“The Catcher in the Rye” Af J.D. Sallinger

Posted by on aug 3, 2014 in 5 Stjerner, Classics, Fiction, Young Adult | 6 comments

PSX_20140803_163359

“The Catcher in the Rye” Af J.D. Sallinger, Udgivet 2010, (Org. udgivet 1951), fra forlaget Penguin. 5/5 Stjerner

Historien foregår i 1950’erne og Holden Caulfield er 16 år gammel. Han er ikke helt specifik omkring sin location, men han giver udtryk for, at han er indlagt på en slags hospital for psykiske lidelser. Han fortæller om de begivenheder der fandt sted i hans liv, lige efter han var blevet smidt ud af Pencey, hans fjerde skole. Holden er ellers en klog dreng. Han er har et enestående talent for engelsk og ord, men alt andet er han ikke interesseret i. Derfor er han igen, også dumpet i alle sine fag, på nær engelsk. Han burde bare tage hjem til sin familie på Manhatten, men da hans hjemkomst ikke er forventet før 5 dage efter, bliver han nødt til at finde noget andet at bruge tiden på. Han vil for alt i verden ikke selv fortælle sine forældre den triste nyhed. I første omgang vælger han at blive et par dage på skolen. Her bliver vi præsenteret for hans værelseskammerat, den populære Stradlater og  hans uhygiejnisk nabo, Ackley.

Holden er dybt frustreret over Stradlaters nye date, da det viser sig, at være hans gamle nabo, Jane Galleger. Han kan ikke skjule sin nysgerrighed, og det bliver hurtigt tydeligt, at Holden selv er forelsket i hende. Han gør dog ikke rigtig noget ved denne sag, da han ved, at Stradlater både er ældre, smukkere og en del mere populær end ham selv. Stradlater driller Holden med at have haft sex med Jane Galleger, og da Holden ikke kan skjule sin vrede, ryger de to drenge i et kraftigt slagsmål. Holden vælger herefter at tage hjem til Manhatten, og bo på et hotel, indtil han kan vende hjem til forældrene om onsdagen. 

På sin vej tilbage til Manhatten møder han en af sine gamle klassekammeraters mødre. Han fortæller løgnhistorie efter løgnhistorie, og Holden indrømmer senere for læseren, at han er den største lystløgner, man kan forestille sig. Ligeledes lyver han over for en ung pige ved navn Faith Cavendish. Han har aldrig mødt hende, men da han før har fået at vide, at hun tidligere har være stripper, er Holden sikker på, at hun er villig til at have sex med ham, til modsætning for 3 ældre kvinder, han tidligere på aftenen har lagt an på. Selvom han indrømmer, at han meget hurtigt forelsker sig i piger, kan man som læser ikke undgå, at bide mærke i hans mange beskrivelser af Jane Gallager. Han er meget optaget af hende, og han tænker uafbrudt på at kontakte hende. Ligeledes tænker han hele tiden på hans søskende. Han fortæller om sin afdøde lillebror, sin storebror som en manuskriptforfatter i Hollywood, og om sin elskede lillesøster ,Phoebe, der både er klog og smuk. 

Efter at have haft et mindre uheld med en prostitueret og hendes alfons, er Holden blevet rigtig fuld, og beslutter sig for at gå hjem til sine forældres hus, for at snakke med Phoebe. Forældrene er heldigvis ikke hjemme, og Holden må indrømme over for en meget skuffet Phoebe, at han er blevet smidt ud af skolen igen. Han fortæller hende om sine fremtidsplaner, og at han ville ønske, at han kunne være ‘en catcher in the rye’, som griber små børn, når de er ved at falde ned fra klippen. Da Holdens forældre pludselig kommer hjem, tager Holden hen til sin tidligere engelsklærer, Mr. Antolini. Han får lov til at sove der en nat, men da han vågner og Mr. Antolini er i gang med at nusse ham på hovedet, kan han ikke komme hurtigt nok ud igen. Om morgenen tager han hen til Phoebes skole, for at give hende en besked, om at de skal mødes foran byens zoo ved frokosttid. Han har tænkt sig at rejse væk, men da Phoebe ankommer har hun selv taget en kuffert med. Hun nægter at lade ham rejse alene. De bliver gode venner igen, og Holden bliver meget rørt, da han kigger på Phoebe i forlystelserne.

Holden slutter sin narration her, og fortæller, at han ikke vil beskrive hvordan han kom hjem og blev syg. Dog fortæller han, at han snart skal starte på en ny skole, og at han er meget optimistisk. 

Det her er nok den sværeste bog, jeg nogensinde har lavet en anmeldelse af. Egentlig er bogen plotløst, og er i stedet bygget op af en stor narration og en masse tankestrømme. Holdens fortælling er et stort mismask af glæde, depression, håb og brutalt ærlighed. Jeg har aldrig læst en bog, der har været så smertefuld, og alligevel så interessant før. Selvom bogen er skrevet i 1951, er jeg mere end sikker på, at der er mange unge mennesker idag, der kan relatere til Holdens tankegang. Skrivestilen er hård og brutal, og spækket med bandeord og seksuelle referencer. Holden afspejler en helt almindelig ung teenager, der er bukket under for samfundets pres. Temaerne væksler imellem moralitet, oprør og uafhængighed, og derfor er bogen også blevet en moderne klassisker, især læst af det unge publikum. 

Da jeg havde færdiglæst bogen, kunne jeg ikke særlig godt lide den. Jeg var irriteret over den plotløse skrivestil. Normalt har jeg ikke noget imod længere perioder af flashbacks, men jeg savnede en større spænding. Jeg ventede hele tiden på, at der skulle ske noget større, noget vigtigere eller noget, der bare afveg lidt fra de mange tankestrømme. Det skete ikke, og jeg måtte lægge bogen fra mig med et dybt suk. Jeg kunne dog alligevel ikke slippe bogen fra mine tanker. Jeg holder virkelig meget af Holden som karakter, selvom jeg egentlig ikke burde. Han er en kæmpe løgnhals, han er doven, og han er til tider utrolig dum. Jeg havde flere gange lyst til at hive ham ud af de tynde papirsider, og ruske i ham, eller det der er værre. Jeg har det så svært med, at unge mennesker, som Holden lader sin intelligens gå til spilde, fordi de ikke lige gider at tage sig sammen. Jeg havde dog også ondt af Holden. Han beklager sig tit om, at han er ekstremt ensom. Han har ikke nogen rigtige venner, og den eneste han rigtig kan stole på, er sin 10 årige lillesøster. Hans forhold til to af sine rigtig gode undervisere er blevet ødelagt, og hans sidste kæreste er begyndt at date hans modsætning og værelseskammerat. Samtidig må det være utrolig nervepirrende, ikke at have et fast sted at sove, bare fordi, at man ikke tør fortælle sine forældre sandheden. 

Jeg har ændret min bedømmelse af bogen utallige gange på Goodreads. Jeg startede med at give den 3 stjerner, og men efter at have arbejdet med den, synes jeg egentlig den fortjener 5. Det logiske valg ville være 4 stjerner, men det føles bare ikke rigtigt, eller nok for den sags skyld. En rigtig god bog, er i mine øjne, dem man ikke kan glemme. Dem der hjemsøgers ens tanker i uendelighed, af enten den ene, eller den anden grund. “The Catcher in the Rye”, er for mig indbegrebet af sådan en bog. 

PSX_20140803_163636

6 Comments

  1. Åha, jeg læste den her bog som 16-årig, og jeg hadede den simpelthen! Det kan muligvis have noget at gøre med at det var under “tvang” (jeg skulle skrive en opgave om den i 1.g), men jeg kunne simpelthen ikke udstå den. Jeg tror dog at hvis jeg læste den nu, næsten 9 år senere (wow er jeg virkelig ved at blive så gammel?!) så vil jeg nok godt kunne se alle de gode aspekter af bogen. Jeg frygter dog at samle den op og finde ud af at mine følelser for bogen ikke vil have ændret sig.

  2. Det er virkelig også en sær bog. Jeg kunne heller ikke lide den, lige da jeg havde læst den. Men jo mere jeg begyndte at tænke over den, jo mere begyndte den at betyde for mig 🙂

  3. Jeg har en fiks idé om, at jeg skal læse den på et tidspunkt, men jeg må indrømme, at jeg blev lidt betænkelig, da jeg læste din anmeldelse, for jeg har på fornemmelsen, at den ikke er noget for mig. Hm… what to do…

  4. Jeg troede egentlig heller ikke den ville være noget for mig, fordi den netop er så besynderlig. Men den har virkelig mange skjulte budskaber. Jeg er i hvertfald rigtig glad for at jeg har læst den. 🙂

  5. Åh ja – Salingers mesterværk vakte også mange og modsatrettede følelser hos mig, da jeg læste den. Fantastisk bog! Og jeg giver dig så evigt ret – en femstjernet bog behøver ikke at være ‘god’ – hos mig er det nærmere ubehaget og de store (og skræmmende) følelser, som Holdens oplevelser og opførsel trak frem hos mig som gør, at jeg til stadighed husker den og er imponeret. Den er i sandhed et smukt stykke håndværk. Dejlig anmeldelse!

  6. Dejligt at du også har fået en meget ambivalent følelse til bogen, jeg troede det bare var mig der var lidt sær, men den ER altså bare fantastisk selvom den er så speciel og dyster 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *