Posts made in juni, 2015

“Eleanor & Park” Af Rainbow Rowell

Posted by on jun 23, 2015 in 3 Stjerner, Chick-lit, Fiction, Kærlighed, Young Adult | 2 comments

PSX_20150623_102438

“Eleanor & Park” Af Rainbow Rowell, fra forlaget Orion Books, udgivet 2012, 2,5/5 Stjerner

Eleanor er en ny pige i byen, og selvom hun gerne vil blende ind i mængden, skiller hun sig utrolig meget ud. Hun har en meget mærkværdig tøjstil og et stort rødt krøllet hår, man ikke kan undgå at lægge mærke til. Samtidig er hendes familiære situation mere end problematisk. Hendes stedfar er værre en satan selv, og Eleanor lever i frygt og uvished for, hvad han kan finde på at gøre. Hun har dog et ansvar over for sin mor og sine mindre søskende, så selvom hun er ulykkelig, må hun bide smerten i sig, og forsøge at få sit nye liv til at fungere så godt som muligt.

Park er Eleanors modsætning. Han kommer fra en familie fuld af stabilitet og kærlighed, og så er han desuden en utrolig tiltrækkende og populær dreng. Han kommer godt ud af det med det modsatte køn, og hans venner bakker ham altid op. Næsten, i hvert fald. Da Eleanor sætter sig ved siden af Park i skolebussen, kan han ikke lade være med at undre sig. Hvad er denne mytiske pige for en ? Da akavetheden har lagt sig, finder Eleanor og Park dog hurtigt ud af, at de har en del interesser tilfælles. De udveksler tegneserier og musik, og dette bliver starten på et smukt venskab.

Det venskabelige bånd bliver dog snart brudt, for et langt mere romantisk et af slagsen. De to teenagere har udviklet stærke følelser for hinanden, og selvom de kommer fra to vidt forskellige verdener, forsøger de at få det bedste ud af det. Desværre er kærlighed bare ikke altid nok.

“Eleanor was right. She never looked nice. She looked like art, and art wasn’t supposed to look nice; it was supposed to make you feel something.”

“Eleanor & Park” er en af de bøger, der har været allermest overhypet i løbet af de seneste år. Jeg tror ikke, der en mange teenagepiger, der ikke har læst den. Da bogen udkom, fik den svimlende anmeldelser og stjerner i massevis. Karaktererne var ikke de stereotype populære amerikanske teenagere fra film, men i stedet var de mærkværdige, anderledes og nørdede. Især fik den overvægtige og ikke særlig attraktive Eleanor en plads i mange af læsernes hjerter – man kunne relatere til hendes uperfekthed, og historien om de to forelskede teenagere blev årets største kærlighedshistorie. Da hypen havde lagt sig, begyndte jeg dog at spotte en del kritiske anmeldelser. Eleanor og Park var ikke de perfekte karakterer i alles øjne, og jeg havde svært ved at gå i gang med at læse bogen. Jeg har dog efterhånden fået den anbefalet så mange gange, at jeg nærmest ikke kunne lade være.

Nu har jeg læst bogen, og jeg må indrømme, at jeg har meget delte meninger. Jeg kan genkede Rowells fantastiske sprog, og plottet som sådan fejler heller ikke noget i mine øjne. Den er spændende og romantisk, og jeg kan enormt godt lide ideen om et lidt mere umage par, end dem man ofte ser i sådanne fortællinger. Jeg har dog et stort problem, og hun hedder Eleanor. Jeg kan virkelig ikke fordrage hende. Aldrig har jeg stødt på sådan en opmærksomhedskrævende, usikker og irriterende karakter, som hende. Jeg synes hun behandlede Park utrolig dårligt, og hver gang hun begyndte at tude over sit udseende eller folks mening om hende, havde jeg lyst til at trække hende ud af bogen, og fortælle hende, at hun skulle tage sig sammen. Hvis hun så gerne vil blende ind i mængden og slippe for folks blikke, hvad så med at klæde sig en smule mere neutralt? Generelt var hun meget selvmodsigende, og selvom jeg godt kunne lide ideen om hende, kunne jeg slet ikke lide hende som karakter.

“Holding Eleanor’s hand was like holding a butterfly. Or a heartbeat. Like holding something complete, and completely alive.”

Jeg vil ikke sige, at jeg er direkte skuffet over bogen. Det var en hyggelig historie, og jeg havde nok læst den på et andet tidspunkt, hvis ikke nu. Desværre lærte jeg bare aldrig at holde af Eleanor.

PSX_20150623_102543

Read More

“We Have Always Lived In The Castle” Af Shirley Jackson

Posted by on jun 21, 2015 in 4 Stjerner, Classics, Fiction, Horror | 2 comments

PSX_20150621_183420

“We Have Always Lived In The Castle” Af Shirley Jackson, fra forlaget Penguin, udgivet 2006, (org. udgivet 1962), 4/5 Stjerner

18-årige Mary Katherine (Marricat) bor sammen med sin storesøster Constance, deres onkel Julian og familiens hund i et gammelt slot, isoleret fra resten af byen. Constance har ikke forladt hjemmet i over seks år, og da Julian sidder i kørestol, er det også begrænset, hvor meget, han kommer ud. Alle indkøb bliver foretaget af Mary Katherine, og resten af beboerne i byen går i store cirkler uden om hende, når de ser hende i gaderne og butikkerne.

Gennem Julians mange notater om familiens historie, finder vi ud af, hvorfor den lille familie er så isoleret fra resten af landsbyen. Seks år tidligere, skete der nemlig noget forfærdeligt på familiens lille slot. Pigernes forældre, en tante og en lillebror blev myrdet. Nogen havde forgiftet sukkerskålen med arsenik, og siden den dag, har resten af familien været et meget ømt emne for de øvrige beboere. Landsbyen mener nemlig, at storesøster Constance stod bag gerningen, og at hun fik lov at slippe godt afsted med det, er bestemt ikke noget, de er tilfredse med.

Selvom landsbyen åbenlyst hader familien, lever de tre familiemedlemmer et nogenlunde normalt og lykkeligt liv. Mary Katherine får dog pludselig en følelse af, at noget ondt er ved at ske. Før hun kan nå at advare Constance ankommer en fætter til familiens hjem, og Mary Katherine gør det meget klart, at hun bestemt ikke bryder sig om denne Charles. Constance har dog udviklet varme følelser for fætteren, og sidder nu, som en lus mellem to negle. Pigerne får dog andet at tænke på, da deres lykkelige tilværelse for alvor bliver forstyrret. Denne gang, har landsbyen slået sig sammen om at få familien jaget væk, og de giver ikke op, før de har fået deres vilje.

“On the moon we wore feathers in our hair, and rubies on our hands. On the moon we had gold spoons.”

Jeg har læst denne bog før, men det er efterhånden ved at være en del år siden. Det var lige efter, at jeg rigtig havde lært at læse engelsk, og jeg har nok ikke forstået så meget af handlingen på daværende tidspunkt. Ikke på det symbolske plan i hvert fald. Derfor var en genlæsning også på sin plads. Jeg endte med at læse bogen på et par timer, og jeg ærgrer mig en smule over, at jeg ikke gemte den til det næste Read-A-Thon. Den er hurtigt at læse, og samtidig er den enormt spændende. Jeg holder utrolig meget af Shirley Jacksons bøger, og denne bog indeholder den perfekte sammensætning af spænding, uhygge og overraskelse, som jeg virkelig sætter pris på.

Der er ingen tvivl om, at “We Have Always Lived In The Catsle” er en af Jacksons mest populære og læste bøger. Netop fordi den har en perfekte balance mellem uhygge og spænding, er den svær ikke at kunne lide. Noget andet er bogens slutning. Det er ingen overraskelse, at Shirley Jackson godt kunne lide at skrive om de lidt mere makabre og dystre temaer. I sær går temaet om isolation og had igen i mange af hendes værker. Eksempelvis kan der her nævnes hendes novelle “The Lottery”, som ligesom denne bog, handler om en landsbys grusomme behandling af et udskudt offer. Og selvom jeg ved dette, og selvom jeg er forberedt på, hvad jeg skal til at læse, bliver jeg hver gang overrasket over, hvor mange myrekryb hendes fortællinger egentlig kan frembringe.

“I can’t help it when people are frightened,” says Merricat. “I always want to frighten them more.”

Shirley Jackson er en af de forfattere, som man bliver nødt til at stifte bekendtskab med, på et eller andet tidspunkt i sit liv. Jeg kan anbefale mange af hendes værker, men hvis man ikke ved, hvor man skal starte, er denne korte bog et rigtig godt bud.

PSX_20150621_183313

Read More

Tema# 43 – Boglykke på Etsy.com

Posted by on jun 19, 2015 in Tema, Tips | 6 comments

Som altid, har jeg svært ved at holde mig fra internettets mange fristelser, når jeg har eksamener. Det er en virkelig rar og glædelig overspringshandling, der ofte bunder ud i en meget lang ønskeliste. Denne gang har jeg kastet mange længselsfulde blikke til Etsy.com, hvor man virkelig kan finde mange fine ting til en bogelsker. Her er nogle af tingene fra min ønskeliste.

il_570xN.669326940_agb6

 

Den her halskæde bestilte jeg hjem med det samme. Jeg kunne ikke lade være. Hvor er den altså bare flot, og lige mig! Den kan findes her.

il_570xN.608027181_qb6a

Er dette ikke bare verdens fineste billede? Dette er mit yndlingscitat fra Alice in Wonderland, og jeg drømmer om at have en hel række af billeder, som dette hængende. Det kan findes her.

il_570xN.737386780_2ofd

Jeg tror nok, disse notesbøger er noget af det mest fortryllede jeg nogensinde har set! Jeg synes virkelig de er fantastiske, og hvis det ikke var fordi, at jeg havde et hav af notesbøger i forvejen, havde jeg bestilt dem med det samme! De kan findes her.

il_570xN.496594329_g9e0

Æsker som denne virker altid lokkende på mig. De er så hyggelige at have liggende, og samtidig er de virkelig gode til  småting, der altid bare ligger og flyder. Den kan findes her.

Dette er ikke et sponsoreret indlæg. Jeg får intet ud af at linke til Etsy’s hjemmeside, og derfor er meningerne om deres produkter mine egne.

Read More

“Looking for Alaska” Af John Green

Posted by on jun 9, 2015 in 4 Stjerner, Fiction, Kærlighed, Young Adult | 4 comments

PSX_20150609_114359

“Looking for Alaska” Af John Green, fra forlaget Harper Collins, udgivet 2005, 4/5 Stjerner

Miles Young har ikke rigtig nogle venner, og på sin skole, er han kendt som værende en kæmpe nørd. Derfor glæder han sig også til at starte på en ny kostskole. I starten virker alt også til at være helt fint. Han har fået sig en okay værelseskammerat, og i form af ‘The Colonel’ har Miles fundet sin første og eneste ven. The Colonel introducerer ham for hans andre venner, og Miles kunne ikke være mere tilfreds. Det virker faktisk som om, at de alle sammen godt kan lide ham. Bortset fra den obligatoriske bande af narrøve, der altid er at finde på en kostskole, selvføgelig.

Især har en af The Colonels venner, gjort stort indtryk på Miles. Alaska er en uimodståelig smuk pige, og da Miles aldrig har haft en veninde før, kan han ikke lade være med at opføre sig akavet i hendes selskab. Alaska er dog ikke berørt af Miles’ nørdede opførsel, og hun så er hun desuden kendt som skolens største pranker. Hun er sjov, utrolig udadvendt og samtidig er hun ligeså glad for litteratur, som Miles er.

Fordi at Alaska netop er så perfekt, er Miles også sikker på, at de aldrig kan blive mere end venner. Alaska har en kæreste, som hun er meget glad for, og hun prøver desuden at finde en kæreste til Miles. Derfor kommer det også utrolig meget bag på ham, da de en aften pludselig kysser. Han er mere end lykkelig. Men så sker der noget frygteligt, der vender hele hans nye liv på hovedet.

“So I walked back to my room and collapsed on the bottom bunk, thinking that if people were rain, I was drizzle and she was a hurricane.”

Oplevelsen af at læse denne bog, er grunden til, at jeg prøver at lade være med at læse afslørende anmeldelser. Der er ikke noget værre end en uønsket spoiler, for den kan virkelig være altændrende. “Looking for Alaska” er John Greens debut roman, og derfor har den, ligesom alle hans andre bøger, også været meget hypet. Alligevel er det lykkedes mig at spore så meget udenom alle afsløringer, at jeg ikke havde den fjerneste idé om, hvad plottet gik ud på. Det var først, da Miles blev introduceret for Alaska, at jeg fandt ud af, at den ikke har noget med staten Alaska at gøre.

Jeg må indrømme, at jeg ikke kunne lade være med at hulke en lille smule, da jeg nåede til det sørgelige punkt i fortællingen. Jeg havde hele siden undret mig over, hvad nedtællingen i starten af alle kapitlerne skulle føre til, men jeg havde aldrig forudset, hvad der ville ske. Derfor havde historien også stor stor effekt på mig. Jeg synes handlingen var utrolig god, og bogen var meget let at læse. Jeg kunne godt lide alle karaktererne, og især den akavede Miles sjal mit hjerte. Slutningen var dog altafgørende for min holdning om bogen, for den sluttede på ingen måde, som jeg ville ønske. Og det kan også være en god ting en gang i mellem.

“I may die young, but at least I’ll die smart.”

Jeg kan utrolig godt lide John Green. Nogle af hans værker er en smule overhypet efter min mening, men hans skrivestil og hans meget elskværdige karakterer rammer altid plet. Jeg kan anbefale denne bog til alle, der ikke kender slutningen. Hver dog forberedt på, at en pakke kleenex bliver nødvendige.

PSX_20150609_114223

Read More

“Ulven” Af Katrine Marie Guldager

Posted by on jun 5, 2015 in 3 Stjerner, Fiction | 4 comments

PSX_20150605_182602

“Ulven” Af Katrine Marie Guldager, anmeldereksemplar fra Politikkens forlag, udgivet 2015, (Org. udgivet 2010), 3,5/5 Stjerner

“Ulven” er første bind i en længere familiekrønike. I dette første bind, der finder sted under Anden Verdenskrig, bliver vi præsenteret for Peter, der netop har købt et hus i Køge. Han forelsker sig hurtigt i kvarterets fine pige, Lilly, og selvom Peter bestemt ikke er hverken flot eller graciøs, ender hun alligevel med at sige ja til at gifte sig med ham. Det lykkelige ægtepar får snart sønnen Henry, og han er ligeså forkælet, som et hvert andet enebarn. Da parret kort efter også kan byde en lillesøster velkommen, må Henry dog dele den store opmærksomhed, og det er han bestemt ikke glad for.

De første år går hurtigt, og lillesøster Leonora bliver en større og større irritation for Henry. Selvom alle andre ser ud til at synes godt om den lille rødhåret pige, kan han ikke se noget som helst positivt ved hende. Han hader hende. Hans had til Leonora får så store konsekvenser, at Lilly begynder at tvivle på, om Henry overhovedet har nogen samvittighed. Større bliver denne tvivl i takt med, at Henry bliver ældre. Nabofamilierne kommer hyppigt med grædende børn og forlanger undskyldninger over Henrys opførsel. Ligeledes begynder Lilly og Peters ægteskab at få problemer. Lille får nemlig opmærksomhed fra andre mænd, og hun har svært ved at holde sig tilbage.

Ud over den lille familie i Køge, møder vi også Peters søskende, Frk. Lys og Frk. Mørke. De er sammen med Peters mor, og Lillys far, de vigtigste bipersoner i bogen, og vi følger den store forskel der er mellem de to piger på tæt hånd. De er nemlig, som deres kælenavne antyder, ligeså forskellige som lys og mørke, og som de bliver ældre, begynder deres forskelligheder at få større og større konsekvenser.

“Ved siden af drejeskiven stod i øvrigt en vase med roser. Lilly havde fået dem af Peter, og nu var de visne.”

Jeg blev enormt glad, da posten kom med en kæmpe pakke fra Politikkens forlag. Hvis der er noget, jeg elsker ved at læse serier, så er det, at have alle bøgerne stående på hylden, når jeg går i gang, så jeg ikke skal igennem en lang ventetid, før jeg kan læse videre. Det andet, jeg lagde mærke til ved denne bogpakke, var, at der på første bind stod, at den handlede om Anden Verdenskrig. Øv, tænkte jeg. For så ville serien garanteret ikke være noget for mig. Jeg ville dog lade bøgerne komme tvivlen til gode, og da jeg var gået i gang med dette første bind, fandt jeg også hurtigt ud af, at krigs-scenerne faktisk hverken var mange, eller slemme.

Bogen fokuspunkt er forholdet mellem alle familiemedlemmerne. I sær handler bogen om det besynderlige forhold, der er mellem storebror og lillesøster, og det er næsten umuligt ikke at blive påvirket af Henrys sære frustration over sin lillesøster. Hvad der starter ud, som at være en helt almindelig irritation over pludselig at skulle dele opmærksomheden, vokser sig hurtigt til noget langt større og langt mere alvorligt. Henry udsætter sin søster for lidt af hvert, og jeg kunne ikke lade være med at krumme tæer over den lille drengs opførsel. Leonora er dog ikke så uskyldig, som hun lyder. Også hun begynder nemlig at lege med ilden, bogstavelig talt.

“Men hun vidste udemærket, at ulven ville hende noget, og hun vidste også, hvad den ville: Den ville langsomt, men sikkert rive hende fra hinanden.”

Bogen var helt sikkert meget mere interessant, end jeg først havde forventet. Som med de fleste første bind i en serie, er der dog utrolig mange ubesvarede spørgsmål, i sær på det symbolske niveau, som jeg ikke rigtig kan se bort fra. Jeg håber på, at der ville komme svar på dem i næste bind,  hvor det vante familieliv for alvor bliver vendt på hovedet.

PSX_20150605_182456

Read More

“Doll Bones” Af Holly Black

Posted by on jun 2, 2015 in 3 Stjerner, Børnelitteratur, Fiction, Horror, Young Adult | 4 comments

PSX_20150602_201340

“Doll Bones” Af Holly Black, fra forlaget Doubleday, udgivet 2013, 3/5 Stjerner

Zach, Poppy og Alice er bedste venner, og til trods for, at Zach er  en dreng, bruger de tre børn lang tid på at lege med dukker, og opdigte historier til deres fælles leg. Zachs far synes dog, at Zach er alt for gammel til at lege med dukker, og skiller sig derfor af med de mange actionhelte, som Zach holder så meget af. Zach er knust, for det betyder, at han ikke længere kan lege med Poppy og Alice. Han har nemlig ikke tænkt sig at fortælle om sine mistede dukker, og giver derfor i stedet udtryk for, at han bare ikke længere er interesseret i at lege med dukker. Dette er en løgn, der bliver svær ar opretholde, da Poppys uhyggelige porcelænsdukke ‘The Queen’ begynder at hjemsøge hende.

Den hejmsøgte dukke fortæller, at hun er lavet af en død piges knogler, og at hun desperat ønsker at blive begravet under sin gravsten, så hun kan få fred. Den lille trekløver må ud på en længere rejse for at indfrie dukkens ønske, og under rejsen bliver de både uvenner og tættere end aldrig før.

“I hate that everyone calls it growing up, but it seems like DYING”

Der er intet mere uhyggeligt, end gamle porcelænsdukker med kniplingskjoler og alt for perfekte slangekrøller. Som horror fan har jeg læst utrolig mange uhyggelige fortællinger, og her iblandt også en del om hjemsøgte dukker og objekter. Det er et tema, jeg altid har fundet uhyggeligt, da dukker og bamser jo netop burde være de mest barnagtige og beroligende genstande i verden. Jeg blev derfor også ellevild, da jeg så coveret på denne fine lille bog. Alt ved bogen tiltrak min opmærksomhed, og jeg købte bogen før, jeg overhovedet gjorde mig nogle som helst tanker om, hvor god selve fortællingen ville være. Hvilket jeg må indrømme, at jeg fortryder en lille smule nu. Efter jeg købte bogen, er jeg nemlig stødt på flere skuffende anmeldelser, og selvom jeg har forsøgt at lade være med at læse for meget af dem, så har jeg alligevel opsnappet en fælles mening: fortællingen lever ikke op til den dystre forside. Desværre er jeg enig.

Jeg havde forventet en fortælling, der ville skræmme mig ligeså meget, som første gang jeg læste “Dukkernes nat” af R.L Stine, eller, som første gang jeg så “Annabelle” i biografen. I stedet fandt jeg en historie, der langt fra var uhyggelig. Ideen med dukken er egentlig god nok, men uhyggen blev overskygget af bogens andre temaer. Først og fremmest handler bogen nemlig om venskab og om at vokse op. Venskabet mellem de tre børn var realistisk og hjertevarmt, og karakterene var velbeskrevet. Især kunne jeg gode lide Alice. Hendes samvittighed og stræben efter at gøre alle glade, mindede mig meget om mig selv som barn, og på denne måde, kunne jeg sagtens relatere til handlingen. Desværre var det bare slet ikke den venskabelige og sentimentale tone, jeg havde forventet, og derfor blev jeg en smule skuffet.

“He wondered whether growing up was learning that most stories turned out to be lies.”

“Doll Bones” er en af de bøger, der egentlig er ganske okay, men som ender med at skuffe, fordi den ikke lever op til forventningerne. Hvis bogens design ikke havde være så dystert og uhyggeligt, er jeg sikker på, at jeg ikke ville være helt så skuffet, som jeg endte med at være. Det er ærgerligt når det sker, og desværre synes jeg, at jeg støder på denne oplevelse oftere og oftere.

PSX_20150602_201529

Read More