“Servants of the Storm” Af Delilah S. Dawson

Posted by on apr 17, 2015 in 2 Stjerner, Fiction, Horror, Young Adult | 0 comments

PSX_20150417_094428

“Servants of the Storm” Af Delilah S. Dawson, fra forlaget Simon Pulse, udgivet 2014, 2/5 Stjerner

Da den voldsomme orkan Josephine rammer byen Savannah i Georgia, omkommer mange mennesker. Den ene af ofrene er en 16 årig pige ved navn Carly. Carlys bedste veninde Billie Dove, også kaldt Dovey, står nu tilbage alene, og skal forsøge at komme sig over tabet af sin elskede hjerteveninde. Det føles som en umulig opgave, og da Dovey begynder at hallucinere, ser hendes forældre ingen anden udvej, end medicinere hende med angstnedsættende piller.

Et år efter går Dovey stadig rundt i en  medicinsk tåge. Alle hendes tidligere veninder og kammerater har vendt hende ryggen, og hun er nu kendt som ‘hende den skøre’. Selvom pillerne har virket meget beroligende, er Dovey nu igen begyndt at se ting, som ikke er der i virkeligheden. Det burde de i hvertfald ikke være. En af de ting hun har set, er nemlig hendes døde veninde, Carly. Dovey bliver opsat på at finde sandheden om sine syner, og stopper derfor med at tage sin medicin.

Som Dovey bliver mere og mere klar i hovedet, finder hun ud af, at orkanen Josephine var meget mere end bare en almindelig naturkatastrofe. Ondskaben lurer  lige om hjørnet, og Dovey’s tid er ved at løbe ud. Snart er det hele for sent.

“When I was younger, downtown seemed so beautiful, maybe a little glamorous. Not these days. Josephine killed that part of it.”

Jeg havde virkelig glædet mig til at læse denne bog. Jeg havde set den i en tilfældig booktubers bookhaul, og alt lige fra den dystre forside og til den mystiske handling interessede mig. Jeg klikkede den hurtigt hjem, og egentlig ville jeg havde ventet med at læse den til efteråret, men jeg kunne simpelthen ikke vente mere. Fortællingen startede rigtig godt ud, og jeg syntes beskrivelserne i bogen var utrolig smukke. Især blev jeg nærmest rørt over beskrivelserne af Carly og Doveys venskab. De mindede mig om rigtig mange af mine barndomsveninder, og jeg havde svært ved at holde tårene tilbage, da Carly blev taget af stormen. Herefter begyndte det dog at gå ned af bakke, og jeg kunne ikke rigtig følge med bogens handling. Ca halvejs i bogen begyndte der nemlig at ske en tydelig forandring med både sproget og plottet.

Jeg brød mig slet ikke om den drejning, fortællingen lige pludselig tog. Jeg havde forventet, at der ville være en del overnaturlige elementer, men det, der viste sig at være ‘truslen’ i denne fortælling, var simpelthen for latterlig. Jeg havde en følelse af spænding og nysgerrighed, men da jeg fandt ud af, hvad bogen egentlige handlede om, kunne jeg næsten ikke lade være med at fnise. Det var på ingen måde uhyggeligt længere, og jeg overvejede flere gange at droppe resten af historien, og i stedet bruge min tid på en anden bog.

“This is Josephine’s Savannah. If it’s bad, it’s real.”

 Jeg er virkelig ked af, at jeg ikke endte med at elske denne bog. Det hele startede så godt, og jeg var overbevist om, at den ville være både uhyggelig og spændende. Jeg kan dog slet ikke forstå, hvordan noget så lovende, kan ende så galt. Det virker lidt som om, forfatteren løb tør for ideer undervejs, og besluttede sig for at hoppe over, hvor gærdet var lavest.

PSX_20150417_094703

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *