“Døden kommer til Pemberley” Af P.D. James

Posted by on aug 24, 2014 in 1 Stjerne, Fiction, Krimi, Mysterie | 0 comments

PSX_20140824_162648

“Døden kommer til Pemberley” Af P.D. James (Org. titel: Death comes to Pemberley”, Anmeldereksemplar fra Rosinante & Co, udgivet 2012 (Org. udgivet 2011), 1/5 Stjerner

7 år efter Elizabeth Bennet og Mr. Darcy er blevet gift, ånder alt fortsat fred og Idyl på Pemberley. Parret har fået et par raske sønner, og Elizabeth har stadig et rigtig godt forhold til den ældste søster Jane, og hendes mand, Mr Bingley. Aftenen før, at Pemberley skal huse et stort bal, bliver freden og den gode stemning forstyrret af en meget oprevet og skræmt Lydia, der er sikker på, at hendes mand Mr Wickman er blevet slået ihjel. På vej hen til Pemberley stoppede hestevognen nemlig, og en officer ved navn Kaptajn Denny og Mr Wickman stod ud af vognen i vrede, hvorefter der hurtigt blev hørt pistolskud.

Mr Darcy og et par øvrige mænd tager ud for at undersøge sagen, og finder en meget blodig Mr Wickman bøjet ind over liget af Kaptajn Denny. Det første Wickman siger er, at det er hans skyld, at hans eneste og bedste ven er død, og derfor er flere af vidnerne hurtige enige om, at det helt sikkert må være den stærkt berusede Mr Wickman der er gerningsmanden. Pemberley bliver overvældet af en trykket stemning, og pludselig kommer en masse gamle og skjulte hemmeligheder op til overfladen. Ingen på Pemberley kan føle sig sikker, for i midlertidigt kan ingen af karaktererne stole på andre end sig selv.

“Hun ønskede ham ud af deres tilværelse, men ikke på den måde – kære Gud, ikke på den måde”

“Pride and Prejudice” af Jane Austen har altid været en af mine absolutte yndlingsromaner. Jeg har altid beundret Jane Austen for hendes ironiske og ærlige sprog, i en tid hvor kvinder ikke havde meget at skulle have sagt. Jeg er ikke alene om denne beundring, og Jane Austen er i dag en af de aller mest kendte og anerkendte kvindelige forfattere. Derfor er alle hendes romaner også betragtet som klassiske værker. Klassiske værker der er hellige og ikke kan sammenlignes med andres fortolkninger eller efterdigtninger. Derfor skal man passe meget på, når man vælger at fortolke på Jane Austens værker, for det kan meget hurtigt og meget nemt gå galt. “Døden kommer til Pemberley” er et pragteksempel på dette. Da jeg læste bogen fik jeg samme følelse, som man får, når man ser en utrolig dårlig sanger forsøge at give sig i kast med Whitney Houston eller Aretha Franklin. Det er mildest talt skrækkeligt. Alt der kan mislykkedes i den bog er mislykkedes, og for en ægte Jane Austen fan, er det svært ikke at blive både fornærmet og overrasket. Jeg har læst mange mulige efterdigtninger til Austens klassikere, men den her på være en af de værste. Som krimi fungerer den ikke, og som efterfølger til “Pride and Prejudice” fungerer den bestemt heller ikke. Det eneste jeg kunne lide ved bogen var de overtroiske faktorer der spiller ind ved opklaringen af mordet, men det er også KUN fordi, at jeg er en sucker for alt der har med det overnaturlige at gøre.

Elizabeth Bennet er Austens mest kendte kvindelige karakter, og der er ikke særlig mange mennesker der ikke kender til Elizabeth Bennets og Mr Darcys kærlighedshistorie. Elizabeth Bennet og Mr Darcy er karakterer der ikke kan glemmes i litteraturen. Elizabeth er med sine hurtige bemærkninger og sin litterære intelligens et billede på alt det, en kvinde ikke fik lov at være i Jane Austens samtid. I “Døden kommer til Pemberley” bliver både Elizabeths og Darcys personligheder glemt, og i stedet kunne karaktererne i bogen være et hvilket som helst andet lykkeligt ægtepar. Den er en skændsel og en stor kritik af P.D James overhovedet har kunne få sig selv til at kalde sine ligegyldige karakterer for Elizabeth og Mr Darcy, for de hører på ingen måde hjemme i en middelmådig krimi som denne. Ligeledes bliver James’ Elizabeth både beskrevet som grådig, pengegrisk og nærig over for sin familie, og man kan som Austen-elsker slet ikke finde nogle af Elizabeths oprindelige og elskværdige træk.

Jeg er virkelig skuffet over denne krimi. Jeg elsker Jane Austen og jeg elsker mysterier, så jeg troede at det ville være en perfekt blanding, der ville vække både spænding og nostalgi. I stedet gjorde bogen mig sur, og jeg følte flere gange, at jeg stod og så på, mens en af mine yndlingsbøger blev brutalt slagtet og latterliggjort. Jeg kan ikke anbefale bogen til nogen. Man skal kende Austens oprindelige historie for at kunne følge med, og hvis man kender den, tror jeg ikke man kan undgå at blive skuffet. Jeg håber P.D. James i fremtiden vil blande de vigtige klassikere uden om hendes middelmådige krimiromaner.

PSX_20140824_163013

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *