Posts made in november, 2014

Månedens genre# 7 – Kærlighed

Posted by on nov 30, 2014 in Månedlig opsummering | 2 comments

 

PSX_20141129_105209

I sidste måned var min læsning præget af horror og halloween, så i denne måned trængte jeg til noget andet. Jeg har derfor primært læst kærlighedsbøger, og selvom det er en genre, jeg ikke læser så meget af, så nød jeg det faktisk. Det var virkelig skønt at læse en masse fjerlette og underholdnede bøger, alle sammen med kærlighed som et stort tema. Samtidig har jeg fået læst en del studierelaterede bøger, og det har været skønt. Egentlig var det ikke særlig svært at beslutte mig for, hvilke bøger jeg skulle læse, for hvis man tænker over det, har de fleste bøger faktisk et eller andet at gøre med kærlighed.

Den første bog jeg læste i denne måned, var “Renselse” af Sofi Oksanen. Jeg læste den med mit studie, og det er den første bog af hende, jeg har læst ind til videre. Dog er det derimod helt sikkert ikke den sidste! Jeg elskede bogen da jeg læste den, men da vi gennemgik den på mit studie, elskede jeg den endnu mere. Der er så mange ting der gør denne her bog fantastisk, og det er helt klart en af de bedste jeg har læst i år. Hvilket faktisk er lidt sjovt, får normalt interesserer jeg mig slet ikke for krigslitteratur. Derfor endte den anden bog i rækken desværre heller ikke med at være helt noget for mig. Ligesom “Renselse” fremstiller “Det dobbelte land” af Birgithe Kosovic nemlig et krigsødelagt land, og menneske. Hovedpersonen er så modbydelig og skruppelløs, at jeg næsten blev sur på bogen. Der var dog en del gode budskaber og paradokser der opvejede min samlede læsesoplevelse en smule, og hvis man virkelig interesserer sig for krig, og hvad krigen kan gøre ved folk, er jeg sikker på, at man vil finde denne bog interessant.

Den næste bog jeg læste, var indrammet af ren magi og trylleri. “The Night Circus” af Erin Morgenstern, er en bog, jeg længe har glædet mig til at læse, og den var lige så fortryllende, som jeg havde forventet. Historien finder sted i et meget specielt cirkus, der kun er åbent i nattetimerne, og i disse timer foregår der ting, man næsten regner for en drøm, når man vågner igen. Desværre var kærlighedsdelen en smule for forudsigelig, men alt i alt, var det en virkelig smuk bog, som jeg helt sikkert vil genlæse igen en dag. Ligeledes var “The Fault in our stars” af John Green en virkelig fantastisk læseoplevelse. Jeg har undgået hypen af bogen så godt som muligt, og derfor var det første gang, jeg for alvor stiftede bekendtskab med Augustus og Hazel. Jeg vidste godt, at bogen er en af de slags bøger, der fremkalder tårer i spandevis, men jeg havde dog ikke regnet med, at jeg ville blive så påvirket af historien, som jeg rent faktisk endte med at blive. Jeg så filmen dagen efter, jeg havde læst bogen færdig, og det forstærkede bare min oplevelse. Jeg synes virkelig det var en utrolig rørende, ærlig og realistisk historie, og den var helt klart ventetiden værd. Jeg ser frem til endnu mere John Green, men jeg tvivler på, at han kan formå at imponere mig ligeså meget som “The Fault in our stars”.

“Bag de lukkede døre” var den næste bog jeg læste, og selvom jeg ikke havde nået at få nogle specifikke forventninger til bogen, blev jeg positivt overrasket. Jeg kunne enorm godt lide konceptet med bogen, og selvom jeg i starten synes den lød en smule kliché agtig, kom jeg til at holde rigtig meget af alle karaktererne i bogen. Bogen er skrevet af en psykolog, og derfor kan der også meget nemt spores en del psykologiske undertoner i fortællingen. Den fremstiller nogle personer, man ikke ville kigge nærmere på hvis man så dem på gaden, men de gemmer alle sammen på en masse store hemmeligheder. Den får en til at tænke mere over, hvor godt man egentlig kender sine medmennesker, og jeg kan helt klar anbefale den. “Honeymoon i Paris” er endnu en bog, jeg blev meget positivt overrasket over. Indtil videre har jeg kun læst to bøger af den fantastiske Jojo Moyes, og jeg elskede dem begge. Jeg havde dog ikke forventet, at hun kunne formå at imponere mig så meget med sådan en lille tekst, men det gjorde hun. I og med, at bogen er en slags præsentation til en bog der bliver udgivet til februar, er der selvfølgelig en del spørgsmål, jeg ikke har fået besvaret endnu, men det kan jo kun være fair. Jeg glæder mig i hvert fald rigtig meget til at læse fortsættelsen til februar, for jeg har på fornemmelsen, at den vil være fantastisk.

“Anna Karenina” af Leo Tolstoy, er en af de tungeste bøger, jeg længe har læst. Den er en klassiker, som de feste mennesker har hørt om, og jeg havde glædet mig rigtig meget til at få den læst. For 2 år siden måtte jeg med dårlig samvittighed opgive “Krig og fred” af samme forfatter, fordi, jeg simpelthen ikke kunne komme igennem den. “Anna Karenina” havde jeg dog besluttet mig for, at læse færdig lige meget hvad, og egentlig havde jeg slet ikke regnet med, at den ville være svær at komme igennem. Men det var den. Den var tung, besværlig og kedelig i mine øjne, og jeg var rigtig ærgerlig over min bedømmelse. Jeg ville så gerne kunne elske den, men det eneste jeg kunne lide, var det overordnede plot, og de mange paradokser. Det spiller dog ikke en særlig stor rolle i en bog så voldsom som denne, så derfor endte jeg med at give bogen en forholdsvis lille karakter. Efter, at jeg havde kæmpet mig igennem bogen trængte jeg til noget langt lettere og mere overkommeligt, og derfor gav jeg mig i kast med “Austenland” af Shannon Hale. Bogen handler om en Austen fikseret kvinde, der sammenligner alle hendes kærester med Mr Darcy fra “Pride and Prejudice”, og ingen af dem kan naturligvis leve op til dem. Selvom bogen ikke var en fantastisk læseoplevelse og indeholdte mange små fejl, så var den lige hvad jeg havde brug for at læse.

Har I læst nogle gode bøger i denne måned?

PSX_20141129_105310

Read More

“Austenland” Af Shannon Hale

Posted by on nov 29, 2014 in 3 Stjerner, Chick-lit, Fiction, Kærlighed | 2 comments

PSX_20141129_110738

“Austenland” Af Shannon Hale, fra forlaget Bloomsbury, udgivet 2007, 3/5 Stjerner

Jane Hayes er 32 år og bor i New York. Hun arbejder som grafisk designer på et magasin, og hun bruger mange timer på at sludre med Molly, hendes bedste veninde. Især falder emnet tit på mænd. Jane er nemlig single, og den eneste mand der kan leve op til hendes høje krav ,er Mr. Darcy, i form af Collin Firth. Siden hun var lille har hun været fuldstændig besat af Jane Austens romaner, og hun fantaserer dagligt om Austens romantiske tid.

Til en familie fest bliver hendes fantasier afsløret af hendes rige og døende tante. Hun fortæller Jane, at hun ikke får noget ud af, at sammenligne alle mænd med Mr. Darcy. Da hun kort tid efter dør, har hun derfor testamenteret en ferie til Jane. Det er dog ikke en helt almindelig ferie, for den finder nemlig sted på Pembrook Park, en engelsk og delvist hemmelig ferieresort, der efterligner de romantiske omgivelser fra Pride and Prejudice. Jane tager afsted, og hun er fast besluttet på, at hendes Darcy fantasier for alvor skal få en ende efter denne ferie.

På Prembrrok Park er alt som lovet. Feriestedet afspejler Pride and Prejudice ned til mindste detalje, og stedet vrimler med engelsktalende skuespillere, der har til rolle at  gøre Janes oplevelse så perfekt som muligt. Hun bliver klædt i luksuriøse skørter og blonder, og hendes mobiltelefon og mp3 – aspiller bliver frataget hende. Jane føler sig til rette, men der mangler alligevel noget. Mr. Darcy er nemlig slet ikke som hun havde håbet på, og hun begynder at søge efter kærligheden andre steder. Jane glemmer dog i midlertidigt, at alle er skuespillere, og hendes nye kærlighedsaffære tager en uventet drejning.

“It is a truth universally acknowledged that a thirty-something woman in possesion of a satisfying career and fabulous hairdo must be in want of very little, and Jane Hayes, pretty enough and clever enough, was certainly thought to have little to distress her.”

For nylig så jeg en virkelig interessant og humoristisk serie på Netflix, Lost in Austenland. Jeg har ligesom så mange andre kvinder og piger verden over, altid været stor fan af Jane Austens romaner. Derfor nyder jeg også at læse og se diverse nyfortolkninger af hendes romaner, og jeg oplever hver gang, endnu en måde at fortolke Jane Austens mesterværker på. “Austenland” er en lille sød og indbydende roman, men på trods af det, har bogen ligget ulæst på min reol i over et år. Jeg er nemlig blevet en smule skræmt over de moderne fortolkninger, da jeg på det seneste har været meget utilfreds over dem. Især var kriminalforfatteren P.D. James’ fortolking “Døden kommer til Pemberley” en enormt stor skuffelse. Bogen glemte både Elizabeth Bennet og Mr Darcys unikke karakterer, og erstattede dem i stedet med ligegyldige og fraværende kopier. Jeg var rasende, for ikke nok med, at bogen fremstillede hele ideen om Pemberley så dårligt, så var den også en elendig krimiroman. Da jeg så den søde og mere anerkendende serie på Netflix, fik jeg dog atter håb, og jeg besluttede mig for, at det var på tide at få læst “Austenland”.

Jeg kunne virkelig godt lide konceptet om et Austen præget feriested. jeg tror mange kvinder ville være ellevild, hvis sådan et sted rent faktisk eksisterede. Jane Hayes’ karakter er genkendelig fra mange andre chick-litt fortællinger, men om ikke andet var hun skøn. Hun var en smule fjollet, og og hendes krav til sine kærester bragte et smil frem på mine læber. Fx droppede hun en kæreste, fordi han kom til at grynte i et grin. Sådan noget ville Mr Darcy jo aldrig have gjort! Ligeledes kunne jeg rigtig godt lide de mange referencer til Jane Austens bøger. Det gjorde det hele mere pålideligt, og jeg blev mindet om, hvor stor lyst jeg egentlig har til at genlæse dem alle sammen, og snart!

Der var dog også en del ting i romanen, som jeg ikke var særlig begejstret for. Feriestedet specialisere sig i at genoplive scenerne fra Pride and Prejudice, og det lovede også godt, da Jane i starten fik frataget sig alt sin elektronik. Jeg er dog en af de der irriterende personer der straks spotter en fejl i både film og bøger, og derfor lagde jeg også meget mærke til de små detaljer. Der blev nemlig både nævnt elektriske lamper og almindelige badeværelser med skyllende toiletter, og de eksisterede da bestemt ikke i 1800 tallet. Samtidig var bogen næsten pinefuld forudsigelig. Da den handler om Janes besættelse af Mr Darcy, er det selvfølgelig selvsagt, at hun skal forelske sig og finde sin helt egen Mr Darcy. Men det var virkelig alt der var selvsagt fra starten af. Jeg havde regnet med, at der ville dukke et par overraskelser op undervejs, som en form for plottwist, men det gjorde der ikke. Om ikke andet var fortællingen dog virkelig sød og underholdende, og jeg blev på ingen måder stødt over denne form for nyfortolkning.

“Miss Hayes, have you stopped to consider that you might have this all backward? That in fact you are my fantasy?”
Jeg nød virkelig at læse denne fjerlette og komiske bog, og jeg tror bestemt, at jeg fremover tør bevæge mig en smule mere ind de nymoderne genfortolkninger, selvom det er nemt at blive skuffet. Samtidig kan jeg glæde mig over, at “Austenland” også er blevet udgivet som film, endda med Keri Russell i hovedrollen. (Hende fra Felicity). Bogen er perfekt til de mørke vinteraftenen, og hvis du ligesom jeg har en masse tunge eksamensærrinder, er den også perfekt som et lille sidespring.
PSX_20141129_110650

 

Read More

“Anna Karenina” Af Leo Tolstoy

Posted by on nov 27, 2014 in 2 Stjerner, Classics, Fiction, Kærlighed | 2 comments

PSX_20141126_114942

“Anna Karenina” Af Leo Tolstoy, fra forlaget Barnes and Noble, udgivet 2012, (Org. udgivet 1873), 2,5/5 Stjerner

Da Anna Karenina ankommer til sin brors hjem, er alt i kaos. Han har været sin kone, Dolly, utro, og stemningen i huset er så tyk, at man kan skære en kniv igennem den. Anna Kareninas positive syn på livet får dog Dolly øjnene op for, at alle mennesker begår fejl, og hun vælger at tage sin ægtemand tilbage, så de igen kan være en lykkelig familie.

Denne episode bliver hurtigt meget paradoksal, da Anna Karenina møder den unge officer, Vronsky. Vronsky skulle egentlig giftes med Kitty, men da han ser Anna Karinina, bliver han med det sammen forelsket i hende, og på trods af Anna Kareninas ægteskab og søn, indleder de to en passioneret og hæsblæsende romance. De tager sammen til Europa og beder Anna Kareninas ægtemand om at lade hende skilles fra ham, og for en kort stund, har deres kærlighed til hinanden sejret. Da de kommer tilbage til byen, begynder der dog at komme små skår i den stabile lykke. Vronsky genoptager sit sociale liv, men Anna Kareninas omdømme er ødelagt. Hun distancerer sig selv fra alle andre end Vronsky, og mens hun sidder derhjemme alene, begynder hendes paranoia at vokse. Hun lider af voldsomme angstanfald og bilder sig selv ind, at Vronsky indleder endnu en affære med en anden kvinde.

Parallelt med Anna Karenina og Vronskys affære, følger vi den unge og smukke Kitty, og hendes forhold til bejleren Levin. Kitty havde egentlig afvist Levins frieri, da hun hellere ville giftes med Vronsky. Da Vronsky dog derimod stikker af med den gifte Anna Karenina, bliver Kitty deprimeret over ikke at være forlovet endnu, og hun beder Levin om at give hende en chance mere. Selvom hun egentlig havde udtænkt sig en anden, bliver deres kærlighed til hinanden ved med at blomstre for hver dag der går, og deres ægteskab ender i lykke og harmoni.

“Happy families are all alike; every unhappy family is unhappy in its own way.”

Historien om Anna Karenina er en evig klassiker, og den er skrevet på listen over litteraturhistoriens bedste romancer. Dens budskaber er så stærke, at man burde elske den allerede fra første side. Det gjorde jeg dog desværre ikke.

Jeg blev ved med at fortælle mig selv, at jeg havde misset pointen, og at den nok skulle blive bedre, med da jeg var midt inde i bogen, var jeg så tæt på at ligge den fra mig og gå videre med en anden bog, at jeg satte bogen tilbage på boghylden og kiggede min TBR-liste igennem igen. Jeg kunne bare ikke helt slippe tanken om, at bogen kunne vende hvert øjeblik, og at jeg muligvis ville ende med at elske den, hvis bare jeg forsatte lidt endnu. Jeg læste bogen færdig, og det var en brag kamp. Da jeg opgav “Krig og fred” for 2 år siden, havde jeg lovet mig selv, at jeg skulle give Tolstoy en chance mere. “Anna Karenina” er hans andet store mesterværk, og selvom bogen også er lang, er den intet i forhold til “Krig og fred”. Endnu en gang måtte jeg dog desværre indse, at Tolstoy bare ikke er for mig. Han skriver smukt, ingen tvivl om det. Hans sprog fanger mig desværre bare slet ikke, og jeg vendte siderne med suk og store længselsfulde gab. Det eneste jeg kunne tænke på var, hvor meget jeg bare gerne ville være færdig med bogen.

Jeg brød mig ikke om nogle af karaktererne. I starten kunne jeg egentlig godt lide Anna Karenina. Jeg syntes hun var sympatisk og interessant, men hun blev hurtig dobbeltmoralsk og frastødende. Hun bruger lang tid på at fortælle, hvor meget hun elsker sin søn, og ikke kan leve uden ham, men lige så snart Vronsky for alvor kommer ind i billedet, er alt dette glemt. Ligeledes kunne jeg godt lide Kitty i starten. Hun var menneskelig, og hun begik fejl. Det var forsfriskende i sådan en tung bog, men også hende ændrede jeg mening om. Da Vonskry var stukket af med Anna Karenina og Levin havde accepteret hendes nej, blev hun så hysterisk, at det ikke var til at holde ud at høre på. Hun havde så ondt at sig selv, at hun på ingen måder kunne vinde bare en lille smule af min medlidenhed, for ikke at tale om sympati.

“I am like a hungry man who has been given food. He may be cold, and dressed in rags, and ashamed, but he is not unhappy. I unhappy? No, this is my unhappiness….”

Egentlig synes jeg, at det er lidt svært at skrive en anmeldelse af en bog, der har skuffet mig så meget. Der er mange små faktorer, der spiller med i min bedømmelse af bogen. Kort sagt, så synes jeg den var utrolig langtrukken og delvist kedelig. Jeg kunne ikke lide karakterne, og der var mange passager og episoder der føltes ligegyldige og kliché agtige. Dog kunne jeg godt lide hovedtemaet i bogen, og ikke mindst de mange budskaber. Jeg kunne ligeledes også godt lide de mange paradokser der er at finde i bogen, og der er ingen tvivl om, at dette er et mesterværk. Det var lige som “Krig og fred”, bare ikke et mesterværk for mig, desværre.

PSX_20141126_115255

Read More

Tema #28 – At læse alene

Posted by on nov 24, 2014 in Tema | 6 comments

PSX_20141022_114331

PSX_20140605_170842

 

På det sidste har jeg tænkt meget over mine læsevaner. Jeg tror nemlig ikke, at de er helt ligesom alle andres.

Når jeg ser den ene rosende anmeldelse efter den anden, kan jeg ikke lade være med at få interesse for en bog. Det sker helt automatisk. Når jeg har undersøgt hvad bogen handler om i store træk, og hvad der gør bogen så fantastisk, så vuderer jeg, om den også kunne være noget for mig. Ofte er svaret ja, og jeg skriver øjeblikkeligt bogen på ønskelisten, eller bestiller den hjem med det samme. Men jeg læser den ikke med det samme. For det meste ligger bogen ulæst i flere måneder, selvom jeg egentlig glæder mig rigtig meget til at læse den. Jeg bryder mig nemlig ikke om at læse en ny bog samtidig med alle andre. Jeg bryder mig ikke om hypen og konkekvenserne der følger med. Ofte synes jeg nemlig, at anmeldere glemmer, at det altså ikke er alle der har læst den endnu, og deres udtalelser bliver fulde af afsløringer og ledende diskusionsspørgsmål. Det ødelægger min glæde og mine forhåbninger, og min læseoplevelse bærer præg heraf.

For nylig læste jeg for første gang “The Fault in Our Stars” af John Green. Det er mere end to år siden, at den stor hype omkring bogen florerede overalt på diverse blogs og sociale medier, og jeg vil da indrømme, at jeg var nysgerrig. Hvad var det, der var så perfekt ved denne bog? Anmelderene var nemlig stortset alle enige, og dommen stod klokke klart. John Green havde skrevet årets smukkeste mesterværk, og bogen ville helt sikkert blive en fremtidig klassiker. Derfor læste alle bogen. Det er virkelig længe siden, at jeg har set den samme bog på så mange forskellige menneskers bogreoler, og da jeg studerer litteratur og har en åbenlys interesse for bøger, forventede de også, at jeg selvfølgelig havde læst den. Gang på gang måtte jeg sige; “jeg tror lige jeg venter lidt endnu”, men der var ingen der kunne forstå mig. Hvorfor ville jeg ikke bare ledsage det begejstrede fællesskab med det samme, så jeg ikke kom bag ud med sådan en stor læseoplevelse ?

Egentlig tror jeg, at det er meget individuelt, om folk vil læse sammen med andre eller alene. For mig er det en meget ambivalent størrelse, for faktisk er det kun de nyudgivede bøger, jeg gerne vil læse for mig selv. Jeg læste, eller forsøgte at læse, “50 shades of grey” halvanden år efter den første bog udkom, og jeg læste “The Fault in Our Stars” 2 år efter den udkom. Men jeg har intet imod fælleslæsning. Jeg synes det er rigtig hyggeligt, og jeg elsker fx Deweys Read-A-Thon, hvor stort set alle danske bogbloggere læser på samme tid. Samtidig glæder jeg mig rigtig meget til vores fælleslæsning af “A Christmas Carol” i december.

Jeg tror bare det for mig er et spørgsmål om, at danne mig min egen mening, uden for det overhypede fællesskab. Jeg kan ikke lide at blive påvirket af andres oplevelser af en bog, og jeg føler tit, at jeg får min glæde over en ny bog spoleret, når alle fortæller mig hvilke dele af bogen der er fantastiske, eller hvor smukt det er, når karaktererne gør dit og dat. Samtidig bliver det hurtigt et spørgsmål om princip. Jeg gider simpelthen ikke læse en bog, bare fordi alle andre forventer, at jeg læser den. Og derefter elsker den naturligvis, for det gør alle andre jo.

Kan I bedst lide at læse en nyudgivet bog for jer selv, eller læser i den midt i den overvældende hype?

PSX_20140719_181836

Read More

“Honeymoon i Paris” Af Jojo Moyes

Posted by on nov 23, 2014 in 3 Stjerner, Chick-lit, Fiction, Kærlighed | 4 comments

PSX_20141123_153023

“Honeymoon i Paris” Af Jojo Moyes, anmeldereksemplar fra forlaget Cicero (Org. Titel “Honeymoon in Paris”), udgivet 2014, (Org. udgivet 2012), 3/5 Stjerner

Vi følger to nygifte ægtepar der på forskellig vis, skal lære hinanden at kende efter en meget impulsiv beslutning om at blive gift.

I 1998 er Liv Halston og hendes mand David Halston netop landet i Paris. De har kun 5 dage at holde bryllupsrejse i, og derfor skal dagene også nydes. David har dog et meget vigtigt arkitektjob, som han bliver nødt til at udføre, mens han er i byen. Dette involverer en masse møder, hvor Liv selv må finde en måde at tilbringe tiden på. I starten er Liv kun en smule mopset over denne drejning, men da David bliver ved med at planlægge møder med arbejdet, bliver hun mere og mere indebrændt. Det var ikke sådan han håbet på, at bryllupsrejsen skulle  forløbe, selvom hun inderst inde nok havde forudset det. På et museum møder hun en 25 år ældre fraskilt mand, der tilbyder hende hans fulde opmærksomhed over en kop kaffe. Selvom hun ikke er synderligt interesseret i manden, kan hun ikke lade være med at nyde opmærksomheden, og hun begynder nu at tvivle på sit forhold til David. Var det måske alligevel dumt at haste sig ud i et ægteskab?

90 år tidligere i Paris, er den unge provinspige Sophie netop blevet gift med sin drømmemand, kunstmaleren Édouard. Hun har siddet model til et af hans portrætter, og de to har forelsket sig hovedkulds i hinanden. Édouard er en meget hengiven og gavmild mand, og selvom de kun lige har råd til det næste måltid, er glæden over deres kærlighed dog ikke til at stoppe. Lige indtil endnu en af Édouards modeller dukker op, og forstyrre den glødende romantik. Mimi Einsbacher har nemlig en masse gode råd om Édouard, og de får Sophie til at tvivle meget på deres ægteskab. For hvad nu hvis han virkelig ikke kan holde sig til én kvinde? Hvad vil der ske, når Édouard endnu begynder at male nøgne modeller?

“Jeg var ubeskrivelig lykkelig. Jeg havde aldrig troet, at jeg ville forelske mig, for slet ikke at tale om at gifte mig.”

“Honeymoon i Paris” er en yndig lille og fjerlet bog, der kan gløde op under selv de koldeste vinterdage. Det er ikke en roman, som dem jeg før har læst af Jojo Moyes. Samtidig er den en smule for lang til egentlig at være en novelle. Den befinder sig et fantastisk sted midt i mellem, og til denne søde og tankevækkende fortælling, er størrelsen helt perfekt.

“Han er der, og han skal ingen steder, uanset hvor vred han har gjort hende.

Jeg har før været ret begejstret for Jojo Moyes, og derfor var jeg også utrolig glad, da denne yndige lille bog landende i min postkasse. Mine forventninger hobede sig straks op, og da bogen ikke er større end den er, havde jeg lyst til at læse den med det samme. Jeg vidste dog, at de travle dage og aftener lå lige før døren, og jeg besluttede mig derfor for at vente med at læse den, til jeg virkelig havde brug for den søde og lette underholdning. I aften var netop sådan en aften. Dagen er gået med eksamensskrivning og praktiske gøremål, og derfor faldt bogen virkelig i god jord. Det tog mig ikke mere end en lille time at læse den, men det var en skøn og afslappende time, i hænderne på Jojo Moyes fantastiske forfatterskab. Bogen satte en masse tanker i gang, men samtidig var den utrolig forudsigelig, og for kort til helt vække min fulde begejstring.

Jeg glæder mig dog utrolig meget til at læse fortsættelsen til denne bog i februar, for selvom bogen ikke var mere end en skøn lille underholdning, så lagde den op til nogle temaer og budskaber, som jeg glæder mig meget til at læse mere om.

PSX_20141123_153145

 

Read More

“Bag de lukkede døre” Af Maria Baastlund Nielsen

Posted by on nov 20, 2014 in 4 Stjerner, Fiction | 2 comments

PSX_20141120_083014

“Bag de lukkede døre” Af Maria Baastlund Nielsen, anmeldereksemplar fra forlaget Mellemgaard, udgivet 2014, 4/5 Stjerner.

Plottet i denne bog er centreret omkring én enkelt dag, den 23 marts 2013. Vi befinder os i en ganske normal lejlighedsopgang et ukendt sted i København, og her møder vi én efter én beboerne i bygningen.

Vi bevæger os stille og lydløst rundt i de forskellige lejligheder, hvor vi som fluen på væggen får et indblik i beboernes hverdag. Her møder vi mange forskellige personligheder, og vi får både at indblik i hvordan de ser sig selv, og hvordan de andre beboere ser dem.

Vi møder bl.a. en meget perfektionistisk enlig mor, der er blevet misundelig på sin teenage datters unge og friske krop. Hun har travlt med at se godt ud, udadtil, og hun bryder sig ikke om, at hendes svagheder er synlige for andre mennesker. Hun vil være perfekt, og hun vil gøre alt for, at alle også opfatter hende sådan. Overfor hende bor hendes umiddelbare modsætning. Han er en veluddannet læge, og han har altid været familiens stolthed. En meget uheldig og alvorlig hændelse ændrer dog hele hans liv merkant, og nu er han i stedet en alkoholisk bistandsmodtager, der har overtaget rollen som det sorte får i hans ellers stolte familie.

Umiddelbart har alle disse mennesker ikke særlig mange ting tilfælles. De er med andre ord, lige så forskellige som dag og nat, i hvert fald udadtil. De lever deres liv på forskellig vis, og de har alle meget forskellige skæbner. En ting der er fælles for dem alle er dog, at de alle gemmer på deres egne og meget intime hemmeligheder. Faktisk er de alle meget ens, men de har så travlt med at dømme hinanden på må og få, at de ikke  giver sig tid til at lære hinanden at kende.

“Man tror man kender sine naboer, men igen ved for alvor, hvad der foregår bag de lukkede døre…

Det første jeg tænkte, da jeg læste bagsideteksten på denne bog var, at det dog godt nok lød en lille smule kliché agtigt. “Hvor godt kender du virkelig dine naboer?” er en sætning vi efterhånden er stødt på utallige gange, både i medierne, filmverdenen og ikke mindst i litteraturen. Samtidig lød det også til, at mange af beboerne var meget stereotype. En veluddannet mand der har opgivet alt til fordel for alkohollen, og en perfektionistisk enlig mor, der drømmer om at have sin datters unge og stramme krop, det lyder lidt som noget man har set før.

Jeg blev dog hurtigt positivt overrasket, for bogen har virkelig mange skjulte budskaber, og jeg nød at læse den. Jeg elskede den måde, bogen var bygget op på. Mens vi følger en af karaktererne,møder vi en anden, og vi får et indblik i, hvordan de opfatter hinanden. Sådan foregår hele bogen, og det var utroligt underholdende at se, hvor forskelligt folk engentlig ser hinanden.

“På et fingerknips forlader han det offentlige rum og forsvinder ind i privatsfæren.”

Samtidig tager bogen fat i nogle vigtige emner, og selvom den også var underholdende at læse, fik jeg også kuldegys et par gange. Man aner nemlig ikke hvad, der ligger til grunde for karakterernes mærkværdige opførsel, før vi får det at vide selv. Det er en bog der sætter tankerne i gang, og den fresmstiller en masse vigtige og smukke budskaber. Den kan helt klart anbefales.

PSX_20141120_085052

Read More

Tema# 27 – Min Ønskeliste

Posted by on nov 18, 2014 in Højtider, Tema, Tips | 6 comments

Jeg kan slet ikke forstå, at november næsten er ved at være slut. Morgenerne bliver mørkere og mørkere, og de første stjerner på himlen er allerede synlige klokken 18:00. Inden vi får set os om, er det december, og jeg er allerede nu begyndt at skrive mine ønsker ned. På den måde ved jeg nemlig, hvilke bøger jeg ikke selv skal købe, da jeg kan risikere at få dem i julegave. Igen i år består min ønskeliste primært af de firkantede pakker. Der er virkelig ikke noget, der kan gøre en juleaften bedre, end hvis man får en masse smukke bøger i julegave! Hvis I er lidt på bar bund, kan I måske få lidt inspiration til jeres egen ønskeliste her.

princess bride

“The Princess Bride” Af William Goldmann er en af de bøger, jeg har hørt virkelig meget godt om. Ikke nok med, at bogen er rigtig flot og udstråler luksus, så skulle historien også være helt fantastisk. Så vidt jeg har forstået, er det en nyfortolkning af et eventyr. Jeg er meget spændt!

princess and goblin

“The Princess and the Goblin” af George MacDonald er endnu en smuk fortælling med de eventyrlige træk. Endnu en gang er jeg faldet over det flotte design, og jeg tror virkelig den vil pynte på enhver bogreol!

sense and sensibility“Sense and Sensibility” Af Jane Austen er en klassiker, og jeg holder virkelig meget af bogen. Det er ved at være længe siden, at jeg har læst den, og jeg vil virkelig gerne eje denne smukke udgave fra Barnes and Noble, inden jeg skal genlæse den igen. Jeg har kun hendes samlede værker, men da den er en lille smule besværlig at læse i, vil jeg gerne have hendes værker hver for dig.

breakfast at tiffanys

“Breakfast at Tiffanys” Af Truman Capote er en af de klassikere jeg altid har ville læse, men ikke har fået læst endnu. Der er delte meninger om bogen, men hvis jeg kan få den i denne smukke udgave fra Folio Society, skal jeg helt sikkert eje den!

mockingbird“To Kill a Mockingbird” Af Harper Lee er endnu en smuk klassiker fra Folio Society. Jeg har læst den på dansk for mange år siden i skolen, og ejer derfor ikke bogen selv. Jeg kan huske, at jeg var ret begejstret da vi læste den, så jeg vil utrolig gerne eje bogen på original sprog, især i denne smukke udgave!

lovecraft

“Great Tales of Horror” Af H.P. Lovecraft er en bog jeg virkelig gerne vil eje! Jeg elsker horror genren, men jeg har stadig ikke fået læst noget af H.P. Lovecraft, hvilket ærger mig rigtig meget. Jeg har længe spekuleret over, om jeg skulle ønske mig denne hardback udgave, eller hans samlede værker fra Barnes and Noble leatherbound serien. Jeg elsker Barnes and noble, men jeg er ikke sikker på, at jeg vil læse alle hans værker, da han også har udgivet en del inden for science-fiction. Derfor tror jeg denne bog vil være den bedste!

geroge orwell

“1984” Af George Orvell er en af de mest kendte romaner inden for genren dystopi. Det er en genre, jeg er begyndt at interessere mig en smule mere for, og derfor vil jeg også gerne læse denne klassisker. Desuden er det virkelig en smuk udgave fra Folio Society, så det kan næsten kun blive en god læseoplevelse!

peter and wendy

“Peter Pan and Wendy” Af J.M. Barrie er en sand børneklassiker. Jeg kan huske, at jeg har set filmen utallige gange, men så vidt jeg husker, har jeg aldrig læst bogen. Heller ikke på dansk. Det betyder rigtig meget for mig, at illustrationerne i børnebøger er perfeke, og det skulle de være i denne udgave fra Folio Society. Jeg vil så gerne eje den!

philip

“His Dark Materials” Af Philip Pullman er en samling af de største værker af netop Philip Pullman. Jeg har for mange år siden læst en dansk udgave af “Den gyldne kompas”, men jeg vil gerne læse mere af ham, og meget gerne på originalsprog. Jeg elsker virkelig denne udgave fra Penguin, den er virkelig smuk, og så er det en rigtig vinterbog synes jeg.

sarah

“The Paying Guests” Af Sarah Waters er endnu en bog jeg meget gerne vil læse. Jeg kender ikke så meget til Sarah Waters endnu, men hun er ofte blevet sammenlignet med Daphne du Maurier, som jeg virkelig holder meget af. I øvrigt er de fleste af hendes bøger blevet udgivet i denne fine serie af paperbacks, der bare ser super godt ud på bogreolen!

Har I fundet ud af hvilke bøger, I vil ønske jer til jul?

Read More

“The Fault in our Stars” Af John Green

Posted by on nov 16, 2014 in 5 Stjerner, Fiction, Kærlighed, Young Adult | 2 comments

PSX_20141116_111935

“The Fault in our Stars” Af John Green, fra forlaget Penguin Books, udgivet 2013 (Org. udgivet 2012), 5/5 Stjerner

Hazel Grace Lancaster har siden sin barndom været meget syg. Hun lider af en voldsom og smertefuld form for lungekræft, og hendes hverdags gang er styret af en iltmaskine, der hjælper hende med at trække vejret nogenlunde normalt. Hun ved, at hun ikke kommer til at leve ret meget længere, og trods hendes mors ivrige råd, er hun derfor ikke særlig opsat på at møde nye venner, og slet ikke på at finde en kæreste. Hun er en granat, der kan sprænge lige hvornår det skulle være, og det vil hun ikke udsætte flere mennesker end højst nødvendigt for. Derfor har hun heller ikke den store lyst til at deltage i en støttegruppe for unge med kræft. Hun ved alt, hvad der er værd at vide om sin sygdom, og det er nok for hende. Hazel bukker dog under for sine forældre og lægernes pres, og deltager i en støttegruppe i byens kirke. Her møder hun Augustus Waters.

Augustus Waters er Hazels umiddelbare modsætning. Han er populær, og hans største mål i livet er, at blive husket og mindet for den han var. Hans største frygt er med andre ord, at blive glemt. Augustus er desuden erklæret rask. Han har ligesom Hazel været hårdt ramt af kræft, og i processen har han mistet sit ene ben. Trods deres tydlige forskelligheder bliver Hazel og Augustus hurtigt venner, og venskabet udvikler sig endnu hurtigere til en passioneret kærlighedsaffære. For en kort stund er alt godt. Hazel har overlevet endnu et voldsomt sygdomsangreb, og Augustus har inviteret hende med på en drømmerejse til Amsterdam. Glæden bliver dog hurtigt vendt på hovedet, da sygdommen igen melder sig på banen.

“The World”, he said, “is not a wish-granting factory.”

Det er over et år siden, at anmeldelser og svimlende stjerneantal blev blæst op overalt på nettet og i bogbutikker. Det er en af de mest solgte bøger nogensinde, og hypen har været fuldstændig vanvittig. Derfor ville jeg ikke læse bogen med det samme. Af en eller anden grund, hader jeg nemlig at læse den samme bog som resten af verden. Jeg hader at blive forstyrret af afslørende spoilers, og jeg hader at få at vide, hvilke passager der bare er helt perfekte, eller det stik modsatte. Jeg vil ikke blive påvirket af andres holdninger, og jeg vil for alt i verden ikke have min egen læseoplevelse ødelagt.

Jeg købte bogen i sommers, og det var egentlig min plan at læse den der. Men så udkom filmen, og bogen var endnu en gang midtpunktet på diverse sociale medier. Endnu en gang måtte jeg lukke øjnene og lægge bogen væk igen. Nu har jeg læst bogen, og jeg kan nu forstå, hvorfor den har haft sådan en stor plads i rampelyset. Jeg vidste, at jeg den ville være god, og derfor havde jeg også skyhøje forventninger til bogen. Selvom jeg længe havde forsøgt at undgå alt snak om både bogen og filmen, så havde jeg alligevel fået en god idé om, hvad den handlende om. Heldigvis havde jeg ikke fået slutningen afsløret, og det er jeg evig taknemmelig for i dag.

Egentlig havde jeg besluttet mig for, at jeg ikke vil skrive en anmeldelse af denne bog. Bogen er anmeldt så mange steder grundet dens store hype, og jeg tvivler på, at der er særlig mange af mine læsere der har brug for at læse endnu en anmeldelse af den. Desuden er jeg ikke sikker på, at jeg kan skrive noget, som ikke allerede er blevet skrevet en million gange i forvejen. Jeg er enig med de mange anmeldere, for bogen er fuldkommen fantastisk. Jeg besluttede mig dog for, at jeg ville skrive den alligevel. Bogen har allerede fået en stor plads i min hjerte, og det er en af de bedste bøger jeg har læst i dette år. For mig ville det være fjollet, hvis jeg ikke skulle kunne formulere min store kærlighed til denne bog, bare fordi alle andre har gjort det for længe siden.

“Last time, I imagined myself as the kid. This time, the skeleton. “

Det jeg elskede allermest ved denne bog var, hvordan alle mine følelser pludselig blev vendt på hovedet. Jeg elskede humoren i bogen, og før den blev alt for sørgelig, var det den der dominerede historien.  Hazel og Augustus er perfekte sammen. Mere perfekte end jeg egentlig havde forestillet mig. Som Augustus siger, så kan det godt være, at Hazel mangler en stor del af sin lungekapacitet og han sit ene ben, men sammen er de fuldkomne. Sammen er de perfekte. Da jeg havde færdiglæst bogen, kunne jeg ikke holde op med at græde. Det var simpelthen umuligt for mig at stoppe. Min mormor døde af kræft sidste år, og jeg har af flere omgange haft sygdommen tæt inde på livet. Bogen fremstiller den sørgelige og forfærdelige realitet, der omgår de sygdomsramte. Det er det der gør bogen så utrolig smuk. Den giver plads til kærlighed og eventyr i en tid, der primært drejer sig om lidelse og smerte. Den giver en sidste chance.

PSX_20141116_111156

Read More

“The Night Circus” Af Erin Morgenstern

Posted by on nov 13, 2014 in 4 Stjerner, Fantasy, Fiction, Kærlighed | 8 comments

PSX_20141113_092016

PSX_20141112_201027

“The Night Circus” Af Erin Morgenstern, fra forlaget Harvil Secker, udgivet 2011, 4/5 Stjerner

Le Cirque de Rêves er ikke et helt normalt cirkus. Det er nemlig kun åbent om natten, og tilskuerne besøger de fortryllende telte i tusmørke og i skæret fra nogle få glimtende lamper. The Night Circus bliver det kaldt.

The Night Circus har dog det tilfælles med de fleste andre cirkusser, at det er fyldt med magi og tryllerier. Marco og Ceclia er to af de største tryllekunstnere, der er at finde i dette magiske cirkus, og deres evner har ingen grænser. Fra de var helt små, er de blevet kastet ud i voldsomme opgaver, og de bærer begge en enorm byrde på deres skuldrer. Hver især har de fra barnsben af, fået at vide, at de en dag skal kæmpe om pladsen om at være den største tryllekunstner. Efter flere års overfladisk bekendtskab, indser de, at de skal kæmpe mod hinanden. Spillet er en stor del af cirkussets historie, men det er ikke et sjovt spil. Kampen vil nemlig uundgåeligt ende fatalt for den ene modstander. Marco og Celias bekendtskab udfordres, og som de lærer hinanden bedre og bedre at kende, indser de, at de ikke vil kunne dystre mod hinanden. De har forelsket sig, og de er ikke villige til at forsætte livet i cirkusset, vel vidende, at deres evner vil kunne slå den anden ihjel.

“What kind of Circus is only open at night?” people ask. No one has a proper answer, yet as dusk approaches there is a substantial crowd of spectators gathering outside the gates.”

Bailey deltager i en uskyldig leg, hvor han bliver udfordret til at bryde ind i cirkusset i dagslys. Det er hegnet ind, og samtlige skilte fortæller, at besøgende på ingen måde er velkommen indenfor, før solen er gået ned. Bailey føler sig dog tiltrukket af det magiske cirkus, og han bevæger sig med tøvende skridt inden for. Han bliver mødt af en sær lille rødhåret pige, der giver ham sin handske som bevis for, at deres møde har fundet sted. Flere år senere har Bailey stadig ikke glemt den lille pige, og da cirkusset vender tilbage til byen, tager han igen ud for at finde hende. Hun har ligesom ham, aldrig glemt deres møde, og hun har en helt særlig plan for Bailey.

“To passersby on the London street, they look like nothing out of the ordinary, only young lovers kissing in the rain.”

Jeg havde meget store forventninger til denne bog, men samtidig, var jeg også en lille smule urolig for, om jeg kunne fange den magiske tone. Normalt er fantasy ikke en genre jeg bevæger mig specielt meget indenfor, men historien om det mystiske cirkus pirrede alligevel min nysgerrighed nok til at give bogen et forsøg. Det første jeg lagde mærke til, allerede da jeg modtog bogen var, hvor umådelig smuk den er. Jeg elsker dens sorte, hvide og røde design og de sortfarvede sider. Den er simpelthen så smuk, at den udstråler magi og trylleri fra aller første øjekast. Det næste jeg lagde mærke til, da jeg påbegyndte min læsning af bogen var, hvor helt igennem fantastisk den er skrevet. Da jeg ledte efter citater til anmeldelsen, kunne jeg slet ikke beslutte mig for, hvilke af dem jeg skulle bruge, fordi der virkelig var alt for mange smukke og velstruktureret sætninger, der bare beskriver stemningen så godt.

Jeg har faktisk haft bogen stående utrolig længe på min bogreol, men jeg har bare ikke kunne finde det rette tidspunkt til at læse den på. Da mørket begyndte at tiltræde hurtigere og hurtigere, og regnen faldt med tunge dråber på mit vindue, vidste jeg dog, at det var det perfekte tidspunkt at give mig i kast med denne smukke og fortryllende historie.

“Magic,” the man in the grey suit repeats, turning the word into a laugh. “This is not magic. This is the way the World is, only very few people take the time to stop and note it.”

Bogen viste sig at være, lige det jeg havde forventet. Den var fortryllende, den var magisk og den var dyster, alt sammen på samme tid. Samtidig var den fuldstændig fantastisk velskrevet, og det var umuligt ikke at blive fanget af de fortryllende beskrivelser, der fastlagde den magiske stemning. Dog var jeg en smule skuffet over kærlighedsdelen. Jeg havde nok forventet, at den ville være lidt mere, end bare en alt for forudsigelig affære mellem de to hovedpersoner.

PSX_20141113_092125

 

Read More

Tema# 26 – Om det der med e-bøger

Posted by on nov 11, 2014 in Tema | 4 comments

PSX_20141110_193635

“I pledge to read the printed word”, står der skrevet i siden af min blog, og det kendetegner egentlig min holdning til e-bøger meget godt. Jeg har nemlig altid været modstander af dem, men på det sidste har min holdning dog ændret sig en smule.

Min kæreste har ofte kommenteret på min voksende samling af bøger. Pladsen på min bogreol er hurtigt blevet mindre og mindre, og den er snart ikke eksisterende. Jeg køber bøger, som andre piger køber tøj og skønhedsprodukter, og jeg elsker det. Jeg elsker at lade mine hænder glide over de farvestrålende bogrygge, og jeg elsker at tage endnu et ulæst eventyr ud af bogreolen, når jeg har færdiglæst et andet. Jeg drømmer om et stort hjemmebibliotek, og derfor har jeg egentlig ikke noget problem med, at bøger fylder meget, for det gør de. Det hele ville være meget nemmere og billigere, hvis jeg købte alle mine bøger som e-bøger, siger min kæreste. Det er bare ikke det samme, og jeg vil aldrig blive typen der foretrækker en elektronisk bog frem for en fysisk bog af papir og blæk.

En af de ting jeg værdsætter allermest ved en bog, er dens design. Jeg ved ikke noget bedre, end når en bog har en forside så smuk, at den matcher fortællingen inden i. Når jeg skal købe en bog, kan jeg bruge flere timer på at undersøge alle mine muligheder. Det er nemlig meget vigtig for mig, at det er den aller smukkeste udgave jeg får. Alt andet ville ærgre mig. En smuk bog giver nemlig et godt indtryk allerede ved første øjekast. Duften af den kan gøre mig i godt humør inden jeg overhovedet begynder min læsning, og det samme kan et smukt silkebånd eller nogle  flotte illustrationer. Det giver en e-bog mig bare ikke mulighed for at få, og derfor har jeg ikke tyet til e-bøger eller e-bogslæsere før. Ikke før nu i hvert fald.

Starten på et nyt semester har indtil nu, nemlig betydet papir og blæk i massevis. Jeg har slået en halv regnskov ihjel hver gang jeg skulle printe mine lektier ud, og det har både givet mig en flænge i min grønne samvittighed og en kæmpe regning på min universitetskonto. Derfor har jeg endelig fået købt en tablet, og jeg er utrolig glad for den. Det er super nemt at læse sine lektier, og programmer som Adobe gør det nemt at redigere hurtigt i dokumentet, hvis man fx skal highlighte noget. Samtidig har jeg med min tablet også fået mulighed for at kigge nærmere på hele markedet inden for e-bøger. Da jeg købte min tablet, fik jeg automatik en gratis e-bog efter eget valg, hvilket jeg virkelig syntes var smart. Samtidig fik vi bogbloggere en virkelig generøs gave fra Mofibo, da vi var til bogbloggertræf tidligere på efteråret. Den gave har jeg nu endelig også fået mulighed for at benytte mig af, da jeg virkelig ikke kan holde ud at sidde og læse på en computer eller en smartphone. Der ligger mange flere bøger på Mofibo end jeg havde regnet med, og derfor tror jeg også, at jeg kommer til at læse flere e-bøger i fremtiden.

Selvom alle mine bøger betyder noget for mig, kan jeg selvfølgelig heller ikke komme uden om, at det ikke er dem alle sammen der har været fantastiske. Nogle af de bøger jeg har købt, har jeg direkte haddet og ærgret mig over, at jeg overhovdet har brugt penge på. Tit er de bøger der skuffer mig mest, dem jeg køber spontant på et udsalg, eller dem jeg ikke rigtig undersøger først. Samtidig har jeg købt en del serier, som jeg ikke har tænkt mig at læse færdig, fordi jeg ikke brød mig om det første bind. Jeg tror, at jeg vil bruge min tablet til at købe de bøger,  som jeg ikke ved, om jeg vil kunne lide. Ligeledes kan jeg købe den første bog i en serie, før jeg køber alle sammen som rigtige bøger.

Hvordan har I det med e-bøger? Er det noget I benytter jer af?

PSX_20141110_181924

 

Read More