“Det dobbelte land” Af Birgithe Kosovic

Posted by on nov 9, 2014 in 3 Stjerner, Fiction, Kærlighed | 0 comments

 

PSX_20141108_132755

“Det dobbelte land” Af Birgithe Kosovic, fra forlaget Gyldendal, udgivet 2012 (Org. udgivet 2010), 3,5/5 Stjerner

Milovan er typen der altid har flygtet fra sit ansvar. Da den Jugoslaviske krig bryder ud omkring ham, flygter han fra sin familie, og søger i stedte tilbage til sin hjemby, hvor han søger ly i sit barndomshjem. Han har truffet selviske beslutninger hele sit liv, og nu er der ikke mere han kan gøre. Han har mistet sin bedste ven, han har i flere år være sin kone utro, og hans egen søn er blevet en fremmed for ham.

Minderne vælter frem fra murene i det lille barndomshjem, og hans flugt bliver mere eller mindre paradoksalt. Der opstår en krig i Milovans hoved, men han er nu alene, og har kun sine tanker som selskab. Milovan er tvunget til at tænke over, hvad det egentlig er, han har budt sine nærmeste igennem hele sit liv. Samtidig vælter erindringer fra hans egne forældre frem, og der opstår et mønster i hans opførsel gennem årene. Hans barndomsminder afspejler nemlig hans egne livsvalg og hjemsøger hans tanker. Han bliver overvældet af anger og tvivl, og han ved ikke længere, hvad han skal gøre af sig selv.

En dag modtager han et brev om, at hans kone er død. Lige meget hvor mange dumme valg han har truffet og hvor meget han har til sidesat sit ægteskab, kan han ikke komme uden om, at han elskede Frane. Han elskede hende højt, men nu er hun død. Skal han tage hjem til hendes begravelse og forsøge at ændre sin sørgelig skæbne ? Om enten han vælger at blive eller tage hjem, frygter Milovan, at det vil være med livet som indsats.

“Naturligvis havde det ikke gjort nogen forskel, hvad han end havde gjort – han kunne ikke redde Jugoslavien, og han kunne heller intet have gjort for at forhindre sin degradering. “

Egentlig synes jeg, at denne her bog er helt fantastisk på rigtig mange områder. Endnu en gang er det en bog jeg læste i forbindelse med mit studie, og jeg kunne egentlig vældig godt lide den. Den er for det første skrevet helt fantastisk, og der er mange sproglige krøller og finesser, der imponerede mig meget. Beskrivelserne af karakterne er virkelige, og det er tydeligt at mærke, at forfatteren brænder rigtig meget for sit arbejde og budskabet med denne bog. Både navnet og bagsideteksten afslører, at Birgithe Kosovic har forsøgt at skrive en historie om sin egen familie, hvilket jeg virkelig har stor respekt for. Historien er nemlig ikke en beretning om lykke og stolthed, tværtimod. Milovan er et selvoptaget og sørgeligt individ, der ikke tager hensyn til andre end sig selv. Han er en dårlig ven, en dårlig kollega og ikke mindst en dårlig ægtemand og far. Det er først, da han kommer til at tænke over sine egne horrible barndomsminder, at det går op for ham, at han ikke er bedre selv. Der opstår en identitetskrise hos Milovan, og først her, begynder han at tænke over sine valg.

Selvom jeg synes, at bogen var rigtig godt skrevet og historien i og for sig var spændende, så fangede den mig desværre ikke rigtig. Da jeg lagde bogen fra mig, sad jeg med en meget ambivalent følelse i kroppen, for bogen ramte faktisk noget i mig. Den ramte bare ikke det, jeg havde håbet den ville ramme. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg på ingen måder interesserer mig for krigslitteratur. Jeg bryder mig ikke om at læse beretninger der giver mig kvalme og hovedpine, jo mindre bogen også kan give mig det modsatte. Det skete desværre ikke, og jeg måtte lægge bogen fra mig med et suk.

“For hvad er det menneske, hvis ikke de idealer , det bekender sig til?”

Egentlig synes jeg slet ikke, at jeg kan give en bog som denne en retfærdig bedømmelse. Jeg interesserer mig ikke for emnet, og så er det også svært at blive imponeret. Jeg blev dog imponeret over “Renselse” af Sofi Oksanen, der virkelig fangede mig, selvom hovedtemaet i den også var krig. Derfor har jeg forsøgt at sammenligne mine læseoplevelser, for egentlig har de to bøger rigtig meget til fælles. Birgithe Kosovic har ligesom Sofi Oksanen udført et utrolig stort arbejde, og jeg har virkelig meget respekt for den måde, de kan formå at skrive så flotte og virkelige beretninger, om noget de kun har hørt om. Jo vist, størstedelen af historierne er selvfølgelig fiktion, men når man skriver om emner som krig, skal der alligevel en stor dosis af historie til, for at gøre bogen succesfuld.

PSX_20141108_132931

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *