“The Fault in our Stars” Af John Green

Posted by on nov 16, 2014 in 5 Stjerner, Fiction, Kærlighed, Young Adult | 2 comments

PSX_20141116_111935

“The Fault in our Stars” Af John Green, fra forlaget Penguin Books, udgivet 2013 (Org. udgivet 2012), 5/5 Stjerner

Hazel Grace Lancaster har siden sin barndom været meget syg. Hun lider af en voldsom og smertefuld form for lungekræft, og hendes hverdags gang er styret af en iltmaskine, der hjælper hende med at trække vejret nogenlunde normalt. Hun ved, at hun ikke kommer til at leve ret meget længere, og trods hendes mors ivrige råd, er hun derfor ikke særlig opsat på at møde nye venner, og slet ikke på at finde en kæreste. Hun er en granat, der kan sprænge lige hvornår det skulle være, og det vil hun ikke udsætte flere mennesker end højst nødvendigt for. Derfor har hun heller ikke den store lyst til at deltage i en støttegruppe for unge med kræft. Hun ved alt, hvad der er værd at vide om sin sygdom, og det er nok for hende. Hazel bukker dog under for sine forældre og lægernes pres, og deltager i en støttegruppe i byens kirke. Her møder hun Augustus Waters.

Augustus Waters er Hazels umiddelbare modsætning. Han er populær, og hans største mål i livet er, at blive husket og mindet for den han var. Hans største frygt er med andre ord, at blive glemt. Augustus er desuden erklæret rask. Han har ligesom Hazel været hårdt ramt af kræft, og i processen har han mistet sit ene ben. Trods deres tydlige forskelligheder bliver Hazel og Augustus hurtigt venner, og venskabet udvikler sig endnu hurtigere til en passioneret kærlighedsaffære. For en kort stund er alt godt. Hazel har overlevet endnu et voldsomt sygdomsangreb, og Augustus har inviteret hende med på en drømmerejse til Amsterdam. Glæden bliver dog hurtigt vendt på hovedet, da sygdommen igen melder sig på banen.

“The World”, he said, “is not a wish-granting factory.”

Det er over et år siden, at anmeldelser og svimlende stjerneantal blev blæst op overalt på nettet og i bogbutikker. Det er en af de mest solgte bøger nogensinde, og hypen har været fuldstændig vanvittig. Derfor ville jeg ikke læse bogen med det samme. Af en eller anden grund, hader jeg nemlig at læse den samme bog som resten af verden. Jeg hader at blive forstyrret af afslørende spoilers, og jeg hader at få at vide, hvilke passager der bare er helt perfekte, eller det stik modsatte. Jeg vil ikke blive påvirket af andres holdninger, og jeg vil for alt i verden ikke have min egen læseoplevelse ødelagt.

Jeg købte bogen i sommers, og det var egentlig min plan at læse den der. Men så udkom filmen, og bogen var endnu en gang midtpunktet på diverse sociale medier. Endnu en gang måtte jeg lukke øjnene og lægge bogen væk igen. Nu har jeg læst bogen, og jeg kan nu forstå, hvorfor den har haft sådan en stor plads i rampelyset. Jeg vidste, at jeg den ville være god, og derfor havde jeg også skyhøje forventninger til bogen. Selvom jeg længe havde forsøgt at undgå alt snak om både bogen og filmen, så havde jeg alligevel fået en god idé om, hvad den handlende om. Heldigvis havde jeg ikke fået slutningen afsløret, og det er jeg evig taknemmelig for i dag.

Egentlig havde jeg besluttet mig for, at jeg ikke vil skrive en anmeldelse af denne bog. Bogen er anmeldt så mange steder grundet dens store hype, og jeg tvivler på, at der er særlig mange af mine læsere der har brug for at læse endnu en anmeldelse af den. Desuden er jeg ikke sikker på, at jeg kan skrive noget, som ikke allerede er blevet skrevet en million gange i forvejen. Jeg er enig med de mange anmeldere, for bogen er fuldkommen fantastisk. Jeg besluttede mig dog for, at jeg ville skrive den alligevel. Bogen har allerede fået en stor plads i min hjerte, og det er en af de bedste bøger jeg har læst i dette år. For mig ville det være fjollet, hvis jeg ikke skulle kunne formulere min store kærlighed til denne bog, bare fordi alle andre har gjort det for længe siden.

“Last time, I imagined myself as the kid. This time, the skeleton. “

Det jeg elskede allermest ved denne bog var, hvordan alle mine følelser pludselig blev vendt på hovedet. Jeg elskede humoren i bogen, og før den blev alt for sørgelig, var det den der dominerede historien.  Hazel og Augustus er perfekte sammen. Mere perfekte end jeg egentlig havde forestillet mig. Som Augustus siger, så kan det godt være, at Hazel mangler en stor del af sin lungekapacitet og han sit ene ben, men sammen er de fuldkomne. Sammen er de perfekte. Da jeg havde færdiglæst bogen, kunne jeg ikke holde op med at græde. Det var simpelthen umuligt for mig at stoppe. Min mormor døde af kræft sidste år, og jeg har af flere omgange haft sygdommen tæt inde på livet. Bogen fremstiller den sørgelige og forfærdelige realitet, der omgår de sygdomsramte. Det er det der gør bogen så utrolig smuk. Den giver plads til kærlighed og eventyr i en tid, der primært drejer sig om lidelse og smerte. Den giver en sidste chance.

PSX_20141116_111156

2 Comments

  1. Så fin en bog – man altid læse endnu en anmeldelse af den 🙂 Dine billeder er skønne!

  2. Mange tak!, Ja sådan har jeg det også lidt, for man har vel altid delte meninger. Jeg elsker den bog!

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *