“The fire Chronicle” (The books of Beginning# 2) Af John Stephens

Posted by on sep 14, 2014 in 4 Stjerner, Børnelitteratur, Fantasy, Fiction, Young Adult | 0 comments

PSX_20140912_173151

“The fire Chronicle” (The books of Beginning# 2) Af John Stephens, Fra forlaget Random House, udgivet 2011, 4/5 Stjerner

Der er gået 8 måneder siden Kate, Michael og Emma sidst havde noget med magi at gøre. De er kommet tilbage til deres oprindelige børnehjem, hvor det er lykkedes dem at leve et nogenlunde normalt liv igen, selv med den dyrebare bog, ‘The Atlas’. Deres hverdag bliver dog igen forstyrret, da der på en ellers skyfri himmel pludselig dukker en masse sorte og faretruende skyer op. De andre børn undrer sig, men Kate, Michael og Emma ved, at det ikke bare er vejret der pludselig har skiftet humør. Ond magi er på vej, og den vil have fat i bogen en gang for alle. Det lykkedes de 3 børn at holde bogen væk fra de mørke kræfter, ved at bringe den tilbage til fortiden. Der er dog lige en alvorlig undtagelse. Kate er ikke vendt tilbage til nutiden igen.

“A voice spoke inside his head: The book will change you. Remember who you are….”

Kate befinder sig nu 100 år tilbage i fortiden, i et slidt og underudviklet New York. Mens hun prøver at finde ud af, hvordan hun kan komme tilbage til sine søskende, møder hun nogle andre børn. Magiske børn, næsten ligesom hende selv. Især knytter Kate sig til en sød og godsindet dreng på sin egen alder, og de to udvikler hurtigt et kærligt forhold til hinanden. Den romantiske stemning forstyrres af en magisk skæbne der ikke viser sig at være godsindet. Drengen er nemlig, ligesom Kate, en vigtig brik i det magiske puslespil.

I mellemtiden er Michael og Emma på jagt efter den anden bog i rækken, ‘The fire Chronicle’. Jagten leder dem ind i en anden verden, hvor de både skal bekæmpe et voldsomt uvejr, og besejre montre. Især er det vigtigt at besejre et særlig monster, nemlig den ildspydende og menneskeædende drage, der i flere hundrede år, har vogtet over den vigtige bog. Det siges, at det kun er bogens sande vogter der kan bekæmpe dragen, og undslippe med både livet og bogen i behold. Et spil mellem liv og død begynder, for selvom de to børn står overfor deres livs største udfordring, kæmper de også mod tiden. De skal finde Kate, og de skal finde hende før det er for sent.

“It was just as his father had said. She chose life, all of it. Then Michael did something that surprised him. He leaned in and kisses the elf princess.”

Jeg havde virkelig set frem til at læse den anden bog i rækken, og jeg blev ikke skuffet. Bogen er mindst ligeså spændende som den første, og jeg nød virkelig at gense de 3 børn. Bogen har stadig mange ting tilfælles med andre magiske fortællinger som Harry Potter, Narnia og Eragon, men i denne bog, er det ikke nær så slemt som i den første. Jeg blev overrasket over, at historien er delt op, så de 3 søskende ikke er sammen, men jeg begyndte stille og roligt at vende mig til det. Mens Michael og Emma skal finde den anden bog i rækken, er Kate i en verden for sig selv, men da det kun øger spændingsværdien i bogen, kunne jeg egentlig meget godt lide det.

Denne bog følger Michaels historie, ligesom den første bog fulgte Kates. Michael er min yndlingskarakter i serien, og derfor tror jeg også, at det vil være denne bog, der bliver min favorit ud af de 3. Alle karaktererne bliver bedre beskrevet i denne bog, men Michael er efter min mening den mest menneskelige og naturlige karakter. Han er mellembarn, og da Kate ikke længere er der til at styre showet, må han tage over, og passe på Emma så godt som muligt. Han tager en del forkerte valg i bogen, og han laver mange fejltagelser. Til gengæld, ved han det også godt selv, og han forsøger ikke at ignorere og benægte det, men i stedet fyldes han med dårlig samvittighed. Hans forhold til Emma bliver ligeledes udpenslet en smule mere i denne bog, da han skal passe på hende. Emma er meget stædig, og vil gerne gå sine egne veje, hvilket der gør Michaels job en smule besværligt. Da de bliver genfornyset igen, er glæden og kærligheden dog ikke til at tage fejl af. Jeg brød mig ikke så meget om Emma i starten, men som jeg læste videre, begyndte jeg at holde mere og mere af hende. Hun vokser fra en barn til en ung kvinde i denne bog, og jeg glæder mig til at følge hendes videre udvikling i den næste bog, hvor det højst sandsynligt er hendes historie der vil ligge i forgrunden.

Alt i alt, var denne bog altså ligeså god som den første. Det er dog virkelig irriterende, at den sidste bog først bliver udgivet i marts næste år. Det er selvfølgelig en af de ting man må finde sig i, når man begynder at læse en trilogi eller serie, men jeg ville dog alligevel ønske, at bøgerne ville ligge lidt tættere på hinanden.

PSX_20140912_173442

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *