Posts made in december, 2014

Året der gik & nye tiltag på bloggen

Posted by on dec 31, 2014 in Højtider, Projekter | 18 comments

PSX_20141230_192518

Jeg har pakket alt hvad der pakkes kan, og nytårskjolen ligger klar på sengen. Inden længe drager min kæreste og jeg afsted mod Vejle, hvor vi skal holde nytår sammen med et fælles vennepar. Traditionen tro i bogbloggerland, vil jeg dog her på årets sidste dag, lave en kort opsummering over, hvilke bøger der har gjort størst indtryk på mig i år. Hver måned har jeg lavet en lignende opsummering, men jeg bliver alligevel en smule overrasket, når jeg skimter igennem min Goodreads kontos oversigt over mine læste bøger i 2014. 2014 har nemlig været det år, hvor jeg har læst flest bøger indtil videre. Dette skyldes nok mest, at jeg har oprettet min blog i år. I maj måned besluttede jeg mig nemlig for, at nu skulle det være. Jeg ville også have en bogblog. I starten var det mest for min egen skyld. Det var en rigtig god måde at holde styr på alle de bøger jeg læste, og stadig manglede at læse. Bloggen fik dog hurtigt flere og flere læsere, og jeg er virkelig glad for, at så mange af jer bruger tid på at læse og kommentere de ting, jeg skriver herinde.

Den bedste bog jeg har læst i 2014:

Når jeg kigger på min blog, kan jeg se, at jeg har givet intet mindre end 11 bøger 5 stjerner. En del af dem har været genlæsninger, så de tæller dog ikke helt med. Derfor vil jeg mene, at den bedste bog jeg har læst i år må være “Bitter Greens” af Kate Forsyth. Bogen er stadig indprintet meget tydeligt i min hukommelse, og jeg tror aldrig, jeg nogensinde vil glemme den. Den var så perfekt på så mange forskellige måder, og jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne læse den for første gang igen.

Den bog i 2014, jeg var mest spændt på, men endte med at skuffe mig mest:

Den bog jeg er blevet mest skuffet over i 2014, må helt klart være “Anna Karenina” af Leo Tolstoy. Jeg havde virkelig inderligt håbet, at jeg ville komme til at elske den. Det skete desværre bare aldrig, og jeg endte med at give den tidsløse klassiker 2 stjerner. Jeg må nok indse, at Tolstoy bare ikke er noget for mig, selvom jeg skammer mig over at sige det højt.

Den bog der overraskede mig mest på en god måde:

Jeg er ikke i tvivl om, hvilken bog der har overrasket mig mest i år. “Renselse” af Sofi Oksanen var på ingen måder en bog, jeg havde forventet at kunne lide. Vi læste den på mit studie, og det var bare en bog jeg skulle have ‘overstået’. Selvom jeg normalt ikke bryder mig om krigslitteratur, endte jeg dog med at blive så glad for bogen, at jeg gav den 5 stjerner. Alt andet ville slet ikke have været en mulighed.

Den bog jeg har anbefalet til flest mennesker i 2014:

Jeg har virkelig anbefalet mange bøger i 2014. Hver gang jeg har læst en bog, har jeg haft lyst til at dele min begejstring med alle, især her på bloggen. Jeg mindes at have nævnt Steen Langstrups navn en del gange, men den bog jeg har anbefalet mest, må nok igen være “Bitter Greens” af Kate Forsyth. Alle burde læse den bog, virkelig!

Den bedste serie jeg opdagede i 2014:

Serier er faktisk ikke det, jeg har læst mest af i år. Jeg har en del stående på reolen, men der bliver først taget hul på dem en gang i det nye år. Jeg har dog læst en virkelig god trilogi af Steen Langstrup, som jeg endte med at blive ret begejstret for. Især den sidste bog. “Plantagen” var nemlig en af de horror fortællinger, der rent faktisk skræmte mig. Samtidig var den bare så utrolig velskrevet og velstruktureret. Ligeledes blev jeg også virkelig glad for “Nattens Sanger” af Christina Bonde. Serien fik genoplivet min lyst til fantasy, og det er jeg den evigt taknemmelig for.

Mine nye favoritforfattere:

Steen Langstrup er helt sikkert en forfatter, som jeg vil læse meget mere af i 2015. Ligeledes vil jeg nok også læse mere at Kate Forsyth, Kate Alender, Sarah Waters, Catharynne Valente og Jojo Moyes.

Den smukkeste bog jeg læste i 2014:

Jeg har virkelig læst mange smukke bøger i år, så det er rigtig svært at vælge. Når jeg kigger på mine hylder, springer mine Barnes and Noble bøger mig straks i øjnene. De er virkelig de smukkeste bøger der findes!

Korteste og længste bog læste i 2014:

Den korteste bog jeg læste i 2014 var “A Christmas Carol” af Charles Dickens på blot 111 sider. Den længste bog jeg læste, var “The Luminaries” af Eleanor Catton på 848 sider.

PSX_20141230_192154

Nye Tiltag på bloggen fra 1/1 2015:

I dette år har jeg læst efter en enkelt genre om måneden. Jeg delte mine ulæste bøger ind i nogle forskellige genrer, for at få så mange af de helt gamle læst som muligt, inden jeg købte nye. Det virkede som det skulle, og jeg har kun halvt så mange ulæste bøger i dag, som jeg havde, da jeg startede bloggen. Selvom jeg dog også virkelig har fået købt mange bøger i år. Jeg har dog valgt, at min genreorienterede læsning kommer til at stoppe nu. I stedet vil jeg forsøge at læse mere blandet. Derfor vil jeg hver måned læse mindst én klassiker, én bog fra en serie, og én børnebog. 

Jeg vil fortsætte med at lave en månedlig opsummering over mine læste bøger, men i stedet for bare at fortælle om dem, vil jeg lave en countdown over, hvilke der var bedst, og hvorfor. Ligeledes vil jeg lave et regnskab over, hvor mange bøger jeg læser, køber og mangler at få læst.  For at undgå at lave for mange impulskøb når det kommer til bøger, vil jeg desuden også lave en månedlig liste over, hvilke bøger der står højest på min ønskeseddel og hvorfor. Som endnu et nyt tiltag på bloggen, vil jeg desuden gøre mere brug af gæsteanmeldere. Jeg glæder mig meget til at præsentere en masse bogelskende mennesker for jer.

Jeg håber I vil tage godt i mod mine nye ideer, og samtidig vil jeg ønske jer alle sammen et fantastisk nytår! Jeg glæder mig til at høre mere fra jer alle i det nye år!

PSX_20141230_165227

Read More

Månedens genre#8 – Et mix af jul og spænding

Posted by on dec 30, 2014 in Højtider, Månedlig opsummering, Uncategorised | 5 comments

 

PSX_20141230_100700

Min planlagte genre for denne måned var spænding. Det er dog december, og derfor har der selvfølgelig også sneget sig et par julebøger ind i min læsning, og det har været et virkelig spændende mix. I starten af måneden fokuserede jeg mest på at få læst alle de anmeldereksemplarer, jeg har haft liggende i længere tid.  Samtidig havde jeg en del bøger, som jeg virkelig gerne ville have læst, inden året var omme. Heldigvis har jeg fået læst alle de bøger, jeg havde på min læseliste for december, og det er virkelig en dejlig følelse. Julebøgerne har været med til at få mig i julestemning, og uden dem, havde det bare ikke været rigtig december.

Den første bog jeg læste i denne måned, var “Samlerne” af Michael Kamp. Forlaget Tellerup spurgte mig, om jeg havde lyst til at anmelde nogle af deres nye udgivelser, og Michaels Kamps navn sprang mig straks i øjnene. Han er en af de få anerkendte horror forfattere vi har i landet, og alligevel har jeg ikke fået læst en eneste bog af manden før nu. Det er næsen flovt. Bogen faldt dog ikke helt i min smag, da jeg synes den blev en smule for sær. Normalt er jeg ikke særlig interesseret i bøger om aliens og underlige rumskibe, og derfor kunne jeg egentlig også havde sagt mig selv, at den måske ikke ville blive en ny favorit. Jeg kunne dog godt lide Michael Kamps skrivestil og sprog. Desuden var jeg ret vild med hans måde at bygge en spænding op på, og jeg er sikker på, at bogen kunne have fået en langt bedre karakter hos mig, hvis bare emnet interesserede mig en smule mere. Den næste bog jeg læste, var “Sandheden om Amelia” af Kimberly McCright. Det er et af de anmeldereksemplarer jeg har haft liggende i evigheder, men ikke fået læst før nu. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, for jeg har hele tiden syntes, at bogen lød utrolig spændende. Heldigvis viste den sig at være ligeså spændende som den lyder. Det er en af de bøger, der har fanget mig mest. Allerede fra første kapitel. Bogen foregår i to tider, og vi kommer hele tiden tættere og tættere på sandheden om, hvad der skete med Amelia, samtidig med, at vi lærer hende at kende. Bogen er bygget op af så mange fine detaljer, og selve historien er virkelig velstruktureret. Det er en af de bøger, som jeg ville ønske, at jeg kunne læse for første gang igen.

Den næste bog på listen, var “Pyromania” af Steen Langstup. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er ret pjattet med Langstrup. Dog har jeg næsten udelukkende læst hans nyere udgivelser, hvilket er en skam. “Pyromania” blev dog skrevet og udgivet for mere end 20 år siden, og det var virkelig spændende at se, hvor meget og hvordan Steen Langstrup har udviklet sig i løbet af årene. Heldigvis var bogen ligeså god, som jeg havde forventet, hvis ikke bedre. Jeg blev en smule bekymret halvejs inde i bogen, fordi spændingsniveauet begyndte at falde en smule. Det varede dog ikke længe, før jeg for alvor blev fanget af plottet igen, og slutningen viste sig at være det bedste ved hele romanen. Det er en af de slutninger, jeg husker bedst i dette års læsning. Alt hvad jeg selv havde forudset, blev vendt på hovedet, og jeg måtte måbende vende den sidste side. Jeg endte faktisk med at skrive en mail til Steen Langstrup, med spørgsmål om karaktererne, som han heldigvis besvarede meget hurtigt. Jeg ville bare vide mere. Den næste bog jeg læste, var dog desværre en mindre skuffelse. Jeg havde virkelig set frem til at læse “Let it snow” af John Green, Maureen Johnson og Lauren Myracle. Jeg ville egentlig kun læse den fordi jeg, en smule forsinket, var blevet ramt af hele John Green feberen. I sidste måned læste jeg “The fault in our stars”, og jeg var fuldstændig solgt. John Greens del af “Let it snow” kunne dog på ingen måder leve op til mine skyhøje forventning. Faktisk virkede hans historie en smule unødvendig og overfladisk, mens de andre var både romantiske og dybe. Jeg vil ikke sige, at jeg er færdig med John Green, men mine forventninger til hans værker er i hvert fald faldet en del.

“A Christmas Carol” af Charles Dickens er en af de bøger, jeg troligt tager frem hvert eneste år. Siden jeg var lille har hans historie om den gnavne rigmand Ebenezer Srooge været en del af min juleferie, enten i form af tegnefilmen, filmen eller bogen. Det er derfor også en af de historier, der virkelig minder mig om julen, og på hvert et tidspunkt kan trylle en lille smule julestemning frem i mig. Selv på den varmeste julidag. Fordi jeg har været så fokuseret på min eksamensopgave, har jeg ikke haft tid til, hverken at pynte op, eller skaffe et juletræ. Min julestemning var derfor også i bund, indtil jeg dagen før juleaften, satte mig til at læse den fantastiske fortælling. Selvom juleaften var overstået i løbet af et enkelt døgn, forblev jeg dog lidt i den nyfundne juleglæde, og jeg satte mig til at læse “My True Love Gave to Me” af Stephanie Perkins mfl. færdig. Jeg havde planlagt at læse en historie i bogen hver anden dag op til juleaften, men efter tredje fortælling, gik min plan i vasken. Jeg ville ikke skynde mig igennem bogen, og derfor valgte jeg at sætte romanen lidt på standby. Jeg fik læst en del af fortællingerne i dagene op til juleaften, og resten læste jeg i dagene efter. Det var ikke alle fortællingerne, der var lige gode og overraskende nok, var det faktisk dem, jeg troede der ville være bedst, der endte med at skuffe mig mest. Der var kun et par par få historier, jeg virkelig syntes der var gode. Resten var enten middelmådige eller direkte dårlige, desværre. Jeg er dog stadig rigtig glad for min yndige lille julebog, og et par af historierne vil jeg læse til næste år igen.

Jeg har yderligere også læst “Måne Måne” af Steen Langstrup og “Storhed og fald” af Tom Rachman. Jeg har dog ikke fået anmeldt dem på bloggen endnu, og derfor vil jeg ikke sige for meget om dem her. Jeg kan dog afsløre, at jeg er virkelig vild med en af dem, mens jeg stadig har lidt splittede følelser om den anden.

Har I læst nogle gode bøger i denne måned, og har jeg læsning mest bestået af julebøger ?

PSX_20141230_100841

Read More

“My True Love Gave To Me” Af Stephanie Perkins mfl.

Posted by on dec 28, 2014 in 3 Stjerner, Fiction, Højtider, Kærlighed, Novelle | 2 comments

 

PSX_20141228_100556

“My True Love Gave To Me” Af Stephanie Perkins mfl., fra forlaget Macmillan, udgivet 2014, 3,5/5 Stjerner

Denne yndige og farvestrålende bog indeholder 12 fortællinger, der alle handler om julen og tiden op til julen. Den første novelle i bogen satte hele standarden utrolig høj. “Midnights” af Rainbow Rowell var romantisk på den gode måde. Samtidig var den fortryllende, virkelig og realistisk. Den var en af de historier jeg husker bedst. Muligvis fordi det var den første jeg læste, men helt sikkert også fordi, at den var så realistisk og hjertevarm. Den næste novelle var dog slet ikke noget for mig. Jeg kunne ikke rigtig sætte mig ind i Kelly Links univers, da det simpelthen blev for spøjst til min smag. Den konstante sammenligning mellem dyr og mennesker fik mig til at rynke på næsen flere gange, og historien sidder ikke fast i min hukommelse. Sproget fejlede dog intet. Min favoritfortælling var den tredje. Jeg sad som limet til siderne, mens jeg med tårer i øjnene og et anerkendende smil på læben slugte Matt de la Peñas ord, som var de hypnotiserende. Jeg elskede den måde, han havde bygget fortællingen op på, og endnu mere elskede jeg de to hovedkarakterer. Fortællingen tager udgangspunkt i det smukke ved julen, men også bagsiden af den vigtige højtid. For dem der er alene, og for dem der ikke har lommerne fuld af guld, er julen nemlig ikke den bedste tid på året. Fortællingen var virkelig smuk, og efter den, var det bare som om, at de andre automatisk blev en smule mere overfladisk.

De forfattere, som jeg havde forventet mest af, viste sig at være dem, der også skuffede mig mest. På nær Rainbow Rowell. Jenny Hans fortælling var en stor og unødvendig kliché, og Holly Black novelle var bare underlig og utilfredsstillende. Stephanie Perkins historie var god, men heller ikke mere end det. Til gengæld var jeg utrolig positivt overrasket over Matt de la Peñas, Gayle Forman, Myra McEntire, Kiersten White, Ally Carter og Laini Taylor. Nogle mere end andre selvfølgelig, men det er allesammen nogle navne, jeg helt sikkert vil holde øje med i fremtiden. Fælles for alle disse navne er nemlig også, at jeg aldrig havde hørt om dem før. Ikke før jeg åbnede denne bog.

“It’s going to snow. It has to snow. And if it doesn’t snow, then we’re going to do something about it. We’ll make it snow.”

Michella fra My Sparkling Thoughts og jeg havde planlagt en lille fælleslæsning af bogen, der bestod i at læse en novelle hver anden dag op til juleaften. Det passede mig perfekt, da jeg havde travlt med eksamensskrivningen, og desuden havde gevaldigt brug for at komme i julestemning. Min nøje planlagte læsning viste sig dog at blive en større stressfaktor for mig, og efter den tredje og helt fantastiske fortælling i bogen, havde jeg virkelig brug for at fordøje min oplevelse. Derfor valgte jeg at sætte min læsning af bogen på standby, og i stedet snuppe en fortælling når jeg følte jeg havde tiden og overskuddet til det. Det var egentlig stadig min mening at blive færdig med bogen inden jul, men da jeg endelig blev færdig med min eksamensopgave, var det sidste jeg havde brug for, at stresse mig selv mere med endnu en deadline. Også selvom det var en lille og langt mere hyggelig en af slagsen. Derfor er bogen først færdiglæst i dag, men det gør mig egentlig ikke noget. Det er stadig december, og jeg har kunne læse alle fortællingerne i ro og mag.

“I sang because that is what I do when I am happy and when I’m sad. I sang because it is who I am when I am being the best possible version of me. I sang because I wasn’t alone as I held Aunt Mary’s hand. I sang because it was Christmas.”

Som sagt, har jeg meget blandet følelser omkring denne bog. Der var stor forskel på fortællingerne, og nogle af dem var derfor virkelig gode, mens andre næsten allerede er væk fra min hukommelse. Bogen var som en pose blandede bolcher, og nogle af dem faldt desværre ikke i min smag overhovedet. Det er altid svært at bedømme bøger som denne, for egentlig ville det jo være mest fair, at bedømme fortællinger hver i sær. Det ville også bare være en smule fjollet, når der nu netop er hele 12 fortællinger i bogen. Samtidig ville det være tæt på umuligt at undgå spoilers, da fortællingerne jo også er ret korte. Selvom historierne var så forskellige, var der nemlig også en del fællestræk, der gjorde mange af dem alt for forudsigelige. Temaet i dem alle er selvfølgelig jul, men samtiddig handler de også allesammen om kærlighed, nærhed, ensomhed og fællesskab. Det var lidt som om, at alle forfatterene havde fået strenge ordrer på, at skrive deres noveller ud fra netop disse ord. Selvfølgelig skal der være en rød tråd i bøger som denne, for ellers ville det blive alt for roddet og random. Når det er sagt, er det dog også nødvendigt at flette fortællingerne så godt sammen, at man ikke kan forudse slutningen ved at læse historien før.

PSX_20141228_101654

 

Read More

Tema# 31 – De firkantede pakker

Posted by on dec 27, 2014 in Højtider, Nyt på bogreolen, Tema | 12 comments

PSX_20141226_164838

Som  altid bestod min ønskeliste af en del bøger. Jeg havde ikke regnet med at få særlig mange af dem, da jeg har en meget lille familie, og desuden også havde ønsket mig penge til en ny bogreol. Min kæreste havde dog forudset, at jeg ikke ville få særlig mange bøger i julegave, så derfor har han givet mig en ordentlig stak, som jeg virkelig er glad for. De er faktisk allesammen fra ham. Han var en meget populær mand juleaften.

“Pride and Prejudice” Af Jane Austen

– Det er ikke så længe siden, at jeg genlæste denne bog. Det er en af mine favoritklassikere, og derfor ville jeg også gerne eje den flotteste udgave. Hvilket faktisk var lidt svært at finde, for der er enormt mange forskellige udgaver af denne bog. Jeg har dog valgt at stå min Barnes and Noble samling tro, og jeg ønskede mig derfor bogen i denne udgave.

“Persuasion” Af Jane Austen

– Da jeg læste “Pride and Prejudice”, sad jeg og kæmpede med en meget stor og tung bog. Jeg ejer nemlig i forvejen alle Austens bøger, men kun i en samlet udgave. Jeg kan normalt godt lide samlede udgaver, men i nogle af dem, er skriften desværre bare så lille og tæt, at det ender med at blive ubehageligt at læse i dem. Jeg glæder mig til at læse denne bog i denne smukke udgave.

“Sense and Sensibility” Af Jane Austen

– Endnu en Austen bog. Jeg er rigtig glad for hendes værker, og derfor vil jeg gerne have dem alle hver for dig. Disse 3 mest kendte bøger er blevet en del af min Barnes and Noble samling, fordi jeg virkelig bare synes, at de er så utrolig smukke. Jeg tror jeg vil købe de andre af hendes bøget i Penguin Clothbound serien, da de virkelig også er yndige. Det ærgrer mig dog lidt, at man ikke kan få dem alle hver for sig i Barnes and Noble serien.

“Great Tales of Horror” Af H.P Lovecraft

– Det kommer nok ikke som nogen overraskelse for nogen, at horror er min yndlingsgenre. Derfor elsker jeg også alle de uhyggelige klassikere, og jeg vil gerne have så mange af dem som muligt. En af de forfattere jeg desvære bare ikke har fået læst så meget af endnu, er H.P Lovecraft. Han har skrevet en del Sci-Fi værker, som ikke lige har været noget for mig, så jeg glæder mig til at gå mere i dybden med hans horror. Denne udgave var den pæneste jeg kunne finde, hvis jeg kun skulle have hans uhyggelige fortællinger. Jeg er virkelig glad for den!

” Melvilles Short Stories” Af Herman Melville

– I næste semester på mit studie, skal vi have et forfatterorienteret kursus om Herman Melville. Det kommer ikke som nogen overraskelse for os, da vi alle sammen ved, at vores underviser er meget glad for ham og den maritime litteratur generelt. Jeg har kun læst ganske lidt af Melville, så jeg glæder mig til at få udvidet min horisont lidt. Jeg er dog ikke synderlig begejstret. Ikke endnu i hvert fald. Dog er jeg glad for, at min bogpakke også involverede nogle studiebøger.

“Moby-Dick” Af Herman Melville

– Endnu en bog til næste semester. Jeg har meget blandet følelser omkring denne bog. Jeg har forsøgt at læse den for flere år siden, men jeg kunne simpelthen ikke komme igennem den. Det er nok derfor jeg har et lidt ambivalent forhold til Melville. Jeg ved, at han er en meget stor forfatter og at mange elsker ham, men det jeg har læst af ham indtil videre, har bare slet ikke været noget for mig. Jeg er lidt ked af, at jeg ikke deltog i den danske fælleslæsning af bogen for lidt tid siden. Det kunne have været rigtig rart nu. Jeg håber på, at dette kursus kan ændre min mening om Melville.

Har I fået nogle gode bøger i julegave. Hvilen er I mest glad for ?

PSX_20141227_101742

Read More

“A Christmas Carol” Af Charles Dickens

Posted by on dec 24, 2014 in 4 Stjerner, Børnelitteratur, Classics, Fiction, Højtider | 6 comments

PSX_20141224_100116

“A Christmas Carol” Af Charles Dickens, fra forlaget Barnes and Noble, udgivet 2013 (Org. udgivet 1843) 4/5 Stjerner

Vi befinder os i England, og det er juleaftens dag. Forretningsmanden Ebenezer Scrooge er en sur og gnaven gammel mand, der ikke har nogen lykke i livet. Han er evigt svær at gøre tilfreds, og det eneste han tænker på, er at tjene penge, som han desuden ikke vil af med igen. Scrooge er en kliché af en gnavpot, og så hader han desuden julen. Når det er jul skal man nemlig af med penge, og det er jo fuldstændigt unødvendigt. Derfor har han også valgt at takke nej tak til sin families juleinvitation, og han er nu helt alene i sit hus, præcist som han er vant til.

For præcist 7 år siden, døde Scrooges arbejds kompagnon, og han er derfor også meget overrasket, da han pludselig står foran ham igen. Spøgelset har besøgt ham for at fortælle ham, at han nu vil få besøg af 3 juleånder. Fortiden, nutiden og fremtidens ånd vil alle besøge ham på skift, for at vise ham nogle scener, han går glip af, fordi han altid afskyer alt, der har med glæde og kærlighed at gøre.

Juleånderne tager ham frem og tilbage i tiden, og viser ham nogle af de ting, han har udelukket sig selv fra. Vi ser bl.a. en scene fra Scrooges ungdom. Hans forlovede, Belle, går fra ham, fordi hun indser, at han aldrig vil komme til at elske hende, ligeså meget som han elsker penge. Senere ser vi en scene, hvor den nu gifte og tilfredse Belle sidder til en julemiddag med hele sin glade og lykkelige familie.

“What was merry Christmas to Scrooge? Out upon merry Christmas! What good had it ever done to him?”

Jeg kan ikke huske hvor gammel jeg var, da jeg så filmen ‘Et Juleeventyr’. Jeg kan huske, at det var juleaftens dag, og jeg ventede spændt på, at alle gæsterne skulle komme, så vi kunne spise julemad, danse om juletræet og til sidst åbne alle de mange pakker, der lå og ventede under juletræet. Siden da, har jeg set filmen et utal af gange, og jeg kan ikke lade være med at svæve hen i barndommens søde nostalgi, hver gang jeg ser den i tv’et. Når man er barn, er jul noget ganske særligt. Der er ingen julestress eller jag, og det eneste man skal tænke på, er at tegne tegninger nok, så hele familien kan få en i julegave. Der er nogle ting, der altid minder mig og juletiden som barn. Min bedstemors havregrynskugler, sangen ‘ I aften er det juleaften’, min mor der lukker døren ind til køkkenet, og siger vi ikke må komme ind, før hun har pakket alle julegaverne ind. Og så er det historien om den sure rigmand Ebenezer Scrooge, der får sig en gevaldig lærestreg.

Reflect upon your present blessings – of which every man has many – not on your past misfortunes, of which all men has some. Fill your glass again, with a merry face and a contended heart.

Jeg tror, at fortællingen er blevet så populær, fordi at man rent faktisk kan lære noget af den. Især som barn. Det er ikke en overfladisk fortælling om en juleromance eller endnu en historie om julemanden og hans rensdyr. Nej, fortællingen er nemlig meget dybere end det. Den lærer os om næstekærlighed, og om hvordan ens liv pludselig kan komme til at se ud, hvis man bliver for grådig. Den handler om julen og om glæden ved at give, og så handler den om familie og sammenhold. Jeg tror aldrig jeg bliver træt af denne fortælling. Hverken den boglige eller filmversionen. Jeg er virelig glad for min lille fine udgave fra Barnes and Noble, og jeg er ikke i tvivl om, at det bliver en af de bøger, jeg vil genlæse hvert år til jul.

I aften er det juleaften. Derfor vil jeg også benytte mig af muligheden og ønske jer allesammen en glædelig jul! Jeg håber I får en helt fantastisk aften med jeres nærmeste, masser af julemad og juletræsdans.

PSX_20141222_150908

 PSX_20141224_100232

Read More

Tema#30 – Om at komme i julestemning og stilhed på bloggen

Posted by on dec 22, 2014 in Højtider, Tema | 16 comments

PSX_20141222_150908

Jeg har indtil videre ikke været i julestemning på nogen som helst måde. Jeg har haft så travlt, at jeg faktisk nærmest har glemt, at det jo egentlig er juleaften lige om lidt. Jeg har de seneste 3 ugers tid kæmpet med en eksamensopgave, som der virkelig har trukket tænder ud. Jeg skal skrive 15 sider om Poe og misbrug og vanvid i hans værker, og selvom det virkelig er et emne jeg finder spændende og desuden selv har valgt, har opgaven krævet meget mere af mig, end mine tidligere eksamensopgaver. Jeg startede med at skrive 4 sider som et slags udkast, og var glad for, at jeg var i så god tid, så jeg kunne slappe lidt mere af her op til jul. Min underviser brød sig dog ikke om det fokus jeg havde valgt at lægge på opgaven, så jeg måtte slette de 4 sider og finde på en hel ny problemstilling. Alt min sekundærlitteratur var pludselig ikke væsentlig mere, så jeg måtte endnu engang søge biblioteket og internettet tyndt for ny inspiration. Jeg kom dog i gennem opgaven, og igår fik jeg skrevet sidste ord på konklusionen. Jeg mangler lige at rette opgaven igennem, men det klarer jeg i morgen, og så nægter jeg at bruge mere tid på den opgave. Så må det briste eller bære.

Samtidig har jeg været utroligt travlt på mit arbejde, og jeg har derfor også måtte lægge en del ekstra timer af der. Normalt arbejder jeg kun 2 dage om ugen, men i den sidste måned har jeg arbejdet nærmeste det dobbelte, samtidig med min eksamensopgave. Jeg havde regnet med, at jeg kunne bruge juleferien på at arbejde en gang i mellem, men pludselig fik jeg at vide, at jeg skulle være færdig idag klokken 14:00, da hele systemet ville blive lukket ned helt indtil Januar. Det lød som en umulig opgave, da alle var så langt bag ud, men idag klokken 13:55 stregede jeg det sidste punkt ud på min arbejdsliste, og jeg har nu officielt juleferie. Jeg kan ikke huske, at en ferie har været så tiltrængt som den er idag. Det vil altså sige, at jeg nu endelig kan give min kæreste, min hund, bøgerne og bloggen den tid, som desværre også er meget tiltrængt. Da min kæreste ligger og sover til middag på sofaen i skrivende stund, ventede jeg selvfølgelig ikke et eneste øjeblik med at trække en bog ud fra reolen. Egentlig havde jeg opgivet at læse den helt store bunke af julebøger i år, fordi jeg ikke har så mange, og ja fordi, at der jo kun er to dage tilbage til jul. Jeg læste dog to af historierne i “My True Love Gave to Me” og fandt “A Christmas Carol” frem, og med et kom jeg faktisk i julestemning. Jeg er nu i gang med at finde alt julepyntet frem, selvom det jo nærmest virker en smule åndsvagt og en smule for sent. Om ikke andet, vil jeg bruge alt min ny fundne energi og juleglæde til at krybe ned under tæppet med nykøbte pebernødder og en stor kop varm kakao med flødeskum, og så vil jeg glemme alt om opgaver og arbejde.

Nu er det tid til læsning, og I kan derfor igen forvente at finde nye indlæg på min blog. Jeg er ked af, at jeg ikke har været til stede på hverken min egen eller jeres blogge i den sidste uges tid, men nogle gange må man bare indse, at man ikke kan være alle steder på en gang.

Har I ligesom mig haft for travlt til rigtigt at komme i julestemning, eller har i julehygget i hele december ?

Read More

“Let it snow” Af John Green, Maureen Johnson & Lauren Myracle

Posted by on dec 14, 2014 in 3 Stjerner, Fiction, Højtider, Kærlighed, Novelle, Young Adult | 0 comments

PSX_20141213_210538

“Let it snow” Af John Green, Maureen Johnson & Lauren Myracle, anmeldereksemplar fra Politikkens forlag, udgivet 2014 (Org. udgivet 2008), 3/5 Stjerner

Vi følger 3 forskellige dele af samme historie.

I første historie møder vi Jubilee, der netop har fået at vide, at hendes forældre er kommet i fængsel i resultat af et heftig juleudsalg. Hun så frem til at tilbringe julen med sin meget travle kæreste, og er nu i stedet blevet sendt med et tog til sine bedsteforældre i Florida. Grundet en meget voldsom snestorm sidder toget fast lige ude for den lille by Gracetown, og Jubilee kan ikke komme videre til Florida. Hun møder dog den meget triste mand Jeb, og de beslutter sig for at søge i ly i en af den lille bys cafeteria’er. Jeb fortæller hende, at hans kæreste har været ham utro, men, at han utrolig gerne vil finde sammen med hende igen, grundet snestormen har det bare ikke været muligt for ham endnu. Samtidig møder hun Stuart, der tilbyder hende en soveplads. Også han har været udsat for en utro kæreste, og de to begynder at snakke løst om kærlighen. Jubilee begynder at tænke over, om hun egentlig er sammen med den rigtige mand.

I anden historie møder vi en tæt vennekreds, hvoraf Angie er den eneste pige.  Tobin og hende har altid været bedste venner, og derfor har Angie ikke noget imod, at ledsage drengene ned til byen cafeteria, hvor en masse smukke cheerleadere fra det fastkørte tog, øver sig på deres rutiner. Det bliver dog ikke så nemt at finde derhen, for snestormen har begravet gaderne i sne, og de to frygtindgydende tvillingdrenge Timmy og Tommy er også på vej derhen. Dem der kommer først bliver lukket ind, og de andre må tage hjem igen.  Da de ankommer til cafeen, kan Angie dog ikke skjule sin jalousi, for selvom hende og Tobin altid bare har været venner, har hun nogle lidt varmere følelser for ham. Tobin ser dog slet ikke Angie som en pige, og derfor er hun sikker på, at han ikke føler det samme for hende.

I den tredje historie følger vi Addie, en populær og smuk pige, der har låst sig inde på sit værelse for bedre at kunne håndtere sine kærestesorger. Til en fest kom hun til at kysse med en anden fyr end sin kæreste Jeb, og nu vil hun gøre alt for at få ham tilbage. I frustration har hun klippet sit lange lyse hår af, og farvet resterne pink, som en straf til sig selv. Samtidig har hun skrevet en undskyldende mail til Jeb om at tale ud om problemerne, men Jeb dukkede aldrig op på mødestedet. I stedet for altid at fokusere på sig selv, har Addie nu besluttet, at hun vil forsøge at se ud over sin egen næsetip, og være en bedre veninde, og forhåbentlig en bedre kæreste overfor Jeb i fremtiden.

“Ja, lad det bare sne. Lad det sne og sne, så jeg bliver begravet. Livet er så sjovt.”

Jeg er rigtig glad for, at jeg fik tilbudet om at anmelde denne bog. Efter at jeg endelig har fået læst “The Fault in Our Stars” af John Green, har jeg længtes efter mere. Jeg kan virkelig godt lide princippet med denne bog, og jeg elsker den måde, hvorpå de tre historier til sidst flettes sammen. Hver for sig, kunne jeg også godt lide fortællingerne, men John Greens fortælling var dog langt fra min favorit. Bedst af de tre fortællinger var nemlig den første,  og de to to næste kunne desværre ikke helt følge samme tempo. Den første var magisk, velskrevet og romantisk på en måde, der ikke bare var overfladisk. Den anden historie af John Green var god, men heller ikke mere end det. Den manglede dybde, og dens budskab var ikke bemærkelsesværdigt nok til, at jeg for alvor kunne relatere til karaktererne. Ligeledes kunne jeg på ingen måde relatere til karaktererne i den tredje og sidste fortælling. Hovedpersonen var afskyelig, selvoptaget og egocentreret, og selvom hun forsøgte at ændre måden at se sig selv på, lykkedes det aldrig helt. Jeg kunne ikke lade være med at krumme tæer over, hvor stor en kliché hun var, og inderst inde håbede jeg faktisk på, at Jeb aldrig ville vende tilbage til hende. Jeb derimod, var ligesom karakterene fra den første historie, utrolig sympatisk, og ham kunne jeg faktisk rigtig godt lide.

Der er ingen tvivl om, at John Green er det sælgende navn på denne bog, også for mig, men sådan burde det faktisk slet ikke være. Hasn fortælling var en smule kedelig og forudsigelig i forhold til de to andre, hvilket både var godt og skidt. Jeg har dog derimod fået øjnene op for både Maureen Johnson og Lauren Myracle, selvom jeg ikke brød mig om karakteren i den sidste fortælling.

“Jeg kunne stadig mærke varmen i kinderne, og jeg var glad for, at ingen i lokalet var tankelæsere, for det havde jo været en klassisk selvoptaget misforståelse.”

Bogen formåede at få mig i julestemning midt i en stresset eksamens-periode, og det er jeg den evigt taknemmelig for. Selvom der hverken er dalende snefnug eller en voldsom storm i Danmark endnu, kunne jeg sætte mig ind i plottet, og jeg er glad for, at jeg valgte at læse bogen netop nu. Den ville ikke havde været ligeså stemningsfuld, hvis jeg læste den til sommer.

PSX_20141213_210352

Read More

“Pyromania” Af Steen Langstrup

Posted by on dec 11, 2014 in 5 Stjerner, Fiction, Horror | 4 comments

PSX_20141204_200654

“Pyromania” Af Steen Langstrup, anmeldereksemplar fra forlaget 2 feet entertainment, udgivet 2013 (Org. udgivet 1996) 5/5 Stjerner

Til en fest mødes en gruppe unge mennesker, og den lille vennekreds hygger sig som altid. Da et hus i nærheden bryder i brand, tænker de ikke meget over sagen, men de er glade for, at de alle er i sikkerhed. Det var jo alligevel bare en stakkels hjemløs mand, der var faldet i søvn med i cigaret i hånden. Da endnu en brand bryder ud i et af Københavns festlige diskoteker, begynder der dog at dukke spørgsmål op. Hvorfor er de alle sammen samlet, når der pludselig opstår en brand?

Det oplagte ville være, at give Thomas skylden. Har har tidligere sat ild til sin folkeskole, og hvis man kan være pyroman én gang, så kan man vel altid være det igen. Thomas fastslår, at det ikke er ham der er den skyldige. Han kan dog godt se sammenkoplingen mellem den lille vennekreds og de pludslige brande, og derfor har han også en idé om, hvem det kan være. Han er i hvertfald sikker på, at det må være en af dem. Søren, Camilla, Lars, Dorthe eller Mette. Mens vennerne har travlt med at kigge forskrækket på hinanden og undre sig over Thomas’ beskyldninger, dukker endnu en brand dog op i nyhederne. Denne gang i Thomas’ egen lejlighed. Der er derfor ingen tvivl i den lille vennekreds mere. Det må være Thomas der er vendt tilbage til sine dårlige vaner, og i stedet for at indrømme sine egne handlinger, har han forsøgt af give en af de andre skylden.

Flere måneder efter den sidste brand, mødes vennekredsen endnu en gang i forsøget på at glemme de sørgelige oplevelser. Denne gang kan der ikke opstå nogen brand, og de kan endelig stoppe med at pege fingre ad hinanden. De skal bare hygge sig, som de har gjort så ofte. Da en bezindunk pludselige forsvinder, opstår der derfor endnu engang uro i sammenholdet. Kan de virkelig være i sikkerhed, eller er pyromanen stadig i blandt dem ?

“Endnu et mareridt om ild. Det var altid om ild. Mareridtene. Han var gennemblødt af sved. Hans tøj klæbede til ham. Åndedrættet var korte, hidsige gisp. Han havde skåret tænder i søvne, nu isnede det i dem.”

Jeg kan efterhånden med sikkerhed sige, at Steen Langstrup er en af de bedste forfattere vi har i Danmark. Det er selvfølgelig ikke alle hans romaner der fanger mig lige meget, men det er heller ikke meningen. Det der gør ham fantastisk er hans måde at bruge det danske sprog på, og hans måde at skabe en gribende stemning på, der holder læseren fastklæbet til bogen. Denne bog er en af de bedste jeg har læst i år, og jeg har tænkt på den lige siden jeg færdiglæste den. Den er nemlig, ligesom mange af Steen Langstrups andre bøger, uhyggelig på en frygtelig realistisk og virkelig måde. Den handler ikke om onde spøgelser og dæmoner, den handler om virkelighedens uhygge, den som vi aldrig kan komme i sikkerhed for.

Jeg begyndte min læsning af bogen en eftermiddag, og det var egentlig kun meningen, at jeg lige skulle læse et par kapitler før der skulle trænes og laves mad. Jeg kom dog aldrig i træningscenteret, og min kæreste endte med at bestille en pizza til aftensmad. Jeg var fuldstændig opslugt af bogen, og det var umuligt for mig at lave noget som helst andet, før jeg havde fundet ud af, hvem der var pyromanen. Det er nemlig det store spørgsmål i denne bog. Hvem er pyromanen? Kan det virkelig passe, er det er en af dine nærmeste venner, der er skyld i så mange tragiske dødsfald? På denne måde, kan man heller ikke lade være med at tænke på, hvor godt man egentlig kender sine nærmeste. Man tror altid, er psykopater og pyromaner er nogle man kun hører om på TV, men sandheden er jo netop, at nogle jo er skyldige, og det kunne ligeså godt være din bedste ven eller din kæreste.

“De var sluppet med livet i behold. Alligevel blev det kun værre.”

Hvis I ikke har læst noget af Steen Langstrup før, vil jeg helt sikkert anbefale jer at komme i sving. “Pyromania” er en af de første bøger han udgav, så den ville være god at starte med.

PSX_20141204_200813

 

Read More

“Sandheden om Amelia” Af Kimberly McCreight

Posted by on dec 7, 2014 in 4 Stjerner, Fiction, Mysterie, Spænding | 2 comments

PSX_20141207_180255

“Sandheden om Amelia” Af Kimberly McCreight, (Org. titel: “Reconstructing Amelia” anmeldereksemplar fra forlaget Lindhardt og Ringhof, udgivet 2014 (Org. udgivet 2013), 4/5 Stjerner 

Kate er en meget travl karrierekvinde, og hun har ikke meget tid til sin teenagedatter Amelia. De to har dog et godt forhold til hinanden, og derfor bliver Kate meget chokeret og rystet, da hun får et bekymrende opkald fra Amelias skole. Trods det, at Amelia altid har været en eksemplarisk elev, er hun nu blevet taget i at snyde med en skoleopgave. Da Kate kommer frem til skolen, får hun dog endnu en chokerende besked; Amelia har begået selvmord ved at hoppe ud fra skolens tag.

Mens Kate er tynget af sorg og skyldfølelse, får hun en foruroligende besked, der ændrer alt; Amelia sprang ikke. Beskeden er sendt af en anonym afsender, men Kate kan ikke glemme beskeden. Hun har hele tiden haft svært ved at tro på, at hendes datter skulle have taget sit eget liv. Hun begynder en hektisk søgen på svar, og hele hendes liv bliver nu centreret omkring Amelias død. Hun troede hun kendte sin datter godt, men det viser sig, at hun tog grueligt fejl.

Amelia var nemlig ikke helt den uskyldige pige, som Kate altid havde regnet hende for at være. For at finde svaret på Amelias såkaldte selvmord, må Kate nemlig rekonstruere de begivenheder der førte op til den skæbnesvangre dag, og hendes søgen giver pote. Hun var dog på ingen måde forberedt, på de svar hun til sidst finder.

“Jeg var ikke længere i tvivl om det. Der var også noget andet, jeg ikke længere var i tvivl om. Jeg var ikke bare interessere i Dylan.”

Jeg har haft denne bog stående utrolig længe, fordi jeg viste, at bogen skulle læses på et helt bestemt tidspunkt. Bogen både fortjener og kræver nemlig en del koncentration og fokus, men det er også det hele værd i sidste ende. Jeg kunne enormt godt lide opbygningen af bogen. Det er længe siden, jeg har læst noget så teenage fikseret som denne bog, og det var en sjov oplevelse. Bogen har nemlig mange ligheder med en af mine absolutte yndlings serier; Gossip Girl.  Vi følger Amelias liv og hendes oplevelser og hverdag op imod hendes død. Hun bliver inviteret til at være en del af en af skolens mest berygtede klubber, ‘Skaderne’. Egentlig er hun ikke så interesseret i selve klubben, men nærmere en af de andre medlemmer. Derfor beslutter hun sig for at medvirke til alle optagelses ritualerne, også selvom kravene er tårnhøje. Hun regner nemig ikke med, at der kan ske den store skade ved det, da hun er en meget respekteret og trofast elev. På hendes skole bliver alle dog involdveret i hendes, såvel som alle andres beslutninger, også de dårlige. En blog bliver nemlig opdaget med det nyeste sladder om alle eleverne og underviserene, og Amelias medlemskab i Skaderne er ofte på programmet. En eller anden ved alt, hvad der foregår omkring skolen, og det er umuligt at have nogle hemmeligheder. På denne måder minder bogen sær meget om Gossip girl. Det er svært ikke at forestillet sig Blair Waldorf og Serena Van der Woodsen gående op af Upper East side, når man læser bogen.

Samtidig kunne jeg godt lide, at vi skiftervis følger Amelia og Kate på hver sin side af Amelias død. Mens vi undrer os over Kates opdagelser, får vi på den anden side Amelias version, sandheden om Amelia, så at sige. Karaktererne er ligeledes utrolig godt beskrevet. Selvom vi ikke er så langt inde i bogen da Amelia dør, er det umuligt ikke at føle den store sorg, der efterfølgende indrammer Kates liv. Man kan kun forestille sig, hvor forfærdeligt det må være at miste sin datter på så tragisk vis, og derefter få at vide, at hun faktisk slet ikke begik selvmord.

Bogen var virkelig spændende, og jeg havde rigtig svært ved at ligge den fra mig igen. Jeg kan godt lide, at der er så mange detaljer gemt i bogen, og det er virkelig tydeligt, at der er tænkt meget over plottet, og hvordan historien skal udvikle sig på bedst mulig måde. På denne måde var bogen nemlig heller ikke forudsigelig på nogen måde, og det var rart. Jeg ændrede hele tiden mening om, hvad jeg troede slutningen ville indebære, og da jeg havde færdiglæst bogen, var det slet ikke nogle af de ting jeg havde gættet på, der rent faktisk skete. Jeg kan helt klart anbefale bogen, især til fans af Gossip Girl.

PSX_20141207_180720

Read More

“Samlerne” Af Michael Kamp

Posted by on dec 4, 2014 in 3 Stjerner, Fiction, Horror, Spænding | 2 comments

PSX_20141203_110752

“Samlerne” Af Michael Kamp, anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup, udgivet 2014, 3/5 Stjerner

Thomas lever i en typisk kernefamilie. Han er gift med den humørsyge Marianne, og sammen har de børnene Josephine og Elias. Han har ligesom så mange andre travlt med arbejde og pligter, men egentlig er han glad for sin tilværelse. En morgen ændres hele hans liv dog drastisk.

Det hele starter med hukommelsen. Thomas kan pludselig ikke huske de helt simple ting, og han begynder at få en mærkelig følelse i kroppen. Det føles som feber, men alligevel er der noget, der ikke helt stemmer overens. Så starter de mange mareridt. Thomas vågner om natten med sære drømme og en krop, der ikke vil samarbejde med ham. Han tror, at det er en ganske normal lammelse, men der går længere tid end normalt, før han igen kan bruge sin krop.  Han ser pludselig 10 år ældre ud, og hans krop ligner en, der ikke har fået søvn i dagevis. Pludselig begynder resten af hans familie også at opføre sig sært. Marianne er mere irriteret end normalt, og deres børn ligger gemt under sengen og i kælderen, bange og desorienteret. Samtidig er naboens køer blevet brutalt tortureret og slagtet, og da der er blod på hans dørhåndtag og hænder, ser han ud til at være den skyldige. Problemet er bare, at han ikke kan huske hvad der er sket, eller hvor blodet kommer fra.

Da Thomas’ sind begynder at veksle mellem mareridt og virkelighed, går det op for ham, at en overnaturlig trussel har invaderet hans hjem og hans familie. Han ved ikke hvad de vil, eller hvorfor de netop har valgt hans familie. Da både Marianne, Josephine og Elias pludselig forsvinder, gør Thomas alt hvad han kan for at finde dem. På sin jagt efter sin familie støder han på grusomme og syrrealistiske fund, og det viser sig, at Thomas og hans familie ikke er de eneste, der er kommet i kløerne på disse overnaturlige væsner.

“Det satans spejlbillede. Gloede på ham som om han var faldet ned fra Månen.”

Jeg blev virkelig glad, da jeg fik tilbudt denne bog til anmeldelse. Michael Kamp er efterhånden ved at være et stort navn inden for dansk horror, og alligevel har jeg ikke fået læst noget af ham før nu. Det er en skam, for jeg kan rigtig godt lide hans måde at bygge en spænding op på. Denne bog er nemlig spændende fra starten af. Den første del af bogen var min favorit. Thomas og hans familie bliver udsat for en masse underlige ting, og deres hus opfører sig ligeledes sært. Døre lukkes af sig selv, og selvom der ikke er nogen, kan der både høres fodtrin og ses skygger i de mørke kroge. Jeg vendte den ene side efter den anden i ren og skær spænding, og bogen blev færdiglæst på en enkel aften. Jeg må dog indrømme, at jeg begyndte at blive en smule skuffet ca halvejs. Afsløringen af, hvad der havde invaderet Thomas og hans familie, irriterede mig en smule. Ikke fordi det var en dårlig afsløring som sådan, men fordi jeg havde forventet og håbet på noget andet. Jeg elsker en god gyserhistorier, og det hele startede godt ud. Det endte bare med at blive en smule for sært til min smag, og bogen blev desværre en smule upålidelig.

Da jeg begyndte at komme ind i anden del af bogen, blev jeg først forvirret. Jeg havde svært ved at finde ud af, om vi befandt os i et af Thomas’ mareridt, eller i nutiden. Det afspejler selvfølgelig hovedpersonens egen sindstilstand på en rigtig god måde, men jeg kunne dog alligevel ikke helt lade være med at rynke panden et par gange. Samtidig kom der pludselig en masse mærkelige passager ind i historien, som jeg ikke helt forstod mig på. Thomas går ned i kælderen og pludselig befinder han sig hos en anden familie, der vil gøre ham ondt. Ligeledes har han sex med det han tror, er Marianne, men han opdager, at hendes øjne pludselig er brune og ikke blå. Der kommer hentydinger til, hvem han kan have haft sex med, men det bliver aldrig afklaret.

Selvom bogen ikke ender helt som jeg ville ønske det, var det dog egentlig en fin afslutning. Den var nemlig ikke så forudsigelig, som jeg først havde frygtet. Samtidig blev jeg ked af det på Thomas’ vegne, og jeg vendte sidste side i bogen i vrede. Det er dog ikke nødvendigvis et dårligt tegn. Det betyder bare, at karaktererne er velbeskrevet, og at jeg derfor har kunne forholde mig til dem.

“Overfladen var glat, men da han lukkede øjnene var der ingenting. Og det sugede ham ind.”

Kort sagt, var spændingsniveauet i denne bog virkelig god. Jeg var fanget lige fra starten, og samtidig er sproget i bogen upåklageligt. Jeg blev dog en smule skuffet over afsløringen af de unaturlige væsner, da jeg ikke fandt dem uhyggelige. Desuden var der en del spørgsmål, som jeg ikke fik svar på, og det irriterede desværre min læsning en smule.

PSX_20141203_110916

Read More