“Little Women” Af Louisa May Alcott

Posted by on aug 22, 2014 in 5 Stjerner, Classics, Fiction | 6 comments

PSX_20140822_101641

“Little Women” af Louisa May Alcott, fra forlaget Barnes & Noble, udgivet i 2012 (org. udgivet i 1868). 5/5 stjerner

Bogen følger de 4 meget forskellige søstre Meg, Jo, Beth og Amy. Pigerne og deres mor, Mrs March er inde i en svær periode, da deres far, Mr March, er aktiv soldat i den amerikanske borgerkrig, da på dette tidspunkt spiller en stor rolle i de amerikanske familier. Pigerne savner deres far, men forsøger alligevel at få tiden til at gå derhjemme, med huslige pligter og sjove lege.

Hvert kapitel i den tykke bog er dedikeret til en af de 4 piger. Den første pige vi lærer at kende, er den ældste, Meg. Meg er ligeledes den kønneste af pigerne, samt den mest huslige, og hjælper tit sin mor med de travle gøremål, samt pasningen af de yngre søskende. Meg er stort set næsten den perfekte ‘Little woman’ da vi møder hende, og opfordre flere gange sine søskende til at tage ved lære at hendes eksemplariske opførsel. Da vi kommer længere ind i bogens handling, er Meg også den første af pigerne der bliver gift.

Jo er historiens sande heltinde, og nok også hende der er blevet mest forbundet med Alcott selv. Jo er nemlig en lille modig forfatterspire, og hun er ikke bange for at give sin sande mening til kende, trods konsekvenserne. Hun er derfor også den af pigerne der har sværest ved at finde sig til rette under rollen som en lille og anstændig kvinde. Jo har med andre ord svært ved at føle sig tilpas i selskabet med de andre sladrende småpiger, og er derfor mere sammen med drengene. Da Jo møder den jævnaldrene nabodreng Laurie, udvikler de to et helt specielt og unikt venskab, der varer hele historien igennem. Laurie bliver et fast inventar i March familien, og hjælper gerne til, mens Mr March er væk. Jo og Lauries forhold bliver dog sat på en hård prøve, dat Laurie i anden del af historien bliver mere end venskabelig glad for Jo.

Beth er den mest skrøbelige og generte af pigerne. Hun elsker musik, og er et meget hjemmeligt menneske, især har hende og Jo et rigtig godt forhold til hinanden, muligvis fordi de to piger er så forskellige som dag og nat. Beth bliver smittet med den farlige ‘Scarlett feber’ på et af hendes børnepasnings jobs, og selvom hun overlever, kommer hun sig aldrig over den hårde sygdomsperiode. Den sidste del af bogen følger Beth og resten af familiens brutale erkendelse af, at Beth nok ikke vil leve meget længere.

Amy er den yngste af pigerne, og er familiens lille ‘baby’. Hun har lange lyse lokker og store blå øjne, i modsætning til de andre piger, der alle er mørkhåret. Amy ser meget op til sine ældre søskende, og vil gerne følge i deres fodspor. Ligeledes er Amy meget artistisk, og er især dygtig til at tegne og male. Amy har lige siden starten af bogen haft det meget svært med at leve i fattigdom. Hun vil have flotte kjoler og dyre sko, og hendes mål med livet er at gifte sig med en rig mand, så hun kan få en plads hos de respektable kvinder. Kærlighed kommer efter penge ifølge Amy, og hun er derfor også den mest overfladiske af pigerne.

“The two older girls were a great deal to one another, but each took one of the younger sisters into her keeping and watched over her in her own way, “playing mother” they called it, and put their sisters in the places of discarded dolls with the maternal instinct of Little women.”

Denne bog vil altid have en helt speciel plads i mit hjerte. Jeg så filmen på en snefuld juledag som barn, og jeg blev fortryllet af de 4 pigers kærlige forhold og sprudlende personligheder. Da min mormor fortalte mig, at filmen faktisk var en meget kendt bog, ville jeg straks læse den, og hentede den i bogbussen en uge efter. Selvom bogen var oversat til dansk, var den svær for mig at læse, og jeg måtte utilfreds aflevere den tilbage igen. Da jeg blev en smule ældre stødte jeg igen på titlen ‘Små pigebørn’, og denne gang fik jeg læst bogen fra start til slut. Jeg elskede den, og det var en af første ‘tykke bøger’, jeg læste. Jeg var derfor også meget stolt af min bedrift, og fortalte historien om de 4 piger så mange gange, at jeg næsten kunne bogen uden ad. I dag minder bogen mig og julehjerte, duften af brunkager, og følelsen af gran mellem hænderne. Jeg så filmen en kold dag i december, men da jeg modtog min smukke udgave fra Barnes and Noble, kunne jeg ikke vente med at på fingrene i den. Det er første gang jeg læser historien på originalsprog, og Alcotts fortryllende fortælling om de 4 piger har efterladt mig med en kraftig følelse af nostalgi og juleglæde, selvom vi kun er i august.

Jeg tror, at grunden til, at denne historie er blevet så kendt, er fordi, at alle unge piger har kunne se sig selv i enten Meg, Beth, Jo eller Amy. Det er en fantastisk fortælling som har præget mange pigehjerte både den gang og idag. Bogen vil altid have en stor plads i mit hjerte, og den er uden tvivl en af mine yndlingsklassikere.

“The best of us have a spice of perversity in us, especially when we are young and in love”

PSX_20140822_101917

 

6 Comments

  1. Jeg har undret mig over, at den danske oversættelse (der findes på bibliotekerne) kun er på omkring 200 sider, når den engelske er på ca. det dobbelte. Har du lagt mærke til, om der mangler noget i den danske oversættelse – eller om det kan skyldes, at der er markant forskel på fontstørrelse og evt. illustrationer?

  2. Grunden til det er, at de engelske tit samler første og anden del. Den første hedder Little Women og den anden hedder Good Wives, men i de fleste udgivelser er de samlet under en bog 🙂

  3. Jeg elsker den bog. Hver side, hvert ord. <3

  4. Den er også helt fantastisk!

  5. Den er så god! Men det er alt for lang tid siden jeg har læst den 🙂

  6. Jaa, den er virkelig god!

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *