage for ikke at påbegynde denne smukke udgave fra Barnes and Noble. Derefter tror jeg, at jeg vil læse “Perfume”. Egentlig havde jeg planlagt at læse den til sidste efterårs Read-A-Thon, men jeg nåede det ikke. Af en eller anden grund, har jeg heller ikke fået læst den efterfølgende, så nu skal det være. “The Birds” er en fin lille novellesamling af Daphne Du Maurier, som jeg tror vil holde mine øjne åbne, når jeg begynder at blive lidt træt. Derefter vil jeg gå i gang med en dansk bog, som jeg modtog fra Politikkens Forlag for et par uger siden. Den lyder utrolig spændende, og så er en dansk bog også god at have, når koncentrationen ikke står på det højeste. Hvis jeg har mere tid, når jeg er færdig med den, vil jeg begynde på en anden horror favorit. “Ghost Story” af Peter Straub er så fantastisk en bog, at jeg ikke kan lade være med at genlæse den igen og igen. Det er en af de bøger, hvor man kan blive ved med at opdage flere og flere detaljer, for hver gang man læser den.

Jeg glæder mig helt sindsygt til at se, hvad I andre har fundet på at læse. Jeg glæder mig desuden til at tilbringe endnu 24 timer sammen med jer allesammen, det er simpelthen noget af det hyggeligste jeg ved.

PSX_20151016_123532

Read More

“Son” (The Giver Quartet #4) Af Lois Lowry

Posted by on okt 14, 2015 in 4 Stjerner, Fiction, Science Fiction | 1 comment

PSX_20151014_152120

“Son” (The Giver Quartet #4) Af Lois Lowry, fra forlaget Hiughton Mifflin Harcourt udgivet 2014, (Org. udgivet 2012), 4/5 Stjerner

Dette sidste bind i “The Giver Quartet” er delt op i tre dele: Before, Between, og Beyond.

Before: Vi følger 14 årige Claire. Hun er valgt som ‘Birthmother’, men da hun skal føde sit ‘produkt’går noget galt, og barnet bliver født ved kejsersnit. Hun bliver tildelt et andet arbejde, men hun er dog nysgerrig over, hvad der egentlig gik galt, og får ved et uheld at vide, at hun fødte en søn, og at han har fået nummeret ’36’. For at se sin søn, melder hun sig frivillig som barnepasser, og holder øje med sit barn på afstand. Hun elsker sin søn, selvom hun godt ved, at det er forkert af hende. Claires verden ramler derfor også sammen, da hun får at vide, at hendes søn ikke kan gøre gavn i samfundet, og derfor vil blive ‘released’. Før hun selv når at gøre noget, får hun at vide, at Jonas selv er rejst med drengen. Hun forsøger at følge efter dem på en båd, men da et uvejr angriber hende, synker båden.

Between:  Claire vågner op på en strand i et andet samfund. Hun kan ikke huske ret meget af, hvad der er sket. En jordmoder forsøger at hjælpe hendes hukommelse tilbage, mens en ung dreng lære hende at klatre. For at komme ud af den landsby, hun nu befinder sig i, skal hun klatre over en meget stejl klippe, og det tager flere år at lære. Da hun endelig får klatret over klippen, møder hun den onde Trademaster. For at bringe hende frem til sin søn, skal Trademasteren i bytte have Claires ungdom, og da hun takker ja til handlen, er hun nu en gammel dame, der igen på afstand iagttager sin søn.

Beyond: Claires søn Gabe er nu en ung mand. Han er nysgerrig for at få at vide, hvem hans mor er, og er i gang med at bygge en båd, så han kan sejle ud og finde hende. I mellemtiden snakker Jonas med Claire, og de bruger en hel dag sammen, får Claire fortalt sin historie, og afslører, at hun er Gabes mor. Han indformerer Gabe om hans nye viden, men da han endelig er blevet overbevist, er Claire blevet meget syg, og ligger nu på sit dødsleje. For at redde hende må handlen mellem hende og Trademasteren tilbagekaldes, og dette kan kun gøres på en måde. Trademaster skal dræbes.

“It be better, I think, to climb out in search of something, instead of hating, what you’re leaving.”

I det sidste og afsluttende bind i kvartetten får vi alle de løse tråde bundet sammen i fine og mystiske sløjfer. Vi har nu fulgt flere forskellige karakterer, og selvom historierne har været meget forskellige, er det nu klart, at de egentlig bare har været vinkler på selv og samme historie. Fælles for alle alle bøgerne, er, at alle hovedpersonerne desuden har været intet mindre end fantastiske at følge. Deres viljestyrke og mod er utrolig inspirerende, og det er tydeligt, at de alle har været klar til at opgive hvad som helst for at nå sit mål.

“Son” er en perfekt afslutning i mine øjne. Den er længere end de andre bøger, og Lois Lowry har givet sig god tid til at besvare alle spørgsmål. Samtidig kender jeg nu alle karaktererne så godt, at jeg må indrømme, at det er en lille smule trist, at have vendt den sidste side. Der er dog stadig nogle få ting, jeg ikke føler, jeg har fået en rigtig forklaring på. Bl.a. synes jeg, at det er en lille smule besynderligt, at Rosemary fra “The Giver” ikke har optrådt i resten af kvartetten. Hvad skete der præcist med hende, og blev hun nogensinde genforenet med ‘The Giver’?

“It will help when you learn them. Fear dims when you learn things.”

Alt i alt, har denne lille serie været en fornøjelse at læse. Jeg har kunne fortsætte min læsning ved at vende en enkelt side, og derfor har det heller ikke taget særlig lang tid at læse de fire bøger. Jeg er dog ikke helt klar til at give slip på karaktererne, så jeg vil derfor nu trykke ‘udgiv’, og ligge mig godt til rette, for at se filmatiseringen. Jeg håber, at den kan leve op til Lowrys mesterværk.

PSX_20151014_151815

Read More

“Messenger” (The Giver Quartet #3) Af Lois Lowry

Posted by on okt 12, 2015 in Fiction, Science Fiction | 2 comments

PSX_20151011_185051

“Messenger” (The Giver Quartet #3) Af Lois Lowry, fra forlaget Hiughton Mifflin Harcourt, udgivet 2014, (Org. udgivet 2004), 4,5 / 5 Stjerner

Matt bliver præsenteret i “Gathering Blue”, som Kiras unge energiske og forældreløse ven. Han hentede Kiras far hjem til Kira, men da Kira ikke var klar til at rejse tilbage til den bedre landsby, bor Matty nu sammen med Christopher, også kaldt ‘Seer’, alene. De ved, at Kira nok skal vende hjem til dem, når hun er klar, men pludselig får de travlt. Grænsen mellem de to landsbyer er ved at lukke, og de skal skynde sig, hvis de skal nå at bringe Kira frem i tide.

Matty er den, der er mest bekendt i den store skov, man skal igennem for at komme frem til Kiras landsby. Det er nemlig ikke alle, der får lov at komme ud af skoven i live. Af en eller anden grund, byder skoven dog altid Matty velkommen, og han fungerer derfor som en form for ‘messenger’ mellem landsbyerne. Der er dog noget, der går galt, da han skal hente Kira hjem. Skoven begynder at opføre sig underligt, og som deres tilbagerejse skrider frem, bliver skoven mere og mere ondsindet. Pludselig er Kira og Matty fanget, og Kira må bruge sine evner til at skaffe hjælp.

Landsbyens ‘Leader’, Jonas fra “The Giver” har evnen til at ’see beyond’, og ser derfor straks, at Kira og Matty er i alvorlige vanskeligheder. Da han når frem til dem, er der kun en udvej tilbage, og det er at bruge Mattys evner til at helbrede, selvom det trækker alt energi ud af ham.

“It was an illusion. It was a tangled knot of fears and deceits and dark struggles for power that had disguised itself and almost destroyed everything. Now it was unfolding, like a flower coming into bloom, radiant with possibility”

Da jeg havde færdiglæst “Gathering Blue” var jeg en lille smule forvirret. Der var ikke rigtig nogle gengangere fra den første bog i serien, og det lod til at være to vidt forskellige historier. i “Messenger” bliver en del af mine spørgsmål besvaret, og denne bog, er helt sikkert min favorit indtil videre. Jeg var virkelig glad for, at Kira også var en karakter i denne bog. Hun var en fantastisk hovedperson i “Gathering Blue”, og her et par år efter, er hun mindst ligeså fantastisk. Ingen kan dog overgå Matty. I “Gathering Blue” er han blot en meget energisk og besynderlig dreng, men også han er blevet ældre. Han minder på mange punkter om Kira, men det er samtidig tydeligt, at han vil gøre alt for at hjælpe den landsby, der har taget så godt i mod ham – også selv om det kræver alt af ham.

I “Messenger” har jeg efterhånden vænnet mig til det dystopiske univers, og det skræmmer mig ikke helt så meget mere, selvom jeg stadig kan se mange foruroligende ligheder med den verden vi lever i, i dag. Indtil videre, er universet fra denne bog dog også min favorit. Ikke fordi, der er så mange forskelle fra de to forrige bøger, men fordi vi i denne bog lærer mere om karakterernes evner og måder at begå sig på. Små detaljer og henkastede kommentarer bliver i “Messenger” forklaret, og dermed er historien også blevet meget mindre forvirrende. De fleste ting giver mening for mig nu, så jeg glæder mig til at se om den sidste bog i kvartetten, “Son”, vil tilføje endnu flere vinkler på den allerede eksisterende historie.

“He wept, and it felt as if the tears were cleansing him, as if his body needed to empty itself.”

Jeg er så ufattelig glad for, at jeg valgte at klikke denne smukke bog hjem. Som jeg tidligere har nævnt, er dystopiske værker ikke blandt mine favoritter, men jeg er virkelig positivt overrasket over, hvor fantastisk denne serie er.

PSX_20151011_185252

Read More

“Gathering Blue” (The Giver Quartet #2) Af Lois Lowry

Posted by on okt 11, 2015 in 4 Stjerner, Fiction, Science Fiction | 0 comments

PSX_20151011_131722

“Gathering Blue” (The Giver Quartet #2) Af Lois Lowry, fra forlaget Hiughton Mifflin Harcourt, udgivet 2014 (Org. udgivet 2000), 4/5 Stjerner

Da Kiras mor dør, vælter hele hendes verden sammen. Mest fordi, at hendes mor har været hendes et og alt siden hun blev født, men også fordi, hendes fremtid i den lille landsby nu er uvis. Kira blev født med et bøjet ben, og har derfor aldrig været i stand til at gå ordentligt. Med andre ord, er hun er krøbling. Når børn i landsbyen bliver født med et handicap, bliver de sat ud på en mark, og efterladt til de vilde dyr. Krøblinger kan ikke bruges til arbejde. Kiras far, der kort før hendes fødsel selv blev dræbt af vilde dyr, havde dog en vigtig rolle i samfundet, og derfor fik Kiras mor lov til at beholde sit barn.

Nu er Kira dog alene, og hun har svært ved at forsvare sin rolle i samfundet. De andre kvinder vil bruge hendes land til dykning af mad, og efterlade Kira på marken. Et retssag bliver igangsat, og Kira vinder. Selvom hun ikke kan bruge sit ene ben, er hun nemlig ufattelig dygtig med sine hænder. Hun bliver derfor sat til at udføre det arbejde, som hendes mor ikke nåede at færdiggøre. Hun skal sy det reb, som det fremtidssyngende barn skal bære. Sammen med en anden forældreløs dreng, Matt, og hendes nye mentor Thomas, lever hun nu et liv, hun aldrig troede ville tilkomme hende. Da de i den nye lejlighed dog finder et lille indespæret syngende barn, går det dog op for dem, hvorfor de alle fire får lov at leve så godt, som de gør. De har alle fire nogle talenter, som landsbyen har brug for til ceremonien ‘The Gathering’, som snart skal afholdes.

På dagen, hvor ceremonien afholdes, er Matt dog ikke til at finde. Da han endelig kommer tilbage, har han en blind mand med sig. En mand, som en gang for mange år siden blev efterladt på marken for at dø. Han fortæller, at han blev reddet af en anden landsby, hvor syge og handicappede mennesker får lov at leve i fred. Der er ingen krig og had som i Kiras landsby, og han foreslår derfor, at Kira rejser med ham. Selvom Kira til at starte med ikke ved hvem han er, har de to mennesker nemlig en helt speciel tilknytning til hinanden.

“Take pride in your pain; you are stronger than those who have none”

Jeg var meget positivt overrasket, da jeg havde læst “The Giver” færdig, og derfor var jeg også meget glad for, at jeg kun skulle vende en enkelt side, for at kunne læse videre i den lille serie. Jeg havde lidt forventet, at der ville være nogle gengangere , men umiddelbart har de to fortællinger ikke ret meget med hinanden at gøre, ud over en henkastet kommentar i slutningen om en dreng med blå øjne, der kan referere til Jonas fra “The Giver”.  Om ikke andet, er “Gathering Blue” ligeså fantastisk som “The Giver” Kira er en fantastisk hovedperson, og jeg beundrede hende meget for hendes store mod og selvstændighed.

Igen er det nemlig vigtigt at tilføje, at selvom bogen virkelig er spændende og velskrevet, så er den samtidig ubehagelig på mange måder. Som i “The Giver” befinder vi os i et dystopisk univers, hvor det kun er de stærke og ‘perfekte’ mennesker, der får lov at overleve. På denne måde, kan man nærmest se fortællingen som en tolkning af Darwins tese om ‘The survival of the fittest’. Spædbørn bliver efterladt i live på en mark, og det samme gør syge og ældre mennesker, der ikke længere er nødvendige for samfundet. Kun en retssag afgjorde, om Kira fik lov at overleve, eller om hun skulle efterlades alene på marken, blandt vilde dyr. Sympati er et fremmedord, i et samfund som dette.

“To sadden. To bloom. To bleed. What a strange set of words.”

Selvom begge fortællinger har skæmt mig en smule, er jeg straks gået i gang med at læse det næste værk i serien. Jeg glæder mig til at se, om jeg finde en større sammenhæng mellem værkerne, når jeg har færdiglæst “Messenger”.

PSX_20151011_131629

 

Read More