Posts made in februar, 2015

Opsummering: Februar

Posted by on feb 28, 2015 in Månedlig opsummering | 10 comments

PSX_20150228_102545

I februar har jeg læst rigtig meget forskelligt. Det er ved at være tid til bachelor læsning, og derfor havde jeg lige en masse bøger, jeg gerne ville have læst først. Jeg har ikke haft så meget tid til at læse i denne måned, som normalt. Jeg har haft travlt med skole, bryllupsplanlægning og savnede veninder. Den første bog jeg læste, var jeg faktisk næsten 10 dage om at læse, og det er virkelig lang tid for mig, at være om en enkelt bog.

Den første bog jeg læste var nemlig “Bad girls don’t die #3 – As dead as it gets” af Katie Alender”, som jeg virkelig gerne ville ’spare’ på. Jeg er fuldstændig  lamslået af hele den serie, og jeg kan virkelig ikke begribe, at jeg ikke har fået den læst noget før. De første to bøger blev læst på rekordtid, men da jeg kom til den tredje, indså jeg, at det ville være slut efter den, og jeg var på ingen måder klar til at give slip. Det er jeg stadig ikke, og jeg overvejer stærkt en genlæsning inden bachelorlæsningen. Jeg tror ikke, at jeg kan lade være. Den næste bog jeg læste var “Amerikansk Olie” af Steen Langstrup. Jeg har efterhånden læst mig igennem de fleste af Steen Langstrups bøger, og jeg har været mere eller mindre vild med dem alle sammen. Han skriver fantastisk, og hans bøger indeholder tit alt det, jeg har brug for i en god bog; Uhygge, spænding og overraskelse. Denne her bog indeholdte også alle de elementer, men på en måde, jeg slet ikke var van til. Eller havde forudset. Bogen er den reneste socialrealisme, og jeg læste den på det perfekte tidspunkt. Efter alle de frygtlige hændelser i København, var den hårde sandhed om det danske system, lige det jeg havde brug for at høre. Jeg tror, at der er rigtig mange mennesker, der kunne have gavn af at læse denne bog.

Den næste bog jeg læste var “Will Grayson, will grayson” af John Green og David Levithan. Jeg havde udelukkende takket ja til bogen på grund af John Greens navn, og endnu en gang må jeg sige, at jeg blev ikke smule skuffet. Ikke fordi bogen var dårlig, for det var den på ingen måde. Den var sød og underholdende, og den tager udgangspunkt i nogle tematikker, jeg fandt meget interessante. Men den måler sig bare slet ikke med “The Fault in Our Stars”, og det forventede jeg. Måske er det urimeligt, men det var den første bog jeg læste af John Green, og ligesom mange andre, har jeg sukket efter mere af samme slags lige siden. Jeg håber det kommer en dag. Den næste bog jeg læste var “The Graveyard Book” af Neil Gaiman, og jeg elskede den. Ligesom alt andet, hvad Gaiman har rørt ved, var denne bog magisk og fortryllende. Jeg læste bogen over en aften, og det var den mest underholdende aften, jeg længe har haft. Jeg elskede bogens hovedperson, og jeg elskede de mange skjulte, men vigtige budskaber. Jeg er slet slet ikke færdig med Neil Gaiman, og jeg håber, at han snart udgiver en børnebog mere, i stil med denne.

“Dem som døden glemmer” af Maya Gaard Rasmussen er en dansk fantasybog, jeg var meget spændt på at læse. Efter at have læst mere og mere dansk fantasy igennem de seneste par år, er jeg blevet mere interesseret i genren. Det er opløftende at læse noget, der ikke handler om de samme vampyrer og varulve, som vi er så van til efterhånden. Ikke at det ikke er spændende, bevares, det er bare ved at blive en smule for meget til min smag. Denne bog handler om noget helt andet, og det var ganske underholdende. En magisk krig, dominerende ånder og et forelsket heltepar er omdrejningspunktet i romanen, og spændende var det. Faktisk så spændende, at jeg håber på, at der kommer en 2’er. Desværre var der bare en masse småting der irriterede min læsning undervejs, og dem kunne jeg ikke helt set bort fra. “Moby-Dick” af Herman Melville var denne måneds klassiker, og en tung en af slagsen. Jeg har forsøgt at læse bogen et par gange før, og begge gange har jeg opgivet og lagt bogen væk igen. Digressionerne er nemlig så mange, at de drukner handlingen, og det er virkelig en skam. Hvalens anatomi er nemlig slet ikke så spændende, som historien om Ismael, Kaptajn Ahab og hvalen Moby-Dick. Selvom bogen ikke faldt i min smag, er jeg dog glad for, at jeg endelig kan stryge den af min liste.

“Poe” af Seen Langstrup mf. er en mystisk lille novellesamling. Jeg havde ikke forventet så meget af den, udover, at den helst skulle være god, når nu Steen Langstrup har stået for udgivelsen, og desuden skrevet den ene af novellerne. Samlingen indeholder nemlig 4 noveller, skrevet af 4 forskellige danske forfattere og skribenter. Så vidt jeg har forstået, blev den skrevet for at fejre Edgar Allan Poes fødselsdag, og novellerne tager derfor udgansgpunkt i Poes egne værker. Da jeg ikke har anmeldt bogen endnu, vil jeg ikke sige mere her, end at den var god. Ligeledes var “The little friend” af Donna Tartt også en god bog. Men slet ikke, som jeg havde forudset. Da jeg læste bagsideteksten havde jeg fået en eller anden formodning om en krimi agtig spændingshistorie med psykologiske undertoner. Det var ikke helt det jeg fik. “The Sleeper and the Spindle” af Neil Gaiman er en novelle, der omfatter to af mine absolutte yndlings eventyr. Det er nemlig en nyfortolkning af snehvide og tornerose, og jeg glæder mig rigtig meget til at udtrykke mine tanker om novellen, når jeg skal skrive en anmeldelse af den,

Har I læst nogle gode bøger i denne måned?

Read More

“Moby-Dick” Af Herman Melville

Posted by on feb 26, 2015 in 2 Stjerner, Classics, Fiction | 2 comments

PSX_20150226_093207

“Moby-Dick” Af Herman Melville, fra forlaget Norton critical editions, udgivet 2002, (Org. udgivet 1851), 2/5 Stjerner

Den unge Ismael drømmer om at blive hvalfanger, og tager derfor til Nantucket, for at finde et skib, hvor han kan arbejde på. Sammen med bofællen Queequeeq, beslutter Isamel sig for at sejle med skibet Peqoud, hvor de møder den hævngærrige kaptajn Ahab.

Ingen længe bliver det tydeligt, at kaptajn Ahab er sygeligt besat af tanken om at dræbe en helt bestemt hval. Den kolossale kaskelothval Moby-Dick er nemlig skyld i, at han har mistet sin ene ben, da en tidligere fangst gik galt. Selvom både Isamel og Queenqueeq er blevet advaret om kaptajn Ahabs mørke besættelse, er de opsat på at hjælpe med at fange den berygtede hval. Kaptaj Ahab har nemlig udlovet en dusør til den, der spotter hvalen først.

Da der endelig bliver råbt ‘hval i sigte!’, er Ahab straks parat til at sikre sin hævn over den hadske hval, men selvom han ender med at stå ansigt til ansigt med Moby-Dick, så ender fangsten ikke helt som planlagt.

“Whaling not respectable? Whaling is imperial! By old english statutory law, the whale is declared “a royal fish.”

Jeg måtte sukke opgivende, da der sidste år blev arrangeret en fælleslæsning ad Moby-Dick i blogland, da jeg i forvejen havde forsøgt at læse bogen – men uden held. Faktisk har jeg forsøgt at læse den hele 2 gange, hvor jeg begge gange har måtte lægge bogen igen, inden jeg nåede halvejs. Opbygningen af bogen ødelagde det for mig. I dette semester er jeg dog tilmeldt et kursus, der tager udgangspunkt i Melvilles forfatterskab, og “Moby-Dick” står på pensumlisten. Jeg har ikke længere mulighed for at lægge bogen væk, og jeg må ligesom Kaptajn Ahab se Moby-Dick i øjnene.

Det, der hele tiden har været mit problem med denne her bog, er den kaotiske og meningsløse opbygning. For det giver vitterlig ikke mening for mig, at afbryde sin ellers nogenlunde interessante historie med lange passager om hvalens anatomi. Halvdelen af bogen handler nemlig slet ikke om Ismael og Kaptajan Ahabs historie, men om selve hvalen, og forskellen på de mange forskellige hvaltyper. Der hersker ingen tvivl om, at Melville var meget interesseret i det maritime liv, men jeg synes dog ikke, at hans research behøves at fylde så meget af bogen.

Jeg tror, at vi alle sammen kender til historien om Moby-Dick. Altså sleve historien om den gale kaptajn med det ene ben, og den store hvide hval, der ikke vil lade sig fange. Jeg har set utallige tegneserier om denne lille historie, og fandt da selv en børnebog om den hvide hval, i en af mine børnebogssamlinger. For 5 år siden havde jeg en fodmodning om, at bogen ville tage udgangspunkt i dette plot, selvfølgelig med et mere voksent syn på handlingen. Derfor blev jeg også forvirret, da historien blev afbrudt, for de første mange kapitler af bogen, vil jeg faktisk kalde underholdende. Jo længere jeg kom ind i historien, jo mere forvirret blev jeg dog, og samtidig begyndte jeg at kede mig. Et par år senere skete det samme, og jeg havde egentlig accepteret, at jeg bare ikke skulle læse Moby-Dick. Indtil jeg ikke havde noget valg. Nu ved jeg, at der er meget mere til bogen end blot den kendte fortælling om den hvide hval.

“I know not all that may be coming, but be it what it will, I’ll go to it laughing.”

Jeg må indrømme, at jeg bedre kan lide børneversionerne af “Moby-Dick”. De springer nemlig de mange digresioner over, og fokuserer på den del af bogen, der faktisk er spændende. Selvfølgelig ved jeg også, at Melvilles værk er en klassiker, og jeg ved, at det er en vigtig en af slagsen. Hans sprog er lovprist, og med god grund. Jeg er glad for, at jeg endelig kan strege “Moby-Dick” af min lange læseliste, og jeg kan godt se, at bogen indeholder mange gode dele. Især kan jeg godt lide fremstillingen af den naive Ismael og den mørke og besatte Kaptajn Ahab. Det er bare en skam, at de gode dele kontant bliver afbrudt af de knapt så gode.

PSX_20150226_093056

Read More

“Dem som døden glemmer” Af Maya Gaard Rasmussen

Posted by on feb 23, 2015 in 3 Stjerner, Fantasy, Fiction | 2 comments

PSX_20150222_094914

“Dem som døden glemmer” Af Maya Gaard Rasmussen, anmeldereksemplar fra forlaget mellemgaard, udgivet 2015, 3/5 Stjerner

Jordan arbejder som sygeplejerske i det kolde Canada, og lever sit liv på kaffe og ensomhed. Da hun pludselig får at vide, at hendes bedsteforældre er døde og har efterladt et hus i Californien til hende, tøver hun ikke med at tage afsted med et samme. Det giver hende nemlig samtidig en mulighed for at finde informationer om sin mors familie, da hendes mor selv har været udsat for et alvorligt uheld, og derfor har mistet store dele af sin hukommelse.

Da hun ankommer til Californien, møder hun meget hurtigt den attraktive og sprudlende Duke, der gerne vil hjælpe hende med at finde de informationer, hun skal bruge. Ved Jordans ankomst til byen, begynder der dog samtidig at opstå en masse besynderlige hændelser, der ikke rigtig kan forklares. Ud fra en masse gamle familiefotos og viden fra de lokale beboere, indser Jordan, at hendes ankomst til byen har fremkaldt meget mere end blot nysgerrige blikke. Hendes familie er del af en meget gammel krig, og der er kun en, der kan stoppe den. Hende.

Da byen blev grundlagt, udbrød der en voldsom krig mellem byens to klaner. Klanerne fremkaldte åndernes vrede, og de kastede dermed en forbandelse over hele byen og alle dens indbyggere. Hvis ikke de kan leve i fred og harmoni med hinanden, vil byen blive destrueret. Jordan ankommer lige i tide til at hjælpe, men det er ikke alle, der ønsker hendes hjælp, og pludselig er hun selv i livsfare.

“Det er, som om at Duke ikke har behovet for at gøre sig til en anden end den, han er, som så mange andre mennesker har det med at gøre. Han hviler i sig selv. På en mærkelig måde får det hende til at slappe af og samtidig fjerne hendes egen trang til prøve at være alt andet end sig selv.”

Jeg kan rigtig godt lide det grundlæggende plot i denne bog. Fantasygenren inviterer til så mange spændende og uforklarlige tematikker, og en magisk forbandelse over en by, er en af dem. Der er ikke nogen tvivl om, at denne bog er en ægte pageturner. Jeg blev meget hurtigt grebet af historien, og jeg læste hele bogen på en enkelt aften. Jeg må dog samtidig indrømme, at der var en del ting, der forvirrede mig. Rent strukturmæssigt er bogen ikke delt op i kapitler, hvilket var en smule anstrengende for mig. Bogen er heldigvis ikke så lang, så det er ikke noget stort problem, men den irriterede mig stadig en smule. Det der var mit største problem i bogen, var den pludselige skiften mellem tid og sted. Jordan befinder sig først i Canada, og lige pludselig har hun kørt hele vejen til Californien i løbet af et par enkelte linjer. Det skete flere gange, at jeg måtte gå tilbage i bogen, da jeg pludselig ikke vidste, om jeg var gået glip af noget. Ligeledes undrede jeg mig også over valg af sted. Bogen er naturligvis skrevet på dansk, men hovedpersonen bor i Canada og resten af fortælingen foregår i Californien. Dette i sig selv, er ikke så besynderligt, men når vejene har danske navne som fx ‘Arvevej’ og mændene bliver kaldt ‘Sir’, ja så bliver jeg altså igen en smule forvirret. Det er som om, at det ikke er alle detaljerne, der er helt gennemtænkte. Det er en smule ærgerligt, at dette skal være et problem i en ellers så fin historie.

Jeg kunne enormt godt lide Jordan. Fra første side bliver hun rigtig godt beskrevet, og det føles hurtigt som om, at man kender hende personligt. Vi ved, at hun ikke kan sige nej til en kop stærk kaffe, og vi ved, at Duke kan fremkalde både og angst og ro i hendes krop. Hun er en meget vellykket hovedperson, og jeg nød at følge hende igennem hendes mange udfordringer. Duke derimod, var ikke lige min kop te. Jeg tror, at han var lidt for meget en kliché til min smag, og hans personlighed irriterede mig flere gange. Han starter med at være den typiske womanizer, og kan ikke få nok af hverken sig selv eller damerne. Sådan en rigtig træls og provokerende type. Da han så begynder at forelske sig i Jordan, ændrer han sig meget hurtigt, og i løbet af ingen tid, er hun blevet hans helt store kærlighed. Dette ville ikke være et problem, hvis det ikke også var fordi, at hans nye personlighed var en endnu større kliché end til at starte med. Nu er Duke nemlig den overbeskyttende alfahan, der truer med bål og brænd, hvis nogen kommer for tæt på Jordan. Samtidig opstår der også et trekantsdrama, da en anden af karakterene også begynder at vise interesse for Jordan. Denne fyr er dog mere end blot Dukes rival, da ånderne har bestemt, at Jordan kan redde byen ved elske ham. Og dermed ikke Duke. Det hele virker bare så bekendt, desværre.

“Det lå nu i Hudson-generationernes blod og skæbne at skabe fred, når bitterheden atter rasede imellem de to klaner, Graser og Ambther. For bitterheden vil aldrig helt gå bort, da den bor i et hvert menneskes hjerte.”

Kort sagt, så kunne jeg godt lide denne bog. Jeg blev grebet af historien, og det var svært for mig at lægge den fra mig igen. Bogen er en rigtig pageturner, og der er ingen tvivl om, at Maya Gaard Rasmussen er indehaver af et kæmpe talent. Det var dog samtidig tydeligt, at denne bog er hendes debut. Den har en del fejl og mangler, der irriterede min læsning, men  selve fortællingen var virkelig spændende og underholdende. Jeg går lidt og håber på, at der måske vil udkomme en 2’er.

PSX_20150222_095712

Read More

“The Graveyard Book” Af Neil Gaiman

Posted by on feb 21, 2015 in 4 Stjerner, Børnelitteratur, Fiction, Horror, Spænding, Young Adult | 4 comments

PSX_20150221_144948

“The Graveyard Book” Af Neil Gaiman, fra forlaget Bloomsbyry, udgivet 2009 (Org. udgivet 2008), 4/5 Stjerner

Da en lille familie bliver dræbt af et magisk og ondskabsfuldt væsen, efterlader de en lille søn. Han er ikke mere end et spædbarn, og han har intet officielt navn fået. Hans families drab bliver holdt hemmeligt, og derfor skal han gemmes væk for omverdenen.

På en kirkegård ikke langt fra den lille drengs hjem, beslutter et ægtepar, at de gerne vil tage sig af den lille dreng. Ligeledes beslutter en gammel lærer ved navn Silas, at han gerne vil undervise ham. Også selvom han er menneske, og de er spøgelser. For at kunne se alle spøgelserne på kirkegården, skal den lille dreng have en speciel og sikker adgang til den spirituelle verden. Dette får han, og han kan nu vandre omkring kirkegården, som var det blandt levende væsner. Da ingen desuden kan finde et godt og passende navn til drengen, bliver han døbt Nobody Owens. Til dagligt går han dog under navnet Bod Owens.

Da Bod møder den jævnaldrende Scarlett, bliver han fristet til at forlade kirkegårdens trygge omgivelser. Det er dog ikke før flere år efter, da Scarlett igen vender tilbage til byen, at han gør alvor af sin nysgerrighed. Den rigtige verden er dog farlig for Bod, for her bor Jack. Da Bod og Scarlett finder ud af, at det er Jack, der stod bag morderne på Bods familie, bliver de begge viklet ind i et farligt spil mellem virkelighed og magi. Bod kan kun håbe på, at Silas ikke er langt væk, for disse problemer kan han ikke løse selv.

“He looks like nobody but himself,’ said Mrs Owens, firmly. ‘He looks like nobody’.

Jeg har efterhånden været igennem en del af Neil Gaimans bøger. Han er en meget kendt forfatter, og inden for fantasiverdenen, kender alle til hans magiske talent. Neil Gaiman er nemlig ikke blot en forfatter, men snarere en tryllekunstner. Han tryllebinder sine læsere med hvert enkelt ord, og det er umuligt at lægge bøgerne fra sig. Man bliver nærmest besat. At være besat kendetegner præcist den følelse, jeg har haft, siden jeg for første gang læste “Coraline”. Jeg var på udkig efter noget børnelitteratur, som også ville være underholdende for voksne, og jeg blev anbefalet at læse “Coraline”. Siden den gang, har jeg bevæget mig lidt rundt omkring, og læst nogle af hans mere voksenrelaterede bøger. Samtidig har jeg også givet mig i kast med et par af hans novellesamlinger. Selvom jeg har været ellevild med alle de bøger, jeg har læst, så er det nu altså hans børnebøger, der tiltaler mig mest.

“The Graveyard Book” indeholder mange af de elementer, jeg synes rigtig godt om i børnelitteratur. Den er sød og underholdende og lærerig for både børn og voksne. Samtidig er den yderst velskrevet, som kun Neil Gaiman kan gøre det. Jeg er ikke helt sikker på, hvad det egentlig er, han gør ved ordene, men på en eller anden måde, formår han altid at overraske mig. Selvom jeg fra starten har meget høje forventninger.

“His presence was almost ghostly.”

Hvis man ikke har læst noget af Neil Gaiman før, vil jeg anbefale, at man starter med en bog som denne. Den er letlæselig, men samtidig utrolig tankevækkende.

PSX_20150221_144709

Read More

Tema #35 – Og hvad vil du så bruge litteraturvidenskab til ?

Posted by on feb 19, 2015 in Tema | 12 comments

PSX_20150219_220834

I skrivende stund, har jeg netop været på biblioteket for at hente nogle bøger, som jeg skal bruge til min bachelor opgave. Opgaven skal afleveres til maj, og derefter er jeg stort set færdig med min bachelor i litteraturvidenskab. En uddannelse, jeg har været utrolig glad for, selvom den faktisk aldrig var min første prioritet.

Når folk spørger mig, hvad jeg studerer, svarer jeg hurtigt, at jeg læser litteraturvidenskab på Syddansk universitet i Odense. Herefter ser de meget forvirret ud, og spørger mig, hvad det dog er for et studie. En del spørger faktisk, om det er sådan noget med planter og blomster. Jeg ved ikke, om de ikke kan høre forskel på natur og litteratur. I hver fald, har de ingen anelse om, hvad litteraturvidenskab er for noget. Når jeg har forklaret i korte og forståelige træk, hvad uddannelsen handler om, og hvad jeg foretager mig på studiet, er det næste spørgsmål altid sikkert og klokkeklart.  Og hvad vil du så bruge litteraturvidenskab til?

I de fleste tilfælde svarer jeg, at jeg gerne vil arbejde med bøger. Men det siger jo egentlig lidt sig selv. Sandheden er nemlig, at jeg ikke er helt sikker på, hvad det egentlig er, jeg vil. For jeg vil så meget, og der er så utrolig mange døre, som jeg gerne vil åbne. Det er derfor også et spørgsmål, jeg tænker på tit, for uddannelsen i sig selv giver nemlig et hav af muligheder, men ingen konkrete svar. Når man studerer medicin bliver man som regel læge, når man studerer journalistik bliver man journalist og når man studerer jura bliver man jurist. Sådan er det bare ikke med litteraturvidenskab. Når du har færdiggjort din uddannelse, bliver du ikke noget. Ikke noget, der helt giver mening i hvert fald. Når jeg tænker over alle de muligheder, jeg har overvejet, er forlagsbranchen den, der lyder mest interessant i mine øjne. Jeg vil gerne kunne leve af at læse bøger, og være med til at guide en forfatter, så deres arbejder folder sig bedst muligt ud. Samtidig har jeg dog også tænkt meget på at blive oversætter. Jeg tror bare ikke, at man som sådan kan leve af det, da det ofte er et meget dårligt betalt arbejde. En anden mulighed kunne være reklamebrachen. Jeg elsker at arbejde med medier, og det var også derfor, at jeg en gang ville være journalist. Det ville være enormt spændende at arbejde med tekster og reklamestrategier hver dag, så det vil helt klart også være en af de veje, jeg kunne finde på at følge. Samtidig har jeg også altid haft en lille drøm i maven, der hedder bibliotekar. Måske på et skolebibliotek. Jeg vil gerne inspirere børn og unge til at læse, og det ville jeg jo nemt kunne gøre på et bibliotek.

Jeg har altid været tryghedsnarkoman. Stabilitet og sikkerhed er noget, der er meget vigtig for mig, og derfor har det også nogle gange været svært, at min fremtid er så ustabil og usikker. Jeg har jo ingen anelse om, hvor jeg kommer til at arbejde. Hvis jeg boede i København, ville jeg ikke være så nervøs, men jeg bor i Odense, og det vil jeg gerne blive ved med. Det er bare ikke fordi, at Odense sejler med forlag og reklamebureauer, desværre. Jeg kunne selvfølgelig pendle, men det ved det heller ikke, om jeg ville kunne holde ud i længden. Togturen ville dog være den oplagte mulighed for at få læst lidt ekstra, så måske det ikke ville være så slemt alligevel ?

Er der nogle af Jer, der læser litteraturvidenskab? Hvor vil I gerne arbejde, når I en dag bliver færdige?

 

PSX_20141108_132931

Read More

“Will Grayson, will grayson” Af John Green & David Levithan

Posted by on feb 18, 2015 in 3 Stjerner, Fiction, Kærlighed, Young Adult | 2 comments

PSX_20150218_095945

“Will Grayson, will grayson” Af John Green & David Levithan, anmeldereksemplar fra Politikkens forlag, udgivet 2014,  (Org. udgivet 2010), 3/5 Stjerner

Vi følger to unge drenge, der deler navnet Will Grayson.

Den første Will Grayson vi møder, forsøger at leve sit liv så stille og roligt, som overhovedet muligt. Det er dog en smule besværligt, da hans bedste ven er skolens største bøsse. Bogstaveligt talt. Tiny Cooper har altid været meget fimset og fjantet, og der er ingen, der er i tvivl om, at han er homoseksuel. Samtidig er han over 2 meter høj og vejer det tilsvarende i kg. Tiny Cooper er ikke typen, man ikke lægger mærke til. Han er ligeså højtråbende som han er høj, og så er han desuden ved at skrive en musical. Om sit eget liv, vel at mærke.

Den anden Will Grayson førsøger ligeledes at leve sit liv så ubemærket, som han kan. Han har kun en rigtig ven, Maura, og hende bryder han sig egentlig ikke rigtig om. Da han bruger meget tid på diverse chatrooms på internettet, synes denne Will Gayson egentlig heller ikke, at han behøver flere venner. Lige indtil han møder Isaac. Isaac er nemlig alt det, han ikke vidste, at han havde brug for. Og at han overhovedet var tiltrukket af. Pludselig vender hele Will Gaysons liv på hovedet. Han erkender over for sin mor, at han er homoseksuel, og han siger ja til at møde Isaac i Chicago. Han er forelsket og lykkelig. Det viser sig dog, at Isaac ikke helt er, hvad han udgav sig for at være, og de to Will Gaysons’ skæbner bliver forenet i en smuk og altændrende slutning.

“Jeg er konstant splittet i mellem at ville slå mig selv ihjel og slå alle omkring mig ihjel.”

Endnu en gang må jeg indrømme, at jeg blev interesseret i bogen, fordi John Greens navn stod på forsiden. “The Fault in Our Stars” var en af de bedste bøger, jeg læste i 2014, og derfor håber jeg på, at de andre af hans bøger vil være ligeså gode. Det er måske også en smule urimeligt at have så høje krav, for indtil videre er jeg kun blevet skuffet, selvom bøgerne har været ganske udmærket. Bare heller ikke mere end det.

Jeg kunne godt lide den måde, bogen var bygget op på, og jeg synes det er interessant, at John Green og David Lethian har skrevet hver 3 kapitler, før de satte sig sammen og delte deres historier. Jeg synes historierne fungerer virkelig godt sammen, selvom de først bliver forenet i slutningen. Egentlig lægger man slet ikke mærke til, at det er 2 forskellige forfattere, der har skrevet fortællingerne. Jeg kunne godt lide de to Will Graysons’, men de andre karakterer sagde mig ikke så meget. Jeg var lidt træt af, at Tiny Cooper altid skulle få alt til at handle om ham. Jeg ved godt, at det hører med til hans personlighed, men egocentrerede karakterer har bare altid irriteret mig. Samtidig blev jeg virkelig hidsig på pigen Maura. Uden at sige for meget, kan jeg godt afsløre, at hun er en kæmpe bi***. Hun er direkte ondskabsfuld, og selvom det hele ender nogenlunde godt, så havde jeg virkelig svært ved at komme mig over hendes modbydelige opførsel.

“Jeg tænker på, hvor meget der afhænger af en bedste ven. Når man vågner om morgenen, svinger man benene ud af sengen og sætter fødderne på jorden og rejser sig op. Man rykker ikke ud på kanten af sengen og kigger  ned for at sikre sig, at gulvet er der. Gulvet er der altid. Indtil det ikke længere er.

Egentlig er “Will Grayson, Will Grayson” en ganske god bog. Den tager fat i nogle problemstillinger, som jeg virkelig godt kan lide, og jeg tror, at den vil være til stor hjælp for mange unge homoseksuelle mænd. Og kvinder for den sags skyld. Der var nogle få af karaktererne, der gik mig på nerverne, men historien i sig selv var underholdende og lærerig.

PSX_20150218_100141

Read More

“Amerikansk Olie” Af Steen Langstrup

Posted by on feb 16, 2015 in 4 Stjerner, Fiction, Novelle | 2 comments

PSX_20150216_090129

PSX_20150216_085942

“Amerikansk Olie” Af Steen Langstrup, anmeldereksemplar fra forlaget 2 feet entertainment, udgivet 2015, 4/5 Stjerner

Denne bog indeholder 20 noveller, der alle er centreret omkring temaer som samfund, tiden, sex, forskellen på mænd og kvinder og afmagt.

Jeg havde ikke rigtig nogle forventninger til denne bog, da jeg fik den tilsendt. Som stor horror fan har jeg efterhånden fået læst størstedelen af Steen Langstrups forfatterskab, men mest fordi de fleste af hans bøger indeholder uhygge. Som Steen Langstrup selv forklarede mig, da han fortalte om denne nye novellesamling, så er den alt andet end horror. Han var dog alligevel utrolig stolt af den. Og det har han mere end ret til at være, for hold da op, hvor er denne samling gennemført.

Da jeg havde færdiglæst den første novelle, sad jeg med en mindre klump i halsen. Jeg var klar over, hvilke temaer resten af novellerne ville tage udgangspunkt i, og det skræmte mig en smule. Hvilket egentlig er en smule paradoksalt, da novellerne jo intet har at gøre med min elskede horror. Den første novelle, der handler om en ung mand med et skydevåben og et hævngærrigt sind, fik mig dog til at mindes de mange forfærdelige skoleskyderier, der især har præget USA. Jeg kom til at tænke på, hvor naive vi alle sammen kan være. Vi forventer, at alle problemerne nok skal løse sig, så længe de ikke vedkommer os. Samtidig er vi så utrolig hurtige til at dømme folk. Vi tror, vi ved alt om dem, bare ved at kigge på dem. Og denne tankegang er disse 20 noveller et pragteksempel på. Vi har nemlig ingen anelse om, hvad folk har været udsat for, eller omvendt, udsat andre for, bare ved at kigge på dem. Posedamen på bænken kunne være morder. Og den pæne unge mand med skoletasken kunne være på vej til at skyde ministeren. Vi ved det ikke.

“Han fantaserer tit om selv at slå far ihjel. Det er altid den samme fantasi.”

En af de noveller, der gjorde størst indtryk på mig, var novellen ‘Den store gevinst’. Den omhandler en alkoholisk hjemløs mand, der en dag er så heldig at vinde 2 millioner kroner på et skrabelod i sit lokale supermarked. Fordi han er hjemløs og derfor hverken har en adresse eller en bankkonto, kan han ikke få udbetalt sin gevinst. Han forsøger sig ved bankerne og kommunen, men ingen kan hjælpe ham. Det er fuldstændig umuligt. Fordi hans hund er sulten og han selv er tørstig, forsøger han derfor til sidst at sælge skrabelodet for en ubetydelig sum. Ingen vil dog købe det af ham, da de ikke har tiltro til ham. Han ender med at smide gevinsten i skraldespanden.

Staten og kommunerne er dem, der skal hjælpe mennesker i nød. Vi har udviklet et fantastisk system, der burde kunne hjælpe alle de ramte. I nogle tilfælde fejler dette system dog bravt, og det er netop dette problem, der tages op i denne novellesamling.

“Du beskriver arbejderklassens hverdag i informationssamfundets mangefacetterede, men alligevel skarpt klasseopdelte samfundsstruktur, kan jeg forstå?

En af de andre noveller i samlingen, der virkelig har sat sig fast i mine tanker, er historien om en indvandrefamilie. En mor er tvunget til at søge ly i et indkøbscenter med sin meget syge datter, da hun ikke har mulighed for at tage hjem til sin lejlighed. Selvom det regner og hendes datter er meget syg, bliver hun smidt ud af centeret af vagterne. Hun generer de andre gæster, siger de. Med en IKEA pose med alle sine ejendele, bevæger hun sig afsted til metrostationen. Hun køber en billet, men da hun skal vise sin billet frem, er den for krøllet til at læse. Da hun vil stå af toget for at købe en ny billet, kører toget videre med hendes pose. Hun møder sin store søn, og sammen med datteren lægger de sig til at sove udenfor på en papkasse. Da de vågner igen, er moren lykkelig over, at hendes datter mirakuløst er blevet rask igen. Desværre var det ikke alle tre, der overlevede den hårde og kolde nat.

Racisme er noget, der altid vil være en del af vores samfund, hvad enten vi vil det eller ej. Det kan ikke undgås. Ligeledes vil vores samfund altid være opdelt i klasser. Heller ikke det, kan nogensinde undgås, selvom vi bor i Danmark. Jeg føler ikke, at jeg kan skrive denne anmeldelse uden at nævne de begivenheder, der har fundet sted i København de sidste par dage. Terror og had har ramt vores lille land, fordi vi ikke kan acceptere og respektere hinanden og alle vores forskelligheder. Derfor er denne form for socialrealisme nødvendig. Steen Langstrup åbner i denne samling vores syn, og viser os en anden side af Danmark. En side, der er nødvendig, og pokkers vigtigt for os alle sammen at se.

 

PSX_20150216_090258

Read More

“Bad Girls Don’t Die# 3 – As Dead as it Gets” Af Katie Alender

Posted by on feb 13, 2015 in 5 Stjerner, Horror, Young Adult | 4 comments

PSX_20150213_120719

“Bad Girls Don’t Die# 3 – As Dead as it Gets” Af Katie Alender, fra forlaget Hyperion New York, 5/5 Stjerner

Det er nu 3 måneder siden, at Alexis og Kasey kom helskindet igennem ånden Aralts farlige besættelse. Ikke alle overlevede dog Aralt, og pigene måtte tage afsked med en af deres gamle veninder. Nu vil Alexis bare gerne have sit gamle liv tilbage, også selvom hun udmærket godt ved, at hendes liv ikke er helt så almindeligt mere. Alexis er nemlig begyndt at se ånder og andre paranormale væsner gennem sine fotografier. I starten kan hun ikke helt gennemskue hvilke spøgelser, der henvender sig til hende, men hun bliver hurtigt klar over, at en af dem er hendes afdøde venindes meget hævngærrige ånd. Hun er nemlig sikker på, at det var Alexis der var skyld i hendes død.

Da en anden ung pige fra Alexis’ skole forsvinder i ly af natten, må Alexis indse, at det ikke kun er hende, der er i fare. På pigens værelse finder Alexis nemlig en gul rose – et tegn på en paranormal forbrydelse, og det kan kun betyde en ting. Alexis’ hævngærrige veninde er ude efter samtlige piger på skolen. Det er i hvert fald Alexis’ første indskydelse. Derfor tror hun også, at hun er den eneste, der er i stand til at redde pigerne. Da hun forsøger at blande sig, finder hun dog ud af, at den ånd hun kæmper i mod, er meget større og meget mere magtfuld, end hun først havde forudset.

Samtidig med, at Alexis igen skal bekæmpe onde ånder, foregår der også drastiske ting i hendes kærlighedsliv. Carter og hendes forhold gik nemlig i stykker, da hun skulle bruge alle sine kræfter på at bekæmpe Aralt. Carter har nu en anden kæreste, og Alexis er begyndt at date Jared, en af hendes ny bekendte inden for fotografverdenen. Selvom Jared ikke kan sammenlignes med Carter, er Alexis glad for ham. Derfor bliver hun også irriteret, når hendes familie og venner bliver ved med at påpege, at der er noget underligt ved ham. Da Alexis finder ud af, at Jareds afdøde ekskæreste, er en af de spøgelser, hun har set på sine fotografier, bliver hun dog tvunget til at tænke sig om en ekstra gang.

“She was like a snorkeler throwing pork chops around in sharkinfested waters. Eventually, some evil spirit was going to take a chomp out of her.”

Jeg er så ked af, at jeg har læst denne bog færdig. Det betyder nemlig, at der ikke er flere bøger tilbage i serien, og at jeg derfor aldrig kommer til at tilbringe mere tid sammen med Alexis, Kasey, Carter og Megan. Det er slut, og det føles forfærdeligt. Jeg elsker gode bøger, og jeg elsker at blive så opslugt af dem, at jeg glemmer realiteten. Det værste er dog, når man må sige farvel til disse rigtig gode bøger. Man føler nærmest, at man efterhånden kender alle karakterne på et personligt plan. Det er i hvert fald sådan, jeg har det lige nu.

Som jeg har nævnt i seriens tidligere anmeldelser, er alt ved disse bøger perfekt. Der er slet ikke noget ved dem, jeg ikke brydes mig om, og derfor synes jeg ikke en gang, at 5 ud af 5 stjerner er en retmæssig bedømmelse. Det er slet ikke nok, og for første gang ville jeg ønske, at jeg havde mulighed for at give 6 stjerner. Eller 10.  Jeg var en smule bange for, at Alexis’ kærlighedsliv ikke ville udfolde sig, som jeg havde håbet på. For en kort stund, troede jeg, at jeg kun måtte nøjes med at give denne bog 4 stjerner. Heldigvis ændrede det hele dig i slutningen, og jeg havde igen svært ved at trække vejret i en normal rytme. Der er nemlig noget helt specielt ved slutningen i denne bog. Det er ikke bare en slutning på bogen i sig selv, men på hele serien. Og den er fuldstændig fantastisk. Jeg har ingen ubesvarede spørgsmål, og selvom det er svært at erkende, så synes jeg nu ikke den kunne have været bedre, end denne her.

“I would have cried, but my body was so dried out there were no tears left to cry.”

Jeg læser rigtig mange gode bøger. Jeg er noget til det punkt, hvor jeg næsten altid kan regne ud, hvad jeg vil synes om en bog. Jeg ved selvfølgelig aldrig hvilken drejning bogen vil tage, men for det meste ved jeg, om den vil falde i min smag eller ikke. Jeg vidste, at jeg ville kunne lide denne serie. Ud fra anmeldelserne af bøgerne, kunne jeg fornemme, at de ville passe rigtig godt ind i min ønskede læsning. Derfor købte jeg alle bøgerne på en gang, hvor jeg normalt kun køber den første bog i en serie – for at sikre mig, at serien nu også er noget for mig. Jeg havde dog alligevel ikke regnet med, at jeg ville holde så meget af bøgerne, som jeg nu gør. Det overraskede mig, at bøgerne var så velskrevet, og at jeg kunne lide samtlige af karaktererne.

Jeg ved, at jeg har sagt det før, men denne serie er altså virkelig en læsning værd. Der er ikke så mange af de danske bogbloggere der har læst den, og det forstår jeg virkelig ikke. Kan I så komme i gang!

PSX_20150203_144805

 

Read More

Tema #34 – Nyt på bogreolen#7

Posted by on feb 10, 2015 in Nyt på bogreolen, Tema | 6 comments

PSX_20150210_112452

Jeg har lovet mig selv, at jeg i 2015 skal læse mindst én klassiker om måneden. Det er egentlig ikke et løfte, jeg har lavet fordi, jeg ikke bryder mig om at læse klassikere, men mere fordi, der simpelthen er så mange at vælge i mellem. Jeg ved aldrig hvilken klassiker jeg skal vælge, når jeg står i en boghandel. Der er så mange jeg gerne vil læse, men jeg ved, at de kræver både tid og tålmodighed at komme i gennem. Derfor ender jeg desværre ofte med at vælge en helt anden bog. Nu skal jeg dog for alvor have læst nogle af alle de klassikere, jeg ikke har fået læst endnu, og derfor købte jeg en mindre stak, da er var udsalg i Arnold Busck forleden.

“The Professor” Af Charlotte Brönte

– “Jane Eyre” er en af mine absolutte yndlingsbøger, og jeg knuseelsker den. Af en eller anden grund, har jeg dog ikke fået læst andet af Charlotte Brönte, end den ene bog. Derfor glæder jeg virkelig meget til at læse denne lille og lette bog.

“The Tennant of Wildfell Hall” Af Anne Brönte

– Jeg har både stiftet bekendtskab med Charlotte og Emily Brönte, men jeg mangler endnu den tredje søster. Derfor tøvede jeg ikke, da jeg fik øje på denne bog. Jeg har før hørt om den, så jeg ser frem til endelig at læse den.

“Agnes Grey” Af Anne Brönte

– Endnu en bog af Anne Brönte. Denne bog er forholdsvis kort, og jeg kunne derfor ikke lade være med at købe den. Jeg har desuden kun hørt godt om den, så mon ikke, jeg også vil kunne lide den.

“Daniel Deronda” Af George Elliot

– Puha. Når det kommer til mine litterære sorte samvittighed, er George Elliot en af de forfattere, der står øverst på listen. Jeg har endnu ikke fået læst “Middelmarch”, selvom jeg har et virkelig yndigt eksemplar stående på reolen. Den er simpelthen for lang og krævende til min tid i øjeblikket. “Daniel Deronda” er ingen undtagelse, for også den er flere hundrede sider lang. Jeg håber dog på, at jeg en gang i nærmeste fremtid, kan få taget mig sammen til at komme i gang med en af disse værker.

“Silas Marner” Af George Elliot

– En lille sød bog, der højst sandsynligt bliver mit tilløb til både “Middelmarch” og “Daniel Deronda”. Den er nemlig utrolig kort i forhold til disse murstenstunge romaner, så den burde ikke være svær at få læst. Jeg håber, jeg kan lide den, så jeg bliver mere motiveret til at læse de tungere romaner.

“Wives and Daughters” Af Elizabeth Gaskell

– For mange mange år siden læste jeg “North and South” af samme forfatter. Jeg elskede den, og jeg har længe planlagt at genlæse den. Det er dog den eneste bog, jeg har læst af Elizabeth Gaskell, og derfor kom denne bog også med mig hjem. Jeg håber, at den kan måle sig med “North and South”.

Har I ligesom mig, svært ved at få læst alle de mange og tunge klassikere? Hvilke klassikere har I sværest ved at få læst?

PSX_20150210_112652

Read More

“Bad Girls Don’t Die #2 – From Bad to Cursed” Af Katie Alender

Posted by on feb 7, 2015 in 5 Stjerner, Fiction, Horror, Young Adult | 6 comments

PSX_20150207_130554

“Bad Girls Don’t Die #2 – From Bad to Cursed” Af Katie Alender, fra forlaget Hyperion New York, 5/5 Stjerner

Der er igen ro i byen Surrey, og Alexis har det godt. Hun har alt, hvad hun nogensinde har ønsket sig, og hendes populære veninde  og kæreste er blevet en stor del af hendes hverdag. Samtidig er Kasey endelig ved at komme sig helt, efter at have været indlagt på et psykiatrisk hospital i 10 måneder. Alt synes at være perfekt, og Kasey er endda begyndt at få nogle nye venner, efter at have meldt sig ind i ‘The sunshine club’. Der er dog noget underligt ved Kaseys nye venner. De er alt for perfekte. Inden længe begynder Kasey også pludselig at klæde sig anderledes. Da Alexis ser Kaseys meget markante forandring, begynder hun at undre sig.

Ved selv at melde sig ind i ‘The sunshine club’, finder Alexis og Megan ud af, at pigerne har givet et løfte til en ånd ved navn Aralt. Når man lover Aralt, at man altid vil være loyal over for ham, sørger han til gengæld for, at man altid ser godt ud, og at man får succes med alt i livet. For at sikre sig, at Kasey ikke kommer i problemer igen, giver både Alexis og Megan et løfte til Aralt. Pludselig får Alexis en masse kontakter inden for fotoverdenen, og inden hun har set sig om, har hun byttet sit lyserøde og punkede look ud med et mere klassisk og stilrent udseende. Det er jo sådan Aralt gerne vil have det.

Efter noget tid med succes og popularitet, begynder Alexis at glemme, hvorfor hun valgte at melde sig ind i klubben. Det var i hvert fald ikke for at redde pigerne fra Aralt. Hvorfor skulle hun dog redde nogen fra skønhed og succes?

“Nobody liekd to ganged up on, but sometimes you have to break something down so you can build it up stronger.”

Jeg var helt pjattet med den første bog i denne serie, og derfor valgte jeg også uden meget tøven at læse videre i serien med det samme. Det var simpelthen ikke muligt for mig at lade være. Jeg nød at vende tilbage til Alexis og de andre piger, og det var skønt at få endnu en god spøgelseshistorie med i købet. Jeg havde lidt frygtet, at det ville blive for svært at toppe historien i den første bog, men denne historie viste sig at være mindst ligeså god. Samtidig kunne jeg godt lide, at Alexis selv bliver indblandet. I starten var hun lidt for dømmende og overbeskyttende over for Kasey, så det var rart, at resten af romanen ikke foregik på samme måde.

Jeg er virkelig overrasket over, hvor fantastisk denne bog er skrevet. Alt ved Alexis’ karakter er perfekt, og man får svært ved at tro på, at hun er fiktion. Hendes personlighed skinner tydelig igennem ved alle hendes beslutninger, og man får derfor hurtigt et ‘tæt’ forhold til hende. Som læser ved man præcis, hvordan hun vil tænke og reagere i forskellige situationer, og man kan derfor leve sig mere ind i historien. Sproget i romanen er skrevet så ungt og humoristisk, at man ikke kan lade være med at trække på smilebåndet et par gange. Selvom selve plottet jo ikke ligefrem er noget at smile af.

“The thought was in my head before I could stop it: I would rather die than give this up.

Jeg kan ikke sig nok gange, hvor perfekt denne serie er i mine øjne. Jeg håber, at Katie Alender en dag vælger at brygge videre på historien, for jeg er ikke klar til at læse min aller sidste “Bad Girls don’t Die” bog endnu. Læs den, læs den, læs den!

PSX_20150207_130455

Read More