“Let it snow” Af John Green, Maureen Johnson & Lauren Myracle

Posted by on dec 14, 2014 in 3 Stjerner, Fiction, Højtider, Kærlighed, Novelle, Young Adult | 0 comments

PSX_20141213_210538

“Let it snow” Af John Green, Maureen Johnson & Lauren Myracle, anmeldereksemplar fra Politikkens forlag, udgivet 2014 (Org. udgivet 2008), 3/5 Stjerner

Vi følger 3 forskellige dele af samme historie.

I første historie møder vi Jubilee, der netop har fået at vide, at hendes forældre er kommet i fængsel i resultat af et heftig juleudsalg. Hun så frem til at tilbringe julen med sin meget travle kæreste, og er nu i stedet blevet sendt med et tog til sine bedsteforældre i Florida. Grundet en meget voldsom snestorm sidder toget fast lige ude for den lille by Gracetown, og Jubilee kan ikke komme videre til Florida. Hun møder dog den meget triste mand Jeb, og de beslutter sig for at søge i ly i en af den lille bys cafeteria’er. Jeb fortæller hende, at hans kæreste har været ham utro, men, at han utrolig gerne vil finde sammen med hende igen, grundet snestormen har det bare ikke været muligt for ham endnu. Samtidig møder hun Stuart, der tilbyder hende en soveplads. Også han har været udsat for en utro kæreste, og de to begynder at snakke løst om kærlighen. Jubilee begynder at tænke over, om hun egentlig er sammen med den rigtige mand.

I anden historie møder vi en tæt vennekreds, hvoraf Angie er den eneste pige.  Tobin og hende har altid været bedste venner, og derfor har Angie ikke noget imod, at ledsage drengene ned til byen cafeteria, hvor en masse smukke cheerleadere fra det fastkørte tog, øver sig på deres rutiner. Det bliver dog ikke så nemt at finde derhen, for snestormen har begravet gaderne i sne, og de to frygtindgydende tvillingdrenge Timmy og Tommy er også på vej derhen. Dem der kommer først bliver lukket ind, og de andre må tage hjem igen.  Da de ankommer til cafeen, kan Angie dog ikke skjule sin jalousi, for selvom hende og Tobin altid bare har været venner, har hun nogle lidt varmere følelser for ham. Tobin ser dog slet ikke Angie som en pige, og derfor er hun sikker på, at han ikke føler det samme for hende.

I den tredje historie følger vi Addie, en populær og smuk pige, der har låst sig inde på sit værelse for bedre at kunne håndtere sine kærestesorger. Til en fest kom hun til at kysse med en anden fyr end sin kæreste Jeb, og nu vil hun gøre alt for at få ham tilbage. I frustration har hun klippet sit lange lyse hår af, og farvet resterne pink, som en straf til sig selv. Samtidig har hun skrevet en undskyldende mail til Jeb om at tale ud om problemerne, men Jeb dukkede aldrig op på mødestedet. I stedet for altid at fokusere på sig selv, har Addie nu besluttet, at hun vil forsøge at se ud over sin egen næsetip, og være en bedre veninde, og forhåbentlig en bedre kæreste overfor Jeb i fremtiden.

“Ja, lad det bare sne. Lad det sne og sne, så jeg bliver begravet. Livet er så sjovt.”

Jeg er rigtig glad for, at jeg fik tilbudet om at anmelde denne bog. Efter at jeg endelig har fået læst “The Fault in Our Stars” af John Green, har jeg længtes efter mere. Jeg kan virkelig godt lide princippet med denne bog, og jeg elsker den måde, hvorpå de tre historier til sidst flettes sammen. Hver for sig, kunne jeg også godt lide fortællingerne, men John Greens fortælling var dog langt fra min favorit. Bedst af de tre fortællinger var nemlig den første,  og de to to næste kunne desværre ikke helt følge samme tempo. Den første var magisk, velskrevet og romantisk på en måde, der ikke bare var overfladisk. Den anden historie af John Green var god, men heller ikke mere end det. Den manglede dybde, og dens budskab var ikke bemærkelsesværdigt nok til, at jeg for alvor kunne relatere til karaktererne. Ligeledes kunne jeg på ingen måde relatere til karaktererne i den tredje og sidste fortælling. Hovedpersonen var afskyelig, selvoptaget og egocentreret, og selvom hun forsøgte at ændre måden at se sig selv på, lykkedes det aldrig helt. Jeg kunne ikke lade være med at krumme tæer over, hvor stor en kliché hun var, og inderst inde håbede jeg faktisk på, at Jeb aldrig ville vende tilbage til hende. Jeb derimod, var ligesom karakterene fra den første historie, utrolig sympatisk, og ham kunne jeg faktisk rigtig godt lide.

Der er ingen tvivl om, at John Green er det sælgende navn på denne bog, også for mig, men sådan burde det faktisk slet ikke være. Hasn fortælling var en smule kedelig og forudsigelig i forhold til de to andre, hvilket både var godt og skidt. Jeg har dog derimod fået øjnene op for både Maureen Johnson og Lauren Myracle, selvom jeg ikke brød mig om karakteren i den sidste fortælling.

“Jeg kunne stadig mærke varmen i kinderne, og jeg var glad for, at ingen i lokalet var tankelæsere, for det havde jo været en klassisk selvoptaget misforståelse.”

Bogen formåede at få mig i julestemning midt i en stresset eksamens-periode, og det er jeg den evigt taknemmelig for. Selvom der hverken er dalende snefnug eller en voldsom storm i Danmark endnu, kunne jeg sætte mig ind i plottet, og jeg er glad for, at jeg valgte at læse bogen netop nu. Den ville ikke havde været ligeså stemningsfuld, hvis jeg læste den til sommer.

PSX_20141213_210352

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *