“Døde Mænd” Af Mette Glargaard

Posted by on aug 8, 2015 in 3 Stjerner, Fiction, Krimi, Spænding | 0 comments

PSX_20150808_115807

“Døde Mænd” Af Mette Glargaard, anmeldereksemplar fra forlaget Grenen, udgivet 2015, 3,5/5 stjerner

Lotte er en ulykkelig pige. Hun lever i et parforhold der er alt andet end velfungerende, men på grund af praktiske omstændigheder, kan hun ikke gå fra sin yderst utiltrækkende kæreste. Hvor skal hun så bo, og hvad, hvis hun bliver ensom?

Marie er Lottes klare modsætning. Hun er kynisk, kold, rig og blændende smuk. Og så er hun desuden seriemorder. Efter en hård opvækst med bank og udnyttelse, valgte hun at slå sin far ihjel. Efterfølgende har hun set det som sit kald at fange ‘rovdyr’ og gøre det af med dem. Hun jager ondskabsfulde og voldelige mænd, og når de mindst venter det, slår hun dem ihjel. Da hun møder Lotte bliver hun derfor også overrasket over, at hun rent faktisk har følelser. Hun holder overraskende meget af sin nye veninde, og hun vil for alt i verden ikke lade et rovdyr komme i nærheden af hende.

Derfor får Marie også svært ved at se til fra sidelinjen, da Lotte begynder at date en ny fyr. De første tre måneder går godt, og Lars er Lottes drømme mand. Marie har dog lugtet lunten lige fra første møde. Lars er et rovdyr. Da Lotte betroer hende om hans voldelige og egoistiske side, tager Marie affære med det samme, og inviterer parret med på ferie til Bali. Ingen ved dog endnu, at hun kun har planlagt en hjemkomst for to af dem. Samtidig er en dansk politibetjent ved at komme på sporet af Marie, og hun kan derfor ikke sjuske med detaljerne.

“Selvom hun tit var dum som en dør og ikke fattede de store linjer i verden, så var hun hans lille himmel.”

Jeg var meget skeptisk, da jeg så forsiden af denne bog. Ærlig talt ligner den en dårlig kopi af en Stephen King roman fra 80’erne. Der er noget med dryppende blod på forsiden, der altid får mig til at krumme tæer. Det er så brugt, og alligevel ser jeg utallige krimier, thrillere og gyseromaner bruge samme koncept hvert år. Udover den lidt skuffende forside, må jeg dog indrømme, at jeg blev blæst omkuld af indholdet. Mest af alt, af sproget. Mette Glargaard skriver interessant, rørende og samtidig virkelig humoristisk. I løbet af få sider, havde jeg allerede fundet fem forskellige citater, og nogle af udtrykkene fik mig ganske enkelt til at bryde sammen i latterkramper. Aldrig har jeg læst så ærlig, sjov og alvorlig en bog.

Det tog mig lidt tid at komme rigtig ind i handlingen. Jeg havde svært ved at holde af Lotte som karakter, netop fordi hun er så svag og naiv, som hun er. Hendes opførsel irriterede mig grænseløst og det var først efter de første fem kapitler, jeg begyndte at finde hende interessant. Marie derimod, fandt jeg interessant med det samme. Det er sjældent man støder på en kvindelig seriemorder i den danske litteratur, og slet ikke af hendes kaliber. Da jeg havde lært kvinderne at kende hver især, blev resten af historien også hurtig meget mere spændende, og den sidste halvdel af bogen læste jeg på rekordtid.

“Den arrogante skid var en sadist, som dækkede sin tortur med glasur.”

“Døde mænd” er uden tvivl en utrolig psykologisk bog, og derfor balancerede den også perfekt mellem den humoristiske ironi og den voldsomme alvor. Det er en bog, der kan få dig til at grine og græde på samme tid, og alene derfor, er den værd at læse.

PSX_20150808_115631

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *