“Dog Stories” Af Diane Secker Tesdell m.fl.

Posted by on sep 11, 2015 in 3 Stjerner, Fiction, Novelle | 2 comments

PSX_20150909_182430

PSX_20150909_182621

“Dog Stories” Af Diane Secker Tesdell m.fl., fra forlaget Everyman’s Pocket Classics, udgivet 2010, 3/5 Stjerner

Denne smukke og hyggelige bog indeholder 20 forskellige noveller, og som titlen afslører, handler de alle om menneskets bedste ven. Jeg havde ikke mange forventninger til bogen, da jeg købte den, ud over, at jeg havde hørt rigtig mange gode ting om katte versionen “Cat Stories”. Faktisk vidste jeg ikke, at der fandtes en hunde version, før jeg spottede den tilfældigt på amazon. Jeg læste lynhurtigt beskrivelsen, og så, at Mark Twain var en af navnene i bogen. Sidste år læste jeg hans “Festlige fortællinger” med velbehag, og der skulle ikke mere til, før at jeg bestilte bogen hjem.

Det er altid en smule besværligt at skrive en anmeldelse af en novellesamling. For det første, kan man ikke rigtig give noget referat, da bogen indeholder mere en én fortælling. For det andet, er det svært at give en konkret bedømmelse, fordi nogle af historierne måske har været helt fantastiske, mens andre af dem ikke har vækket nogle former for interesse. Af samme grund ender jeg stort set næsten også altid med at give novellesamlinger 3 stjerner.

“No, actually, it mean “pretty”. Like a girl.’ The man looked at John through his bubbly black shades. How did he see anything? It was irritating, like the display of his uselessly muscled, illustrated arms. ‘I thought it mean “handsome”,’ he said. ‘Well it doesn’t. The ending is feminine.'”

De første tre historier i bogen sagde mig stort set ingenting. De var undeholdende, men ikke underholdende nok til, at jeg kunne holde mine øjne åbne. Jeg blev en smule bekymret over, om resten af bogen ville fortsætte i samme stil, og overvejede et kort øjeblik, om jeg skulle stoppe med at læse den. Heldigvis valgte jeg at fortsætte, og det var som om, at min begejstring voksede jo længere hen i bogen, jeg kom. Jeg elskede Mark Twains fortælling “A dog’s tale”. Min favorit fortælling i bogen var dog helt klart “The story of two dogs” af Doris Lessing, som minder mig meget om Disneys “Lady og vagabonden.” Det er en smuk fortælling om to hunde, en dreng og en pige, der ikke kan få hinanden, fordi de ikke kommer fra samme kår, og fordi deres ejere ikke vil lade dem se hinanden. Desværre slutter den langt mere tragisk end “Lady og vagabonden”.

Derudover var der også noget ved fortællingen “Her dog” af Tobias Wolff, der virkelig ramte mig i hjertet. Den handler om en kvinde, der er blevet forladt af sin egoistiske og utro kæreste, og da han kommer tilbage til hende, ser vi historien fra hendes hunds synspunkt af. Den berører det loyale forhold der er mellem et menneske og en hund. Et forhold, der ikke kan sammenlignes med noget andet.

You ignored her. She would call your name and you would go on reading your paper, or watvhing TV or pretend you handn’t heard. Did she ever have to call my name twice? No! Once and I’d be there, looking up at her, ready for anything. Did I ever want another mistress?”

Alt i alt var “Dog Stories” en god blanding af fortællinger om hunde. Nogle af dem var ganske enkelt intetsigende, mens andre stadig rumsterer rundt i mit hoved. Det er en samling man virkelig skal overveje at læse, hvis man elsker historier, hvor dyrene har noget at skulle have sagt.

PSX_20150909_182259

 

2 Comments

  1. Sikke nogle fine billeder! 🙂

    Bøgerne i Everyman’s Pocket Classics er så flotte. Jeg har selv ‘Christmas Stories’ og ‘Cat Stories’ stående, og har lige fået ‘Bedtime Stories’ med posten 🙂 ‘Dog Stories’ er klart den næste i rækken, jeg har tænkt at anskaffe mig fra den serie 🙂

  2. Ja, det er virkelig en fin serie, jeg er også helt forelsket i dem. ‘Bedtime stories’ lyder rigtig sød, den må jeg lige få kigget nærmere på! 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *