“Ulven” Af Katrine Marie Guldager

Posted by on jun 5, 2015 in 3 Stjerner, Fiction | 4 comments

PSX_20150605_182602

“Ulven” Af Katrine Marie Guldager, anmeldereksemplar fra Politikkens forlag, udgivet 2015, (Org. udgivet 2010), 3,5/5 Stjerner

“Ulven” er første bind i en længere familiekrønike. I dette første bind, der finder sted under Anden Verdenskrig, bliver vi præsenteret for Peter, der netop har købt et hus i Køge. Han forelsker sig hurtigt i kvarterets fine pige, Lilly, og selvom Peter bestemt ikke er hverken flot eller graciøs, ender hun alligevel med at sige ja til at gifte sig med ham. Det lykkelige ægtepar får snart sønnen Henry, og han er ligeså forkælet, som et hvert andet enebarn. Da parret kort efter også kan byde en lillesøster velkommen, må Henry dog dele den store opmærksomhed, og det er han bestemt ikke glad for.

De første år går hurtigt, og lillesøster Leonora bliver en større og større irritation for Henry. Selvom alle andre ser ud til at synes godt om den lille rødhåret pige, kan han ikke se noget som helst positivt ved hende. Han hader hende. Hans had til Leonora får så store konsekvenser, at Lilly begynder at tvivle på, om Henry overhovedet har nogen samvittighed. Større bliver denne tvivl i takt med, at Henry bliver ældre. Nabofamilierne kommer hyppigt med grædende børn og forlanger undskyldninger over Henrys opførsel. Ligeledes begynder Lilly og Peters ægteskab at få problemer. Lille får nemlig opmærksomhed fra andre mænd, og hun har svært ved at holde sig tilbage.

Ud over den lille familie i Køge, møder vi også Peters søskende, Frk. Lys og Frk. Mørke. De er sammen med Peters mor, og Lillys far, de vigtigste bipersoner i bogen, og vi følger den store forskel der er mellem de to piger på tæt hånd. De er nemlig, som deres kælenavne antyder, ligeså forskellige som lys og mørke, og som de bliver ældre, begynder deres forskelligheder at få større og større konsekvenser.

“Ved siden af drejeskiven stod i øvrigt en vase med roser. Lilly havde fået dem af Peter, og nu var de visne.”

Jeg blev enormt glad, da posten kom med en kæmpe pakke fra Politikkens forlag. Hvis der er noget, jeg elsker ved at læse serier, så er det, at have alle bøgerne stående på hylden, når jeg går i gang, så jeg ikke skal igennem en lang ventetid, før jeg kan læse videre. Det andet, jeg lagde mærke til ved denne bogpakke, var, at der på første bind stod, at den handlede om Anden Verdenskrig. Øv, tænkte jeg. For så ville serien garanteret ikke være noget for mig. Jeg ville dog lade bøgerne komme tvivlen til gode, og da jeg var gået i gang med dette første bind, fandt jeg også hurtigt ud af, at krigs-scenerne faktisk hverken var mange, eller slemme.

Bogen fokuspunkt er forholdet mellem alle familiemedlemmerne. I sær handler bogen om det besynderlige forhold, der er mellem storebror og lillesøster, og det er næsten umuligt ikke at blive påvirket af Henrys sære frustration over sin lillesøster. Hvad der starter ud, som at være en helt almindelig irritation over pludselig at skulle dele opmærksomheden, vokser sig hurtigt til noget langt større og langt mere alvorligt. Henry udsætter sin søster for lidt af hvert, og jeg kunne ikke lade være med at krumme tæer over den lille drengs opførsel. Leonora er dog ikke så uskyldig, som hun lyder. Også hun begynder nemlig at lege med ilden, bogstavelig talt.

“Men hun vidste udemærket, at ulven ville hende noget, og hun vidste også, hvad den ville: Den ville langsomt, men sikkert rive hende fra hinanden.”

Bogen var helt sikkert meget mere interessant, end jeg først havde forventet. Som med de fleste første bind i en serie, er der dog utrolig mange ubesvarede spørgsmål, i sær på det symbolske niveau, som jeg ikke rigtig kan se bort fra. Jeg håber på, at der ville komme svar på dem i næste bind,  hvor det vante familieliv for alvor bliver vendt på hovedet.

PSX_20150605_182456

4 Comments

  1. De er så flotte de bøger. Familie sagaer er normalt ikke noget for mig, men denne er nu alligevel kommet på ønskelisten, da jeg synes det lyder lidt a la “Krøniken” og “Matador”.

  2. Den er meget stil med netop krøniken og matador. Og så alligevel ikke. Jeg synes helt sikkert du skal give dem et forsøg! Og de er nemlig rigtig smukke ja 🙂

  3. Jeg havde egentlig afskrevet denne bog (og serie) fuldstændig, men så læste jeg din anmeldelse, og pludselig gik det op for mig, at de jo faktisk lyder virkelig interessante. Den/dem skal jeg da helt sikkert prøve at læse på et tidspunkt 🙂

  4. Hvor dejligt, at jeg kan inspirere dig! Jeg var også lidt kritisk i starten, men da jeg først gav bogen en chance, synes jeg egentlig den var meget god 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *