“The Graveyard Book” Af Neil Gaiman

Posted by on feb 21, 2015 in 4 Stjerner, Børnelitteratur, Fiction, Horror, Spænding, Young Adult | 4 comments

PSX_20150221_144948

“The Graveyard Book” Af Neil Gaiman, fra forlaget Bloomsbyry, udgivet 2009 (Org. udgivet 2008), 4/5 Stjerner

Da en lille familie bliver dræbt af et magisk og ondskabsfuldt væsen, efterlader de en lille søn. Han er ikke mere end et spædbarn, og han har intet officielt navn fået. Hans families drab bliver holdt hemmeligt, og derfor skal han gemmes væk for omverdenen.

På en kirkegård ikke langt fra den lille drengs hjem, beslutter et ægtepar, at de gerne vil tage sig af den lille dreng. Ligeledes beslutter en gammel lærer ved navn Silas, at han gerne vil undervise ham. Også selvom han er menneske, og de er spøgelser. For at kunne se alle spøgelserne på kirkegården, skal den lille dreng have en speciel og sikker adgang til den spirituelle verden. Dette får han, og han kan nu vandre omkring kirkegården, som var det blandt levende væsner. Da ingen desuden kan finde et godt og passende navn til drengen, bliver han døbt Nobody Owens. Til dagligt går han dog under navnet Bod Owens.

Da Bod møder den jævnaldrende Scarlett, bliver han fristet til at forlade kirkegårdens trygge omgivelser. Det er dog ikke før flere år efter, da Scarlett igen vender tilbage til byen, at han gør alvor af sin nysgerrighed. Den rigtige verden er dog farlig for Bod, for her bor Jack. Da Bod og Scarlett finder ud af, at det er Jack, der stod bag morderne på Bods familie, bliver de begge viklet ind i et farligt spil mellem virkelighed og magi. Bod kan kun håbe på, at Silas ikke er langt væk, for disse problemer kan han ikke løse selv.

“He looks like nobody but himself,’ said Mrs Owens, firmly. ‘He looks like nobody’.

Jeg har efterhånden været igennem en del af Neil Gaimans bøger. Han er en meget kendt forfatter, og inden for fantasiverdenen, kender alle til hans magiske talent. Neil Gaiman er nemlig ikke blot en forfatter, men snarere en tryllekunstner. Han tryllebinder sine læsere med hvert enkelt ord, og det er umuligt at lægge bøgerne fra sig. Man bliver nærmest besat. At være besat kendetegner præcist den følelse, jeg har haft, siden jeg for første gang læste “Coraline”. Jeg var på udkig efter noget børnelitteratur, som også ville være underholdende for voksne, og jeg blev anbefalet at læse “Coraline”. Siden den gang, har jeg bevæget mig lidt rundt omkring, og læst nogle af hans mere voksenrelaterede bøger. Samtidig har jeg også givet mig i kast med et par af hans novellesamlinger. Selvom jeg har været ellevild med alle de bøger, jeg har læst, så er det nu altså hans børnebøger, der tiltaler mig mest.

“The Graveyard Book” indeholder mange af de elementer, jeg synes rigtig godt om i børnelitteratur. Den er sød og underholdende og lærerig for både børn og voksne. Samtidig er den yderst velskrevet, som kun Neil Gaiman kan gøre det. Jeg er ikke helt sikker på, hvad det egentlig er, han gør ved ordene, men på en eller anden måde, formår han altid at overraske mig. Selvom jeg fra starten har meget høje forventninger.

“His presence was almost ghostly.”

Hvis man ikke har læst noget af Neil Gaiman før, vil jeg anbefale, at man starter med en bog som denne. Den er letlæselig, men samtidig utrolig tankevækkende.

PSX_20150221_144709

4 Comments

  1. Denne her var faktisk min første Neil Gaiman tror jeg, jeg læste den og Coraline ret tæt på hinanden. Det er dog også én af dem jeg har synes bedst om gennem tiden. Jeg synes hans børnebøger er federe end voksenbøgerne, og jeg er ikke ubetinget begejstret for samtlige titler på hans CV. Bod vandt dog mit hjerte, og det ærgrer mig stadig at den danske udgave ikke blev mere populær.

  2. Jeg har længe tænkt på at læse den her også, har også kun læst en håndfuld af Gaimans kæmpe bunke af bøger, og tror snart at den her skal være en af de næste. 🙂

  3. Katja – Ja, jeg forstår altså heller ikke hvorfor, den danske udgave aldrig slog igennem. Det er mig en gåde…

  4. Michelle – Det synes jeg virkelig er en god idé! 😀 Den er virkelig værd at læse, jeg tror, at du vil kunne lide den 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *