Posts made in august, 2015

The Rocky Horror Picture Show

Posted by on aug 29, 2015 in Events | 0 comments

PSX_20150829_181812

20150828_220402

For et par dage siden spottede jeg et fantastisk arrangement på Facebook. Skæbnen havde nemlig bestemt, at “The Rocky Horror Picture Show” og Odense Film Festival havde 40 års jubilæum på selv samme dag, og dagen var i går. Jeg tog troligt min veninde under armen, og med et tæppe i den anden hånd, bevægede vi os klokken 21:00 ned til Amfiscenen ved Brandts pasage. Da vi havde fundet os en nogenlunde god plads, satte vi os til rette og ventede på, at filmen skulle starte.

Derfor blev vi også meget overrasket, da en fyr med blåt hår og undertøj indtog scenen. Ingen af os havde undersøgt, hvad det egentlig var der skulle foregå, og vi så meget forvirrede på hinanden, mens vi prøvede at holde en flov latter tilbage. Heldigvis udviklede overraskelsen sig til noget positivt, da den blåhårede mand i undertøj og hans band præsenterede arrangementet ved at spille et par af de kendte numre fra filmen. Da vi var kommet et stykke ind i filmen, som ingen af os havde set i meget lang tid, gik det selvfølgelig også op for os, at alle bandmedlemmerne var klædt ud som karaktererne i filmen.

Da filmen begyndte, blev vi endnu en gang glædeligt overrasket, da mange af tilskuerne havde medbragt ris til at kaste mod scenen, under filmens famøse bryllupscene. Ligeledes sprøjtede nogle med vandpistoler under uvejrsscenerne, mens andre havde medbragt aviser til at komme over hovedet, præcis som en af filmens hovedkarakter gjorde det. Endnu mere overrasket blev vi, da det gik op for os, at en stor del af tilskuerne også havde klædt sig ud som karaktererne, og desuden dansede i takt med karakterene i filmen.

Alt i alt, kan jeg ikke sige andet end, at det var en fantastisk oplevelse og, at min veninde og jeg ikke snakkede om andet end den gode stemning hele vejen hjem. Det er dejligt at se så mange trofaste fans, der glædeligt dukker op til arrangementer som dette. Samtidig vil jeg ønske både Odense Film Festival og “The Rocky Horror Picture show” et stort tillykke, og sige tak for en unik og god oplevelse.

20150828_220531

20150828_220551

Read More

“The Thirteenth Tale” Af Diane Setterfield

Posted by on aug 28, 2015 in 4 Stjerner, Fiction, Mysterie | 4 comments

PSX_20150828_115338

“The Thirteenth Tale” Af Diane Setterfield, fra forlaget Washington Square Press, udgivet 2010, (Org. Udgivet 2006), 4,5/5 Stjerner

Den rige og succesfulde forfatter Vida Winter har på sit dødsleje besluttet, at hun vil fortælle den historie, som alle hendes læsere har drømt om at læse i flere årtier. Den trettende fortælling, – fortællingen om Vidas eget liv. Dog har hun ikke tænkt sig at skrive sin biografi selv, og det er her, at bogelskeren og biografisten Margaret Lea kommer ind i billedet.

Margaret Lea har siden sin barndom arbejdet i sin fars bogbutik. Hun elsker sit liv blandt bøgerne, og som ældre, er hun ligeledes blevet meget interesseret i forfatterene bag historierne, og derfor er hun, som mange andre læsere, også meget fascineret af den manglende viden om Vida Winter. Da hun modtager tilbudet om at skrive biografien, tøver hun derfor heller ikke med at takke ja.

Sammen bruger Margaret og Vida flere timer om dagen på at snakke om deres livhistorier. Vida Winter vil nemlig ikke lade sig tage til takke med kun at fortælle om sig selv – hun vil have en historie tilbage igen. Margaret kommer i tanke om nogle besynderlige ting i hendes opvækst, som hun egentlig altid har forsøgt at glemme. Hun er plaget af en gemt og mørk familiehemmelighed, og i takt med, at Vida Winter afslører sin, bliver Margaret også mere og mere afklaret.

“There is something about words. In expert hands, manipulated deftly, they take you prisoner. Wind themselves around your limbs like spider silk, and when you are so enthralled you cannot move, they pierce your skin, enter your blood, numb your thoughts. Inside you they work their magic.”

“The Thirteenth Tale” er intet mindre end en fantastisk fortælling. Det er en gotisk, spændende og nervepirrende fortælling om familiære hemmeligheder og det ubrydelige bånd, der er mellem tvillinger. Det er disse elementer, der fik mig til at samle bogen op, da jeg stødte på den i en bogbutik i Amsterdam. Jeg elsker gotiske fortællinger, hvor hele handlingen vendes på hovedet, og så er jeg desuden også selv tvilling. Jeg blev hurtigt overrasket over, hvor fanget jeg blev af sproget. Jeg var godt klar over, at Diane Setterfield ofte bliver rost for sit farverige og beskrivende sprog, men alligevel kunne jeg ikke lade være med at læse nogle af sætningerne igen og igen.

Karaktererne er den bedste del af romanen. De er beskrevet så perfekte, at man føler, at man kender dem. Hvad de tænker, hvad de føler og ikke mindst – hvad de skjuler. Det er læserens viden og indforståenhed af bøger som disse, der gør hele læseoplevelsen noget særligt. Jeg er især vild med mystikken omkring Vida Winter. Hendes historie og opvækst er mystisk, fordi den aldrig er blevet fortalt. Men mystikken rækker langt bredere end bare dét – alt lige fra hendes udefinerbar sygdom til hendes korte røde hår er mystisk.

“What better way to get to know someone than through her choice and treatment of books?”

“The Thirteenth Tale” er én af de bedste historier, jeg har læst i år. Jeg har med vilje gemt den til et særligt tidspunkt, og denne sensommerperiode har været helt perfekt. Jeg kan ikke anbefale bogen nok.

PSX_20150828_115702

Read More

Tema# 46 – Kan læsevaner gå i arv?

Posted by on aug 22, 2015 in Tema | 12 comments

PSX_20150822_094744

PSX_20150822_092928

I øjeblikket er jeg tit hjemme hos mine forældre.  Dette betyder, at jeg nu igen har indblik i, hvad mine forældre egentlig læser, og om deres foretrukne litteratur har noget tilfælles med min.

Når jeg kigger på mine forældres bogreoler i stuen, spotter jeg straks min mors samling af Jussi Adler Olsen bøger. Da “Kvinden i buret udkom” var hun så begejstret, at hun næsten ikke snakkede om andet. Efterfølgende har det været et nærmest ubrydeligt ritual, at hun har fået den næste bog i rækken i fødselsdagsgave eller julegave. En anden forfatter, jeg lægger mærke til, er Stephen King. Stephen King har en særlig plads i mit hjerte, som aldrig vil kunne udskiftes. Dette skyldes, at hans bøger var blandt de første ‘voksenbøger’ jeg læste. Samtidig var det Stephen King, der i sin tid præsenterede mig for horrorgenren, hvilket jeg er evigt taknemmelig for. Hans bøger fik mig til at elske at læse horror, og på skolebiblioteket begyndte bibliotekarerne automatisk at reservere hans bøger i mit navn.  Den første bog jeg læste af ham var “Pigen der elskede Tom Gordon”. Jeg elskede den, og efterfølgende slugte jeg flere og flere af hans bøger i en lang stribe. Der var dog en grund til, at det netop var Stephen King der fik mig til at elske at læse. Hvis “Pigen der elskede Tom Gordon” ikke havde stået på min mors bogreol, havde jeg nok aldrig læst den. I hvert fald ikke i en alder af 10 år.

Dette får mig til at stille spørgsmålet: Kan læsevaner gå i arv ?

… eller var det blot tilfældigt, at en af min mors Stephen King bøger fangede min opmærksomhed ? Jeg ved det ikke. Min mor læser næsten udelukkende krimier, og rynker panden, hvis jeg foreslår noget, der ikke handler om en mordgåde. Min far læser nærmest ikke andet end aviser og en lillesmule krigslitteratur i ny og næ. Han kan godt lide at læse samfunds orienteret litteratur, og derfor får han også altid den nyeste “Hvem, Hvad, Hvor” i fødselsdagsgave. Min  bror interesserer sig meget lidt for litteratur, og jeg tror aldrig han har færdiglæst andre bøger end Harry Potter. Mine læsevaner har altså udviklet sig til noget langt større og langt bredere, end hvad der startede med at være en stor fascination af Stephen King. Jeg hader krigslitteraturens voldsomme ærlighed, jeg kan ikke leve uden at læse, og krimier læser jeg kun en sjældent gang i mellem, hvis bogen virkelig har fået gode anmeldelser, eller hvis et forlag tilbyder et anmeldereksemplar, jeg ikke kan sige nej til.

Selvom mine læsevaner ikke længere har meget tilfælles med resten af min familie, sker det dog en gang i mellem, at jeg kommer til tænke over, hvor meget ens opvækst egentlig har at gøre med ens personlige smag. Fx lægger jeg mærke til, at min mors yndlings scener i Chris Carters uhyggelige bøger, er de samme som mine. Hverken min mor eller andre af mine familiemedlemmer har dog nogensinde fortalt mig hvad jeg burde læse, eller på nogen måde haft indflydelse på min egen smag. Derfor tror jeg alligevel, at der er en mulighed for, at læsevaner kan gå i arv, ligesom øjenfarve og hårfarve.

Har I nogle sinde tænkt over, om læsevaner kan gå i arv? Læser i det samme som resten i jeres familie, eller tror i det er helt tilfældigt, hvad man kan lide at læse ?

PSX_20150822_093216

PSX_20150822_093026

Read More

“Smagen af Honning” Af J.G. Gylling

Posted by on aug 18, 2015 in 4 Stjerner, Fiction | 0 comments

PSX_20150818_155705

“Smagen af Honning” Af J.G. Gylling, anmeldereksemplar fra forlaget Brændpunkt, udgivet 2015, 4/5 Stjerner

Joan bor sammen med sin mand Bjørn og deres datter Rosa. Liv, den ældste datter, er netop flyttet til storbyen for at studere. Udefra ligner de en ganske almindelig og lykkelig familie, men under overfladen er sandheden en helt anden. Bjørns cykelsport konkurrerer konstant med kvalitetstiden, Joan har nogle uforklarlige  problemer med underlivet, Liv har fået et bekymrende problem med Ecstasy-piller og Rosa kan ikke finde ud af, hvad hun skal fortage sig efter 9. klasse.

Samtidig med denne handling, får vi indblik i Joans opvækst i form af hendes dagbog. Hun er vokset op med en voldelig og alkoholisk far, og en mor, der valgte at lukke øjnene for problemerne. Hendes bror blev tvangsfjernet i en tidlig alder, og hendes søster valgte at tage sit eget liv.

I takt med, at handlingen skrider mere og mere frem, udvikler karakterernes problemer sig også. Joan finder ud af, hvad hun fejler, og sorgen er næsten ikke til at bære. Liv og Rosa kæmper med hver deres misbrug, og Bjørn er fortsat aldrig hjemme. Mod slutningen begynder Joans dagbogsbeskrivelser at hænge mere og mere sammen med nutiden, og i en smuk og samtidig skræmmende slutning, bliver alle snorene bundet sammen i en social realistisk sløjfe.

Jeg elskede at være syg, for så lavede mor te og honning-madder. Men man skulle være rigtig syg. Man kunne ikke snyde.”

Jeg må indrømme, at jeg var en smule skeptisk, da jeg blev tilbudt at anmelde denne bog. Normalt er jeg ikke så interesseret i at læse familiedramaer, da jeg opfatter dem som værende meget ens og intetsigende. Alligevel var der noget ved titlen, der fik mig til at takke ja til tilbuddet. Da bogen et par dage efter landende i min postkasse, blev jeg dog igen i tvivl om mit valg. Forsiden er ikke specielt interessant at kigge på, og bagsideteksten afslører ikke noget, jeg ikke i forvejen var klar over. Da jeg så kom et par sider ind i bogen, fandt jeg hurtigt ud af, at jeg godt kunne pakke alle mine fordomme sammen. Bogen er utrolig velskrevet og karaktererne er så realistiske, at jeg næsten kunne relatere til dem alle.

Jeg kunne virkelig godt lide den måde, at Joans dagbogsbeskrivelser afslørede mere og mere af nutidens mange problemer. I starten så jeg hendes beskrivelser af sin barndom, som en særskilt handling, men det gik hurtigt op for mig, hvordan det hele egentlig hang sammen. Alligevel kan jeg ikke komme udenom, at jeg blev utrolig overrasket over slutningen af bogen. Jeg havde forventet en barsk afsløring, og da mine forventninger blev indfriet, var jeg egentlig sikker på, at bogen var slut. Lige indtil jeg læste det sidste kapitel igen, og måtte kigge ekstra godt efter bogstaverne på den sidste linje.

“Selvom det er aften og vinteren ikke er helt ovre endnu, er det lysere udenfor. Hun smiler for sig selv.”

“Smagen af Honning” er én af de bøger, man måske ikke selv ville vælge på biblioteket, hvis man ikke havde kendskab til den, da hverken forside, bagside, forfatter eller forlag afslører ret meget. Derfor er det også én af de bøger, man ikke kan undgå at bliver overrasket over. I mit tilfælde blev det en meget positiv overraskelse.

PSX_20150818_155529

Read More

“The Year of Shadows” Af Claire Legrand

Posted by on aug 15, 2015 in 5 Stjerner, Børnelitteratur, Fiction, Horror, Young Adult | 4 comments

PSX_20150812_195807

“The Year of Shadows” Af Claire Legrand, fra forlaget Simon & Schuster, udgivet 2013, 5/5 Stjerner

Claudias mor har uden et eneste ord forladt hende og hendes far, maestroen. Olivia er nu ulykkelig, og den eneste trøst hun har i sin hverdag, er hendes skitsebog, som hun fylder med tegninger af alt, hvad hun tænker på i løbet af dagen. Det er nemlig ikke kun savnet af sin mor, der plager Claudia. Hendes far er nu blevet alene, og derfor er den økonomiske situation også blevet værre end nogensinde før. Koncertsalen, som hendes far ejer, har ingen besøgende, og orkesteret tjener ikke længere penge nok. Derfor har Claudias far været nødt til at sælge deres hus, og flytte ham selv, Claudia og bedstemoderen Nonnie ind i et af backstagelokalerne i koncertsalen. Situationen kunne ikke være værre.

I takt med, at Claudias humør er faldet mere og mere, har hun stort set også mistet alle sine venner. I skolen sidder hun alene ved et bord, og bøllerne ser hende, som et nemt offer. Heldigvis er der et par stykker, der stadig gerne vil snakke med hende. Henry, der arbejder i koncertsalen og aktivisten Joan, står klar til at hjælpe hende, til hver en tid. Dette bliver en stor trøst for Claudia, da det viser sig, at koncertsalen gemmer på skjulte hemmeligheder. En aften, hvor børnene er der alene, ser de nemlig spøgelser. De fremkalder dem for at finde ud af, hvad de laver i koncertsalen, og da det viser sig, at de er fanget i salen, er børnene enige om at de må gøre noget.

Samtidig med, at de skal finde ud af, hvordan de får spøgelserne hjulpet videre, har de tre børn og især Claudia også andre ting at tænke på. Koncertsalen er for alvor ved at gå bankerot, og da hendes far er gået psykisk ned , bliver Claudia nødt til at tage affære. Børnene ender med at reklamere for spøgelserne i koncertsalen, og selvom det lokker tilskuere til, ender det dog ikke helt som planlagt.

Solidarity: when people stick together because they believe in the same things. I liked that.”

Da jeg læste “The Cavendish Home for Boys and Girls” sidste år, vidste jeg, at jeg ikke var færdig med Claire Legrand. Hendes navn har rumsteret rundt i mit hoved lige siden, og derfor bestilte jeg også denne bog hjem med det samme, da jeg havde spottet hendes navn på den dystre forside. Der gik ligeledes heller ikke særlig lang tid efter, at jeg havde fået bogen hjem, til jeg begyndte at læse den. Egentlig ville jeg have ventet til efteråret, men jeg kunne ikke lade være. Og hvor er jeg glad for, at jeg ikke ventede.

Alt ved denne bog er perfekt i mine øjne. Jeg gav fire stjerner til “The Cavendish Home for Boys and Girls”, og derfor var jeg heller ikke i tvivl om, at denne skulle have fem. Der var intet i den, der kunne have været bedre. Især var jeg helt vild med Claudia. Hendes følelser og holdninger er så virkelige og ærlige, at man næsten bliver rørt til tårer, når man læser bogen. Det tab og det savn hun lider i form af sin mors pludselige forsvinden er slet ikke til at bære, men alligevel får hun hevet sig selv op, og får kontrol under situationen, når ingen andre kan det. Hun er modig, stædig og intelligent, og jeg tror ikke, at Legrand kunne have skabt en bedre hovedperson end hende. Samtidig er jeg også ret vild med Igor, som er Claudias kat. Hans tanker vækkes til live i form at interne dialoger mellem ham og Claudia, og på denne måde, bliver han hendes lille sidekick.

“Have you ever watched people when they dont know you’re watching them ? Like in a movie theater or a concert. When people get caught up in watching something, their face change. The lines of their face get softer, because whatever they’re watching has made them forget how they think they’re supposed to be looking. Instead, they just ARE – just sitting there, listening and watching and being real.”

Jeg tror, at jeg vil anbefale denne bog til alle jeg kender, i det næste lange stykke tid. I hvert fald folk, der er glad for dystre børnefortællinger. Denne her er helt klart én af de bedste af slagsen, jeg nogensinde har læst.

PSX_20150812_195623

 

Read More

“Persuasion” Af Jane Austen

Posted by on aug 12, 2015 in 5 Stjerner, Classics, Fiction, Kærlighed | 2 comments

PSX_20150811_201518

“Persuasion” Af Jane Austen, fra forlaget Barnes and Noble, udgivet 2011 (Org. udgivet 1817) 5/5 Stjerner

Syv år før bogen udspiller sig, er Anne Elliot lykkeligt forelsket i den fattige søofficer Frederic Wentworth. Parret kan se frem til en lykkelig fremtid sammen, da de netop er blevet forlovet. Lykken vendes dog pludselig på hovedet, da Annes familie og nære ven, Lady Russel, ikke accepterer Frederic som en værdig ægtemand til Anne. Han er ambitiøs, men fattig, og fattigdommen taler højest. Parret har ikke andet valg, end at bryde forlovelsen, og den lykkelige kærlighed overskygges af ulykke og sorg.

Syv år senere er Anne nu 27 år, og stadig ugift. Hun er aldrig kommet sig over sine følelser for Wentworth, og derfor er det også et slag i hjertet, da hendes familie af mangel på penge bliver nødt til at leje deres pompøse gods ud. Lejeren er nemlig ingen anden end Wenthworth, der med sin store succes nu er blevet forfremmet til Kaptajn. Rollerne er byttet om, og det er nu Anne der er den fattige, mens Wentworth  i mellemtiden er blevet rig.

Alle forventer, at Wentworth nu vil gifte sig med nabopigen Louisa. Han viser ingen følelser overfor Anne, men da han overhører en samtale omkring hendes syn på forelskelse, begynder han han tænke tilbage. Spørgsmålet er bare, om han kan tilgive hendes tidligere afvisning.

“I hate to hear you talk about all women as if they were fine ladies instead of rational creatures. None of us want to be in calm waters all our lives.”

Jane Austens bøger står på de fleste kvindelige bogelskeres reoler. Og det er der en grund til. De er romantiske, velskrevet, magiske, vidunderlige og drømmende. Alene af den grund, er de kendt som verdens bedste kærlighedsromaner. Det jeg elsker aller mest ved Jane Austen er dog hendes ironi. Jeg elsker, at hendes historier ikke kun er fyldt med kærlighed, men også en rørende ærlighed. “Persuasion” er helt klart en af mine favoritromaner af hende. Den er atypisk, da vores heltinde, Anne, ikke længere er helt ung, og samtidig er langt mere rolig og jordnær end Austens andre heltinder.

Især er Annes far, Sir Walter Elliot vigtig for bogens stærke og nærmest ondskabsfulde ironi. Han undertrykker og overser sine døtre fuldstændig, og tænker kun på penge, magt og prestige. Ingen er god nok til hans familie, og derfor må Anne opgive sit livs kærlighed. Alt dette ændres dog, da han selv bliver fattig, og hans døtre stadig er ugifte. Man kan næsten ikke undgå at se et lysende skilt med ordet KARMA for sine øjne, når man læser bogen, og det er en af grundene til, at jeg finder den så speciel.

“There could have been no two hearts so open, no tastes so similar, no feelings so in unison”

Det er svært at vide, hvor man skal stoppe, når man skriver en anmeldelse af en af Austens bøger. Alt fra det smukke og unikke sprog, de sprudlende karakterer og mindeværdige plots fortjener at blive skamrost. I stedet vil jeg dog slutte af med at anbefale Jane Austen til alle, der endnu har til gode at lære hendes forfatterskab at kende.
PSX_20150811_201307

 

Read More

Tema #45 – Min kærlighed til bogstøtter

Posted by on aug 10, 2015 in Tema | 12 comments

Min store interesse for bøger stopper ikke kun ved selve bøgerne. Jeg elsker alt der har med ord og litteratur at gøre, og derfor har jeg bl.a. også en alt alt for stor samling af notesbøger og bogmærker. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at skaffe flere og flere, og jeg knuselsker mine små samlinger. En anden ting, jeg er rigtig glad for, er bogstøtter. De skal bruges på en bogreol for at holde bøgerne samlet, og derfor er det også de færreste, der ikke ejer et par eller to. Da jeg var yngre brugte jeg bare altid de kedelig hvide eller sorte fra IKEA eller lignende butikker, men som min interesse for bøgerne voksede sig større, voksede min nysgerrighed også for specielle bogstøtter. Jeg synes virkelig de kan pynte på en hver bogreol, og ofte kan man finde nogle, der passer meget til ens personlige stil.

Da jeg i øjeblikket står i en meget kaotisk boligsituation, og alle mine bøger og andre ejendele er pakket ned i kasser, kan jeg ikke lade være med at drømme mig væk til en ny lejlighed med en væg af bogreoler fyldt med bøger. Jeg leder derfor også efter nogle nye bogstøtter, som jeg kan sætte på mine hylder, når jeg en dag kan pakke alle mine bøger op igen.

Dette er et udvalg af nogle af dem, jeg virkelig godt kan lide. Jeg har endnu ikke købt nogle af dem, men der er ingen tvivl om, at et par af dem i hvert fald skal være mine.

a-z-bookends-abli-500

 

 

french-globe-bookends

nerd-bookends-new

prod1458003_F11

 

a2dc08a3f787702ce813012a206e724d

Samler I på bogstøtter, eller andre sjove boglige genstande, ligesom mig ?

Read More

“Døde Mænd” Af Mette Glargaard

Posted by on aug 8, 2015 in 3 Stjerner, Fiction, Krimi, Spænding | 0 comments

PSX_20150808_115807

“Døde Mænd” Af Mette Glargaard, anmeldereksemplar fra forlaget Grenen, udgivet 2015, 3,5/5 stjerner

Lotte er en ulykkelig pige. Hun lever i et parforhold der er alt andet end velfungerende, men på grund af praktiske omstændigheder, kan hun ikke gå fra sin yderst utiltrækkende kæreste. Hvor skal hun så bo, og hvad, hvis hun bliver ensom?

Marie er Lottes klare modsætning. Hun er kynisk, kold, rig og blændende smuk. Og så er hun desuden seriemorder. Efter en hård opvækst med bank og udnyttelse, valgte hun at slå sin far ihjel. Efterfølgende har hun set det som sit kald at fange ‘rovdyr’ og gøre det af med dem. Hun jager ondskabsfulde og voldelige mænd, og når de mindst venter det, slår hun dem ihjel. Da hun møder Lotte bliver hun derfor også overrasket over, at hun rent faktisk har følelser. Hun holder overraskende meget af sin nye veninde, og hun vil for alt i verden ikke lade et rovdyr komme i nærheden af hende.

Derfor får Marie også svært ved at se til fra sidelinjen, da Lotte begynder at date en ny fyr. De første tre måneder går godt, og Lars er Lottes drømme mand. Marie har dog lugtet lunten lige fra første møde. Lars er et rovdyr. Da Lotte betroer hende om hans voldelige og egoistiske side, tager Marie affære med det samme, og inviterer parret med på ferie til Bali. Ingen ved dog endnu, at hun kun har planlagt en hjemkomst for to af dem. Samtidig er en dansk politibetjent ved at komme på sporet af Marie, og hun kan derfor ikke sjuske med detaljerne.

“Selvom hun tit var dum som en dør og ikke fattede de store linjer i verden, så var hun hans lille himmel.”

Jeg var meget skeptisk, da jeg så forsiden af denne bog. Ærlig talt ligner den en dårlig kopi af en Stephen King roman fra 80’erne. Der er noget med dryppende blod på forsiden, der altid får mig til at krumme tæer. Det er så brugt, og alligevel ser jeg utallige krimier, thrillere og gyseromaner bruge samme koncept hvert år. Udover den lidt skuffende forside, må jeg dog indrømme, at jeg blev blæst omkuld af indholdet. Mest af alt, af sproget. Mette Glargaard skriver interessant, rørende og samtidig virkelig humoristisk. I løbet af få sider, havde jeg allerede fundet fem forskellige citater, og nogle af udtrykkene fik mig ganske enkelt til at bryde sammen i latterkramper. Aldrig har jeg læst så ærlig, sjov og alvorlig en bog.

Det tog mig lidt tid at komme rigtig ind i handlingen. Jeg havde svært ved at holde af Lotte som karakter, netop fordi hun er så svag og naiv, som hun er. Hendes opførsel irriterede mig grænseløst og det var først efter de første fem kapitler, jeg begyndte at finde hende interessant. Marie derimod, fandt jeg interessant med det samme. Det er sjældent man støder på en kvindelig seriemorder i den danske litteratur, og slet ikke af hendes kaliber. Da jeg havde lært kvinderne at kende hver især, blev resten af historien også hurtig meget mere spændende, og den sidste halvdel af bogen læste jeg på rekordtid.

“Den arrogante skid var en sadist, som dækkede sin tortur med glasur.”

“Døde mænd” er uden tvivl en utrolig psykologisk bog, og derfor balancerede den også perfekt mellem den humoristiske ironi og den voldsomme alvor. Det er en bog, der kan få dig til at grine og græde på samme tid, og alene derfor, er den værd at læse.

PSX_20150808_115631

Read More

“Kaos” Af Poul Erik Larsson

Posted by on aug 4, 2015 in 3 Stjerner, Fiction, Krimi, Spænding | 0 comments

PSX_20150804_113927

“Kaos” Af Poul Erik Larsson, anmeldereksemplar fra forlaget mellemgaard, udgivet 2015, 3/5 Stjerner

Da Birgitte Munk Jørgensen bliver dræbt, er Marcus Falck og hans kollegaer kommet på en hård opgave. I hendes bolig findes der spor og fingeraftryk fra flere forskellige mennesker, og de hovedmistænkte har umiddelbart perfekte alibier. Samtidig med mordgåden, har holdet også flere andre vigtige ting at tage sig af. I en container findes der resterne af et brutalt likvideret toturoffer, og samtidig forsvinder en ældre mand sporløst. Da det går op for Falck, at sagerne måske ikke er nær så tilfældige, bliver det først endnu sværere at samle puslespillet.

Ikke nok med, at hele Nordsjællands drabsafdeling er under hårdt pres, så sker der også ting og sager i kollegaernes personlige liv. Falck og kæresten, som desuden også er en del af holdet, får store problemer i deres parforhold, da de bliver uenige om deres fremtid sammen. Samtidig går kollegaen Claus Danielsen en meget svær tid i møde, da hans syge mor pludselig bliver indlagt med uhelbredelig kræft.

“Nu håber han bare, at den nysgerrige nabo snart vil forsvinde, så han kan få styr på sine tanker, der er et rent kaos.”

Da jeg læste “Skyggemanden” sidste år, var jeg helt vild med plottet og Poul Erik Larssons måde at beskrive sine karakterer på. Mest af alt var jeg vild med den uhyggelige vandrehistorie om forsvundne drenge i skoven, der gjorde sig gældende i den første del af romanen. “Kaos” er ikke uhyggelig på samme måde som “Skyggemanden”, da plottet udelukkende kan karakteriseres som krimi. Den omhandler en kvinde, der bliver fundet myrdet i sin seng, politiholdets personlige dæmoner, en mand der er forsvundet og en mafiaboss, der skal fanges. Ret meget mere sker der ikke i bogen.

Selvom “Kaos” måske er en smule for uoriginal til min smag, kan jeg ikke se bort fra, at den var virkelig spændende. Lige som de fleste krimiromaner er det en pageturner uden lige, og bogen er hurtig læst. Der var dog også en del ting hos karakterene, der irriterede min læsning og derfor kan jeg ikke give bogen mere end tre stjerner. Deres reaktioner var nogle gange en smule underlige. Fx finder en kvinde sin mands elskerinde i sit sommerhus, og smider hende ikke engang ud. Det virkelig som en lidt atypisk måde at håndtere sådan en situation på. Senere finder den samme kvinde en pose med hårde stoffer i sin mands ejendele, og heller ikke her, har hun nogen egentlig reaktion. Samtidig bliver den hårde mafiaboss i romanen kaldt ‘Scarface’, da han har et langt ar i ansigtet. Igen synes jeg lidt, at det er noget man set før, og jeg ville ønske, at der var brugt lidt mere tid på at finde nogle originale og personlige karaktertræk.

“Han holder vejret og lytter intenst. Der er helt stille. Ildevarslende stille. Sådan står han nogle sekunder og vender sig for sent, da han fornemmer en bevægelse bag sig. “

Selvom bogen er en smule uoriginal til min smag, er jeg ikke i tvivl om, at mange andre vil elske den. Det er en krimi med stort K, og det er en fin bog at læse ved stranden eller poolen. Den er spændende og hurtigt at komme igennem, men samtidig skal man ikke forvente ret meget mere end det.

PSX_20150804_114043

Read More