“Festlige fortællinger” Af Mark Twain

Posted by on aug 28, 2014 in 3 Stjerner, Classics, Fiction, Non-fiction, Novelle | 4 comments

PSX_20140827_161930

“Festlige fortællinger” Af Mark Twain, Forlaget Edito bøger, udgivelse ukendt, 3/5 Stjerner

Mark Twains festlige fortællinger er en samling af hans bedste og sjoveste noveller.

Samlingen inkluderer blandt andet “The celebrated jumping Frog”,”The stolen White Elefant” og “The Civilized Maneaters”. Mark Twain er mest berømt for hans historie om “Huckelberry Finn” og hans humoristiske historier er i dag betragtet som klassiske værker. Jeg har endnu ikke læst Huckelberry Finn, så da jeg så denne smukke bog på et loppemarked, var jeg ikke i tvivl om, at det var på tide at stifte bekendtskab med den berygtede Mark Twain.

Da jeg havde læst et par af fortællingerne i denne samling, begyndte jeg at kunne trække en masse paraleller til den danske Karen Blixens fortællinger. Ligesom hendes fortællinger i fx ‘Vinter eventyr’, handler mange af Mark Twains små noveller også om karma og det gode vs. det onde i mennesker. Ligeledes starter denne samling af en selvbiografi, selv skrevet af Mark Twain. Som han selv skriver, var rigtig mange meget nysgerrige omkring hans herkomst og familiære liv. Mark Twain fortæller i denne biografi en lille og humoristisk historie om sin tipoldefar, bedstefar og far, og hvordan han ser sig selv i de  tre mænd. Herefter begynder samlingen med en af hans mest kendte noveller, “Den stjålne hvide Elefant”. Historien tager udgangspunkt i en gruppe smådumme og naive detektivers forsøg på at vinde en stor dusør, blot ved at bringe en stor hvid elefant hjem. Missionen er dog ikke helt lige til, og mange af detektiverne mister på tragisk og en smule latterlig vis deres liv under forsøget.

Blandt novellerne og de små festlige fortællinger, er også nogle af Mark Twains kendte foredrag, der bl.a. handler om hans første litterære forsøg, og  et bittersødt fritidsjob hos en politisk senator. I disse foredrag lærer vi en anden side af Mark Twain at kende, en langt mere seriøs, hårdarbejde og intelligent side. Mange af hans såkaldte festlige fortællinger har nemlig lidt det samme udgangspunkt som de danske Molbohistorier, nemlig at gøre grin med dumme og uintelligente mennesker. Dog kan man også finde en del gamle ordsprog og traditioner blandt Twains ord. Da jeg læste fortællingerne, kunne jeg nemt forestille mig Twains fortællende stemme og latter i mit hoved. Festlige fortællinger er nemlig lige præcis hvad denne samling af noveller er, fortællinger der er gået fra mund til mund i årevis som en måde at skabe latter på,  til et middagsselskab eller lignende.

“Min onkel William, som nu – ak! er død, sagde en gang, at en god hest er en god hest, indtil den er løbet løbsk én gang, og et godt ur er et godt ur, indtil urmageren får den til reparation.”

Nogle af fortællingerne blev jeg positivt overrasket over, mens nogle af dem kedede mig en smule. Jeg har altid opfattet Mark Twain som en sjov mand, fuld af humor og ironi, og derfor blev jeg forvirret over nogle af hans politiske og økonomiprægede tekster, der også var at finde i bogen. Til gengæld var der også nogle af novellerne der stadig hjemsøger mine tanker, fordi de både var sjove, men til dels også en smule tragiske. I en af hans noveller snakker Twain med en ung og smuk eskimopige. Han har besøgt familien i deres hjem, og finder hurtigt ud af, at familien er opfattet som den rigeste familie i byen. Da han kigger rundt i huset kan han ikke umiddelbart finde noget af værdi, og har derfor svært ved at holde masken, da den unge pige stolt fortæller, at han hendes far ejer hele 22 fiskekroge, ikke af ben men af jern. Ligeledes er der hele to urintønder i stuen, og det er kun de aller rigeste familier der har råd til to. Pigen fortæller ham, at hun en gang var meget forelsket i en ung mand hun mødte på isbjørnejagt. Hun tog drengen med hjem, i håb om at han fortsat ville elske hende for hendes personlighed, når han så at familien var rig, og at hendes far var ham de i byen kaldte ‘millionæren’. Den unge dreng var tydeligt begejstret, og da han fik lov at se de mange og værdifulde fiskekroge, kunne han ikke holde sin nysgerrighed tilbage længere. Om natten stod han op for at få endnu et glimt af fiskekrogene, men da resten af familien stod op næste dag, kunne de ikke forstå hvorfor der manglede en. Den unge dreng svor på, at han ikke havde stjålent nogen krog, men kun kigget på dem. Ingen troede ham, og han blev dømt til døden og sejlet ud på et smeltende isbjerg uden tøj, mad eller drikke. To uger senere da den unge eskimopige kæmmede sit hår, fandt hun den manglende fiskekrog, men det var alt for sent.

“Festlige fortællinger” er en meget spøjs samling. Den er både fuld af humoristiske fortællinger der er titlen værd, og seriøse skrifter der fortæller om Mark Twains syn på politik og økonomi. Jeg kan anbefale bogen som en sjov og let underholdning, men dog ville jeg nok springe Twains foredrag over, da de er alt andet end dette.

PSX_20140827_162155

 

4 Comments

  1. Jeg elsker virkelig billedet! Det er finere end fint!

  2. Tusind tak! 😀

  3. Det er et meget fint billede. Din globus er utrolig smuk 🙂

  4. Tak skal du have, det er faktisk min kærestes, men jeg har tyvstjålet den ind på mit kontor 😀

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *