“Looking for Alaska” Af John Green

Posted by on jun 9, 2015 in 4 Stjerner, Fiction, Kærlighed, Young Adult | 4 comments

PSX_20150609_114359

“Looking for Alaska” Af John Green, fra forlaget Harper Collins, udgivet 2005, 4/5 Stjerner

Miles Young har ikke rigtig nogle venner, og på sin skole, er han kendt som værende en kæmpe nørd. Derfor glæder han sig også til at starte på en ny kostskole. I starten virker alt også til at være helt fint. Han har fået sig en okay værelseskammerat, og i form af ‘The Colonel’ har Miles fundet sin første og eneste ven. The Colonel introducerer ham for hans andre venner, og Miles kunne ikke være mere tilfreds. Det virker faktisk som om, at de alle sammen godt kan lide ham. Bortset fra den obligatoriske bande af narrøve, der altid er at finde på en kostskole, selvføgelig.

Især har en af The Colonels venner, gjort stort indtryk på Miles. Alaska er en uimodståelig smuk pige, og da Miles aldrig har haft en veninde før, kan han ikke lade være med at opføre sig akavet i hendes selskab. Alaska er dog ikke berørt af Miles’ nørdede opførsel, og hun så er hun desuden kendt som skolens største pranker. Hun er sjov, utrolig udadvendt og samtidig er hun ligeså glad for litteratur, som Miles er.

Fordi at Alaska netop er så perfekt, er Miles også sikker på, at de aldrig kan blive mere end venner. Alaska har en kæreste, som hun er meget glad for, og hun prøver desuden at finde en kæreste til Miles. Derfor kommer det også utrolig meget bag på ham, da de en aften pludselig kysser. Han er mere end lykkelig. Men så sker der noget frygteligt, der vender hele hans nye liv på hovedet.

“So I walked back to my room and collapsed on the bottom bunk, thinking that if people were rain, I was drizzle and she was a hurricane.”

Oplevelsen af at læse denne bog, er grunden til, at jeg prøver at lade være med at læse afslørende anmeldelser. Der er ikke noget værre end en uønsket spoiler, for den kan virkelig være altændrende. “Looking for Alaska” er John Greens debut roman, og derfor har den, ligesom alle hans andre bøger, også været meget hypet. Alligevel er det lykkedes mig at spore så meget udenom alle afsløringer, at jeg ikke havde den fjerneste idé om, hvad plottet gik ud på. Det var først, da Miles blev introduceret for Alaska, at jeg fandt ud af, at den ikke har noget med staten Alaska at gøre.

Jeg må indrømme, at jeg ikke kunne lade være med at hulke en lille smule, da jeg nåede til det sørgelige punkt i fortællingen. Jeg havde hele siden undret mig over, hvad nedtællingen i starten af alle kapitlerne skulle føre til, men jeg havde aldrig forudset, hvad der ville ske. Derfor havde historien også stor stor effekt på mig. Jeg synes handlingen var utrolig god, og bogen var meget let at læse. Jeg kunne godt lide alle karaktererne, og især den akavede Miles sjal mit hjerte. Slutningen var dog altafgørende for min holdning om bogen, for den sluttede på ingen måde, som jeg ville ønske. Og det kan også være en god ting en gang i mellem.

“I may die young, but at least I’ll die smart.”

Jeg kan utrolig godt lide John Green. Nogle af hans værker er en smule overhypet efter min mening, men hans skrivestil og hans meget elskværdige karakterer rammer altid plet. Jeg kan anbefale denne bog til alle, der ikke kender slutningen. Hver dog forberedt på, at en pakke kleenex bliver nødvendige.

PSX_20150609_114223

4 Comments

  1. Åh, det er også bare en af de bedste Green-bøger. Jeg knuselsker den <3

  2. Ja, jeg synes virkelig også den er god! Er så glad for, at jeg ikke kendte til plottet, før jeg læste den 🙂

  3. Hvor er jeg glad for, at du kunne lide den 🙂

  4. Jeg synes virkelig, at den er god!

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *