“Oryx and Crake” Af Margaret Atwood

Posted by on apr 11, 2015 in 3 Stjerner, Fiction, Science Fiction | 2 comments

PSX_20150411_083649

PSX_20150411_083915

“Oryx and Crake” Af Margaret Atwood, fra forlaget Bloomsbury, udgivet 2009 (Org. udgivet 2003), 3/5 Stjerner

Bogen starter med at fokusere på Snowman, er post-apokalyptisk mand, der bor alene sammen med en flok primitive væsner, der ikke helt er ligesom ham selv. Crakers kalder han dem. Flashback fortæller os, at Snowman engang har været en ganske almindelig ung mand ved navn Jimmy. Jimmy voksede op med forældre, der arbejde i et dominerende multinationalt selskab, der beskæftigede sig med svineforskning.

Som teenager møder Jimmy den ultra intelligente dreng, Glenn. Han kalder ham dog i stedet Crake, da han bruger dette navn i et videospil. Sammen bruger de meget tid på at ryge sig skæve og på at se på pornofilm. I en af pornofilmene bliver Jimmy fascineret af en lille asiatisk pige. Da Crake senere beder Jimmy om at hjælpe med at markedsføre en af hans nye opfindelser, der involverer en ny form for menneskerace, kan Jimmy straks genkende den asiatiske pige, der nu er voksen. Crake fortæller, at hendes navn er Oryx, og at hun er ansat til at opfylde Crakes seksuelle behov, og for at undervise de væsner, som Crake har opfundet.

Jimmy bliver hurtigt forelsket i Oryx, og hun gengælder inden længe hans følelser. I takt med, at deres forhold udvikler sig, bliver Jimmy mere og mere bange for, at Crake finder ud af, hvad der foregår. Han får dog hurtigt andre ting at tænke på, da en dødelig epidemi indtræder, og dræber størstedelen af menneskeracen. Det går op for Jimmy, and denne epidemi hele tiden har været planlagt af Crake, og han beslutter sig derfor for at konfrontere ham, og slå ham ihjel. Spørgsmålet er bare, om det er for sent.

“He doesn’t know which is worse, a past he can’t regain or a present that will destroy him if he looks at it too clearly. Then there’s the future. Sheer vertigo”

Jeg havde ikke rigtig læst så meget om bogen, før jeg købte den. Den er en del af den smukkeste jubilæumssamling af Margaret Atwoods mest kendte værker, og jeg har i sinde at indsamle dem alle sammen. Denne bog var den første. jeg købte, og derfor forekom det mig naturligt, at starte med at læse den. Det er ikke tit, jeg læser en bog, uden overhovedet at vide noget om handlingen, og derfor var de første kapitler også et stort spørgsmålstegn for mig. Både fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle forvente, og fordi historien faktisk starter med slutningen. Det er ikke så tit, jeg støder på sådan en opbygning, men da jeg kom længere og længere ind i historien, begyndte jeg faktisk at blive meget glad for det.

Jeg må indrømme, at bogen er en smule for sær til min smag. Jeg har altid haft et lidt ambivalent forhold til dystopier og sci-fi. Det bliver nok lidt for pessimistisk for mig, og samtidig også en smule for urealistisk. Selvom jeg dog ikke var så vild med selve handlingen, kan jeg ikke komme uden om, at Margaret Atwood skriver helt fantastisk. Bogen indeholder så mange sproglige krumspring og  finesser, at jeg flere gange måtte stoppe undervejs og skrive notater ned i en lille notesbog.

“Nature is to zoos as God is to churches.”

Selvom bogen er utrolig  velskrevet, synes jeg stadig, at der er rigtig mange spørgsmål der ikke bliver besvaret. Jeg ved, at bogen er første del i en mindre serie om MaddAdam, men derfor synes jeg alligevel, at der er lidt for mange løse ender. Karaktererne er ligeså hemmelighedsfulde, og jeg jeg fik aldrig den opklaring, jeg gik og håbede på ville dukke op. Måske er det bare sådan denne form for ’speculative fiction’, som Atwood selv kalder det, er opbygget på. Jeg har i hvert fald i sinde at læse den næste bog i serien, så jeg kan finde ud af det.

PSX_20150411_083749

2 Comments

  1. Åh, jeg vil SÅ gerne læse denne bog! Og især i denne smukke Bloomsbury-udgave :’)

  2. Den er simpelthen også så smuk! Det er de faktisk alle sammen i den serie 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *