Tema #37 – Om at læse Non-Fiction

Posted by on mar 27, 2015 in Tema | 10 comments

PSX_20150327_104404

PSX_20150325_191028

Jeg har jo egentlig læst non-fiction lige siden, jeg startede i skole. Måske endda før det. Medier, som aviser, magasiner og internetsider er jo også non-fiction. Og så har har vi selvfølgelig alt den non-fiction, vi bliver tvangsfodret med i skolen. Det er næsten umuligt ikke at læse non-fiction, hvis man tæller alle de her ting med.

Når jeg tænker på non-fiction, tænker jeg dog ikke på overstående. Jeg tænker på sådan noget som biografier, memoirs, coffee-table books og lignende. Bøger der ikke indeholder en opdigtet historie, og som altså ikke er fiction, men derimod non-fiction. Denne slags bøger læser jeg kun meget sjældent. I øjeblikket er jeg dog i gang med at skrive min bachelor, og det kræver jo en hel del viden. Viden, som jeg ikke kan finde i fiktionen. Da jeg skulle på biblioteket for at opstøve alle de bøger om mit emne, kom jeg til at tænke på, hvor lidt non-fiction jeg egentlig læser, hvis jeg selv må få lov at vælge. Da jeg kom hjem fra biblioteket tog jeg et godt og eftertænksomt kig på min bogreol, og jeg måtte stryge min første tanke. Jeg havde nemlig forestillet mig, at grunden til, at jeg aldrig læste non-fiction var, at jeg ganske enkelt ikke ejede særlig mange af denne slags bøger. Det viste sig dog ikke at være tilfældet. Jeg ejer nemlig en lang række af non-fictions bøger, som bare står og venter på at blive læst.

Den første non-fictions bog jeg har læst af egen vilje i meget, meget lang tid, er “Danse Macabre” af Stephen King. Som I ved, er jeg meget begejstret for horror og uhygge, og derfor har Stephen King altid haft en meget stor plads på min bogreol og i mit hjerte. Da min mor elsker hans bøger næsten ligeså højt, som jeg selv gør, var det også nogle af de første bøger, jeg læste, da de også altid har stået på reolerne i mit barndomshjem. Selvom jeg efterhånden har læst ufattelig mange af hans bøger, så har jeg aldrig fået taget mig sammen til at købe nogle af hans non-fictions bøger. Hans bog “On writing” er blevet rost til skyerne hos de fleste anmeldere, og jeg kunne kun forestille mig, at jeg ville finde den interessant. Alligevel har jeg aldrig købt den. Jeg har faktisk slet ikke tænkt på at købe den, før nu.

Da jeg skulle skrive en anmeldelse af “Danse Macabre” for et par dage siden, blev jeg tvunget til at tænke over, hvorfor jeg egentlig ikke havde læst nogle flere af de non-fictions bøger, jeg så længe har haft stående. I starten kunne jeg slet ikke finde en god forklaring, da jeg netop var så glad for min nylæste Stephen King bog. Når jeg skal vælge en bog, vælger jeg bare altid at gå fiktionens vej. Det er altid de bøger, jeg tror,  at der vil være mest underholdende. Opdigtede fortællinger om kærlighed, eventyr, magi og i mange tilfælde, uhygge, er dem der ser mest attraktive ud på min bogreol. De lover mig spænding, forbavselse og overraskelse, og derfor læser jeg dem. I non-fictions værker, kan jeg ikke finde den samme underholdning, og det er jo et eller andet sted også klart, når jeg bliver ved med at sammenligne dem med min elskede fiction. Jeg har ikke før nu nogensinde forestillet mig, at en biografi ville være ligeså gribende som fantasien, men det kommer jo helt an på, hvilken biografi, man vælger.

Det handler jo i bund og grund bare om, at læse de bøger, der omhandler et emne, som man finder interessant. Og så kan det vel egentlig være lige meget, om det er non-fiction eller fiction.

Hvad siger I? Læser i lige meget non-fiction som fiction, eller har I som mig, en forestilling om, at det ikke vil give jer samme glæde som en opdigtet fortælling ?

PSX_20150327_104255

10 Comments

  1. Jeg har det bedst med fiktion. Specielt fordi jeg så kan leve mig ind i en opdigtet verden, hvor tingene (næsten) altid ender godt. Og den fortælling kan jeg godt lide. Man (eller måske kun jeg) kan på den måde flygte lidt fra virkeligheden 🙂

  2. Ja det er nok nogenlunde på samme måde jeg har det, tror jeg. 🙂 Det er lidt svært at leve sig ind i non-fiction på samme måde. 🙂

  3. Jeg læser stort set kun non-fiction i forbindelse med studie/arbejde. Af og til ryger der en biografi eller samfundsbog ind, men det er sjældent. For mig er min (fritids)læsning en måde at koble af på, en måde at hygge og slappe af og dét gør jeg bare ikke med en non-fiction bog. Ikke på samme måde, som når jeg læser en god roman. 🙂

  4. Så har du det på præcis samme måde som mig, kan jeg høre 🙂

  5. Jeg fortrækker at læse fiction og det er også det som jeg læser mest af. Men der er emner indenfor faglitteratur som jeg læser. Meget indefor sociale medier, seo og lign. pga min uddannelse som multimediedesigner.
    Jeg læste førhen meget om børneopdragelse fordi jeg havde en datter med forskellige problemstillinger.
    Der er altid en grund til at jeg finder en faglitteraturbog frem hvor imod at jeg tager en fictionsbog frem fordi jeg har lyst.

  6. Det kan jeg sagtens nikke genkendende til. Jeg forbinder også fiktion med lyst 🙂

  7. Jeg forbinder det meste af min læsning med fiktion, men jeg har intet imod at læse nonfiktion inden for områder, der interesserer mig, for hyggensskyld. — Det sker bare ikke så ofte som jeg kunne tænke mig; nogle vaner er svære at bryde. Men som du nævner i starten: vi læser jo egentlig nonfiktion hele tiden, men er måske ikke nødvendigvis bevidste om det på samme måde som når vi læser fiktion. 🙂

  8. Ja, jeg tror måske, at du har ret. For vi læser jo egentlig rigtig meget non-fiction, måske bare uden helt at tænke over det 🙂

  9. Jeg læser helt klart også mest fiction, men jeg elsker nu også at læse non-fiction en gang imellem. Jeg skal bare være i humør til det, for jeg synes ofte, at de kan ramme hårdere, når det er noget, der er sket i virkeligheden. F.eks. er “Claras Krig” af Clara Kramer og “Den forbudte pigeskole” af Suraya Sadeed nogle fantastiske bøger, i min optik, men jeg tror aldrig jeg kommer til at genlæse dem (selvom jeg altså elsker at genlæse) – simpelthen fordi de er alt for barske. Og virkelige. Hvis det giver mening 😀

  10. Hehe, det giver fint mening. Barske bøger kan være en fantastisk læseoplevelse, men jeg har også læst flere, som jeg nok ikke ville læse igen 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *