“Nak en and” Af Andrea Poulsen

Posted by on aug 10, 2014 in 3 Stjerner, Fiction | 0 comments

PSX_20140810_111606

“Nak en and” af Andrea Poulsen, anmeldereksemplar fra forfatteren, udgivet 2014, 3/5 Stjerner.

Ida er en succesfuld københavner med bankkontoen fuld af kontanter, og klædeskabet fuld af dyrt designertøj. Sammen med veninden Laura, ejer hun et stort og luksuriøst arrangør firma, der primært beskæftiger sig med bryllupper.  Ida og Laura laver et vædemål om, at Ida ikke vil kunne holde ud at tilbringe en ferie på 14 dage med sin mormor på Langeland, og Ida er yderst opsat på at vinde. Hun er nemlig ikke en pige, der bare sådan lige giver op, og slet ikke på et vædemål.

Da Ida ankommer på Langeland, føler hun sig dog straks malplaceret. Med sit orange hår, og sin dyre Mercedes, tiltrækker hun nemlig en del blikke fra det bondske landsbyssamfund. Der går derfor også lang tid før, Ida føler sig velkommen på Langeland. Hendes mormor og gravhunden Thorkild tager dog varmt imod hende, og her føler Ida sig hurtigt hjemme. Inden længe begynder hun også at huske de mange gode barndomsminder hun havde på øen, og da hun igen møder sine gamle legekammerater efter så mange år, er det som om, de aldrig har været adskilt.

Ida begynder hurtigt at miste store dele af sin dyre og luksuriøse livstil, ja hun går endda så vidt, at hun går uden for døren uden makeup på. Den gode mad er ligeledes begyndt at vise sig på Idas krop, men hun er ligeglad. Hun har det godt på Langeland. Den jagende realitet vender dog hurtigt op og ned på det landlige idyl, da en københavnsk journalist kontakter Ida. Den er helt galt derhjemme. Ekskæresten Mads og assistenten Trine har rottet sig sammen mod Ida, og hele hendes dyre virksomhed står for skud. Samtidig har Idas mormor og hendes venner gang i noget hemmeligt, som Ída ikke kan finde ud af, hvad er. En ting er dog sikkert, de har aldrig spillet et eneste slag kort de deres  såkaldte kortklub.

“…, for hvad bliver det næste? At jeg begynder at bevæge mig ud uden makeup? Nej, sådan noget må jeg ikke tænke, jeg får det dårligt ved tanken.”

Jeg rynkede meget på næsen af Ida i starten. Hun er en typisk kliche for en snobbet overklassepige. Faktisk er hun slet ikke til at holde ud at høre på, og jeg havde flere gange lyst til at hive hende ud af bogen og ruske lidt fornuft og situationsfornemmelse ind i hovedet på hende. Hun tjener styrtende med penge, og intet mindre end det bedste er godt nok til hende. Derfor kigger hun også ned på alle, der ikke er ligeså luksuriøse som hende selv. Ida mindede mig om de mange fordomme mod københavnere, for Ida er indbegrebet af overklassesnobberi. Det skal selvfølgelig lige siges, at det er med vilje, at Andrea Poulsen har valgt at beskrive Ida, som hun har. På denne måde bliver overgangen og ændringen af Idas karakter nemlig meget mere tydelig. I takt med, at hun bliver accepteret, og selv accepterer det bondske lokalsamfund, ændrer Ida sig nemlig gevaldigt. Hun danser med mænd i træsko, og hun synger duet med Sussi og Leo. Hun bliver ligeledes meget mere menneskelig at høre på, og hun ender endda med at gøre en del gode gerninger for den lille landsby.

Jeg kunne godt lide, at historien er skrevet med så meget humor indblandet. Endda god humor. Ida kommer ud for lidt af hvert, mens hun er på Langeland, og man kan ikke undgå at trække lidt på smilebåndet når Ida tager pis på de bondske indbyggere. Desværre optræder Ida også meget uintelligent flere steder i bogen, for de spændingstwist der skulle fange læseren, er desværre en lille smule latterlige. Fx snakker Idas mormor og veninden Ingrid om, at nogen har skubbet Ingrids elskede Helmut ned, og at han ikke er til at redde. Ida vil straks ringe til politiet, da hun tror at der er tale om et mord. Det viser sig dog at være Ingrids elskede surdej som er væltet på gulvet. For at gøre passager som denne spændende og fangende, skal læseren selv tro, at der kan være tale om et mord, men det fungerede desværre bare slet ikke, da det hele virkede alt for langt ude. Ligeledes er der en del slåfejl og stavefejl at finde i bogen, hvilket irriterede min læsning meget.

Andrea Poulsen er dog helt fantastisk til at opbygge karakterer, for selvom Ida er et forfærdeligt menneske, kan man ikke undgå at holde en lille smule af hende, og de andre karaktere. Samtidig er beskrivelserne af Langeland virkelig gode, og Andrea Poulsen har virkelig fanget kontrasten mellem et landligt landbysamfund og en københavnsk overklassesnob godt. Bogen er god underholdning med et strejf af humor og bondsk idyl.

PSX_20140810_110242

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *