“Moby-Dick” Af Herman Melville

Posted by on feb 26, 2015 in 2 Stjerner, Classics, Fiction | 2 comments

PSX_20150226_093207

“Moby-Dick” Af Herman Melville, fra forlaget Norton critical editions, udgivet 2002, (Org. udgivet 1851), 2/5 Stjerner

Den unge Ismael drømmer om at blive hvalfanger, og tager derfor til Nantucket, for at finde et skib, hvor han kan arbejde på. Sammen med bofællen Queequeeq, beslutter Isamel sig for at sejle med skibet Peqoud, hvor de møder den hævngærrige kaptajn Ahab.

Ingen længe bliver det tydeligt, at kaptajn Ahab er sygeligt besat af tanken om at dræbe en helt bestemt hval. Den kolossale kaskelothval Moby-Dick er nemlig skyld i, at han har mistet sin ene ben, da en tidligere fangst gik galt. Selvom både Isamel og Queenqueeq er blevet advaret om kaptajn Ahabs mørke besættelse, er de opsat på at hjælpe med at fange den berygtede hval. Kaptaj Ahab har nemlig udlovet en dusør til den, der spotter hvalen først.

Da der endelig bliver råbt ‘hval i sigte!’, er Ahab straks parat til at sikre sin hævn over den hadske hval, men selvom han ender med at stå ansigt til ansigt med Moby-Dick, så ender fangsten ikke helt som planlagt.

“Whaling not respectable? Whaling is imperial! By old english statutory law, the whale is declared “a royal fish.”

Jeg måtte sukke opgivende, da der sidste år blev arrangeret en fælleslæsning ad Moby-Dick i blogland, da jeg i forvejen havde forsøgt at læse bogen – men uden held. Faktisk har jeg forsøgt at læse den hele 2 gange, hvor jeg begge gange har måtte lægge bogen igen, inden jeg nåede halvejs. Opbygningen af bogen ødelagde det for mig. I dette semester er jeg dog tilmeldt et kursus, der tager udgangspunkt i Melvilles forfatterskab, og “Moby-Dick” står på pensumlisten. Jeg har ikke længere mulighed for at lægge bogen væk, og jeg må ligesom Kaptajn Ahab se Moby-Dick i øjnene.

Det, der hele tiden har været mit problem med denne her bog, er den kaotiske og meningsløse opbygning. For det giver vitterlig ikke mening for mig, at afbryde sin ellers nogenlunde interessante historie med lange passager om hvalens anatomi. Halvdelen af bogen handler nemlig slet ikke om Ismael og Kaptajan Ahabs historie, men om selve hvalen, og forskellen på de mange forskellige hvaltyper. Der hersker ingen tvivl om, at Melville var meget interesseret i det maritime liv, men jeg synes dog ikke, at hans research behøves at fylde så meget af bogen.

Jeg tror, at vi alle sammen kender til historien om Moby-Dick. Altså sleve historien om den gale kaptajn med det ene ben, og den store hvide hval, der ikke vil lade sig fange. Jeg har set utallige tegneserier om denne lille historie, og fandt da selv en børnebog om den hvide hval, i en af mine børnebogssamlinger. For 5 år siden havde jeg en fodmodning om, at bogen ville tage udgangspunkt i dette plot, selvfølgelig med et mere voksent syn på handlingen. Derfor blev jeg også forvirret, da historien blev afbrudt, for de første mange kapitler af bogen, vil jeg faktisk kalde underholdende. Jo længere jeg kom ind i historien, jo mere forvirret blev jeg dog, og samtidig begyndte jeg at kede mig. Et par år senere skete det samme, og jeg havde egentlig accepteret, at jeg bare ikke skulle læse Moby-Dick. Indtil jeg ikke havde noget valg. Nu ved jeg, at der er meget mere til bogen end blot den kendte fortælling om den hvide hval.

“I know not all that may be coming, but be it what it will, I’ll go to it laughing.”

Jeg må indrømme, at jeg bedre kan lide børneversionerne af “Moby-Dick”. De springer nemlig de mange digresioner over, og fokuserer på den del af bogen, der faktisk er spændende. Selvfølgelig ved jeg også, at Melvilles værk er en klassiker, og jeg ved, at det er en vigtig en af slagsen. Hans sprog er lovprist, og med god grund. Jeg er glad for, at jeg endelig kan strege “Moby-Dick” af min lange læseliste, og jeg kan godt se, at bogen indeholder mange gode dele. Især kan jeg godt lide fremstillingen af den naive Ismael og den mørke og besatte Kaptajn Ahab. Det er bare en skam, at de gode dele kontant bliver afbrudt af de knapt så gode.

PSX_20150226_093056

2 Comments

  1. Tillykke med at du har fået afsluttet den, jeg ved hvor godt det føles endelig at kunne krydse, sådan en moppedreng, man virkelig må arbejde for at få læst, af på sin liste. Sådan har jeg det nemlig med Don Quixote, som jeg virkelig glæder mig til en dag, at kunne krydse af på listen.

  2. Åh ja, Don Quixote. Ikke lige min kop te, heller 😀

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *