“The Turn of the Screw” Af Henry James

Posted by on okt 30, 2014 in 3 Stjerner, Classics, Fiction, Horror, Mysterie, Novelle | 2 comments

PSX_20141029_150933

“The Turn of the Screw” Af Henry James, fra forlaget Vintage, udgivet 2007 (org. udgivet 1898), 3/5 Stjerner

På en kro sidder flere gæster og fortæller om deres spøgelseshistorier. En af gæsterne ved navn, Douglas, fortæller sin historie om de mystiske hændelser på ejendommen Bly.  En guvernante  bliver ansat af en smuk mand der vil have hende til at tage sig af sin nevø og niece, Miles og Flora, da deres tidligere guvernante netop er død. Fortællersynsviklen skifer, og vi hører nu historien direkte fra guvernantens synspunkt.

Den første dag på ejendommen Bly forløber stille og roligt. Den unge guvernante møder husholdersken Mrs. Grose, og hun er desuden allerede meget betaget af den lille pige Flora, som er meget smuk at se på. Hun modtager samme dag et brev fra Miles’ skole om, at han ikke kan vende tilbage til skolen. Da husholdersken Mrs. Grose fortæller, at Miles kun har lavet almindelige drengestreger, er guvernanten igen rolig. Dagene går med undervisning og leg, og den nye guvernante er glad for sit nye job. En aften oplever hun dog noget meget besynderligt. Hun ser skikkelsen af en ung mand i et af ejendommens tårne, og de to udveksler et langt blik. Kort efter ser hun den samme mand igennem vinduet i spisestuen, men da hun går ud for at undersøge sagen, er han væk. Mrs. Grose kommer ind i spisestuen i dette øjeblik og ser nu guvernanten igennem vinduet. Hun bliver forskrækket, og guvernanten ser sig nødsaget til at dele sin oplevelse med Mrs. Grose. Mrs. Grose fortæller, at den unge mand højst sandsynlig er  Peter Quint. Problemet er dog, at Peter Quint er død.

Guvernanten ved ikke, hvad hun skal gøre af sig selv. Hun er sikker på, at der er noget galt på Bly og noget galt med børnene, men får forbud mod at sende bud efter børnenes onkel. Da hun en dag går ned til søen med Flora, bliver hun dog igen urolig. Hun ser skikkelsen af en ung kvinde, og hun er ikke et sekund i tivivl om, at det er den tidligere guvernante. Det er tydeligt, at Flora også kan se hende. Hun er nu sikker på, at spøgelserne på Bly vil have fat i børnene, og det er hendes job at beskytte dem.

“He was there or was not there: not there if I didn’t see him.”

Jeg har flere ganget fået at vide, at denne lange novelle skulle være en af de mest uhyggelige fortællinger nogensinde. Ligeledes har jeg set dens titel på utallige lister over verdens bedste horror-udgivelser. Jeg tvivlede derfor ikke et sekund, da jeg så denne dystre udgave i Waterstones. Jeg har egentlig haft den stående siden i sommers, hvilket ikke er helt normalt for mit vedkommende. Jeg plejer ikke at kunne holde fingrene fra mine ulæste gyserbøger i mere end et par uger. Jeg var dog enig med mig selv om, at bogen først skulle læses til efteråret, og jeg lagde den derfor i min read-a-thon bunke.

Jeg vil ikke sige, at jeg blev skuffet over fortællingen. Det er meget sjældent, at jeg er enig med andres udsagn om uhyggelige bøger. Der skal meget til at skræmme mig, og når det kommer til horror, skal der ligeledes meget til at imponere mig. Jeg fandt ikke bogen speciel uhyggelig, men jeg kan sagtens forstå hvorfor mange nok vil, især da bogen oprindeligt blev udgivet. Bogen er skrevet i slutningen af 1800-tallet, og det er lidt sjovt at se, hvad der var uhyggeligt den gang. Folk var lige begyndt at interessere sig rigtig meget for spøgelser, og det opleves tydeligt i novellens prolog, såvel som plot.

Der er rigtig mange måder at fortolke denne lange novelle på, da rigtig meget forbliver uvis i hele historien. Guvernantens navn bliver aldrig afsløret, og ligeledes bliver det heller aldrig afsløret, om guvernanten er mentalt syg, eller om hun virkelig ser spøgelser. I filmatiseringen fra 2009 finder prologen sted på et sindsygehospital, og en mental sygdom er nok den mest udbredte fortolkning på denne novelle. Det er dog også en smule paradoksalt, at guvernanten så ihærdigt forsøger at beskytte børnene fra onde spøgelser, mens hun i virkligheden gør det modsatte.

“No, no—there are depths, depths! The more I go over it, the more I see in it, and the more I see in it, the more I fear. I don’t know what I don’t see—what I don’t fear!”

Novellen er en meget metaforisk og ikke mindst psykoplogisk fortælling der ikke giver et konkret svar. Den minder mig derfor også meget om Shirley Jacksons “The Haunting of Hill House”. Om ikke andet, så er den både spændende og gotisk.

PSX_20141029_151108

 

2 Comments

  1. Den var sådan lidt hyggeligt at læse, synes jeg. Kan godt lide denne type uhyggelige bøger. Moderne gysere er lidt for uhyggelige til mig 🙂

  2. Hehe, ja denne her er nok lidt mere psykologisk 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *