Tema#25 – Nyt på bogreolen# 5

Posted by on nov 4, 2014 in Nyt på bogreolen, Tema | 10 comments

PSX_20141103_172523 (1)

Det er som om, at tilbuddene med vilje har jagtet mig på det seneste. Efter, at jeg for alvor brød mit købestop og købte en ordentlig stak bøger, havde jeg egentlig tænkt, at de nok ville kunne holde købetrangen for døren. Det gjorde de altså ikke, tværtimod. Jeg begyndte at se tilbud alle vegne og min indbox blev fyldt med svimlende fødselsdagsrabatter og store procenter. Samtidig har der bare været så ufattelig mange bøger, jeg virkelig gerne ville have. Mange af mine nye bøger er købt på Saxo.com.

“The Kneebone Boy” Af Ellen Potter

– Jeg så denne smukke og dystre bog hos en engelsk bogblogger, og jeg kunne bare ikke stå for det ‘Coraline-agtige’ udseende. Så vidt jeg har forstået, handler det om et søskendepar der skal bo hos et familiemedlem de aldrig har mødt, og her møder de en meget mytisk nabodreng, der ikke er helt ligesom andre mennesker. Jeg synes virkelig den lyder god, og jeg er ret spændt på at læse den.

“Skygger” Af Steen Langstrup og flere

– Jeg har efterhånden læst en del bøger af den danske gyserforfatter Steen Langstrup. Jeg har generelt været ret begejstret for hans bøger, og derfor tøvede jeg ikke med at takke ja, da jeg blev tilbudt endnu et eksemplar til anmeldelse. “Skygger” består af flere noveller, og da jeg kun har læst romaner fra forfatteren, glæder jeg mig virkelig til at læse denne samling. Jeg har i hvert fald høje forventninger.

“Poe” Af Steen Langstrup og flere

– “Poe” er endnu en novellesamling, som jeg virkelig er spændt på at læse. Det er en hyldest til mesteren af det makabre, Edgar Allan Poe. Så vidt jeg har forstået er det genfortolkninger med elementer fra hans egne værker, og da det er en ret skrøbelig men virkelig god idé, er jeg meget spændt. Hvis jeg ender med at være bare halvt begejstret for denne samling, som jeg er for Poe selv, kan jeg ikke være andet end tilfreds.

“Asylum” Af Madeleine Roux

– Jeg har virkelig været lang tid om at beslutte mig for at købe denne bog. Den er en del af en serie, og den skulle være helt ekstrem uhyggelig. At dømme ud fra bogens forside, ser den i hvert fald også meget uhyggelig ud. Anmelderene har været meget uenige om serien, da den eftersigende efterligner “Miss Peregrine’s Home for Pecular Children” lidt for meget. Af hvad jeg lige kan læse ud fra bagsideteksten, har værkerne dog ikke mere tilfælles end en række uhyggelige vintage billeder. Under alle omstændigheder glæder jeg mig rigtig meget til at læse den.

“Bad Girls don’t Die” og “From bad to Cursed” Af Kate Alender

– Bøgerne er de første to bind i “Bad Girls don’t Die” trilogien, og nøj hvor har jeg set frem til at læse dem. Serien har nærmest kun fået gode anmelderser, og jeg har flere gange fået personligt at vide, at jeg altså bare skal læse disse bøger. Jeg har derfor også købt de første to bøger på én gang, hvilket jeg normalt aldrig gør, når jeg skal påbegynde en ny serie. Jeg er ret så sikker på, at jeg virkelig vil kunne lide bøgerne, og de står helt klart højt på min to-read liste i øjeblikket.

“Breadcrumbs” Af Anne Ursu

– “Breadcrumbs” lyder virkelig som den sødeste og fineste bog nogensinde, og samtidig er bogen også virkelig yndig udad til. Historien er lidt i stil med den kendte “Hans og Grethe”, og bogen lover derfor et gotisk og smukt eventyr. Samtidig skulle bogen indeholde en masse smukke sidehistorier og skønne budskaber, så jeg er meget spændt på at se, om denne overdådige idé også fungerer i praksis.

“Doll Bones” Af Holly Black

– Jeg har tøvet utrolig længe med at købe denne bog, men nu er den landet, og jeg knuselsker det yndige og dystre design. Normalt er dukker noget der fungerer ret godt i horror genren, så jeg håber virkelig, at det også fungerer i denne bog. Jeg har længe gerne ville læse noget af den meget kendte Holly Black, og da jeg så denne bog, bestemte jeg mig hurtigt for at bestille den hjem. Den er simpelthen så fin.

Har I købt nogle nye og fine bøger på det sidste? Jeg hat i hvert fald haft lidt svært ved at styre min købelyst i denne mørke Halloween tid.

PSX_20141103_173104

10 Comments

  1. Åh ha, den der købelyst er svær at holde i trang nogle gange. Jeg har dog kunne styre mig et stykke tid nu, efter jeg kom i Politikkens boghal for noget tid siden. Og nu har jeg sagt til mig selv at jeg ikke skal købe flere bøger i år – resten må komme i julegave. 🙂

    Doll Bones læste jeg for noget tid siden, men jeg må indrømme jeg blev lidt skuffet, men det håber jeg ikke du gør.
    Og så ser jeg også frem til at læse Asylum når jeg engang får tiden til det, jeg blev nemlig også fanget af de gamle billeder der er brugt dertil.

  2. Ja, det kan virkelig være svært!
    Jeg har efterhånden hørt om et par stykker der er blevet skuffet over Doll Bones. jeg håber heller ikke det er tilfældet hos mig, for den ser bare så yndig ud! 🙂
    Jeg glæder mig også rigtig meget til at læse Asylum! jeg synes den ser virkelig spændende ud!

  3. Skønne bøger du har fået på hylden. Glæder mig til at læse hvad dy synes om dem.

    Har TBR-tagget dig, kunne nemlig godt tænke mig at læse dine svar på spørgsmålene 🙂

  4. Jaa de er virkelig skønne!
    Spændende! Jeg må lige få bikset et indlæg sammen så 😉

  5. Sikke en fin stak – ville gerne eje Doll Bones en dag 🙂

  6. Jeg er også rigtig glad for Doll Bones. Håber historien er ligeså fin som designet 😀

  7. Jeg synes også at ens købetrang bliver endnu større, når man fortæller sig selv at man ikke må :-)Jeg prøver selv at holde lidt igen, så jeg har nogle ønsker til jul. Sikke nogle fine køb, de lyder meget spændende! 🙂

  8. Jeg ELSKER Holly Black og har også selv købt Doll Bones i starten af året……. jeg har dog ikke fået den læst endnu. Jeg er super sart og har på fornemmelsen, at jeg bliver enormt skræmt af den. Så jeg venter med at læse den til jeg ved, at der er andre i samme ‘hus/lejlighed’ som mig. 😉

  9. Rikke – Jeg har fået at vide flere steder, at den stort set ikke er uhyggelig. (Desværre for mig, men godt for dig) 😉

  10. Sofie – Ja det købestop der havde i hvert den modsatte effekt hos mig 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *