Tema # 12 – Lange bøger vs. Korte bøger

Posted by on jul 29, 2014 in Tema | 14 comments

PSX_20140728_205311

I øjeblikket er jeg i gang med at læse en meget omfattende, organiseret og lang bog.

Jeg gik en smule shopamok i Waterstones i Amsterdam, og da jeg så “The Luminaries” på en tilfældig hylde, måtte jeg bare have den med også. Jeg har hørt så mange gode ting om den, og så vil jeg gerne begynde at læse nogle flere prisvindende forfattere. Jeg havde dog ikke lavet nogle planer om, at den skulle læses lige foreløbig. Jeg har nemlig også købt en masse andre bøger. En masse indbydende, overskuelige og korte bøger. “The Luminaries” er dog en meget iøjnefaldende bog. Den smukke blå cover overstråler mange af mine andre bøger, og da mine øjne blev ved med at falde hen på den, hver gang jeg kiggede på min boghylde, blev jeg en smule stresset. Jeg ville læse den, og slette den voldsomme bog, på min liste over ulæste bøger. Jeg ved ikke hvad der skete, for normalt bliver jeg ikke stresset over antallet af ulæste bøger på min boghylde. Jeg glæder mig til at stifte bekendtskab med en masse nye fortællinger, og jeg tager dem en efter en, som de nu lige passer ind i min hverdag. “The Luminaries” lokkede mig en måde, jeg ikke har oplevet længe. Jeg tog den tunge bog ned fra bogreolen, og kiggede længe på den. Der var så mange andre bøger på min reol, som jeg også gerne ville læse. Jeg overvejede det længe. Jeg vendte og drejede bogen i mine hænder, jeg åbnede den, og så begyndte jeg at læse. 

Min trang til at få læst “The Luminaries” fik mig dog til at tænke lidt over længden på bøger. Jeg fandt alle mine ulæste bøger frem, og selvom jeg ikke anede det, begyndte der hurtigt at danne sig et mønster. Rigtig mange af mine ulæste bøger, er lange, tunge og omfattende bøger.

Jeg tror, at lange bøger skræmmer mig en smule. Jo længere tid jeg bruger på at læse en enkelt bog, jo længere tid går der før, jeg kan begynde på en ny, det er ren og skær logik. Jeg er åbenbart for ivrig. Jeg vil hellere læse en masse korte bøger, end jeg vil læse en enkelt lang bog. Samtidig bliver jeg rastløs, jo længere tid jeg bruger på den samme bog. For to år siden læste jeg “Krig og fred” af Leo Tolstoj. Eller det vil sige, jeg læste første del, men da jeg kom til anden del, faldt min koncentration gevaldigt. “Krig og Fred” var ikke en bog der fangede mig på nogen måde. Jeg kunne godt lide dele af historien, men generelt var den desværre ikke lige min kop te. Jeg blev sur over, at jeg havde brugt så lang tid på en enkelt fortælling, når jeg kunne have læst så mange andre bøger, der ville fange mig mere. De  knapt 1400 sider der udgør den tunge bog, skræmte mig, og siden den dag, har jeg skulle tage lange tilløb, før jeg påbegyndte en bog på over 600 sider. I min læsning af “The Luminaries”, er det dog blevet klart for mig, at jeg må vende mig af med denne skræk, for netop denne bog er i sig selv meget bedre, end mange andre bøger, jeg kunne have læst på samme tid, tilsammen.

Har I nogle vaner med at undgå de tykke bøger ligesom mig, eller tænker I ikke så meget over længden på en bog ?

 

14 Comments

  1. Jeg har egentlig ikke problemer med at komme i gang med de tunge bøger, men har da også klart lettere lige at gribe en lille en på 200 sider, der hurtigt kan placeres på hylderne med læste bøger.

    Derimod kan de tykke bøger godt stresse mig lidt, når jeg er i gang. Jeg kommer nemlig til hele tiden at holde øje med, hvor mange sider, jeg mangler, og glæder mig over, når jeg er over halvvejs – Det gælder selvfølgelig mest de bøger, som ikke er virkelig medrivende; jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde talte sider i Harry Potter. Halvvejs er også lidt et kritisk punkt for mig, for det er typisk der, jeg har oplevet at lægge bøgerne fra mig og aldrig have lyst til at åbne dem igen. Det skete med Ringenes Herre og Idioten, og det skete næsten med Krig og Fred.

    Det er sjovt, at du har haft den oplevelse med Krig og Fred. Jeg læste første del i 2010, og nåede et lille stykke ind i anden del. Og så satte jeg bogen på hylden og havde ikke lyst til at samle den op igen. Den gav mig ellers af og til dårlig samvittighed, når den sådan stod der og gav sig ud for at være en bog, jeg havde læst, når jeg i virkeligheden havde opgivet den.

    Først næsten 4 år senere åbnede jeg den igen; jeg havde samlet alle mine ulæste bøger med en beslutning om, at de enten skulle læses eller ud, og jeg satte mig for at starte med Krig og Fred.

    Det blev en kamp på viljesyrke at komme igennem. Hvor jeg ellers syntes, fortællingen i første del havde fanget mig nogenlunde, blev persongalleriet i anden del fuldstændig overdøvet af laaaange betragtninger over troppebeægelser, årsager til krig, kritik af samtidig historieskrivning osv. Jeg var helt lettet, da jeg lagde bogen fra mig og jeg forstår ikke helt, hvorfor jeg ikke bare sprang de lange filosoferende kapitler over og nøjedes med at læse dem om personerne, hvis historie, jeg gerne ville høre til ende. Alligevel står den stadig i min reol, selvom bøger, jeg ikke bryder mig om, ellers plejer at ryge ud – for jeg kunne egentlig godt lide den, eller dele af den i hvert fald. Anna Karenina står stadig på min hylde med ulæste bøger, og bliver konstant rykket længere hen i rækken (som er i prioriteret læserækkefølge) – Jeg oooorker ikke mere Tolstoj.

  2. Jeg kender så godt det du skriver om. Jeg opdagede også for et par måneder siden, at jeg ubevidst sprang de tykke moppedrenge over, når jeg skulle vælge ny bog i reolen. Tit virker det helt uoverskueligt med bøger på 500 sider og derover.

    Derfor har jeg valgt, at der skal være en tyk bog på min læseliste hver måned. Indtil videre har det været ren succes og jeg har fået læst blandt andet “Stillidsen” og “Sandheden om Harry Quebert-sagen” på den måde.

  3. Jeg har det også lidt ligesom dig..
    Jeg synes bare store bøger virker så intimiderende på en måde. Det er et slags commitment du skal indgå, da du netop skal bruge mere tid på at læse den.

    Jeg er specielt dårlig til tykke bøger, der så også er serier = flere tykke bøger! Åh.

  4. Jeg har det ligesom dig. Tykke (tunge) bøger skræmmer mig også, fordi jeg ved at lige så snart jeg begynder på den, så går der længe før jeg vender den sidste side, og på den tid det tager at læse en tyk satan, kunne jeg sagtens have læst 3-4 kortere bøger. Så jeg læser som regel kun de tykke bøger hvis jeg virkelig tror jeg vil kunne lide den/hvis den har fået virkelig gode anmeldelser

  5. Hvor er det fedt, at du er blevet færdig med krig og fred! Jeg tror også jeg vil tage den frem igen, men det bliver ikke lige foreløbig haha

  6. Bachs Bøger – Det er virkelig en god idé med at læse én en gang om måneden. Det kunne være jeg skulle prøve det også 🙂

  7. Rikke – Haha, åh ha ja, serier kan også være MEGET uoverskuelige. Jeg skal virkelig være fanget hvis jeg skal læse en hel serie af tykke bøger! 🙂

  8. Louise – Lige præcis, man skal virkelig tage sig tid til dem, og få alle de korte bøger læst først, eller kan man godt blive lidt små stresset 🙂

  9. Jeg kan så meget følge dig her! Jeg kan virkelig stresse over at skulle igennem en tyk bog (selvom jeg elsker de store basser, hvor man rigtig kan fordybe sig i universet og personerne) for det betyder bare, at jeg får læst meget mindre. Det gør jeg sikkert ikke rent sideantal-mæssigt – men det ser på bare ikke så godt ud på min månedsliste, hvis der kun er en (tyk) bog. Jeg har fx 4’eren i A Song of Ice and Fire-serien liggende – jeg kan virkelig godt lide serien og bøgerne, men det tager altså sin tid at komme igennem sådan en moppedreng, særligt når den så også er på engelsk, så læser jeg ikke nær så hurtigt som på dansk.

  10. Ja der er helt sikkert både fordele og ulemper ved de store bøger. Jeg elsker også at fordybe mig i en kæmpe historie, men jeg venter altid til jeg har fået læst nogle af de andre kortere bøger jeg har på min læseliste 🙂

  11. Der er altså noget magisk over tykke bøger. Hvis det er en medrivende bog, let læslig, så er det skønt at bogen er tyk, men hvis det derimod er ‘tung’ læsning, ja så er det skræmmende og så holder jeg mig langt væk 🙂

  12. Ja det er rigtigt, det skal virkelig være en bog der fanger en, hvis man skal læse bog på over 1000 sider 🙂

  13. Jeg har en irriterende vane med ofte at forelske mig i beskrivelserne af de tykke bøger, og så er der jo ingen vej udenom 😉
    (det bliver så ikke bedre af, at det ofte er trilogier – tre tykke bøger i rap!)

    Når bøgerne kommer op på 800 sider og derover begynder det dog at knibe, for selvom bøgerne ofte er gode, kan jeg godt blive rastløs af at læse så tykke bøger. De tykkeste bøger gemmes derfor til ferier, hvor jeg har bedre tid til at læse en masse hver dag.

  14. Jeg ved hvad du mener, man skal give sig lidt bedre tid til de tykke bøger 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *