“The Kneebone boy” Af Ellen Potter

Posted by on jan 20, 2015 in 5 Stjerner, Børnelitteratur, Eventyr, Fiction, Young Adult | 4 comments

PSX_20150119_145521

PSX_20150119_145827

“The Kneebone boy” Af Ellen Potter, fra forlaget Feiwel and Friends, udgivet 2010, 5/5 Stjerner

Handscrapple børnene er ikke som alle andre børn. Otto har ikke sagt et eneste ord i flere år, Lucia er hudløst ærlig og Max er mere intelligent, end hvad normalt er. Og så tilbringer han desuden det meste af sin tid på taget. Deres liv blev brutalt forandret, da deres mor pludselig forsvandt, kort efter Max’ fødsel. Hun sagde ikke farvel, fra den ene dag til den anden, var hun bare væk, og ingen har hørt fra hende siden. Børnene har nu kun deres far tilbage, men han er aldrig hjemme, da han altid er på forretningsrejse.

Den lille familie bor i en meget lille by, hvor alle ved, hvem de er. Alle snakker nemlig konstant om Handscrapple familien, og det er ikke gode ting, der bliver sagt. Historien om børnenes forsvundne mor er blevet til hele byens primære sladderhistorie, og alle behandler børnene, som havde de pest. De voksne vil ikke snakke med dem, og de andre børn vil ikke lege med dem. Dette skyldes nok mest, at de fleste af byens børn tror, at Otto har spist hende.

Da børnenes far igen skal på forretninsrejse, og sender børnene hjem til deres tante, bliver deres liv dog lige pludselig en del mere interessant. Tanten er nemlig selv på ferie, og er derfor ikke hjemme. De kender kun ét andet familiemedlem, de kan henvende sig til, og da de ankommer til hendes hjem, bliver de viklet ind i et eventyrligt spil om sandhed og løgne. Legenden siger nemlig, at der ude i skoven befinder sig en sær lille dreng, der er en blanding mellem dyr og menneske. Handscrapple børnene er opsat på at finde ham, og på deres jagt efter sandheden om ‘The Kneenone boy’, finder de desuden også altændrende oplysninger om deres mor.

“(I’m beginning to think that you are pronouncing Lucia’s name as though it were Lucy with an a at the end of it. That’s wrong. You pronounce it Lu-CHEE-a. Say it a few times out loud, and you’ll forget about Lucy-a.)”

Jeg blev enormt interesseret i denne bog, da jeg tilfældigvis hørte en beskrivelse af den hos en engelsk book-tuber. Den er skrevet ud fra en af børnenes synsvinkel, men man får lige fra starten at vide, at det aldrig vil blive afsløret, hvem af dem det faktisk er. Det er egentlig også en smule irrelevant, hvem af dem det er, for hemmeligheden gør bare bogen endnu sjovere og endnu mere interessant at læse. Det er nemlig tydeligt at mærke, at historien bliver fortalt af et barn. Fortællingen bliver hyppigt afbrudt med små kommentarer om alt og ingenting, ligesom hvis et barn skulle sidde og læse en fortælling op.

Samtidig kunne jeg virkelig godt lide alle karaktererne. Især blev jeg nærmest med det samme forelsket i Lucia, som jeg har mistænkt for at stå bag fortællingen. Hun er virkelig sød, men samtidig en smule ubehøvlet. Hun er en af de børn, der ingen grænser har, og konstant stiller mærkelige og hensynsløse spørgsmål. På trods af det, fandt jeg hende utrolig elskværdig, netop fordi hun er så modig og eventyrlysten. Hun minder mig lidt om Neil Gaimans Coraline, og samtidig kan jeg også trække flere paralleller til Catherynne Valentes modige September. Otto hører man ikke så meget om, men det er tydeligt, at han er den ældste, og at de to mindre børn ser op til ham. Ham og Lucia udgør en virkelig god kontrast, da han ikke vil tale, og da hun ikke vil holde op med at tale. Max et hjernen bag det hele, en lille smart og kløgtig dreng, der har regnet alt ud, før alle andre. Man skulle tro, at han var en smule kliché, men det fik jeg overhovedet ikke indtrykket af, da jeg læste bogen.

“Lucia, however, maintains that sometimes you have to start a thing for all the wrong reasons in order to discover the right ones.”

“The Kneebone boy” er en af de børnebøger, der ikke kun er underholdende, men også er virkelig tankevækkende. Det er bøger som denne, der virkelig får mig til at elske børnelitteraturen mere og mere. Den er fyldt med så mange gode budskaber, at det halve kunne være nok. Samtidig er den virkelig godt skrevet, og man kan ikke undgå at trække en smule på smilebåndet ved de mange barnlige og en smule naive præferencer.

PSX_20150119_145948

4 Comments

  1. Ej, hvor er det et godt cover. Det lyder som en børnebog jeg absolut må prøve. Jeg elsker også de børnebøger, der rækker langt ud over den aldersgruppe de er skrevet til. Ved du om det er en serie?

  2. Ja de er virkelig gode!
    Jeg er ret sikker på, at det ikke er en serie 🙂

  3. Godt jeg har nemlig så mange serier stående ulæste, at jeg ikke kan overskue en mere;)

  4. Haha, det forstår jeg godt 😀

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *