“Neverwhere” Af Neil Gaiman

Posted by on sep 18, 2014 in 4 Stjerner, Fantasy, Fiction | 0 comments

PSX_20140913_163644

“Neverwhere” Af Neil Gaiman, fra forlaget William Morrow, udgivet 2003 (Org. udgivet 1996), 4/5 Stjerner.

Richard Mayhew lever et ganske almindeligt liv i det travle London. Han arbejder hos et succesfuld firma, og han er forlovet med den smukke, men kontrollerende kvinde Jessica. Da parret skal ud at spise med Jessicas chef, ser Richard en ung kvinde ligge på fortovet. Hun er tydeligvis såret, og der er blodige pletter rundt omkring hende. Richard trodser Jessica og den vigtige middag, og tager sig i stedet af den unge kvinde, ved navn Door. Han bærer hende op til sin lejlighed, og her starter der et nyt og eventyrligt liv for Richard. Inden han ved af det, kommer to ubehagelige mænd ind og invaderer hans lejlighed, i håb om at finde den unge kvinde. Richard har ingen anelse om, hvad han er på vej ind i, og hvor meget de næste par dage kommer til at ændre hans liv.

Richards godsindede gerning bringer ham ind i en slags parallel verden, hverken han eller nogen anden borger i London,  havde nogen anelse om, eksisterede.  Når folk falder gennem revnerne på gaderne i ‘London Above’, havner de nemlig i ‘London Below’, og Richard er nu blevet en af dem. Pigen Door har brug for Richard som beskyttelse. En ond engel har dræbt hele hendes familie, og hun er nu på flugt for ondskaben, der stadig higer efter at give hende samme skæbne. Under Londons gader møder Richard monstre, guder, engle, rotte-hviskere og forførende kvinder med violette læber. Han vil hjælpe Door, men inderst inde, kan han ikke vente med at komme tilbage til sit gamle liv. Hvis altså det overhovedet er muligt at komme tilbage.

Dear Diary, he began. On Friday I had a job, a fiancée, a home, and a life that made sense. (Well, as much as any life makes sense.) Then I found a girl bleeding on the pavement, and I tried to be a Good Samaritan. Now I’ve got no Fiancée, no home, no job, and Im walking around a couple of hundred feet under the streets of London with the projected life expentancy of a suicidal fruitfly.”

Jeg har altid beundret Neil Gaiman. Eller det vil sige, jeg har beundret ham lige siden, jeg for ca. et år siden læste ‘Coraline’ for første gang. Hans ord er magiske og fortryllende, og det alene gør hans historier vidunderlige. Dog stopper hans litterære evner ikke her. Neil Gaiman har nemlig en fuldstændig fantastisk måde, at fremføre sine budskaber på. ‘London Above’ og ‘London Below’ er parallelle verdener, men de er ligeså forskellige som dag og nat. ‘London Above’ er det London som vi læsere, og Richard kender til. Den travle, hektiske og jagende by, er Richards hjem, og ligesom mange andre lever han et normalt liv. Eller det hans selv betegner som et liv, der er så normalt, som et liv nu kan være. Han er stresset, og ulykkelig, men han er ikke klar over det. Alle Londons indbyggerede har så travlt med at fare rundt i deres egen bobbel, at de lukker alt og alle andre ude. Byen er blind for de hjælpeløse, de fattige og de sultne, for ligesom Richards forlovede Jessica, mener de nok alle sammen, at den næste person der kommer forbi, nok skal tage sig af problemerne.

De mennesker, som falder igennem Londons mange sprækker, havner i en anden verden, hvor både magi og ondskab truer. Byen er delt op af flere forskellige samfund. For eksempel er der det rotte-tilbedende samfund som Door er en del af, og så er der ‘The Velvets’, som den forførende kolde og næsten vampyrlignende kvinde, Lamia, hører under. De mange forskellige samfund mødes til markeder, hvor alt ondskab er uvelkomment, og her kan Door og Richard være i sikkerhed.

“When angels go bad, Richard,they go worse than anyone. Remember, Lucifer used to be an angel.”

Jeg elsker persongalleriet i ‘Neverwhere’. Ligesom i så mange andre af Gaimans fantasiprægede værker, er alle karaktererne nemlig helt unikke, og meget forskellige. Den kvindelige hovedperson Door er i starten en meget skrøbelig lille størrelse, og man får indtrykket af, at hendes skæbne allerede er forudbestemt. Heldigvis ændrer dette sig igennem bogen. Ligesom Richard Mayhew gennemgår Door også en stor udviklingsprocess gennem sin rejse, og med hjælp fra sine følgere, ser Door sin sørgelige fortid i øjnene, og hun kommer videre i sit liv. Doors bodyguard Hunter, er Doors modsætning. Hun er kold, kynisk og en smule distanceret fra de andre. Hendes mål med livet er at blive den bedste kriger, koste hvad det vil. Skurkene i denne fortælling, Mr. Croup og Mr. Vandemar, er både skræmmende og komiske. De har mange underlige samtaler med hinanden, og selvom samtalerne ofte omhandler forskellige former for mord og totur, kan man ikke undgå at trække lidt på smilebåndet.

Jeg holde meget af Neil Gaimans værker, i ‘Neverwhere’ har han igen formået at overraske mig. Hans ord bliver til ren magi, og Neil Gaiman er i sandhed en fantastisk forfatter, og endnu bedre tryllekunstner.

PSX_20140915_173027

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *