Posts made in oktober, 2014

Månedens genre – Halloween & Horror

Posted by on okt 31, 2014 in Månedlig opsummering | 0 comments

PSX_20141022_124615

Oktober er min yndlingsmåned, efteråret er min yndlingsårstid og horror er min absolutte yndlingsgenre.

Jeg har glædet mig til efteråret lige siden det blev vinter sidste år. Hver efterår fordyber jeg mig nemlig i bøger fuld af gys og psykologiske undertoner, og jeg elsker det. Denne måned var ingen undtagelse. Jeg havde forberedt bøger til oktober siden i sommers, og jeg har med længsel skuet til dem og ventet på, at jeg endelig kunne læse dem. Jeg har læst 10 bøger i denne måned, flere end jeg plejer. Dette har selvfølgelig også noget at gøre med, at der i denne måned blev afholdt det halvårlige Read-A-Thon.

Den første bog jeg læste, var “Alt det hun ville ønske hun ikke forstod” af Steen Langstrup. Jeg kan tydeligt huske den første gang, jeg læste “Kat” af samme forfatter, og indimellem mindes jeg stadig bogen med rædsel. Derfor havde jeg også høje forventninger til hans senere udgivelser, og jeg var faktisk en smule nervøs. Jeg har altid været lidt skeptisk over for danske gyserromaner, for jeg synes ærlig talt ikke, at der er mange af dem der kan kaldes vellykkede. Heldigvis blev jeg ikke skuffet. Bogen tager dog udgangspunkt i det der nok skal kaldes ‘tortur-horror’, så jeg var heller ikke ekstremt begejstret, da jeg synes handlingen blev mere ‘klam’ end desideret uhyggelig. Den mindede mig på mange punkter om Saw filmene, så hvis man kunne lide dem, kan jeg helt klart anbefale denne bog.

Den næste bog i rækken var en genlæsning, og jeg nød den. “The Shining” af Stephen King, er en af de første uhyggelige bøger, jeg mindes at have læst. Jeg lånte den på biblioteket efter at have læst “The girl who loved Tom Gordon” med velbehag. Bogen var den første ‘tykke bog’ jeg læste, og jeg kan stadig huske hvor pavestolt jeg var. Der er rigtig mange faktorer i denne bog, som gør den fantastisk. Den er meget psykologisk, og så kan man tydeligt mærke, hvor meget Stephen King selv skinner igennem. Jeg blev endnu en gang meget begejstret for bogen og det er ikke sidste gang, at jeg vil genlæse den. Desværre kan jeg ikke sige det samme om den næste bog jeg læste, hvilket ærger mig utrolig meget. Shirley Jackson er en forfatter jeg beundrer meget og især har jeg altid været meget begejstret for hendes noveller, der har så mange fantastiske budskaber. Derfor var “The Haunting of Hill House” også en af de bøger, jeg havde set allermest frem til at læse. Jeg havde nøje udvalgt den smukke udgave fra Penguin horror serien, og da jeg elskede filmen, havde jeg meget høje forventninger. De blev desværre overhovedet ikke indfriet. Bogen var en meget stor skuffelse, og jeg skulle nok ikke have set filmen først, for den var meget bedre end bogen viste sig at være. Karaktererne var flade og utroværdige, og plottet var afstumpet og ligegyldigt.

Endnu en gang blev næste bog i rækken dedikeret til Steen Langstrups forfatterskab. Den første bog jeg læste var ikke lige min smag, men skrivestilen og persongalleriet gav mig blod på tanden. “Plantagen# – Den hvilende ondskab” var en lang større succes. Jeg kunne rigtig godt lide historien, og endnu en gang var persongalleriet virkelig velbeskrevet, og sproget var generelt fantastisk. Faktisk viste det sig også, at jeg fandt bogen ret uhyggelig. Der er mange aspekter der gør denne bog uhyggelig og uden at afsløre for meget, kan jeg sige, at der både er hekse, spøgelsespiger og menneskeædende dyr involveret. “Plantagen#2 – Intet er, som du tror” var ligeså god som sin forgænger. Vi følger her nogle karakterer vi kun hører om i den første roman, og jeg kunne virkelig godt lide dette koncept. Bedst af dem alle, var dog den sidste bog i trilogien. “Plantagen#3 – Porten til helvede”, var intet mindre end fantastisk. Alle seriens tråde blev bundet sammen i en gotisk og skræmmende sløjfe, og intet var efterladt til tilfældighederne i denne sidste bog. Vi genså alle karakterne i det endelige opgør mod ondskaben i Gillsby, og både bibelske og historiske elementer var involveret. Jeg elskede serien, og der er ingen tvivl om, at netop denne trilogi er en dyster perle i den danske skatkiste af horror romaner.

Den næste bog jeg læste, var ikke frivillig. Sagt på en anden måde, var det en jeg skulle læse til studiet, men jeg havde alligevel opbygget nogle specifikke forventninger. Alexandar Hemon har vundet mange litterære priser og har altid fået meget gode anmeldelser. “The Lazarus Project” er ingen undtagelse. Bogen er hyldet og rost til skyerne og kun enkelte anmeldere har været skuffet. Idéen er også helt fantastisk. Desværre synes jeg bare ikke den fungerede i praksis. Billederne i bogen var fuldstændig irelevante, ligesom så mange ting i handlingen var det. Mange ting føltes tilfældige og malplaceret og vigtigst af alt, lykkedes det ikke Hemon at fortæller historien om Lazarus, en ung jødisk mand der uden grund blev dræbt, på en værdig måde.

Jeg har i denne måned læst en del anmeldereksemplarer, som forfattere og forlag har været så venlige at tilsende mig. “I Hunt Killers” af Barry Lyga, modtog jeg fra Rosinante & co, og jeg havde glædet mig til at læse den. Dens forside er dyster og bagsideteksten lovede mig en ny og mere ungdomsvenlig form for krimi. Plottet fejlede ikke noget, men derimod kunne jeg ikke særlig godt lide den måde, at karaktererne var beskrevet på. Der blev ligeledes lagt op til en del kulturelle aspekter, men de blev aldrig indfriet. Jeg håber stadig, at de næste bind i serien vil appellere lidt bedre til mig, for overordnet set, var historien rigtig spændende. “Katrine” af Steen Langstrup var ligeledes lidt af en speciel fortælling, der overraskede mig meget. Dog på en lidt mere positiv måde. Den tager derimod nemlig fat i nogle realistiske problemer som stalking og overvågning, og jeg kunne virkelig godt lide den. Normalt betegner jeg spøgelser og onde ånder som mine yndlingsfaktorer i en horror roman, men i “Katrine” fik jeg et gys, jeg ikke før har fået. Virkelighedens gys.

“The Turn of the Screw” af Henry James var den sidste horror roman, jeg læste i denne måned, og det er en sand klassiker. Den lange novelle er skrevet i slutningen af 1800-tallet, og den afspejler derfor de ting, der var uhyggelige den gang. Jeg kunne godt lide den, men samtidig synes jeg godt, at den kunne være bedre udfoldet. Ligesom i “The Haunting of Hill House” af Shirley Jackson, er den meget psykologisk og mange ting forbliver uvisse igennem hele fortællingen. Der er derfor også rigtig mange fortolkningsmuligheder, og min er kun en af dem. Det er en bog, som jeg synes alle med en interesse for horror burde læse på et eller andet tidspunkt i deres liv, for den giver et virkelig godt indblik i, hvordan ‘gys’ og ‘det uhyggelige’ ændres gennem tiden.

I kan finde anmeldelser af alle de omtalte bøger lige her.

Oktober er for mange læsere en måned fuld af gys og horror. Har I andre læst nogle gode og uhyggelige fortællinger her op til Halloween?

20141004_194539

 

 

Read More

“The Turn of the Screw” Af Henry James

Posted by on okt 30, 2014 in 3 Stjerner, Classics, Fiction, Horror, Mysterie, Novelle | 2 comments

PSX_20141029_150933

“The Turn of the Screw” Af Henry James, fra forlaget Vintage, udgivet 2007 (org. udgivet 1898), 3/5 Stjerner

På en kro sidder flere gæster og fortæller om deres spøgelseshistorier. En af gæsterne ved navn, Douglas, fortæller sin historie om de mystiske hændelser på ejendommen Bly.  En guvernante  bliver ansat af en smuk mand der vil have hende til at tage sig af sin nevø og niece, Miles og Flora, da deres tidligere guvernante netop er død. Fortællersynsviklen skifer, og vi hører nu historien direkte fra guvernantens synspunkt.

Den første dag på ejendommen Bly forløber stille og roligt. Den unge guvernante møder husholdersken Mrs. Grose, og hun er desuden allerede meget betaget af den lille pige Flora, som er meget smuk at se på. Hun modtager samme dag et brev fra Miles’ skole om, at han ikke kan vende tilbage til skolen. Da husholdersken Mrs. Grose fortæller, at Miles kun har lavet almindelige drengestreger, er guvernanten igen rolig. Dagene går med undervisning og leg, og den nye guvernante er glad for sit nye job. En aften oplever hun dog noget meget besynderligt. Hun ser skikkelsen af en ung mand i et af ejendommens tårne, og de to udveksler et langt blik. Kort efter ser hun den samme mand igennem vinduet i spisestuen, men da hun går ud for at undersøge sagen, er han væk. Mrs. Grose kommer ind i spisestuen i dette øjeblik og ser nu guvernanten igennem vinduet. Hun bliver forskrækket, og guvernanten ser sig nødsaget til at dele sin oplevelse med Mrs. Grose. Mrs. Grose fortæller, at den unge mand højst sandsynlig er  Peter Quint. Problemet er dog, at Peter Quint er død.

Guvernanten ved ikke, hvad hun skal gøre af sig selv. Hun er sikker på, at der er noget galt på Bly og noget galt med børnene, men får forbud mod at sende bud efter børnenes onkel. Da hun en dag går ned til søen med Flora, bliver hun dog igen urolig. Hun ser skikkelsen af en ung kvinde, og hun er ikke et sekund i tivivl om, at det er den tidligere guvernante. Det er tydeligt, at Flora også kan se hende. Hun er nu sikker på, at spøgelserne på Bly vil have fat i børnene, og det er hendes job at beskytte dem.

“He was there or was not there: not there if I didn’t see him.”

Jeg har flere ganget fået at vide, at denne lange novelle skulle være en af de mest uhyggelige fortællinger nogensinde. Ligeledes har jeg set dens titel på utallige lister over verdens bedste horror-udgivelser. Jeg tvivlede derfor ikke et sekund, da jeg så denne dystre udgave i Waterstones. Jeg har egentlig haft den stående siden i sommers, hvilket ikke er helt normalt for mit vedkommende. Jeg plejer ikke at kunne holde fingrene fra mine ulæste gyserbøger i mere end et par uger. Jeg var dog enig med mig selv om, at bogen først skulle læses til efteråret, og jeg lagde den derfor i min read-a-thon bunke.

Jeg vil ikke sige, at jeg blev skuffet over fortællingen. Det er meget sjældent, at jeg er enig med andres udsagn om uhyggelige bøger. Der skal meget til at skræmme mig, og når det kommer til horror, skal der ligeledes meget til at imponere mig. Jeg fandt ikke bogen speciel uhyggelig, men jeg kan sagtens forstå hvorfor mange nok vil, især da bogen oprindeligt blev udgivet. Bogen er skrevet i slutningen af 1800-tallet, og det er lidt sjovt at se, hvad der var uhyggeligt den gang. Folk var lige begyndt at interessere sig rigtig meget for spøgelser, og det opleves tydeligt i novellens prolog, såvel som plot.

Der er rigtig mange måder at fortolke denne lange novelle på, da rigtig meget forbliver uvis i hele historien. Guvernantens navn bliver aldrig afsløret, og ligeledes bliver det heller aldrig afsløret, om guvernanten er mentalt syg, eller om hun virkelig ser spøgelser. I filmatiseringen fra 2009 finder prologen sted på et sindsygehospital, og en mental sygdom er nok den mest udbredte fortolkning på denne novelle. Det er dog også en smule paradoksalt, at guvernanten så ihærdigt forsøger at beskytte børnene fra onde spøgelser, mens hun i virkligheden gør det modsatte.

“No, no—there are depths, depths! The more I go over it, the more I see in it, and the more I see in it, the more I fear. I don’t know what I don’t see—what I don’t fear!”

Novellen er en meget metaforisk og ikke mindst psykoplogisk fortælling der ikke giver et konkret svar. Den minder mig derfor også meget om Shirley Jacksons “The Haunting of Hill House”. Om ikke andet, så er den både spændende og gotisk.

PSX_20141029_151108

 

Read More

Tema #24 – At samle på serier

Posted by on okt 28, 2014 in Tema | 10 comments

PSX_20140627_133749

PSX_20141022_163355

Jeg har et lidt ambivalent forhold til det der med at samle på serier. Jeg kan nemlig ikke lade være, også selvom jeg ikke syntes om den første bog.

Jeg har i rigtig mange år undgået at læse serier. Jeg syntes, at det var irriterende at skulle dedikere så meget af min læsning til én historie, og ofte kørte jeg død i midten af en serie. Den eneste serie jeg havde færdiglæst i flere år var Harry Potter, og jeg havde en formodning om, at der skulle noget ligeså stort til at pirre min interesse nok til at læse endnu en serie færdig. Ved et uheld kom jeg dog til at påbegynde nogle serier, og de fangede mig nok til at forsætte med historien. Jeg læste både “Narnia” og “Borte med blæsten”, i den tro om, at det var en enkelt bog, men da jeg var blevet opslugt at den første bog, kunne jeg ikke lade være med at læse de andre også. Jeg genvandt min interesse for seriesamlingen og i dag står der op til flere af slagsen på min bogreol, fuldendte såvel som ufuldendte.

Det negative ved serier er, at man i mange tilfælde skal vente rigtig lang tid på forsættelsen. Jeg hader det. Jeg fik John Stephens “The Emerald Atlas” og “The fire chronicle” i gave af min kæreste, og jeg slugte dem begge råt og lige efter hinanden. Nu står jeg tilbage med en tom følelse i kroppen og et hav af ubesvarede spørgsmål. Den udgave jeg vil have udkommer først til marts, og til den tid, er jeg bange for, at jeg har glemt meget af handlingen. Spændingen aftager hele tiden, og jeg tror ikke, at jeg vil få ligeså meget ud af serien, som hvis jeg havde haft muligheden for at læse bøgerne lige efter hinanden. Omvendt har jeg nemlig fået ekstremt meget ud af de serier, jeg har læst færdig på en gang. “Nattens Sanger” af Christina Bonde er en af dem. Jeg læste den første bog, og jeg kunne virkelig godt lide den. Det var den første fantasy bog,  jeg havde læst i meget lang tid og jeg elskede det fantasifulde univers. Jeg følte ikke, at jeg bare kunne slippe historien der, og jeg skyndte mig derfor at bestille de to sidste bøger. Jeg tog dem med på ferie, men de var begge læst, før vi ankom til hotellet. Det samme skete, da jeg for nylig læste “Plantagen” af Steen Langstrup. Horror er som de fleste af jeg nok har gættet, min ynglings genre og derfor skal der også meget til at imponere mig. Især når der er tale om dansk horror. Om ikke andet, så læste jeg bøgerne så hurtigt, at jeg kunne havde læst en anden på halvt så mange sider på samme tid. Det er nemlig det serier gør ved mig. Gode serier vel at mærke. Jeg bliver tit meget opslugt af en bog, og fordi de fleste serier har en meget åben og uvis slutning, er det stort set umuligt for mig at åbne en anden bog, før jeg har fået hele historien med. Hvis jeg ikke får denne følelse, er serien ikke god nok, og jeg kan ligeså godt opgive.

Så er der jo lige det der med, at det jo selvfølgelig ikke er alle serier der er lige gode, og så står man der, med de første 2 bøger og gider egentlig ikke rigtig læse videre. Jeg har forsøgt at læse “Game of thrones” serien, men jeg er simpelthen kørt død. Jeg har de første 3 bøger stående på min bogreol, og jeg gider ikke engang læse den tredje. Serien har simpelthen ikke fanget mig nok. Problemet er nu, at serien på min bogreol ikke er fuldendt. Selvom man jo ikke kan se, at der mangler nogle bøger, så ved jeg det, og det er nok. Der mangler noget, og det irriterer mine øjne hver gang jeg kigger på bøgerne. Man kan ikke bare have nogle af bøgerne i en serie stående og så ikke have de andre. Derfor har jeg også netop købt de sidste bøger på udsalg. Selvom jeg altså ikke har lyst til at læse dem. Hvem ved, måske kommer lysten snigende en dag.

En anden ting der gør det der med seriesamling en smule problematisk er, at bøger må og skal være i samme udgave. Jeg har de første 3 bøger i Stephen Kings serie om “Det mørke tårn” i en udgave fra Lademann. Forlaget findes ikke mere og bøgerne er for længst udgået. Jeg købte dem på et loppemarked uden at vide dette. Jeg har forsøgt at opspore resten af serien i samme udgave, men det er umuligt. Samtidig nægter jeg at købe dem i en anden udgave. Det vil irritere mine øjne endnu mere end den ukomplette samling, så jeg kan ikke gøre andet end at håbe på, at de sidste dukker op en dag. Eller må jeg nok se mig nødsaget til at købe hele serien i en ny udgave.

Hvordan har i det med serier? Samler i på dem, eller prøver I at undgå dem?

PSX_20140908_183642

Read More

“Katrine” Af Steen Langstrup

Posted by on okt 27, 2014 in 4 Stjerner, Fiction, Horror, Krimi, Spænding | 0 comments

PSX_20141027_095601

Katrine” Af Steen Langstrup, anmeldereksemplar fra forlaget 2 feet entertainment, udgivet 2014, 4/5 stjerner

Denne bog er en personlig skildring af tiden op til og under den meget medieomtalte sag om forfølgelsen af et voldtægtsoffer på Wagner-kollegiet i København, fortalt  af en ung kvinde, der havde hele forløbet tæt inde på livet.

Da Katrine flytter ind på Wagner-kollegiet i København, virker hun umiddelbart som typen, der egentlig bare gerne vil passe sig selv. Hun deltager ikke i særlig mange af de sociale arrangementer, og ved morgenbordet er hun meget stille. Martha er Katrines modsætning. Hun er frembrusende, modig og har desuden tendens til at tale før hun tænker. Man skulle ikke tro, at så forskellige et par piger kunne blive veninder, men det gør de. Selvom Katrine ikke er ligeså åben som Martha, er der dog også noget andet ved hende, som virker meget mystisk. Hun er virker hele tiden nervøs, og hun kan ikke lide at forlade kollegiet alene. Efter en del pres fra Marthas side, deler Katrine sin dystre hemmelighed. Hun er flyttet hele vejen fra Nord Jylland til København fordi, at hun ikke kunne klare presset derhjemme mere. Hun anmeldte en fyr for voldtægt, men træk efterfølgende anmeldelsen tilbage. Hele landsbyen snakker om hende, og selvom hendes forældre råder hende til at tage kampen op, så trænger Katrine bare til lidt fred og ro.

Katrine har kun boet på kollegiet i et par dage, da der begynder at ske mystiske ting. For det første står der hver aften en skikkelse nede ved cykelstativerne og holder øje med Katrines vindue, holder øje med Katrine. Hun bliver mere og mere skræmt, og selvom Martha og de andre nye venner på kollegiet prøver at få Katrine til at tage det lidt med ro, begynder de også langsomt selv at blive bekymret. Pakker med sex legetøj og sjofle beskeder bliver sendt til Katrine og billeder fra hendes hverdag dukker op rundt omkring. Ingen kan finde ud af hvad der sker, og alvoren træder først for alvor ind, da Katrine forsvinder.

Nu er det alvor. Jeg har en gave til dig, stod der. Afsenderen var et hemmeligt nummer.

Jeg var ret spændt på at læse denne roman, fordi jeg vidste, at den tog udgangspunkt i noget virkeligt. Det er sjovt, hvordan bøger eller film lige pludselig bliver dobbelt så uhyggelige, hvis der står ‘Based on true events’. Om ikke andet, så skete det altså også ved denne bog. Der er egentlig ikke så meget decideret gys i denne roman. Ingen onde ånder eller dæmoner, kun ren og skær spænding. Samtidig er bogen meget kort, så spændingen stiger meget hurtigt, og bogen bliver derfor ikke på noget tidspunkt kedelig.

Det jeg holder aller mest af ved denne bog, er netop, at den fokuserer på virkelighedens problemer, det realistiske gys, så at sige. Katrine bliver stalket af en mand der ikke vil give sig til kende. Han forfølger hende konstant, og hun kan aldrig vide sig sikker. De fleste af os kender til følelsen af, at nogen holder øje med os. Det er utrolig ubehageligt, men for det meste, er det heldigvis bare en følelse. For Katrine og ofrer for stalking og forfølgelse, er det dog ikke bare en følelse. Det er en alvorlig realitet, og jeg kan kun forestille mig, hvor ubehageligt det må være. Bogen er skrevet fra genboen Marthas synspunkt og skildrer altså hendes side af historien om Katrine. Sagen bliver først rigtig alvorlig for Martha, da hun pludselig bliver overfaldet i kollegiets kælder. Det var virkelig skræmmende at følge med i, hvordan Katrines situation hurtigt bliver mere og mere ubehagelig og man kan som læser tydeligt mærke, hvor magteløs hun føler sig.

Samtidig kan jeg også godt lide kritikken af det danske politivæsen og retssystem. Katrine bliver presset til at trække sin anmeldelse af voldtægten tilbage igen, med ordene ‘Du havde jo selv lyst, Katrine?’. Voldtægtsmandens familie er meget velhavende og derfor også meget magtfuld. Da hun endelig bukker under for presset og trækker anmeldelsen tilbage, er der ingen hjælp at hente nogle steder. Katrine bliver helt automatisk sigtet for falsk anmeldelse, og alle vender sig imod hende. Jeg synes det er forfærdeligt, at politiet ikke kan gøre mere for piger som Katrine, og jeg synes efterhånden det er alt for ofte det sker.

“Der blev råbt efter mig. Jeg fik anonyme breve. Venner vendte mig ryggen. Min fars bil blev punkteret. Der blev lagt hundelorte på vores dørtrin. Sat sedler op.”

PSX_20141027_095740

Read More

“I Hunt Killers” Af Barry Lyga

Posted by on okt 25, 2014 in 3 Stjerner, Krimi, Mysterie, Spænding, Young Adult | 2 comments

PSX_20141025_111945

” I Hunt Killers” Af Barry Lyga, anmeldereksemplar fra forlaget Høst & Søn, udgivet 2014 (org. udgivet 2012), 3/5 Stjerner.

Jasper Dent, eller ‘Jazz’, er søn af verdens hidtil voldeligste seriemoder, Billy Dent. Som barn voksede han op med, at hans far ofte kom hjem med blod og kropsvæsker på hænderne og tøjet. Jazz behøvede ikke at stille nogle undrende spørgsmål, for hans far var ikke nærig med detaljerne. Han fortalte Jazz om sine ofrer, hvordan han torturerede dem til døde, og hvordan han derefter skilte sig af med liget. Hans far havde meget høje planer for Jazz. Hans drøm var at se sin søn vokse op og vælge samme karriere som ham selv. Derfor oplærte han Jazz, og de to brugte mange timer på at snakke om torturmetoder, og om hvordan man bedst mulig skar kropsdele løs fra kroppen. De øvede sig på Jazz’ hund, og Jazz måtte se på, mens Billy torturerede hans højt elskede golden retriever til døde.

Jazz er nu en ung mand på 17 år, og hans far er blevet fundet og sidder nu i spjældet. Alle i hele byen ved, hvem Jazz er, og de er ikke bange for at vise deres væmmelse og usikkerhed, når de ser ham. De er sikre på, at han vil vokse op og blive ligeså farlig som sin far. Selv Jazz er bange for sin skæbne. Han tvivler meget på sig selv og minder ofte sig selv om, at mennesker har følelser. Han har det  dog egetlig meget godt, taget hans barndom i betragtning. Han har en sød kæreste ved navn Connie, og hans bedste ven Howie støtter ham i alt. Hans tvivl kommer dog igen op til overfladen, da en ung kvinde findes myrdet i byen. Jazz og Howie ligger på vagt, mens politimændene undersøger gerningsstedet, og Jazz kan allerede fra lang afstand se, at liget minder meget om Billys ofrer. Der er en seriemoder på spil, og det er en der efterligner hans far. Eller endnu værre, det er hans far.

Jazz har nu ét mål. Han vil finde den nye og mystiske seriemorder, inden det er for sent. Samtidig længes han efter at bevise over for byen og ikke mindst ham selv, at hverken ham selv eller hans far har noget med mordene at gøre. Heldigvis går det hurtigt op for Jazz, at morderen kan findes ved at følge sin fars ofrer, den nye seriemoder går nemlig meget op i de små detaljer, og det er kun Jazz der kender dem ligeså godt.

“Han kastede opgivende hænderne op i luften og havde desperat lyst til at slå på et eller andet, at slå på nogen. Han havde lyst til at påføre nogen smerte, at føle smerte.”

Jeg har længe haft denne bog stående på hylden. Jeg modtog den som et anmeldereksemplar, og ved første øjekast var det  ikke noget for mig. Jeg har et lidt anstrengt forhold til det der med krimier. Jeg synes tit, at de tager udgangspunkt i de samme karakterer, og det hele kommer hurtigt til at minde om noget, man har læst før. Da jeg læste mig frem til, at det dog i denne bog handler om teenagere, fik jeg atter en smule mod. Jeg lagde den i min planlagte read-a-thon bunke, og det var en alletiders beslutning. Jeg var nået til et punkt, hvor jeg havde brug for lidt spænding til at holde øjnene åbne og samtidig skulle det være en let og hurtig underholdning. Det var lige præcis det, bogen viste sig at være. Jeg fandt i store træk bogen forholdsvis spændende, og jeg kunne godt lide plottets forløb. Desværre var der også en del ting ved bogen, jeg ikke brød mig synderligt meget om. Jeg ville så gerne kunne lide Jazz, men sådan blev det aldrig. Faktisk kunne jeg ikke udstå ham. Han havde hele tiden travlt med at ophøje sig selv, og han fremstod tit, som et af de der irriterende individer der hele tiden skal blande sig selv ind i en samtale.

I starten var det kun Jazz, jeg ikke brød mig så meget om, men som siderne blev vendt, kom der endnu flere karakterer på listen. Connie, Jazz’ kæreste virkede utrolig uintelligent og virkelig naiv. Hun havde alt for let ved at tilgive Jazz, og hun lod sig rive med på alle hans idéer, selvom det havde med mord og kriminalitet at gøre. Det er tydeligt, at hendes karakter skulle være godheden selv og forsøge at trække Jazz i den rigtige retning, men det hele falder lidt til jorden, når hun bare springer med på vognen. Det samme gjorde sig gældende for Jazz’ ven Howie. Dog kunne jeg også se en masse gode ting ved Howie. Han er det sjove sidekick og det var mest ham der gjorde, at jeg fandt bogen underholdende.

“Det handler ikke om, hvorvidt jeg har lyst eller ej. Det er bare det at… Jeg kan.”

I det store hele var bogen altså meget spændende og også til tider morsom. Beskrivelserne var gode, men hvis man dykker lidt længere ned i bogen, krakelerer denne holdning langsomt. Bogen er en del af en serie, og selvom denne bog havde en del fejl og mangler, tror jeg alligevel, at jeg vil give Barry Lyga og Jasper Dent en chance mere.

PSX_20141025_112230

Read More

“Plantagen #3 – Porten til helvede” Af Steen Langstrup

Posted by on okt 23, 2014 in 5 Stjerner, Fiction, Horror, Spænding | 6 comments

PSX_20141022_114331

“Plantagen #3 – Porten til helvede” Af Steen Langstrup, anmeldereksemplar fra forlaget 2 feet entertainment, udgivet 2011, 5/5 Stjerner

Der er nu gået over et år siden, at Kristina og hendes søn, Sofus, undslap forbandelsen på plantagen. De to var de eneste overlevende, og Kristina måtte se på, mens hendes far, bror og svigerinde led en langsom og pinefuld død. Sofus ville efter råd fra heksens datter Ane, ofre sig selv til forbandelsen, men Kristina nåede lige præcis at redde ham, og de blev kørt til skadestuen af en forbipasserende bilist. Sofus har efter episoden været i en fuldstændig katatonisk tilstand og lægerne har ikke kunne finde en måde at hjælpe ham på. Samtidig lider Kristina nu af voldsomme angstanfald og hun kan derfor ikke få en normal hverdag til at hænge sammen. Hun drømmer om at tage til Gillsby og brænde plantagen ned, men hver gang hun forsøger at handle, overtager et angstanfald hendes tanker og hun må igen give op.

I Gillsby begynder der igen at opstå mærkelige og ondskabsfulde hændelser. 11 sorte katte findes tortureret og døde i byens kirke og ikke længe efter, dør 11 mennesker på mystisk vis af den frygtelige, men sjældne, sygdom pest. TV 2 News dækker nyheden på live tv, og da Kristina ser et glimt af Sofus i hospitalstøj, tøver hun ikke længere. Hun vil gøre alt for at redde sin søn og hendes angstanfald aftager mere og mere. Kristina er dog ikke den eneste der vil kæmpe imod heksens datter Ane.  Hun slår sig sammen med Jytte fra det lokale antikvariat og kriminalkommissær Egon Kjeldsen. Kristina tænker mest på at få fat i Sofus igen, mens både Jytte og kommissær Kjeldsen vil gøre alt hvad der står i deres magt, for at stoppe forbandelsen før det er for sent.

Heksens datter Ane er ikke længere alene. Hun har fået selskab af nogle af byens sørgelige sjæle og en mystisk rødhåret kvinde. Sammen begynder Kristina, Jytte og Egon Kjeldsen at opfange en masse paralleller mellem Johannes Åbenbaring og den hellige 3 enighed. Her er dog tale om modsætningen til den hellige godhed. Der er nemlig en anden side af den bibelske historie, der ikke er så kendt, og den er atter ved at finde sted i byen Gillsby.

“Efter Dyret kommer Satan selv.”

Jeg tror ikke jeg har læst sådan en fantastisk afsluning på en trilogi før. Jeg elskede alt ved den, simpelthen alt. For det første får vi besvaret alle de spørgsmål vi måtte have, hvilket er et af de grundlæggende krav til en afslutning, men bogen gør meget mere end dette. Jeg kan virkelig godt lide, at forbandelsen viser sig at være noget langt større og langt kraftigere, end det man får afsløret i den første bog. I den anden bog begynder forbandelsen at udvikle sig en smule, men i denne afslutning, viser den sig at være ondskaben selv. Bogen skildrer en masse bibelske historier på en moderne og virkelig måde. Hvorfor var der så mange fluer i Danmark den ene sommer, mens der var oversvømmelse den anden ? Steen Langstrup lejer med de bibelske beretninger og resultatet er intet mindre en fantastisk.

Jeg elsker når jeg kan mærke hvor meget arbejde der ligger bag en bog. Der er ingen tvivl om, at Steen Langstrup har brugt enormt lang tid på at finpudse de mange detaljer, der er at finde i denne trilogi. Det hele hænger sammen, og der er ikke noget der er blevet overset eller glemt. Samtidig kan jeg godt lide, at den første og den anden bog fokuserer på hver sine karakterer, mens de alle sammen bliver sammenkoblet og genforenet i finalen. Ikke nok med det, så er der også en masse detaljer der relaterer tilbage til Steen Langstrups tidligere udgivelser. Bl.a. er kriminalkommissær Egon Kjeldsen en fast karakter i både “Fluernes hvisken” og “Kat”. Hvis man har læst nogle af disse værker, kan man ikke lade være med at tænke ‘hov, ham kender jeg da’, når man igen præsenteres for ham. For at tænke sådan, skal karaktererne være beskrevet så godt, at man glemmer de er fiktive. Det er lige nøjagtigt det, der er et stor kendetegn for  Steen Langstrups talent.

 “Dette er evigheden. Dette er Helvede”

For at opsummere, så er denne trilogi blandt de bedste indenfor dansk horror. Den er uhyggelig, spændende og ekstrem velskrevet. Sproget er flydende og let at læse og der er virkelig mange små plotmæssige detaljer, der afslører et stort arbejde fra forfatterens side. Der er ikke nogle ting der bliver glemt, og det er altid vigtigt for mig, når jeg læser en trilogi. Jeg slugte alle bøgerne råt, og jeg havde virkelig svært ved at lægge dem fra mig igen. Jeg kan klart anbefale denne trilogi, til jer der er lidt skeptiske over den danske horror. Steen Langstrup indfrier nemlig alle de grundlæggende krav for en uhyggelig historie og mere til.

PSX_20141022_163355

 

Read More

Tema# 23 – Tilbage til studiet

Posted by on okt 21, 2014 in Tema | 4 comments

PSX_20141021_173955

I de sidste 7 uger har jeg været i praktik. Det vil sige, at jeg ikke har haft undervisning siden vi gik på sommerferie, og jeg har faktisk savnet det en del. Det har været skønt at have så meget mere tid til at læse ‘frivillige’ bøger, men jeg har også savnet mit studie og mine medstuderende.

Som I ved, læser jeg litteraturvidenskab på SDU i Odense. Jeg er i øjeblikket i gang med 5. semester og jeg elsker det lige så højt, som jeg gjorde  den første dag. For et år siden, var det dog ikke muligt at studere det tredje år i bacheloren på litteraturvidenskab. Det vil sige, at man i 5 og 6 semester skulle vælge et tilvalgsfag, og herefter skrive sin bachelor. Jeg havde siden studiestart gået og grublet over, hvilket tilvalgsfag jeg skulle vælge, for egentlig er der ikke ret meget mere, end litteratur der interesserer mig. Og i øvrigt tror jeg heller ikke, at jeg ville være specielt god til ret meget andet end litteratur. Derfor blev jeg også ekstrem glad, da jeg fik at vide, at vi nu havde muligheden for at droppe tilvalgsfaget, og gå all in på litteraturvidenskab. Og så skal vi desuden have nogle fag, som jeg synes vi ellers har manglet rigitg meget. Vi har næsten intet haft med nyere litteratur at gøre, og det skal vi endelig have nu. Vi skal nemlig i dette semester have fagene ‘Nye tendenser i litteraturen’ og ‘Ny litteratur’. Jeg er ret spændt på begge fag, og indtil videre, er jeg ret så pjattet med det planlagte pensum. Det er virkelig skønt, at vi endelig kan få lov at snakke om de lidt nyere udgivelser, da det jo også er dem, vi skal vide noget om, når vi en dag skal ud på arbejdsmarkedet.

Ud over de nye fag, har der i dette semester også været inkluderet en praktikperiode. Jeg havde ikke været i praktik siden folkeskolen, så jeg var en smule skræmt ved tanken. Jeg ville ekstremt gerne i praktik på et forlag, og fik også et tilbud. Desværre blev jeg af økonomiske årsager, nødt til at takke nej. Praktikopholdet var nemlig uden løn, og da min kæreste og jeg for nylig har købt hus, havde jeg simpelthen ikke råd til 7 uger uden løn. Hvis jeg arbejde fuldtid på en praktikplads, kunne jeg jo derfor heller ikke have tid til at passe mit arbejde.

Derfor fik jeg også en fantastisk idé. Jeg lavede en aftale med min chef på min arbejdsplads, om, at jeg kunne komme i praktik hos dem. Firmaet beskæftiger sig med salg, så det har også en (smule) relevans for min fremtid. Ja altså, bøger skal jo også sælges. Ud over det, tilbød min chef mig, at betale mig fuld løn i alle 7 uger, da praktikopholdet netop lå der, hvor nogle af mine kollegaer skulle på ferie, og jeg kunne derfor overtage deres arbejdsopgaver.

Praktikperioden er nu slut, og i går havde jeg min første skoledag. Jeg har allerede læst lektier til resten af denne uge, men jeg tror alligevel, at det bliver lidt hårdt, ikke at have så meget tid til min egen læsning. Heldigvis er nogle af de bøger der står på pensum, nogle bøger jeg selv kunne have valgt at læse, så det hjælper lidt på det hele.

Har I svært ved at have tid til både lektielæsning og jeres egen læsning ?

PSX_20141021_174228

Read More

“Plantagen #2 – Intet er, som du tror” Af Steen Langstrup

Posted by on okt 20, 2014 in 4 Stjerner, Fiction, Horror | 0 comments

PSX_20141020_123102

“Plantagen #2 – Intet er, som du tror” Af Steen Langstrup, anmeldereksemplar fra forlaget 2 feet entertainment, udgivet 2010, 4/5 Stjerner

Det er 11 dage siden, at det meste af familien Møller-Rasmussen og forskeren Anders Kromann blev dræbt på plantagen. De lokale vil fortsat gøre alt for at holde på hemmeligheden om den frygtlige forbandelse, så de har intet sagt om ofrene, eller om den forsvundne forsker. I stedet har skovløberen Torsten valgt at hyre et tysk hold håndværkere. De ved intet om forbandelsen, eller om byen Gillsby, de skal bare udføre jobbet, og så forsvinde igen.  Håndværkerene undrer sig dog over, at de skal sprede så meget salt over hele huset. I starten tror de bare, at danskerne er mærkelige, men da de møder den lille pige Ane, går det for alvor op for dem, at de må væk i en fart. Spørgsmålet er bare om det allerede er for sent.

Samtidig er Katja Kromann på jagt efter sin mand Anders. Hun har intet hørt fra ham i 11 dage, og hun kan ikke holde sin urolighed ud længere. Hun afleverer sønnen Mathias hos sin mor, og så tager hun selv til Gillsby. Hun bliver meget overrasket over byens modstand. Der er ingen der vil hjælpe hende med at finde Anders, ikke en gang politiet. Når hun siger, at han skulle være forsvundet i ‘Den lukkede skov’, nægter de at fortælle hende hvor den er, eller hvordan man finder der hen. Katja er lige ved at give op, da hun endelig får den lille smule hjælp, hun  har brug for. En gammel studiekammerat giver hende nogle forbudte kort over skoven, og Katja skynder sig afsted. Hun finder Anders’ telt og bil, men Anders kan hun ikke finde nogle steder. Igen er hun på randen af et sammenbrud, men så kommer en lille pige hende til undsætning. En lille pige ved navn Ane..

Da Katja Kromann har været forbi skovløberen Torsten og spørge efter sin mand, går det op for ham, at der må gøres noget i en fart. Den lukkede skov er ikke lukket mere, og hvis Katja går derind, ender hun også med at blive dræbt. Sammen med den unge og stærke politibetjent Daniel, pakker de deres rygsække med salt, og begiver sig ud i skoven. De skal finde en måde at stoppe forbandelsen på, inden den når frem til byen. Forbandesen viser sig dog at have evner, som ingen af dem havde forudset.

“Skoven var helt stille. Han tog tøvende et skridt tilbage, et eller andet var ikke, som det skulle være.”

Jeg var ret glad for den første bog om Plantagen, og jeg havde glædet mig i lang tid til at komme i gang med den næste bog i trilogien. Jeg valgte at læse både denne bog og den sidste bog om plantagen til weekendens Read-A-Thon, og det var en virkelig god beslutning. Bøgerne er danske og utrolig lette at læse. Der er ikke de store sproglige krøller, men det er slet heller ikke det, det handler om, i bøger som disse. De skal være uhyggelige, spændende og svære at ligge fra sig, og er lige præcis det, de er. Jeg havde svært ved at ligge den første bog om Plantagen fra mig, og jeg endte med at læse den på en enkel dag. Derfor vidste jeg også, at jeg hurtig ville kunne få læst de to sidste. Siderne vendes i en utrolig hast, og inden du ser dig om, er bogen slut, og dit hjerte banker så hurtigt, at det er ved at glide længere og længere op i halsen.

Jeg elsker Steen Langstrups måde at bygge en kæmpe spænding op på. Det fungerer utrolig godt, og jeg er glad for, at vi i det mindste har én dansk horror-forfatter, der kan forstå at gøre en bog uhyggelig. Samtidig vækker bogen også et hav af andre følelser. Jeg ville så gerne have, at Katja Kromann skulle finde Anders i go behold. Jeg havde lyst til at give hende en kæmpe krammer, og fortælle hende, at han ikke havde forladt hende og deres søn med vilje. Hendes smerte og fortvivlelse er så tydelig og virkelig, at det næsten er umuligt ikke at få medlidenhed med hende. Jeg ønskede virkelig en god slutning for hende, og selvom hun får en meget bedre slutning end så mange af bogens andre karakterer, havde jeg stadig en smule ondt af hende. Generelt er alle karaktererne bare beskrevet virkelig godt. Jeg er overasket over, at én forfatter kan formå at beskrive så mange virkelig forskellige personligheder til punkt og prikke. Især var jeg positivt overrasket over tyskernes karakterer. Nogle af beskrivelserne var en lille smule kliché agtige, men det gjorde egentlig ikke noget.

“For man deler ikke denne ‘viden’ med fremmede. Og det gælder alle, selv tilflyttere, der har boet her i et par generationer bliver holdt uden for. Gillsby gemmer på en hemmelighed.”

Det er altid lidt svært at anmelde en ‘to’er’ i en trilogi. Vi befinder os, så at sige, i midten af en historie og der er derfor stadig en del spørgsmål, der endnu ikke er blevet besvaret. Samtidig er der også nogle vigtige krav, som en ‘to’er’ skal opfylde for at opretholde interessen for historien, og det klarer denne bog til UG. Jeg er stadig virkelig spændt på, hvad der sker med byen Gillsby og om det lykkedes de lokale at stoppe forbandelsen. Samtidig er der nogle spørgsmål, som jeg virkelig ser frem til at få besvaret, og jeg synes det er en fantastisk idé, at vi hele tiden vender tilbage til de forrige karakteres liv, så de ikke bare bliver glemt. Indtil videre er jeg meget imponeret over ‘Plantagen’, og når det kommer til dansk horror, skal der virkelig meget til at imponere mig.

PSX_20141020_122749

Read More

Read-A-Thon – En løbende opdatering

Posted by on okt 18, 2014 in Events, Uncategorised | 39 comments

 

PSX_20141018_121547

PSX_20141018_164700

PSX_20141018_221839

PSX_20141019_103224

Dette indlæg vil hele dagen i dag blive opdateret løbende, så I kan følge med i min læsning.

13: 45 – Jeg har lagt min bogstak frem, i den rækkefølge jeg regner med at læse bøgerne i, sengen på kontoret er redt og min trofaste cheerleader og hyggetrold har allerede lagt sig til rette. Jeg glæder mig helt vildt til klokken slår 14:00, og jeg glæder mig ligeså meget til at følge med i alle jer andres dag. Hvis I har et indlæg eller lignende der bliver opdateret i løbet af dagen, må i meget gerne skrive et link i kommentarfeltet 🙂

14:00 – Frokosten er spist, jeg har lagt mig til rette med den første bog i stakken. “Plantagen 2- Intet er, som du tror” Af Steen Langstrup. God læselyst søde piger!

16:37 – Jeg har netop vendt sidste side i “Plantagen 2- Intet er, som du tror” Af Steen Langstrup. Jeg er glad for, at jeg læste den første bog i serien inden read-a-thon, for spændingen har virkelig været med til, at vende siderne hurtigt! Nu vil jeg have mig en lille snack og en kold flaske vand, og så vil jeg videre til næste bog! Jeg har nu læst 228 sider.

22:12 – Jeg har vendt den aller sidste side, i den aller sidste bog om Plantagen. Jeg er målløs, overvældet og samtidig virkelig ked af, det det var den aller sidste bog. Det var en perfekt afslutning på en fantastisk trilogi, der var virkelig uhyggelig og utrolig nervepirrende. Mit hjerte sidder stadig helt oppe i halsen og banker løs. Jeg har taget mig en lille pause, hentet friske provianter og jeg sidder nu klar til at give mig i kast med næste bog i rækken, “I hunt killers” af Barry Lyga. . Jeg har nu læst 556 sider.

01:28 – Jeg er begyndt at mærke trætheden i mine øjne, så jeg besluttede mig for at tage et bad, og åbne en kold Coca Cola. Mit hovedet føles knap så tungt, og jeg håber jeg kan få læst lidt flere sider, inden jeg risikerer at gå helt kold. Jeg har taget en god bid af min tredje bog, og jeg har nu læst 666 sider.

07:23 – Jeg er lige vågnet fra en fantastisk lur, og jeg er klar til at få læst de sidste par sider i min tredje bog. De SKAL læses nu, så jeg kan komme videre med min stak.

08:45 – Jeg har endelig fået færdiglæst “I hunt killers” af Barry Lyga. Jeg ved endnu ikke helt hvad jeg skal synes om bogen. Den var spændende, på nogle områder morsom, men alligevel var der et eller andet ved den, der irriterede mig. Måske er jeg bare træt. Jeg har lavet mig en frisk kop te, og ristet noget brød. Nu er det tid til noget morgenmad, og så skal jeg i gang med min fjerde bog. Jeg har nu læst 881 sider.

10:34 – Jeg har færdiglæst min fjerde bog, “Katrine” af Steen langstrup. Bogen var ikke helt, som jeg havde forventet, men jeg er ikke skuffet. Den var lidt mere spændende end den var uhyggelig, og så kan jeg vældig godt lide, at den tager fat på et aktuelt problem. Jeg er virkelig glad for, at jeg kun har de korte tilbage i bunken. Det er lidt mere overskueligt. Jeg har valgt at bytte om på de to sidste bøger i min bunke. I stedet for at give mig i kast med ‘Perfume’ nu, vil jeg påbegynde min læsning af “The turn of the screw – and other stories” af Henry James. Fortællingerne er forholdsvis korte, og jeg vil gerne vil fuldt koncentreret, når jeg skal læse ‘Perfume’. Jeg har nu læst 1031 sider.

 14:00 – Så er Read-A-Thon slut for denne gang, og jeg er nået til et punkt, hvor mine øjne ikke helt fungerer mere. Det lykkedes mig at læse “The turn of the screw” af Henry James færdig, og selvom det var i snegletempo, er jeg glad. Jeg havde sat mig et mål for 1200 sider, og jeg er kommet ufattelig tæt på. Et døgn er gået, og min personlige og trætte læsemakker har igen lagt sig til rette ved siden af den færdiglæste bogstak, og er nu klar til at tage en velfortjent lur, ligesom mig. Nu skal jeg sove og fordøje alle de fantastiske fortællinger jeg har læst i det sidste døgn. Der vil i løbet af resten af måneden komme anmeldelser af alle bøgerne. Jeg har i alt læst 1166 sider.

Mange tak for denne gang søde medlæsere, det har været en fantastisk oplevelse, og jeg har nydt at følge jeres læsning. Jeg glæder mig allerede til det næste Read-A-Thon, og jeg håber at I alle sammen vil deltage igen!

PSX_20141019_133904

Read More

“The Lazarus Project” Af Aleksandar Hemon

Posted by on okt 16, 2014 in 3 Stjerner, Classics, Fiction, Non-fiction | 0 comments

PSX_20141016_153910

“The Lazarus Project” Af Aleksandar Hemon, fra forlaget Picador, udgivet 2009 (org. udgivet 2008), 3/5 Stjerner

Den 2. marts 1908 forsøgte den unge Lazarus Averbuch, en ung russisk immigrant i Chicago, at aflevere et brev til politiets viceinspektør Shippy, i hans private hjem. Shippy mistænkte ham for at være en farlig spion eller snigmorder, og han blev skudt, og dræbt på stedet. Efterfølgende kunne man ikke finde nogle tegn på, at den unge Lazarus havde noget at gøre med den anarkistiske bevægelse, men havde kun i sinde at aflevere et brev til Shippy. Med andre ord, var han uskyldig.

En århundrede efter drabet på Lazarus Averbuch bliver venneparret Vladimir Brik og Rora interesseret i, hvad der egentlig skete med Lazarus, og hvorfor sådan noget kunne få lov at ske.

Vladimir Brik er romanens egentlige hovedperson, og vi følger historien gennem hans synpunkt, mens vi parallelt følger historien om Lazarus gennem den nu forladte søster, Olgas, synspunkt. Vladimir Brik er selv en immigrant i Chicago. Han er immigreret fra Bosnien, og har brugt det meste af hans voksenliv på at undervise. Da han bliver fyrret, ved han ikke hvad han skal gøre af sig selv. Mens konen Mary er en succesfuld og en godt betalt hjenekirurg, har han svært ved at tjene sin del af indkomsten, og han føler sig mere og mere rastløs og hjælpeløs. Han skriver nogle få klummer i et magasin, men beslutter sig for endelig at begynde at skrive den bog, han længe har skubbet længere og længere ud i fremtiden.

Under sin research støder han på nogle oplysninger om mordet på Lazarus og han bliver besat af hændelsen. Sammen med sin ven, som desuden er fotograf, rejser han til Rusland og Ukraine, for at finde flere oplysninger om Lazarus. De vil finde frem til, hvorfor han egentlig blev dræbt, hvad der skete med hans forladte søster Olga, og hvordan fremtiden har ændret sig i forhold til 1908. De bliver både overrasket og lettet, for det viser sig, at mens mange ting i Rusland har ændret sig, er der stadig nogle ting der endnu er præcis de samme.

“Well, at leat something is true, I said.” – “Something is always true, she said”

Jeg læste denne bog, fordi den er en del af mit pensum. Jeg havde ikke sat mig synderligt meget ind i historien, fordi jeg egentlig bare gerne ville have den ‘overstået’, før dette efterårs read-a-thon. Jeg læste dog ikke særlig mange sider, før jeg for alvor blev fanget af historien. Jeg mindes ikke, at jeg før har læst en bog i stil med denne. Det er tydeligt at forfatteren har været meget interesseret i et emne, og derfor bygget en historie op omkring netop dette emne. Ligesom hovedpersonen i romanen har tænkt sig at gøre. Samtidig er bogen sat sammen af flere vintage-agtige billeder fra starten af 1900-tallet, hvor mordet på Lazarus fandt sted. I takt med, at Vladimir og Rora tager billeder af deres ophold i Rusland, ser vi som læsere altså billeder, fra den gang Lazarus levede. Billederne er historien irrelevante, men de øger alligevel interessen for den pågældende tid på en måde, jeg virkelig godt kan lide.

Nå det er sagt, fandt jeg desværre historien alt for sær til, at jeg virkelig kunne holde af den. Det er tydeligt at Hemon igennem hele historien vil forsøge at vise os, hvordan verden stadig har mangler og fejl, som vi måske ikke er klar over. Jeg ventede hele tiden på, at der skulle ske noget drastisk der ville fungere som belæg for denne påstand, men det skete ikke. I stedet bruger Hemon utrolig lang tid på at beskrive hvor hjælpeløs og ynkelig hovedpersonen føler sig, og jeg tog mig selv i at sukke hver gang, der kom endnu en lang passage om hvor mange problemer der er i hovedpersonens ægteskab og familiære liv. I slutningen af bogen kommer Brik og Rora op at slås med en sexforhandler på en resteplads i Bukarest, og det hele virker bare så utrolig random. Jeg havde svært ved at se hvad meningen var med rigtig mange af episoderne, og selvom bogen var spændende, synes jeg ikke det lykkedes Hemon at bringe sandheden om Lazarus frem, desværre.

“The end of the World might be near, Isador said to her once, but we don’t have to rush to reach it. We might as well just stroll over, have some candy on the way.”

PSX_20141016_154122

Read More