“The Year of Shadows” Af Claire Legrand

Posted by on aug 15, 2015 in 5 Stjerner, Børnelitteratur, Fiction, Horror, Young Adult | 4 comments

PSX_20150812_195807

“The Year of Shadows” Af Claire Legrand, fra forlaget Simon & Schuster, udgivet 2013, 5/5 Stjerner

Claudias mor har uden et eneste ord forladt hende og hendes far, maestroen. Olivia er nu ulykkelig, og den eneste trøst hun har i sin hverdag, er hendes skitsebog, som hun fylder med tegninger af alt, hvad hun tænker på i løbet af dagen. Det er nemlig ikke kun savnet af sin mor, der plager Claudia. Hendes far er nu blevet alene, og derfor er den økonomiske situation også blevet værre end nogensinde før. Koncertsalen, som hendes far ejer, har ingen besøgende, og orkesteret tjener ikke længere penge nok. Derfor har Claudias far været nødt til at sælge deres hus, og flytte ham selv, Claudia og bedstemoderen Nonnie ind i et af backstagelokalerne i koncertsalen. Situationen kunne ikke være værre.

I takt med, at Claudias humør er faldet mere og mere, har hun stort set også mistet alle sine venner. I skolen sidder hun alene ved et bord, og bøllerne ser hende, som et nemt offer. Heldigvis er der et par stykker, der stadig gerne vil snakke med hende. Henry, der arbejder i koncertsalen og aktivisten Joan, står klar til at hjælpe hende, til hver en tid. Dette bliver en stor trøst for Claudia, da det viser sig, at koncertsalen gemmer på skjulte hemmeligheder. En aften, hvor børnene er der alene, ser de nemlig spøgelser. De fremkalder dem for at finde ud af, hvad de laver i koncertsalen, og da det viser sig, at de er fanget i salen, er børnene enige om at de må gøre noget.

Samtidig med, at de skal finde ud af, hvordan de får spøgelserne hjulpet videre, har de tre børn og især Claudia også andre ting at tænke på. Koncertsalen er for alvor ved at gå bankerot, og da hendes far er gået psykisk ned , bliver Claudia nødt til at tage affære. Børnene ender med at reklamere for spøgelserne i koncertsalen, og selvom det lokker tilskuere til, ender det dog ikke helt som planlagt.

Solidarity: when people stick together because they believe in the same things. I liked that.”

Da jeg læste “The Cavendish Home for Boys and Girls” sidste år, vidste jeg, at jeg ikke var færdig med Claire Legrand. Hendes navn har rumsteret rundt i mit hoved lige siden, og derfor bestilte jeg også denne bog hjem med det samme, da jeg havde spottet hendes navn på den dystre forside. Der gik ligeledes heller ikke særlig lang tid efter, at jeg havde fået bogen hjem, til jeg begyndte at læse den. Egentlig ville jeg have ventet til efteråret, men jeg kunne ikke lade være. Og hvor er jeg glad for, at jeg ikke ventede.

Alt ved denne bog er perfekt i mine øjne. Jeg gav fire stjerner til “The Cavendish Home for Boys and Girls”, og derfor var jeg heller ikke i tvivl om, at denne skulle have fem. Der var intet i den, der kunne have været bedre. Især var jeg helt vild med Claudia. Hendes følelser og holdninger er så virkelige og ærlige, at man næsten bliver rørt til tårer, når man læser bogen. Det tab og det savn hun lider i form af sin mors pludselige forsvinden er slet ikke til at bære, men alligevel får hun hevet sig selv op, og får kontrol under situationen, når ingen andre kan det. Hun er modig, stædig og intelligent, og jeg tror ikke, at Legrand kunne have skabt en bedre hovedperson end hende. Samtidig er jeg også ret vild med Igor, som er Claudias kat. Hans tanker vækkes til live i form at interne dialoger mellem ham og Claudia, og på denne måde, bliver han hendes lille sidekick.

“Have you ever watched people when they dont know you’re watching them ? Like in a movie theater or a concert. When people get caught up in watching something, their face change. The lines of their face get softer, because whatever they’re watching has made them forget how they think they’re supposed to be looking. Instead, they just ARE – just sitting there, listening and watching and being real.”

Jeg tror, at jeg vil anbefale denne bog til alle jeg kender, i det næste lange stykke tid. I hvert fald folk, der er glad for dystre børnefortællinger. Denne her er helt klart én af de bedste af slagsen, jeg nogensinde har læst.

PSX_20150812_195623

 

4 Comments

  1. Den lyder virkelig spændende! Og hold da op, hvor ser den fin ud! 🙂

  2. Det er virkelig en af de smukkeste forsider jeg længe har set 🙂

  3. Selvom du siger den er dyster, så lyder den faktisk ikke særlig dyster. For jeg forestiller mig at det er sådan en ‘det-skal-være-skidt-før-det-bliver-godt’ bog. I hvert fald lidt ud fra din beskrivelse. 😉

  4. Det er den helt sikkert også! Samtidig er den dog stadig dyster. Selv jeg kunne blive en lille smule skræmt, og der skal efterhånden meget til, før det sker 😉

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *