“The Strange Case of Dr. Jeckyll and Mr. Hyde” Af Robert L. Stevenson

Posted by on mar 22, 2015 in 3 Stjerner, Classics, Fiction, Horror | 2 comments

PSX_20150322_174213

“The Strange Case of Dr. Jeckyll and Mr. Hyde” Af Robert L. Stevenson, fra forlaget Norton critical editions, 3,5/5 Stjerner. 

Da advokaten John Utterson hører om et sært møde mellem en mand og en ung kvinde, beslutter han sig for at undersøge sagen nærmere. Han finder ud af, at en af hans gamle bekendte, Henry Jeckyll, står bag anfaldet af kvinden, men da han opsøger sin ellers meget rolige og forsigtige ven, støder han på et syn, han aldrig før havde troet, at han skulle se. Det viser sig nemlig, at Dr. Jeckyll går under flere personligheder. Henry Jeckyll har i flere år været frygtelig undertrykt, men alt dette ændre sig, når han drikker en bestemt og altændrende eliksir.

Når elikseren er drukket, er der ingen vej tilbage. Henry Jeckyll er ikke længere den forsigtige forkser, men er nu i stedet forvandlet til den modbydelige og hensynsløse dobbeltgænger. Splittelsesmotivet er her på sig højeste, og alt i mens, at denne skruppelløse forbryder render frit rundt og begår ugerninger under dæknavnet Mr. Hyde, er ingen bevidst om, at denne Edward Hyde og Henry Jeckyll er en og samme person.

“Quiet minds cannot be perplexed or frightened but go on in fortune or misfortune at their own private pace, like a clock during a thunderstorm. ”

“The Strage Case of Dr. Jeckyll and Mr. Hyde” er en sand klassiker inden for horror genren. Det er blevet filmatiseret et hav af gange, og på Broadwayscenen har den ligeledes været et stort hit. Det er der en grund til. Bogen er god på rigtig mange områder. Først og fremmest mestrer den splittelsesmotivet til UG, og det er som litteraturstuderende svært ikke at tænke på Freud, når man læser den. For det andet, er den bare rigtig uhyggelig. Hvis man har bare en lille smule kendskab til Freuds psykoanalyse, så ved man også, at id’ repræsenterer instinkterne og drifterne, mens overjeg’et kæmper for moralen og samvittigheden. Disse to personlighedslag bliver i bogen fremstillet via Mr. Hyde og Jeckyll, men der er ingen til at neutralisere den store forskel mellem personlighederne. Netop derfor er bogen så ufattelig uhyggelig.

Dobbeltgængerbegrebet og splittelsesmotivet interesserer mig rigtig meget, og i øjeblikket er jeg i gang med at skrive en bacheloropgave om netop disse begreber. Jeg synes det er utrolig spændende at tænke på, at de mest vellykkede horror romaner er opbygget af en kæmpe dosis psykologi. For det er vel i de fleste tilfælde, de psykologiske undertoner, der gør en historie uhyggelig. Og virkelig.

“If I am the chief of sinners, I am the chief of sufferers also.”

Selvom den freudianske tolkning er bogen er den mest populære, findes der også et hav af andre fortolkningsmuligheder. Den store forskel mellem den rolige Dr. Jeckyll og den frygtingydende Mr. Hyde kan også forklares af et alkohol eller stofmisbrug, og på denne måde, kommer man hurtigt til at tænke på Edgar Allan Poes mange værker om sindsforstyrede karakterer. De bøger jeg elsker aller mest, er dem man kan læse på mere end en måde, jeg tror det er derfor, at jeg altid har holdt af netop denne fortælling.

PSX_20150322_174046

 

2 Comments

  1. Den er virkelig god! Og så kan jeg virkelig godt li’ din udgave 🙂

  2. Ja det er den nemlig! Og jeg har lidt blandet følelser omkring udgaven. Der står rigtig meget på siderne, men den er da meget pæn ja 🙂 Og billig 😉

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *