“Den utrolige historie om Fakiren der sad fast i et IKEA skab” Af Romain Puértolas

Posted by on sep 8, 2014 in 3 Stjerner, Fiction | 0 comments

PSX_20140907_154846

“Den utrolige historie om Fakiren der sad fast i et IKEA skab” Af Romain Puértolas, Anmeldereksemplar fra forlaget Rosinante & Co, udgivet 2013, 3,5/5 Stjerner

Den indiske fakir Ajatashatru Lavash Patel (udtales: Ah ja tastatur laves i pastel) er rejst til Frankrig for at købe en sømseng på tilbud i IKEA. Han er fast besluttet på sin mission, og der er ikke noget der kan stoppe ham. Med sig har han en falsk 100 euro seddel på en elastiksnor, så han kan genbruge den om og om igen. Sømsengen er dog ikke på lager, og da tilbuddet desværre også er udløbet, står fakiren med håret i postkassen. Han må finde de sidste 15 euro, og et sted at sove. Da han heldigvis er en dygtig svindler, udser Ajatashatru sig hurtigt et offer. I køen til cafeteriet i IKEA, lader han en uskyldig kvinde ved navn Marie smadre sine falske Ray-Ban solbriller, og da hun både erstatter dem og byder på et måltid, er Ajatashatru en glad fakir. Han har nu fået de sidste penge og et gratis måltid. Marie er dog lidt mere end bare et offer. Hun er sød og venlig, og hun får den ellers målsatte fakirs hjerte til at slå en smule hurtigere.

“Udenfor forsvandt solen bag parkens træer. Tiden var fløjet. Han lagde kuglepennen fra sig og rejste sig skyndsomt. Han måtte fortsætte senere. Han ville bestemt ikke komme for sent til sit første stævnemøde med en dame.”

Ajatashatru må med et nyt telefonnummer på lommen sige farvel til Marie, og give sig til at finde et sted at sove. Da forretningen er ved at lukke ned, beslutter han sig for at skjule sig i et stort skab. Desværre er butikken ikke helt lukket ned alligevel, og personalet sender skabet af sted til England. Her starter et fjollet eventyr for fakiren, og inden længe kan han kalde sig for spirrende forfatter og god ven af en kendt skuespillerinde. Og så er han desuden på flugt fra en meget gal taxa-chauffør, der vil have hans hoved på et sølvfad.

Da jeg modtog bogen til anmeldelse skulede jeg lidt til den meget gule og fjollede forside. Den skøre titel gjorde mig nysgerrig, men da jeg normalt ikke finder denne slags komedier sjove, tvivlede jeg længe, og satte den ulæste bog op på bogreolen. Jeg læser mindst et anmeldereksemplar om måneden, og da det var den eneste der passede bare en lille smule ind i månedens tema der involverer fantasy og eventyr, begav jeg mig til at læse den i et tog på vej til Århus. Der gik ikke længe før, jeg sad og trak en smule flovt på smilebåndet, for denne bog er faktisk sjov. Den er let underholdning, og man kan ikke undgå at blive i godt humør, når man side efter side følger den skruppelløse fakir, der ufrivilligt rejser jorden rundt i håb om at finde Marie og sin sømseng.

“Hun sukkede. Når alt kom til alt, var denne mand ikke andet end en illegal indvandrer, en bedrager,  der levede af smårapserier. Hvad havde hun forventet? Man kan tage taskenspilleren ude af tasken, men han forbliver dog en taskenspiller.”

Ud over at være morsom og fjollet, taget denne roman også fat i nogle lidt mere alvorlige emner, og det sætter jeg pris på. I en lastvogn på vej til England, møder Ajatashatru to sudanere, der vil forsøge at smugle sig selv over grænsen. Myndighederne fanger dem alle tre, og da vores fakir er i selskab med dem, går de ud fra, at han også må være illegal indvandre. Et hav at fordomme kommer op til overfladen og den egentlig uskyldige fakir har ikke andre muligheder, end at lade sig behandle som en kriminel indvandrer.

Bogen minder mig på rigtig mange områder om Jonas Jonassons roman; “Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt”. Den er sjov, fjollet og skrevet med stor charme. Selve historiens plot er fuldstændig forrykt, og hvis det ikke havde været for de seriøse og alvorlige faktorer der fra sidelinjen spiller ind, ville det være svært at tage dem seriøst.

PSX_20140907_202855

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *